The moon? //Zenia//

T:23.34
S:Den lykkelige eng
V:Køligt
O:Ingen


Sisca sad mit ude på engen. Hun sad foroverbøjet, så hendes lange blondte hår faldt ned og rørte næsten ved jorden. I stilheden ved engen kunne ban svagt høre en blyant, som blev trukket hen over papir. Lydene skiftede fra hurtige strøj til langsomme. Solen var gået ned for et stykke tid siden, men Sisca kunne sagten se eftersom månens blege lys, blev kastet ned over engen og lyste den op i et mat lys.
Hun havde noget blåt malig i håret og på hænderne havde hun både blå, grøn og sort maling. Den blå, grønne ternede skjorten hun havde på var der også nogle få maling pletter, men det var ikk enoget man sådan lige frem lod mærke til. Det eneste der ikke havde maling på sig var hendes lysegrå jeans. De sad en smule stramt om hendes ben, da hun sad i skræderstilling.
Hun så en gang i mellem op fra papiret, og når hun gjorde det var hendes klare blå øjne rettet mod træerne et stykke foran hende.

// Kender de hinanden? //

//Mmmhm....Det bestemmer du//

// Skal vi ikke bare sige det? xD //

//Jo :)//

// Men svarer først senere, er lige i gang med at hjælpe min kusine med noget engelsk xD //

//okay//

Zenia bevægede sig langsomt hen over den lykkelige eng. Alt, alt for lykkelig efter hendes smag. Men hun bevægede sig herud, fordi hun kunne dufte noget genkendeligt. Noget hun havde duftet før. Det var som om det havde trukket i hende, men hun kunne ikke sætte en finger på hvad der var ved den duft... Den virkede sær, men også menneskelig. Et menneske! Et menneske der kendte til væsnerne! Det måtte det være... Eller var det Zenias livlige fantasi der spillede hende et puds? Nej, det var det ikke, for da Zenia kiggede sig omkring, anede hun en skikkelse i det fjerne. Hun begyndte at løbe, hurtigt. Over mod personen. Og stoppede så op, da hun så at det var Sisca.
"Hej, Sisca.." sagde Zenia lettere tøvende. "Hvad laver du her? På denne tid af natten?" spurgte Zenia, og satte sig på hug. Hendes lyse øjne søgte rundt på engen, imens en kølig vind let kærtegnede Zenia's bare ben.

Sisca rettede sig forskrækket op, da hun ikke havde lagt mærke til at Zenia var dukket op, da hendes navn blev nævnt. Hun var kommet til at trække enn lang strig hen oover sin tegning. Hun samlede et hviske stykke op fra jorden, mens hendes øjne var rettet mod igen foran hende.
"Hej Zenia"sagde Sisca da hun rettede sit blik til papiret igen og hviskede stregen ud.
"For det første tegner jeg, for det anden kan jeg godt lide natten"svarede Sisca med et muntert smil g så på hende igen.