Ene om solbadningen //Jaster//

S:stranden
V:solskin
O:et par folk her og der
T:16.34
Å:sommer



Sisca lå på et tæppe nede ved stranden. Hun havde en sort bikini på, toppen var måske lidt for lille men hun havde ikke kunne finde den nyere af sine bikinier.
Hun skyggede for solen med sin hånd da hun så rundt. Det overraskede hende at der ikke var flere på stranden, nu hvor vejret var så godt. De nermeste mennesker var et ældre ægtepar, og de gik i modsat retning af Sisca. Hun trak på skulderne og lagde sig ned igen og lukkede sine øjne. Hun smilte svagt da hun mærkede den lette brise kærtegnede hendes krop, hun gøs lidt da den var kølig.

Jaster den flotte gylden brune hudet varulv kom stille og roligt gående hen af strandens kant mens han gik og kiggede på vandet stille og roligt.
Han gik bare i sine egne tanker lige nu der var ikke særlig meget han kiggede på når han var i sine egne tanker men sådan var det bare lige nu og han stoppede op ikke så langt fra den kvindelige person som han ikke havde set og samlede en sten op og kastede den ud i vandet.

Sisca trak vejret langsomt, nogen gange kunne det se ud somom hun slet ikke trak vejret. Hun hørte lyden af en sten der ramte vandets overflade, og med det samme tænkte hun bare at det var et par børn der kastede med sten.
Hun satte sig halvt op, støttede sig til sine albuer og så rundt. Hun gneb de klare blå øjne en smulle sammen for at se skikkelsen der stod i solen et stykke fra hende.

Han kiggede bare stille på vandet med et stille smil på sine læber og rykkede sig ikke ud af flækken så man ville kunne liste op på ham og forskrække ham uden tvivl lige nu når han stod i sine egne tanker var han i en helt anden verden når det var sådan men hvem skulle det næsten være der ville forskrække ham nu.

Sisca sukkede svagt og så rundt, stranden var godt død.
Hun så igen kort på den unge mand, som så ud til at stå og dagdrømme. Hun lod sig glide ned på ryggen igen og så op i den blå himmel. Hun trak det højre knæ op så benet var bøjet.