en stennern dag

Dato :: Irl
Årstid :: Efterår 0o
Dag :: Fredag
Vejr :: Grå skyer der farves røde af solens sidste ståler
Sted :: Stranden 0o
Tid :: 16.30
Omgivelser :: sand, hav og Sas


Sas sad stille på en sten hun batragtede den nedgående sol hun sukkede svagt hun havd det tilpas hun kneb øjene sammen med hun tog en håndfuld af de våde sand hun lod glide igemmn fignerne hunhade ikke gidet at tage nogt på r kunn skjul hendes øre hun fugtede kort sine hun hvd villet samle muslingr til sin kjole men hun orkede ikke så hun hvd sa sig på en en sten betragtde solen

"Du er smuk at tegne" sagde Michael endelig.
Han havde siddet og tegnet hende med ind i billedet i godt 20 minutter.
Typisk tog det ham langt tid at male store billeder der skifter, som solens nedgang og sådan noget.

Sas fór sammen hun havde været helt væk hun smilede svagt før hun vendte sig imod ham hun åndede lettet op det var et mennske " hey jeg lagde ikke mærke til dig" sagde hun og smilede vendte sig på stenen så hun kunne få et ordenligt billed af ham

Han smilte og tegnede hende ind i billedet.
"Tak fordi du ikke flyttede dig" sagde han smilende og lagde lidt farve på billedet.

" det var så lidt" sagde hun og smilede bredt han var vidst ikke klar over hvad hun var hvilket også var godt hun raktede en hånd frem imod ham " Sasila Leafgood" sagde hun venligt hun kiggede lidt på det han var igang med " hvad laver du?" spurgte hun betragtede ham kort

"Michael" sagde han og kiggede op på hende, mens hans hånd kørte langsomt rundt på papiret.
"Jeg elsker at tegne mine omgivelser" sagde han bare til hendes andet spørgsmål

Hun kiggede ned på billedet hun gispede da hun så at hun var med på det hun smilede forbløffet til ham ha var jo et nartur talent hun satte en flyvsk tot bag øret "du tegner godt" sagde hun og smilede svagt til ham hun satte lod en glide igemmen hendes

"Tak" sagde han og lagde de sidste strøg på.
Det kunne ligeså godt ha været et fotografi han havde taget, så godt det var tegnet.

" jamen hvorfor har du tegnet mig jeg er ikke så pæn" sagde hun smirget hun syntes ihvertfald ikke selv hun var pæn hun satte sig ned ved siden af ham så hun bedre se billedet af hende selv " det ligner næsten et fotografi" sagde hun stille og smilede

"Det første du sagde, siger så mange utroligt smukke piger og til det andet, så har min far, der var tegner i retten, lært mig hvordan man sal tegne for at få alle detaljer med" sagde han med et skævt smil og kiggede på hende, mens hans hånd satte de sidste preg hist og her.

//Skal spise//

" jamen det er jeg altså ik" sagde hun forsigtigt hun tænkte lidt over det hun vidste ikke selv hvem hendes forlædre var andet end deres navne



//okay/

"Men jeg syntes du er" sagde han med et skævt smil.

" jamen tak" sagde hun forsigtigt før hun smilede flovt hun begyndte snore en tot omkring sin finger hun betragtede hans tegningen bed svagt læben " så var din far også god til tegne" sagd hun kort før hun vendte blikket imod solen som snart vr forsvundet

"Det skal man jo nærmest være" sagde han og kiggede på hende før han proppede billedet ind i en mappe han fiskede op fra sin taske.

" har du flere" sagde hun hentydende til mappen hun smilede svagt "hvor længe har du engtlig siddet og tegnet af mig?" spurgte hun esmul nysrrigt

"Et lille stykke tid..." sagde han og hev mappen frem og viste skitser af byen, skoven, vandfalde, søen og himlen på alle mulige måder.

Hun blev næsten helt væk i hans billeder de var så flotte hendes øjene gled hen af områder han havde malet hun smilede igen da genkendte skoven hun smilede svagt til " de er godt nok flotte" sagde hun smilede

"Mange tak" sagde han og rødmede lidt over det.

" sometider ville jeg ønske jeg kunne lave sådan noget smukt" sagde hun i det hun sagde det blæsede en blid brise kælent over dem hun sukkede svagt sometider kunne det være så svært ikke at kunne lave noget Kreativt hun kunne da styrre vinden

"Kan du ikke det?" spurgte han og kiggede på hende med et lille smil.
Han undrede sig lidt over vinden, men kunne faktisk godt lide den.

" nej desvære ikke"sade hun og sukkede en smule " det er ikke været mit lod"sagde hun lidt trak på skulderne men desvære kunne hun ikke fortælle ham at hun kunne styrre vinden hun lagde kort hovdt på smilede igen hun betragtede ham kort før hun vendte blikket imod vandet