Fast Food - Valeron

Vejr: hård blæst, stjerneklar himmel
Tid: 04:36
Sted: ved stranden, Mandai's dyre ende
Dag: Onsdag

Håret var sat op i en sjusket blond knold, så lyse lokker dansede om hendes ansigt,
hun havde et tærnet forklæde spændt rundt om hende barm, gule gummihandsker og
et par stramme (meget) korte shorts på og intet andet. Denne aften havde hun taget
maden med hjem men desværre var han gået i panik så hun havde slået ham ihjel..
Lidt makabert ved at rive hans ene arm og hoved af så blodet havde sprøjtet rundt..
Lækkert ♥
En munter fløjten kunne høres fra lejlighed 222. Hun var nede på knæ med vaskebalge
og en skrubbe klud. Det fik altid lejligheden til at dufte så hjemligt når man lige havde
vasket blod af de hvide vægge. Merlin kom stor spindene hen og gned sig kælennt og
af hende imens hun vaskede gulvet af. Han var helt enig.

Valeron var ude. Han gik bare rundt i bar overkrop som så tit. Han havde sine baggypants på, og så sine ternede conversesko. Ellers bar overkrop. Han kunne pludselig lugte noget. Blod. Et lidt bizart smil bredte sig på hans læber. *En vampyr? Ej, så kunne man i det mindste have været grundig med ikke at skulle sprøjte det ud over alt.* tænkte han. Det var hans teori, at vampyren var gået i en blodrus, ellers ville denne normalt have været meget mere grundig.
Han prøvede at finde frem til lugten, og fandt da endelig frem til stedet. Han valgte diskret at kravle ind af et åbent vindue i soveværelset, hvor han betragtede møblerne derinde. Han kiggede i diverse skuffer. *En kvindelig vampyr? Så er det måske derfor at der lugter sådan?* tænkte han, for han syntes at ane en svag duft af lavendel. Han brasede ind i rummet hvor han så vampyren stå i et forklæde.
*Hold da kæft.* tænkte han lidt for sig selv. Han så på liget, der manglede både hoved og arm. "Plejer i ikke at være lidt mere diskrete?" spurgte han, og vippede til kroppen med den ene fod. Han havde desuden smidt skoene i værelset fra før, så han stod i bare tæer.

Duften ham afslørede ham kund få øjeblikke før han stod bag hende. På mindre end et skundt stod hun op og var løbet et par skridt bagud. Thank God, Cathrine var at andet sted lige iaften. At lade en Dæmon finde ud af at hun overhovedet fandtes var det sidste der skulle ske. Tanken om at den lille vampyr, på blot at par dage, var et andet sted, lod hende slappe af igen, alt imens den sorte kat hoppede ud i køkkenet. Et bredt charmerende smil bredte sig på hendes rosa læber, hvorefter hele hendes udstråling skiftede til forførende og venlig. "jo.. men det har altid været sjovere sådan her" hun gjorde et let nik hen imod hovedet der lå henne ved hoveddøren. Hvad ville han? Hendes mørke øjne vurderede ham, men hun havde ingen ide om haun var ældrer end ham. Han duftede godt. Virkeligt godt. En blanding harpiks, bløde lagner og .. et eller andet hun ikke rigtigt havde et ord for.. Mand? Hun var i vildrede, hvis hun havde den mindste anelse om hvor gammel har var behøvede hun ikke insmigre sig på ham. Men pyt, hun gik elegant hen imod ham og gik efter lidt langsommere og langsomere, indtil hun stoppede et blot en meter fra ham.

Valeron smilede. Men ikke et smil man brød sig om hvis man havde sig selv i behold. De fleste fik det til at risle koldt ned ad ryggen når de så det. Hans blonde hår var lettere pjusket som altid. "Jeg synes bare, at du vækkede lidt for meget opsigt. Jeg jagtede en dusørjæger til kvarteret her, og når vi dæmoner ikke har besluttet os for hvilken side vi vil stå på endnu, kan man jo ligeså godt indsmigre sig ind hos så mange som muligt." Måske var han ung, men han havde erfaring.
Lydløst gik han rundt, hans hud var bleg og så kold ud. Men han var varm. Som et menneske næsten. Og så på en helt anden måde. Nærmere en kold varme, hvis det kunne siges sådan. Han kiggede ud af vinduet, så hvordan et par jægere luskede rundt dernede. "De er så sjove at lege med."
Han så dem som lette ofre. Mennesker. Intet mere, intet mindre.

