Original Julebal (Alle velkommen)

TID: 19:00
DATO: D. 19 December
OMGIVELSER: Ingen mennesker, Kun vagtfolkene og Licha.
VEJR: Måneklar nat. Der er kridthvidt udenfor.
STED: Et lejet festlokale i Deepshell
………………….
Licha stormede rundt i lokalet. Hun blev ved med at rette på alt og alle. Så stressede, Så stressede var hun. Licha stormede mod madbordet. Tjenerne sad klar til at severe. ”Johnson, Ret din butterfly. Natalia få så bundet dine snørebån. Herman fjern så den plet fra din trøje” Kommandrede hun. Kokken Chef Paulo kom gående for at spørge hvad hun syntes om hummeren med salat ude i siden. Licha smagte. ”Fantastic Chef Paulo!” Hun kyssede sin finger ud i luften som en italiensk kunstner. Licha tjekkede mikrofonen ”Tester, 1. 2. 3!” Råbte hun. Licha opdagede hurtigt at hun ikke havde givet gæstelisten. ”Robert, Jakob!” Drengene stirrede på hende, !Følg listen, OK?” Sagde hun bestemt. Licha gav gæstelisten. Pludselig kom en lille magre pige løbende mod hende ”Licha, Er hundehuset fint?” Licha fulgte efter den lille magre pige. Hun så ikke en plet ”Husk at finde en der kan holde øje hvert 5. minut!” Den lille pige løb rundt. Lichas stress faldt langsomt ned. Pludselig tænkte hun. Hun sprintede udenfor for at tjekke om den røde løber var klar. ”Walker! Fej løberen” Råbte hun indenfor. En tyk mand begyndte at feje. Licha følte sig afsindig udmattede Endelig kunne Licha slappe af. Hun gik mod mikrofonen så hun var klar til at byde velkommen. ”Robert husk at sige når alle er kommet” Robert nikkede og Licha havde intet mere at fortage sig. Licha slappede nu endelig af indtil menneskerne kom.

//hmm...går ud fra det her er juleballet?//

Tøj: http://digilander.libero.it/principe69_9/DorianGray.jpg

En hvid limousine stoppe op et lille stykke væk fra der vor juleballet sku forgå, chaufføren skyndte sig ud af døren hvorefter han åbnede sidedøren og bukke"så er vi her herre"sag han let hvorefter en høj fornem mand trådte ud og så på sin chauffør "jeg ringer efter dig, vi ses sener"svarede han køligt hvorefter han rette sig op og rette let på tøjet, han smilede forførende og begyndte at vandre hen til festlokalet, han var ikke helt som andre for han gik normalt i fornemt tøj som var lidt gammeldags, han stoppe op ved køen til indgangen og kom hurtigt igennem og ind til selve ballet, han smilede forførende til kvinderne og gik let rundt her var næsten igen men der kom nok snart flere.

//man jeg er forvirret...svar mig Licha!//

tøj: http://www.twilightseries.co.za/wp-content/uploads/2009/08/Ian-Somerhalder3.jpg

Zean kom hurtigt gående ind af en bagdør.
Han hev hurtigt jakken helt på plads, forsinket, men folk var åbenbart ikke begyndt at komme endnu.
Han så sig omkring i lokalet, stedet var pyntet fint op med hvide og grønne juletræer, kravle nisser, lys-guirlander, buffeten var klar med diverse fisk, flæskesteg, and, kalkun og dertil hørende tilbehør og salat, desserten ville først komme senere.
scenen stod og var klar til at blive brugt.
Han smilte lidt til licha/catherina?
"Travlt? Det behøver du da ikke have" sagde han

Licha gik ned af trappen og mod døren. Det var lidt skuffende at se at der ikke havde dukket særlig mange op. Licha sukkede. Musikken spillede med høj kvalitet. Tjenerne strømmede rundt. Den store hvide kjole hev sig selv efter hende. Hun håbede af alt i hele verden at der ville komme flere. Indtil videre var ballet ikke ligesom hun havde forstilt sig. Hun kigegde mod Zean "Ikke det mindste. Faktisk en smule skuffet over det antal mennesker der kom" Licha følte hun skrumpede ind. Licha havde brugt 100 år om at finde en kjole, Ordne håret og det hele. Så er der ikke en flok mennesker udenfor der venter på at komme ind.

Davy så let rundt*her var da ikke så mange*tænkte han men smilede så lidt køligt til en tjener som kom med en bakke fyldt med rødvinsglas"skal du ha"spurgt den unge tjener, Davy nikke let og tog et glas hvorefter han gik lidt videre rundt, han svinge vinen let rundt i glasset for at se om den danne gardiner og det gjord den så han dufte til den hvorefter han tog en lille tår og smagte på den*det er skam godt*tænkte han let hvorefter han så søgende rundt efter en kvinde at byde til dans.

Licha satte sig ned ved et bord. Hun mumlede "Hvade alt det her arbejde været spildt" Et hårdt suk udstødte sig. Licha var grædefærdig, Hende og Zean havde arbejdet i dagevis for at opdage at der kun dukkede 3 personer op. En lille tjener gik mod hende "Pebernød?" Spurgte han nervøst "Tak Johnson" Tjenerne dukkede i det mindste op.

