Still love it...

Sted. Den Fredfyldte Skov
Tid. 21.32
Omkring. No one
Vejr. Koldt og sner
Dag+ dato. IRL
Påklædning. https://2img.net/h/oi54.tinypic.com/34yekk2.jpg

Roses fodspor kunne ses i den hvide sne som lå spredt ud over den grønne skovbund, og man kunne egentlig oss høre hende et sted ude i mørket. Det gav et lille knas hver gang en af hendes fod gik ned i sneen, og det gav et lille ekko. Man skulle egentlig tro at hun frøs, på grund af det tøj hun havde på, men hvis hun skulle være helt ærlig, så kunne hun ikke rigtig mærke noget. Selvom at hun var blevet vampyr, havde hendes syn på denne smukke skov ikke ændret sig det mindste, og hun havde derfor oss mere lyst til at tilbringe sin tid der end den Triste Skov.

Nazareth gik roligt gennem skoven. Han så ud til at være i egne tanker, men egentlig var alle hans sanser vidt åbne. Han var som sædvanligt stilet klædt med en gråbrun jakke, mørke jeans med slid og sorte sko. Samt et stribet tørklæde i strik og en sort hat der var sat på skrå. Det lange har var frit, da han helt bestemt foretrak det på den måde. Han havde forlængst hørt lyden af andres skridt i den ellers tyste skov, og fik nu øje på den mørke skikkelse i den snehvide skov. Hans hænder var begraver i lommerne i jakken, men der var intet, der afslørede det våben hans venstre hånd var lukket om. De mørke øjne var som neglet til skikkelsen. Hvem bevægede sig dog ud i den kolde skov så sent om aftenen, og helt alene? Altså udover ham selvfølgelig....

Rose havde langsomt begyndt at føle en andens tilstedeværelse og lod sit blik gå langsomt rundt på sine omgivelser. Dér! Ikke så langt fremme, stod en mørk skikkelse, og vedkommende havde vidst osse opdaget hendes tilstedeværelse. Hun betragtede denne skikkelse med dyb fokus og koncentration og vidste ikke helt hvem dog ville begive sig udenfor i den bidende kulde, på denne tid af døgnet, og havde egentlig i tankerne at det kun kunne være nattens væsner, og dem som fangede og destruerede dem...

Nazareth smilede let, og fortsatte frem. Rettede let på hatten med den frie hånd. Gad vide hvad denne person var? Hvor kunne det altså være langt lettere hvis han, som væsnerne, havde unaturligt skarpe sanser. Så ville det ikke tage nær så lang tid at finde ud af hvem der var hvad...

//Krea svigt//

Da Rose kunne se at denne skikkelse nærmede sig hende, tog hun hurtigt et skridt tilbage, og virkede egentlig lidt mistænksom og kunne ikke rigtig løbe fra dette. Altså, et normalt menneske ville ikke prøve at komme væk fra fremmede nær så hurtigt som Rose gjorde. Hun ville holde lidt afstand til denne person, og ville ikke stole på nogen som var farlige og ville skade hende hvis de fik chancen.

// Aaaw, stakkels dig, eh? :b //