Hun trak selvsikkert på skuldrene og grindte charmerende. Hun havde aldrig været bange for fremmede. Alt for mange år med alt for mange drab havde gjort hende ligeglad, hvis de var yngre slog hun dem ihjel og hvis de var ældre lokkede og forførte hun dem til de var uopmærksomme, så hun kunne komme væk. 'For meget opsigt'.. han anede tydeligvis ikke hvem hun var. "Sandt nok. Bare ærgeligt at jeg har valgt side" Hun lagde tryk på ordet 'har' men rørte sig stadigvæk ikke. Han havde ikke valgt side, og at satse på at hun var ældre, var ikke noget hun gjorde uden at være tvunget til det. Hun fulgte hans blik og så hurtigt to skikkelser der listede rundt nede på gaden. I all hemmelighed kunne hun ikke lade være med at bekymre sig bare lidt. Hvis der var dusørjægere der fandt ud af at hun boede her fast, ville de holde øje med hende. En eller anden dag ville de tro de havde en chance for at slå hende og ville andgribe lejligheden. Glem det, de skulle under ingeomstændigheder kende til hendes eneste tilflugtsted. "Fuck, Kunne du ikke have ledt dem et andet sted hen?" Hun hvæste ordene ud imellem sine sammenbidte tænder og så igen på ham. Rummet blev stille imens hun overvejede. Med et smilte hun glædesstrålende med onde øjne, og lagde hovedet let på skrå så de blondte lokker fulgte bevægelsen og heng som et bølget gardin ned over hendes skulder. "Vil du være med til fangeleg?"

Han trak på skuldrene. "Det kommer ganske vidst anpå om jeg skal fange dig eller dem." sagde han, og smilede lettere perverst. Men han gik da hen til vinduet, åbnede det på klem og brugte sin evne. Den sorte stjerne dukkede op lige ud for hans bryst. "Så skal der leges." sagde han, og sprang ud ad vinduet. Han hang på ydermuren, ventede.. Og så sprang han. Landede blot 2 meter bag den ene. Lydløst.
Han ventede blot på vasmpyren, og stjernen han havde fremkaldt, fulgte hans bevægelser. Den fløj lige så lydløst rundt om jægerens ben. Og så skete det. Den susede igennem jægerens ankel - og denne forsvandt. Dusørjægeren skreg. Han landte på benstumpen, og skreg højere. Den anden jæger vendte sig om.
"Skynd dig nu, hvis du vil have den anden i live!" råbte han til vampyren. Han lod den tilbagevendte stjerne cirkle om sit hoved, kiggede ned på den sårede jæger. Og så fór den igennem brystet på ham. Smerten stod malet i mandens ansigt, før han åndede ud.
Valeron smilede manisk.

Hun smilte kækt før hun lænte sig ind imod ham og nappede ham drillende i øreflippen. Hun blev roligt stående imens han begyndte, hun ville først være sikker på hvad han havde gang i... *??* Hun så forvirret skiftevis på og på en sort stjerne der pludselig var kommet frem ud af ingenting. Nusgerrig gik hun hen til viduet og iagtog hele sceneriet indtil et skingert skrig rungedede igennem gaderne. Nå så hun var ikke diskret?Hun grindte let og kunne ikke lade være med at undre sig og hvem han var. Irriterende så tiltrækkende han var.. Hvorfor skulle han også lige være dæmon? Elegant hoppede hun ned fra femte sal og landede lige bag Dæmonen, og hviskede kælent"Jeg troede vi skulle være diskrete?" Blodet fra liget bredte sig hurtigt fra hans brystkasse og ned på fortorget. Det duftede fantastisk ♥
To skud blev affyret fra to rystende hænder, og for at skræmme ham endnu mere trak hun tiden ud før hun reagerede. Lige indtil hun flyttede sit sorte blik til hans øjne og smilte . Ynkelige lille.. Hurtigere end han nogensinde ville kunne nå at opfatte var hun henne ved ham og slog ham op imod muren bag ham. Uden at være specielt sulten, rev hun fat i hans hår og rev til så han strube blev blottet. ..*hvad?* armen hun havde fader havde fat i hans hår blødte lydløst. En sølv patron.. Hun så irriteret på ham og sukkede demonstrativt. "Du skulle absolut skyde mig først" hurtigt brækkede hun hans nakke og lod ham falde ned ved siden af en eller andens hoveddør.
Vinden legede med hendes hår, så det dansede om hovedet på hende. Hun vendte sig rundt og vinkede sødt og uskyldigt til dæmonen.

