Thallium- Ser verden undenfor.

Dag;irl
Dato:irl
Vejr:frost, sner, koldt.
Omgivelser:Engen er fyldt med sne så det er som at gå i intethed.
Tid:22.38
Årstid:vinter
Sted:ENGEN


Ribanalon stod og kiggede mod skoven som ingen ville kunne se i dette her vejr.
Det sneede og var klart frostvejr, for at virke bare lodt normal havde hun taget
en pelsjakke på og hansker. Men hendes sko var som altid de sorte høje stilleter
som hun altid gik i. Hendes metalliske øjne så stirrende og kolde ud, og samtidig
var de så smukke og ubeskrivelige mystiske og gådefulde.
Hun sukkede kort og rystede så på hoved.

Thallium var udenfor i kulden, dog frøs han ikke som de fleste elvere havde han noget specielt vintertøj der kunne holde ham varm, uanset om han så valgte at lægge sig ude i sneen og sove, ville han sikkert ikke komme til at fryse, han havde en dragt på af noget hvidt skind, en fulddragt der sad tæt til kroppen og også dækkede ansigtet undtagen øjnene, men han havde sjovt nok taget solbriller på, dette skind var lidt ligesom en rustning men samtidigt let og varmede utroligt godt, det var fra en sneleopard fra Himalaya, faktisk var de ulovlige at dræbe, men denne dragt var gammel og gået i arv i generationer, og den så stadig ret ny og pæn ud.
Thallium vidste ikke helt hvorfor han havde besluttet sig for at gå ud i det her vejr... Men vejret havde jo heller ikke været så slemt da han gik ud, først efter et stykke tid... Han måtte nok snart hjem, kulden sveg lidt i øjnene men ikke særligt meget.

Selvom sneen gjorder det svært at lugte noget kom lugten af elver alligvel
til Ribanalon, hun vendte sig om og så først intet da Thalliums dragt var hvid.
Men pluselig opdagede hun det hvide der gik ude i sneen, hun så undrende ud
men ikke særlig intresseret i det der kom imod hende da hun duftede lugten af
hvad det rent faktisk var der kom imod hende.

Thallium løftede blikket og fik øje på en skabning længere fremme? Han ville ikke ulejlige personen ved at gå hen til dem så han fortsatte bare mod vejen, så han kunne komme hjem, han havde ingen grund til at genere personen, vis personen var blevet væk så ville personen jo nok selv spørge om vej.
Thallium gik derud hvor sneen nåede ham omkring til den øverste del af knæet, det var sjovt at rende rundt derude.

I det samme blev han ramt af en snebodlt der kom ingen stedet fra,
den ramte ham i baghoved, om han ville falde hviste kun ham, men
der var iværtigfald fart på den.
Der hvor personen/Ribanalon havde stået var der nu ingen og Ribanalon
heller ikke nogen steder at se.