Morgentræningen

Dato :: 20. November
Årstid :: Efterår
Dag :: Lørdag
Vejr :: Koldt. Solen er endnu ikke stået op
Sted :: Stranden
Tid :: 05.00
Omgivelser :: Ingen andre end Abby
Påklædning :: Træningstøj

Abby stod bukket forover og trak forpustet vejret. Hun havde lige løbetrænet og var varm trods den kolde morgenluft. Hun havde for engangskyld ikke alle sine våben på sig, da de tydeligt ville kunne ses under det stramt siddende træningstøj. Hun rettede sig op og stilte sig i klarstand hvorefter hun påbegyndte teako Ji-jang.

//Forklaring: Teako: En teako er en bestem række slag, spark og parader,´fra kampsporten Teakwondo. Ji-jang: En af de letteste teakoer man lærer.//

Sasila var taget en tur til stranden for at samle muslinger som ville sy på kjole hun slæbte på en lille kurv hvor hendes muslinger lå i hun ret godt i humør hun rettede lidt på sin lysrøde kjole (se ava) hun vejrede lidt vinden og blev lige pludslig en smule panisk vinden advarede hende om fare hun stod tøvende og overvejede om bar skulle smutte imens hun kunne hun fosatte efter store overvejelser me stoppede medet samme da hun fik øje på pigen der stod dusør jæger over det hele hun betragtede hende besluttede for gå imens hun kunne desvære snublede hun væltede kurv landede på sandet og muslingerne kligerede der ramte hianden sas var hurtigt oppe men nu havde dusørjægeren sikkrt hørt hende

Abby vendte sig hurtigt om ved lyden af muslingerne. Selv om det var rimelig mørkt kunne hun sagtens skelne pigens omrids, og begyndte langsomt at gå hen mod hende. Hvis hun var et menneske forventede hun sikkert hjælp, mens hvis ikke måtte Abby klare sig uden sine våben... En ting hun havde prøvet før...

Sasila havde slået sit en knæ på en af mulingerne men det var ikke ret slemt og hun var hurtigt oppe hun kunne mærke sit hjerte banke en smule da hun kunne høre skridt i sandet hun stod betragtede skikkelsen som kom nærmere og hun gøs en smule og vidste ikke rigtig om skulle eller blive stående hun endte med tage to skridt tilbage

Abby forsatte frem mod pigen
med rolige skridt.
*Okay, du er ikke et mennske...
Et menneske ville ville have taget
kontakt mens du bakker...
Så hvad er du? Engel måske...
Eller elver... Måske varulv...*
tænkte hun mens hendes
blik undersøgende
gled op og ned ad skikkelsen i mørket.

Sas så at personen kom nærmerehu var helt sikkert ikke almindelig mennske hun tudre ikke vende ryggen for løbe væk hun blev ved med at bagge hun stirrede stadig på skikkelden som nærmede sig

"Hej?" sagde hun prøvende. Hendes stemme var hæs efter flere dage uden brug.

" hold dig på afstand" sagde hun advarede tog et par skridt mere baglæns imens hun gik baglæns kom nogle få men meget kræftige vindstød som fik sasilas lyse hår til flagre heftigt til alle sider hun ville bestemt ikke havde dettet mennske nærmere hun knugede sin hænder til fast næve sas var helt sikker på at pigen var en dusørjæger hun stirrede stadig på personen som lød til være en pige

"Hvorfor?" spurgte og lod som om hun ikke forstod. Hun lignede et normalt menneske da hun var iført en rød træningstrøje, og et par mørke træningsbukser. Hun havde ikke så meget som en lille kniv med sig, ikke engang en flaske med vievand som hun ellers aldrig gik uden, da det ville kunne ses under det stramtsiddende tøj. Hun stoppede alligevel op, og så afventende på pigen.

da Pigen stoppede stoppede de kræftige vindstød hun var helt ellers så sikker på pigen var dusørjæger og efter hun blevet angrebet af den vampyr havde hun ikke rigtigt stolet på nogen hun stirrede på hende fnøs en smule nervøst "fordi du er dusør" sagde hun stoppede der det jo gik op for hende at hun ikke var helt sikker hun begyndte ign bagge hun stadig meget nervøs

"Dusør- hvad?" spurgte hun uskyldig med et svagt smil om sine læber. Hun var egentlig allerede lettere udmattet, og vidste udemærket godt at hun på ingen måde ville være istand til at vinde en kamp mod et væsen. De fleste racer var langt stærkere end mennesker, og så havde de deres evner... Hun ville ikke kunne vinde over en med evner lige nu... Senere på dagen ville hun være fuldt ud i stand til det, men ikke nu... Og så midt i hendes træning... Det var noget skidt, var det...