"Vil bare have det overstået. Kender farligere typer end dem." sagde han, og begyndte at betragte scenariet imellem Camelie og dusørjægeren. Det morede ham at se. Og så var hun blevet ramt? Utroligt, så uforsigtig en vampyr kan være. Han stod der, med krydsede arme og et skummelt smil. Et dæmonisk smil. Normalt brød han sig ikke om blod, men han var anderledes her til aften.
Han mumlede lidt, og et enormt sværd blev nærmest formet ud af stjernen. Det var lavet af titanium, sort som natten og fodret med tusinder af fortabte sjæle. Soulstealer, hans elskede families arvestykke. 120 centimeter, og så skarpt at det kunne kløve et enkelt hårstrå på langs. Et smil bredte sig på hans læber.
"Der er flere på vej. Jeg tror vi skal skynde os lidt med at få smidt de lig væk, og se at 'komme i seng'." sagde han, ment med at de nok skulle holde lav profil, selvom sjæfle bagtanker sagtens kunne stå bag det.

Hun bed tænderne hårdt sammen før hun tog sig sammen og rev kuglen ud, Hvorfor var hun altid så uforsigtig? Et smilte frækt til dæmonen, ..hvis hun skulle være fin og forsigtig burde hun holde sig fra ham. Smilet blev bredere; Kors han så godt ud. Kuglen faldt til jorden med et *kling* et par meter fra hende, og næsten med det sammen lukkede hullet sig sammen uden det mindste besvær. Et sort langt sværd blev formet frem af .. ingenting, skyggerne omkring ham. Hun så facineret på ham med en skjult spørgsmål om hvor gammel han mon var. Han var jo ikke ligefrem ufarlig.
Lyden af anspendte stemmer og skridt nærmede sig hurtigt. Årh hvor træls, nu havde de to lig her og en oppe i hendes lejlighed. "Komme i seng?" hun smilte og kastede i blik i den retning dusørjægerne ville dukke op om ca. fem minutter, imens hun gik hen imod ham "Dit sted eller mit? ikke at jeg tror mit sted ville være det smarteste" Hun var stadigvæk kun iført små shorts som lod hendes lange næsten hvide ben stå til fuldt skue, en stram grå top og forklædet der var spændt stramt fast om hendes barm. Det eneste der var ændret var hendes nu blodige hænder.

Han smilede. Bredt. "Lad os i det mindste rydde op først, jeg kan i det mindste holde dem på en hvis afstand." Sagde han og smilede. Sværdet forsvandt, og frem kom den sorte stjerne igen. "Jeg håber ikke du er alt for lyssky, det her bliver grimt." Sagde han kort, og på kort tid var han på vej ind ad vinduet der stadig stod åbent. Han viftede hende med og smilede lettere skummelt. *Det her bliver blodigt.*
Han trådte ind, og stjernen hang stadig i luften nedenfor. Den svævede bare, og der skulle den blive lidt endnu. Men måske hellere lidt længere væk, så han ikke risikerede at sprænge halvdelen af lejligheden i luften. Han stod derinde, med en smule blod på brystkassen, og på skuldrene. Hans blonde hår havde små blodstænk, så det lignede han havde været oppe at slås. En meget grotesk slåskamp.
Han gik ud og vaskede det værste af, i tilfælde af at nogen lige kom brasende og bar desuden liget ind i soveværelset. Han fjernede alt i stuen, her så nogenlunde normalt ud nu.

