varme - samilla

Dato: i Juni måned
tid: 16.00
Omgivelser: mennesker, børn og unge, havets dejlige
krystal blå hav. det der er på en strand.

Beklædning: Et par store slidte jeans, sort tank top,
et par slidte læder sko.



Amelia sad på stranden og nød strandens dejlige og rolige udseende.
Hun sad næsten ved kanten til vandet. Hun havde foldet sine bukser
op og sad med hendes små blege fødder i det varme, dog friske vand.
Vandet var stille og med var ikke dødt. Amelia sad for sig selv, og
smilede over endnu et af verdenens vidunder. En lille sang, som hun
have hørt i radioen kørte i hendes lille kuldrede hovede, og en kær
nynnen kom fra hendes lille fine mund.

Samilla sad på det varme sand,, hun sad dog i sin lille bikini.
Hun rejste sig og kiggede ud over de krystal blå vand.
Da hun så hendes veninde sat i løb mod det afkølige vand,
satte hun selv i løb...
Da hendes tå rørte det kølige vand sprang huni.

Amelia så to let påklædte piger, og betog deres
løb ud mod vandet. Han kiggede på deres flotte
brune kroppe, og kiggede bag efter ned af sig
selv. Hun hev op i sin tank top og kiggede på sin
tynde og blege mave. Hun holdte tank toppen
oppe mens hun en gang mere lagde et blik på
deres perfekte kroppe.

Samilla lavede et let hoved spring ned i vandet.
Da hun kom op var netop ved at dø ad kulde.
Hun svømmede ind til kanten og så på den ligblege pige.
Hun smilte venligt " Heej " sagde hun.

Amelia rødmede og gemte sig i sin trøje, men svarede
med venlig og lys tone " hej .." tilbage.
Hun gemte halvdelen af sit ansigt, men blottede sine
små mørke øjne og lavede dem store da den smukke
kvinde med en perfekte krop hilste.
Hendes kinder bliv helt røde, og Amelia grinede for
sig selv, i en lidt piget tøse stemme og læspede.

Samille smilede skævt til hende "hvad
hedder du" spurgte hun.
Hun kiggede tilbage på sin veninde ude i
vandet. Det var utroligt hun kunde holde varmen.
Hun vendte sig om og kiggede på pigen og
ventede på hendes svar.

Amelia rejste sig op på sine tynde, dog lange ben,
og rakte en lidt rystende arm frem, imens hun
dækkede sit ansigt til med ærmet fra sin store
cardigan hun bar uden på sin tynde blege krop.
Hendes skæve øjne smilede venligt, og kneb
sig sammen da hun smilede.
" Amelia!" udstødte hun og nejede.

"Hej Amelia, Jeg hedder Samilla" sagde hun
med et lille smil på munden.
"hvor gammel er du?" spurgte hun med et lille smil.

Amelia stod skævt på sine tynde ben og kiggede
ned i jorden da hun fandt sandet ret fascinerende.
Hendes cardigan var langt ud over hendes hænder
da ærmerne var for lange.
" 18 .." svarede hun og rank ryggen for at efterligne
hvordan Samilla stod.
Hun kiggede ned af hendes krop, men forlod lidt den
barnelige side, da det skiftede hurtigt imellem hendes
modenhed og barnlighed.

Hun kiggede på hende da hun ændrede stiling.
" fortæl en smule om dig selv " Sagde hun med et let smil.
Hun kiggede på hende og bed sig svagt i underlæben.

" hvorfor skal jeg det? " spurgte hun om
og satte hænderne i siderne med de lange
ærmer over hænderne, som strittede lidt
ud til siderne.
Hendes sorte uldede hår blæste da havet
åndede ud og lod sin luft blæse op på dem
begge på det sandede land. Få sandkorn
fløj rundt, og kom ind i Amelias øje.
Amelia udstødte et " pokkers!" og tog
sig til hovedet, mens hun bukkede sig
en smule.
Hun satte sig ned i sandet på hendes bag-
del og havde cardigannen over hendes krop,
så kun lige hendes bare fødder kunne ses, samt
hendes hovede og hænder.

" det er osse lige meget vis du skal være sådan" sagde hun med et sukkende smil.
Hun vendte sig om og løb mod det dejlige
forfriskende og kolde vand. Hun tog et hoved spring og svømmede langsomt ud
til sin veninde.
Hun kiggede ¨på hende " hvordan kan du holde va.. varmen " stammede hun til
veninden.

Amelia var overrasket over kvindens fornærmede mine
og lavede et opgivende/ligeglad håndbevægelser så de
opsatte ærmer fløj ned over hendes små magre hænder.
Hun himlede med øjnene og begyndte at gå ned af stranden
mens hun stille nynnede en lille glad melodi, hun selv havde
fundet på tidligere på dagen.

Samilla vendte hovede mod hende da hun så hun var på vej væk.
*Tror jeg har fornærmet hende* Tænkte hun og kiggede
syndt ned i vandet.
Hun løb op ad vandet hen efter sit håndklæde og løb efter pigen
"Undskyld før "sagde hun beende.

Amelia vendte sig om og kiggede på hende
med et små fornærmet ansigt, men det
tonede ud efter få minutter. " hmmm "
sagde hun og kiggede lidt genert ned i sandet.
Hun tog derefter sin cardigan af og svang den
over armen. " Det er fint nok " svarede hun.
Dog ville hun heller ikke havde forklaret sin
baggrund da der var så meget uhyggelige stunder..
minder, som hun ikke ville havde folk skulle vide.

// svare senere har ingen kreativitet//