"Hun overvejede sine muligheder sukkede svagt hun ville ikke have hende tættere på men holdte den afstand der va imellem dem nu kunne hun godt snakk med hende " jæger" sagde hun med had i stemmen hun betragtde kort og fnøs så hun ikke rigtig erfaren hun var meget ung kendte ikke til så mange af racerne hun knyttede sin hårde hvis hun kom tættere på sendte hun en vind som havde en orkan stryke imod hende

"Hmm... Dusørjæger... Ligner jeg sådan en?" spurgte hun og så spørgende ud. Hun morede sig egentlig bare over elveren, da hun ikke havde de ringeste intentioner om at indlede en allerede tabt kamp...

//Skal logge><//

Hun bragtede hende kort sukkede undrede sig hvis pigen ville angribe havde hun så ikke allerede gjort hun tog et par skridt frem imod hende men stoppde hutigt igen " more du dig bare men hvis du prøvr på noget" sagde hun advarende og kneb øjene smule sammen


// vi ses ^>^//

"Hmmm... Hvad er du?"
spurgte hun af ren nysgerrighed.
Det ærgede hende at hun
absolut skulle støde på et væsen
på det eneste tidspunkt på dagen
hvor hun ikke havde væben på sig...
Typisk...

" ja det kunne du lide at vide" sagde hun fnøs hun havde ikke lyst til fortælle hende hvad hun var det måtte hun selv finde ud af det hun fnøs igen " du er Jægeren find selv ud af det" sagde hun koldt men betragtede hende stadigt og holdte øje med hver bevægelse hun tog

Abby tog hende i nærmere øjesyn, og efter til lille minuts tid var hun rimelig sikker på hvad hun stod overfor. "Elver.." konstaterede hun så og så på elverens ansigt. *Bestemt ikke en af de farlige... Så havde hun også reageret anderlede... Men alligevel et af de kryp der ikke burde kravle på denne jord... På vores jord...*

" fandt du så ud af det?" spurgte hun lettere hånligt hun stirrede kort på hende vendte blikket ud imod vandet hun ønskede hun havde holdt sig fra stranden idag hun skævede over til dusørjægeren " hvorfor jagter du os?" spurgte hun med os hentydede hun raecerne hun havde ihvertfald ikke gjort nogen noget

"Fordi det er hvad jeg er født og opdraget til..." svarede hun kort og følelsesløst og tog ikke blikket fra elveren et sekundt... Hun holdt øje med enhver bevægelse hun lavede, og lod ikke en enkelt slippe.

" det eneste i Dusørjæger er født til er dræbe usskyldige" sagde hun lettere hånligt hun fik ige vinden til virvle hendes hår men hvis det sådan det var så var det sådan hun rystede kort på hovdet "vampyre, dæmoner og varulve dræb i bare dem" sagde hun anerkende " men elever og engler er fredlige" sagde hun mere koldt hun lavede vinden endnu mere Kræftig " i burde skamme jer" sagde hun til sidst men fik ikke vinden til stoppe hun betragede dusørjægeren me et hånligt smil hun hadede dem lige så meget som vampyre, dæmoner og varulve " hvad ville i ikke sige hvis vi begyndt jagte jer?" Spurgte smule højt for og overdøvede vinden hun lavede hun rystede kot på hovde og stoppede vinden men hun ville tøve med at bruge den imod hende hvis hun prøvede på noget

"Engle og elvere er ikke uskyldige! I kan være præcis lige så dødbringende som en vampyr, forskellen er at i ligner den type der ikke kan gøre en flue fortræd, hvorimod vampyrer gør hvad de kan for at se frygtindgydende ud!" svarede Abby trodsigt. Hun vidste af egen erfaring at der i den grad var elverer der ikke stod af vejen for at føre mennesker fortræd.

Hun rystede let på hovdt det var vel hendes synvinkel hun vendte sig for at gå hun ønskede ikke at gøre nogen fortræd " jeg vil ikke gøre nogen fotræd menjeg vil heller ikke se pasivt til hvis nogen går til angreb" sagde hun og begyndte at tage de første skridt væk

Abby sukkede irreteret og rystede lidt på hovedet. Hun overvejede strækt at følge efter elveren men hun vidste godt at det ikke hjælp noget, så hun vendte tilbage til sin træning og begyndte på en ny teako, denne gang en af de svære.

Sas forsvandt tilsidst vinden havde fortalt hende at Jægeren var gået tilbage til træning

//out//