Hun så forvirret efter ham og fattede ingenting af hvad han tænkt sig at gøre. Men han så underligt opstemt ud, på den lumske måde, så helt ufarligt blev det nok ikke. Hurtigt tog hun de to lig og smed dem begge op i en kontainer nærved, men ombestemte sig så og fandt det ene af dem frem igen. Hvad end dæmonen havde i tankerne, så skulle Dusørjægerne stadig lokkes derhen. Hun slebte ham i håndledet hen af jorden, ikke fordi han var tung, men mest fordi hun ikke gad blive mere snavset end hun allerede var. Hvis man kunne kalde blod for snavs. Med et lille smil i mundvigen lod hun liget ligge åbenlyst midt på fortorget og kravlede dernest op til vinduet og hoppede adræt ind i stuen. "hm?" Hendes søde døde menneske var fjernet og efter af hvad hun kunne bedømme, lå han oppe i soveværelset. Han havde vidst ryttet op. Hun trak på skuldrene, envær der ringede på hendes dørklokke overlevede ikke, så hun tænkte faktisk aldrig meget over det hvis hun havde 'rodet' lidt. Hun vendte sit blik hen imod ham og smilte charmerende "Njaa. Lys har faktisk aldrig generet mig specielt" Des mindre han vidste om hende jo bedre. Han vidste hvor hun boede, det var mere end nok.
Han var lige efter hendes hoved, hun mødte efterhånden kun væsner der knap nok kunne se blod uden at dåne eller begynde at gråde pga. mindreværdskomplekser. Endelig en der fandt det lige så sjovt at slå ihjel som hun gjorde ♥

"Godt. Men tror alligevel det ville være en idé med et par solbriller eller at lukke øjnene." sagde han. Han kiggede ud. *Godt tænkt, så kommer de da frem.* tænkte han, da han så liget. Stjernen svævede rundt om det. Han ventede bare nu. Og den første kom frem, derefter den anden. Og lidt flere kom langsomt til, som planlagt. Et sadistisk smil bredte sig på hans læber. De ville alle dø.
Han så på dem. En af dem så spørgende på den formodede leder. Nok angående liget. Eller stjernen? Gjorde intet, de skulle alligevel gå samme vej. Han vendte sig om, og lukkede øjnene. "En idé hvis du ikke kiggede nu." sagde han. I det samme, lige efter han havde sagt det, sprang stjernen. Den eksploderede, skrig hørtes. Der blev utroligt varmt i lejligheden. Som når man står midt i en ildebrand.
Og så hurtigt som det var sket, døde det hen. Valeron vendte sig om igen, kiggede ud. Stilhed. Og ingen dusørjægere tilbage, man kunne blot se et stort hul i jorden derude. "Jeg tror vi smutter nu, medmindre vi skal tiltrække os mere opmærksomhed." sagde han sarkastisk. Han trak i skoene der stod i soveværelset, og var næsten ude af vinduet allerede. "Og du skal lige vide, det er ret varmt, så undgå gerne at røre ved noget." En stjerne var lige eksploderet, men hvor en nedbryder, opstår en ny. Derfor kunne han gøre det. Igen.

Hun stod i skyggen af det gulvlange gardin og smilte for sig selv imens 1,2,3..4 endte op med at stå og glo på lokkemaden. Utroligt så dårlige Dusørjægere var blevet med tiden, nok forde alle de dygtige var blevet slået ihjel.. sandsynligvis af nogen som hende selv og ham hun ikke engang kendte navnet på endnu. 'Solbirller'? hvad var det han havde tænkt sig at gøre? Men før hun nåede at overveje at spørge, skyndte hun sig at løbe hen ved hans side og lukke øjnene hårdt i, kun lige tidsnok til at blive komplet blændet. At lukke øjnene, hjalp ikke ligefrem vildt godt.
Braget lammede hendes hørelse i et par sekunder, men det var næsten værrer med hendess øjne. Selvom hun havde lukket øjnene, og hun til dagligt godt kunne gå udenfor (med solbriller), så havde hun ikke forventet en stjerne eksplodere udenfor hendes vindue. En smule konfus åbnede hun øjnene og rystede hurtigt på hovedet, så lokkerne hoppede om ansigtet på hende, og så efter ham. Et rus kilded op af hendes rygrad idet hun så det gabende hul dernede, plus de afsvedne pletter der før havde været 4 meget naive mænd. Hun grindte og kunne ikke lade være med at smile glædestrålende, kun en lillesmule skuffet over at han ikke havde ladet bare en af dem leve. Hendes øjne fulgte ham undrende "mere opmærksomhed? er det overhovedet muligt?.. eller nej vent," hun smilte grumt og grindte igen "Selvfølgelig er det det." det sidste sagde hun ved siden af ham lige før hun løb forbi ham og videre ned af den lange gade, kurs imod midtbyens mylder.

