Strandtur - Rosalie

Dato: Irl
Sted: Stranden xD
Årstid: Efterår
Tid: 23.04
Vejr: Mørkt, og koldt

Sandet knasede under føderne, på den spinkle pige. De mørke - eller rettere sorte - øjne var rettet ned mod skyggen, der blev kastet af månen. Hun var nødt til at finde et menneske inden længe... Surt... Artemis havde ellers vænnet sig til tanken om at drikke blod fra mennesker. - Også selvom det betød at hun måtte slå dem ihjel. Dog forsøgte hun for så vidt muligt at undgå at dræbe. Drak sig blot mæt. - Og dertil var hendes evner faktisk en rigtig god hjælp. Et svagt smil krusede de blege læber. Hun havde faktisk ikke været klar over at det ikke var normalt at mennesker havde evner, før hun var blevet sådan rimeligt gammel. Og det var først rigtigt gået op for hende efter at hun var blevet vampyr. Sjovt egentlig. - Hun var vokset op med evnen til at skabe stemmer i folks hoveder, i den tro, at det var ganske normalt at kunne... Men på den anden side, så var der jo heller ikke meget andet ved hende, der var normalt...

Når man ikke havde nået sted at bo så betød det jo også at man ikke havde nået sted at bade eller få vasket sit tøj, og selv om det var sent og trætende at være så længe oppe når man blot var 9år så havde lille Rosalie fået kommet ned til stranden. når man jo ikke havde nogle penge efter ikke havde fanget nogen væsner i langtid, så kunne man jo heller ikke tage bussen og derfor måtte rejse på fødder. det var også hårdt når folk eller andre dusørjæger ikke mente at hun kunne finde ud af nået bare fordi hun var et barn, så havde det altid fået hende til at kæmpe mere. og når hun endelig kom med et væsen så tabte de ligefrem deres kæbe, og det gjorde hende bare mere stolt i det. da hun kom ned til stranden gik hun bare hele vejen ned til stranden og satte sin rygsæk fra sig, hun så kort ned i vandet inden hun så sig omkring for at se om der var nogen.

Lugten af menneske fik Artemis til at løfte blikket. Menneske var som regel ensbetydende med mad... Langsomt satte Artemis kursen mod lugten, mens hun søgte efter personen med blikket. Lidt efter fik hun øje på hende. En pige, ikke ret meget ældre end Artemis selv. Dette fik hende til at lægge hovedet på skrå. Mon hun kunne få Vicente til at forvandle hende også?... Sådan at Artemis ikke skulle være så alene, som hun var?.... Ih, gid han dog ville! Bare forvandle en eller anden! En på hendes alder! - Sådan at hun ikke behøvede at være det eneste barn... Det var svært at skulle vænne sig til så meget nyt, og samtidigt være så alene...

Rosalie fik lidt efter øje på en pige som lignede en på hendes alder *hvad mon hun laver her?* tænkte hun selv viste hun hvorfor hun var der, så slog det hende at hun havde en utrolig lys hud i det "hej" sagde hun venligt og barnligt i det, selv om hun bestemt ikke tænkte barnligt i det "hvad laver du her" spurgte hun om og tog sin rygsæk og fandt sin skifte kjole frem, da den havde blevet ret så beskidt i det. hendes blik blev dog bare ved med at ligge på den anden pige, hun havde aldrig været den der legede og derfor spurgte hun heller ikke om de skulle. da hendes familie var blevet slået ihjel af nogle vampyr, for nogle år siden og siden da havde hun besluttet sig for at slå alle de væsner ihjel som hun kunne.