Moon prøvede at få sit smil frem igen, men hun kunne ikke rigtig. Hendes smil nåede ikke hendes øjne mere. Hun kunne ikke tænke på andet end det mørk, hun bør sig ikke om mørk eller noget med mørk. Hun hørte en stemme, ikke en hun kendte. Hun vendte hovedet mod ham, han var ung. Han løftede øjenbrynet let op og kiggede op på ham. ”Hej,” sagde hun stille med en rolig undertone. Hendes stemme var sød, venlig og rolig.