Valeron grinede lidt. Det var godt 30 år siden han sidst havde gjort det. Selvantænde en sjerne altså. Og da havde han haft chancen til at lade den op i det mindste. Her? Han havde ikke engang fået helt frit spil, han havde været under pres. Han løb efter vampyren, og råbte så, for at overdøve støjen: "Medmindre du kan finde derhen selv, så bor du nok følge mig!" Med hentydelse til der hvor han holdt til for tiden.
Han drejede ned ad en smal gade, og vejen kringlede sig let, men han sørgede for at vampyren var tæt ved ham. De kom til sidst til et hotel, der lå ikke langt fra centrum. Det var firstjernet, Valeron kunne ikke bo på andet når det gjaldt hoteller. Han gik ind ad døren, op til receptionen og bad om en nøgle. Den nøgle, han altid lod ligge hos dem når han gik ud. For en god sikkerheds skyld.
Han ventede på at manden bag desken tog nøglen ned, og smilede så til ham. Det var jo vigtigt at holde maskeraden. Nogle mennesker kendte stadig ikke til krigen, og det var vigtigt, at de ikke gjorde. I lidt tid endnu.

Hun så sig over skuldren og kunne ikke lade være med at smile, Hun ville have kunne høre ham selv hvis han havde hvisket det. Hun kunne høre det hele, samtaler to gader væk, skridt oppe i en lejlighed, latter.. og massere af hjerteslag. Hun bakkede lidt bagud så hun løb lidt bag ham. Hans hjerte lød helt anderledes fra de andre.. Den havde sin egen rytme. De drejede rund om et hjørne og satte farten ned da den store bygning dukkede op. Belyst fra neden og 4 tydelige stjerner over hotellets navn. "Et Hotel?" Hun rettede sit blik imod indgangen og flød selvsikkert hen i en anden bevægelse. Hun gjorde sig med vilje en smule mindre elegant og mystisk, rettede på håret så det ikke lignede hun havde løbet med unaturligfart derhen. Men hun holdt nu øje alligevel.
Hotellet var smukt og havde helt klart ikke været billigt. Dæmonen fik nøglen, og hun gik bare ved siden af ham .. Jo hurtigere hun kom op til ham, jo bedre. Hun kendte for mange vampyrer der slog dæmoner ihjel for sjov, til at hun ligefrem synes det var en fantastisk god ide at blive set med ham. I smug fra nyshgerrige blikke smilte hun hemmelighedsfuldt et frækt smil og blinkede. Krigen var over os.

Han gik ind i en elevator, og trykkede så på knappen. Han sikrede sig at pigen var med, for at hun ikke skulle ende det forkerte sted. 13. etage. Det var højt oppe, men en nødvendighed for ham. Ellers følte han sig utryg. Utryg og i fare. Da de nåede op på den ventede etage, gik han ned ad gangen til sit værelse. Det var det længst nede. Han tog nøglen frem, drejede den og døren gik op.
Han trådte ind på værelset. Han kunne kende panoramavinduerne, sengen, tv'et for enden, døren til badeværelset, balkonen.. Alt. Han havde boet her i snart en måned. Det var lang tid, på et hotel i hvert fald. Meget endda. Han smed sig ned i sengen, efter at have smidt skoene. Hans arme fandt om bag hans hoved, og så slappede han bare af. Lå der i lidt tid, tænkte. Det havde været en lang dag.
Han rejste sig efter et paer minutter, og gik så over til vinduerne, kiggede ned på gaden. Et langt fald, hvis man lige smuttede derude. Et langt og smertefuldt fald. Han vendte sig mod vampyren. "Hvad er din plan så nu?" spurgte han.

Hun fulgte bare med ham ind på værelse og så næsten med det samme ud af vinduet for at sikre sig hvad klokken var. den måtte snart være 5.. måske lidt over. Solens stråler oplystehimlen og gjorde alle skyerne mørkerøde og orange, noget der var nok til at få det fleste vampyrer til at gå mere eller mindrere i panik. "Min plan?" hun vendte sig rundt imod ham og stod så hun kun lige præcist rørte hans brystkasse. "Så vidt jeg husker var det dig der iviterede" Et blidt smil spillede i hendes mundvig, imens hun så ned af ham og op igen til hans øjne. Hvis han ville have hende måtte han tage hende.. Hun slog endelig håret ud fra den knold det hadet sidet i lige siden tideligere på aftenen, og luskede forførende ud på badeværelset. Duften af dæmon var tydelig og hang ved alt inde på værelset.. inklusiv hende.