//Undskyld det ikke var langt, Havde forventet lidt mere/

hen ad den mørke gade kom en lav ung kvinde gående. kulden udenfor så ikke ud til at genere hende selvom hun kun var iført en lårkort, tætsiddende rød kjole og en tynd sort silke jakke. hendes hvide øjne glødede muntert og et lille smil spillede konstant om hendes røde læber, mens hun så sig omkring i gaderne. hun kunne ikke få øje på mange mennesker, og det gjorde hende bare i bedre humør.. så behøvede hun ikke dukke hovedet når folk prøvede at se hendes øjne..

hun tog to korte danseskridt og det lange pandehår hvirvlede omkring hendes ansigt, mens hendes pjuskede korte hår bag på blev endnu mere pjusket. med en let latter siddende i halsen så hun op på himlen som hun var ved at være ved festlokalerne, månen kastede sit hvide skær ned over byen og for en gangs skyld nød hun det og var næsten ked af at hun snart skulle indenfor.

Nu trådte hun op på den nyfejede røde løber og hendes smil blev endnu større. hun var blevet meget overrasket da hun fik invitationen, men også glad. det havde hun ikke lige forventet. hun havde været med til et julebal før, men det var længe siden, og dengang var hun blevet inviteret under et midlertidigt alterego.. en overklasses frøken på gennemrejse.
inde i festlokalerne så hun sig om med muntre øjne og tænkte lidt halvsarkastisk ved sig selv: det må man sige.. noget af et fremmøde.
hun vidste at hun selv var sent på den, men alligevel..

Påklædning: Kjole, Sko, Taske, Hat og Hår + Briller

En sort bil stoppede op foran bygningen hvor juleballet blev afholdt. En høj, flot ung mand trådte ud af den, for så at hjælpe den tydeligvis yngre kvinde ud. Arm i arm fulgtes de op af den røde løder, der var lagt ud til samme formål. Manden var klædt i en fornem sort smoking, med tilhørende butterfly og bælte i en vinrød farve. Kvindens påklædning var dog noget mindre normal, men dog utroligt festlig. Det eneste der ikke rigtigt passede så godt til resten var de sorte solbriller, der fuldkommen skjulte hendes øjne. Og dog. På en eller anden måde, så passede de til alligevel, da de gav hende et meget unikt udseende. Og hun vidste godt selv, at de fleste helt klar ville foretrække hende med solbrillerne frem for uden. Bag dem var hun nemlig ikke en køn pige længere...
Egentlig så de ganske godt ud sammen de to, men så man bare lidt efter, ville man let kunne se, at der var visse ligheder mellem dem. For eksempel det mørke, røde hår, og den slanke dog yndefulde kropsbygning. Dette var der dog ikke noget underligt i, eftersom de faktisk var søskende. Ingen af dem havde nået at skaffe sig en date til ballet, og Jonathan, den unge mand, ville hellere følges med sin søster end en af deres fars eskortepiger. Og Satine, den unge kvinde, havde langt mere nytte af at følges med sin bror, end hun havde af at gå alene. Det var så besværligt at færdes alene i byen, når man ikke var i stand til at se noget som helst.

De ankom måske en smule sent, men de ankom da. Sammen trådte de ind i festsalen, og Jonathan tabte på det nærmeste kæben. Hans planer om at finde en pige at tilbringe aftenen med blev ligesmo lidt ødelagt af det manglende udvalg. Også Satine blev yderst overrasket. Der var utroligt stille i forhold til, at der skulle være en masse mennesker samlet her.. Der kunne umuligt være så forfærdeligt mange endnu... Måske de bare ville komme senere på aftenen? Eller mon de allerede var taget hjem igen?

//UUF! Hvor er jeg skuffet over hvor mange der deltog//

Licha prikekde på mikrofonen. "Hej alle sammen, Jge er Licha Silverstone. Præmien til bedste klædte er: Samilla & Nazareth!" Hun begyndte at klappe og alle i folkemængden begyndte at klappe lidt efter

Påklædning: http://ec1.images-amazon.com/images/I/315fRB8OQDL._AA280_.jpg

Også Serena havde valgt at ankomme til fods. Hun var endnu ikke kendt i byen, og foretrak at holde lav profil indtil videre - dette indebar ikke at tiltrække sig opmærksomhed. Derfor havde hun også valgt sig en helt enkel, sort kjole. Kjolen var gulvlang med en dyb ryg, og det fine stof smygede sig om Serena når hun gik, og komplimenterede på bedste vis de runde former - Serena var ingen ultraskinny model, men det klædte hende og høj som hun var, bevirkede det blot, at hun ikke fremstod som ranglet. Den fuldstændige mangel på smykker og andet pynt fremhævede enkeltheden i hendes tøjvalg.
Da hun som nævnt stadig ikke var kendt i byen, havde det krævet en helt stor præstation fra retningssansens side, for at finde frem til de lejede lokaler. Det var derfor, Serena nu ankom en smule sent. Heldig var hun dog, at der netop blev budt velkommen til folk og væsner, så hun kunne smutte ind forholdsvist ubemærket. Da hun først var inde, gik det nemt. Et lille smil spillede i hendes mundvig, idet hun graciøst tog imod et glas rødvin fra en tilfældig tjener og nippede til den røde væske. Det var selvfølgelig ikke hendes favorit, og det mættede ikke på nogen måde - faktisk var det egentlig mest for syns skyld, hun havde taget imod det.
De intense grønne øjne afsøgte hurtigt lokalet - der var godt nok ikke mange fremmødte, bemærkede hun for sig selv, inden hun fandt sig et passende sted at stå, så hun kunne holde øje med begivenhedernes gang.

Licha sukkede og gik ned fra scenen. Pludselig begyndte en af de kvindelige tjener at strippe rundt på bordene. "KRISTI ANSEN! KOM SÅ END" Brølede Licha som om hun råbte til sit barn at hun ikke måtte hugge.