Valeron kiggede efter hende. "Ja, men du kan jo ikke blive her. Hvad ville de ikke sige?" Med hentydning til de andre vampyre, der nok ikke ligefrem var så glade for ham og hans slags. Han gik på på toilettet, og kiggede lidt på hende, og kiggede så over i jacuzzien der stod derinde. Han kiggede rundt på de fine fliser. Marmorvasken, de bløde håndklæder, det flotte og moderne spejl. Et fint badeværelse.
Han kiggede rundt, og så vinduet der var lige bag jacuzzien. Man kunne se hvordan lysene stod tændt hos mange mennesker. De der kendte til krigen nok. De var sikkert bange, nervøse og rædselsslagne. Han bebrejdede dem ikke. Hvis han var ligeså svag, ville han sikkert være mindst ligeså bange som dem. Så sårbare de var, så nemme at køre rundt med. Han tænkte på, hvor krigen mon ville ende.
Hvis den nogensinde ville det? Måske ville den fortsætte i flere århundreder.

Hendes slags? "Hvis de fandt ud af det" Hun trak det ud og lod sig falde ned i det tomme spabad med en drillende latter. Hun var lige kommet.. Hvis hun skulle gå igen med det samme, hvorfor ville han så have hende derhen i første omgang? Jacuzzien var stort og dybt, og langs marmorkanten stod der en række hvide lys i forskellige størelser. "Men det behøver de ikke." Hun strakte sig kælent og var på nippet til at spinde, men sukkede bare velbehageligt stiedet for og lukkede øjnene med et charmerende smil. Uden videre skød hun ryg for at kunne binde sløjfen op omme bag på ryggen og fik efter en tids måslen smidt forklædet ud fra hendes 'seng' og kiggede op over kanten og hen på ham med øjne der var omkransede af to sæt lange, sorte øjnvipper "Vil du ha' jeg skal gå?" Med vilje gjorde hun stemmen lille og sød, men stadig med lettere sjofle hensigter. Hvis det stod til hende ville hun blive i spabadet hele dagen.

Han kiggede lidt i spejlet. "Nej, jeg synes du er udemærket. Jeg ved hvad det gør ved mit rygte, er bare ikke sikker på du ved hvad det gør ved dit." sagde han, og kiggede på hende i spejlet. Han vendte sig om. Kiggede lidt på hende. Havde hun virkelig tænkt sig at ligge der hele natten? Pænt ukomfortabelt, hvis man spurgte ham. Men på den anden side, vampyrer sover ikke, så helt dumt var det ikke.
Han betragtede hende med et mystisk blik. Et blik, som man ikke kunne tyde. Ikke kunne læse. Han gik stille hen, satte sig på kanten af den store jacuzzi, og tændte så for hanen. Han smilede lidt, da det var ment som en spøg. Og bevares, morsomt var det da, for ham. Han sad lidt, grinede en smule, og rakte hende så et håndklæde, da hun var blevet godt våd. Han fik drænet jacuzzien for vand.
"Jeg skal nok ikke den anden vej hvis det hjælper." sagde han og smilede lidt småperverst.

"heey!?" hun grindte med et hvin og nåede lige at sprøjtede vand på ham før han slukkede for han igen. Hun så lidt forvirret på ham da han rekte hende et håndklæde. Hvad skulle hun dog bruge det til? Hun var gennemblødt, selv med et håndklæde til hendes hår, så var hendes shorts og top jo stadig våde. Hun trak med et på skuldrene med et eronisk smil og smed hurtigt både top, shorts og bh'en, og viklede det lille håndklæde rundt om hendes barm, kun iført sin g-streng. Det hele var gjort for hurtigt til at han ville kunne have set hende nøgen, men hun havde alligevel gjort det lige foran ham.. Uden at ord rekte hun tunge ad ham med et drillende blink med øjet og smuttede ind ved siden af, for at rode i hans T-shirts for at finde et eller andet.