One hell of a Storm(karina)

Årstid: tidlig efterår.
tid: 21:84
Vejret: Rasende storm.

De rasende vinde strømmede over den lykkelige eng, torden og lyn lyste himlen op, ellers var det bælgmørkt. Den iskolde regn piskede ned af på jorden, og truede med at tage alt varme ud af den krop de landte på. Nikita lå på græsset og mærkede de tunge dråber falde. Hun elskede dette vejr, at mærke moder naturs vilde kræfter og at hun ville være alene for der var kun få der ville bevæge sig ud i dette vejr. Man skulle næsten ha troet at gud var sur idag, for det var slet ikke godt vejr, men Nikita elskede skønheden der var i dette vejr. Hun rejste sig op og vinden truede hende med at vælte hende. Hun stod og lod de iskolde dråber falde ned af hendes krop, de sugede virkelig varme ud af marv og ben. Men hun var ligeglad for hun kunne holde sin egen kropstemperatur uden at den blev påvirket af regnen. Lynene lyste engang imellem op og gjorde Nikita synlig. Hun var et bemærkelsesværdig syn, for de første havde hun næsten intet tøj på ude over at hele hendes venstre krop var dækket af sort stof undtagen hendes mave som næsten var bar for stoffet, så havde hun ellers kun en sort bh og gstreng på. Hun tog sin hånd ved hende maske som kun dækkede venstre side af hendes hovede og tog den af. Hun lod de kolde dråbe ramme hendes ansigt. De var en behagelig fornemmelse især når hun havde masken på 24/7.

Nikita var så opslugt af sin egen glæde, at hun ikke havde opdaget at der var en der nærmede sig. Det var først da vedkommende kom inde for 100 meter, at Nikita mærkede vedkommen. Nikita vendte sig om imod det, og kunne næsten intet se ude over når lynene lyste det hele op. Hendes lange sorte hår piskede omkring hendes ansigt, hun skyndte sig at tage masken på, og bandede og svolvede over at hun havde glemt det. Masken kom på plads og sad som den skulle. Nu stod Nikita bare tålmodigt og ventede til at vedkommende opdagede hende.

Nikita så på hende, og man kunne se noget ved hendes ansigt. Hendes venstre øje var ravgyldent og øjets pupil var formets som en slanges. Det var som om hendes øje kunne se lige igennem Karina, men den fornemmelse forsvandt strøg da et lyn slog over himlen og nu kunne hun kun se øjet som en gylden streg. Nikita brugte sin magi og førte vinden fra hende af til Karina. Karina kunne høre det knap.
"Hølløjsa fremmede, nyder du også dette vejr som mig???" Så mærkede Karina at vinden begyndte at føre fra hende af til den kvindelig skikkelse som lige havde snakket med hende, så hun kunne sige noget til hende.

Nikita studerede hendes opførelse men det var dog svært med dette uvejr. Men hun lod til at være rolig og det kunne Nikita godt lide. Der var heller noget at være bange for, kun hvis hun ville udfordre Nikita. Så ville hun nok få problemer. Nikita gik nogle skridt nærmere imod hende så hun stod ca 1 meter fra hende. Nu var det meget tydeligere at se hinanden, og Nikita var lidt af et bemærkelses værdig syn. Hun havde langt lyst hår og hun havde en sort maske som dækkede venstre side af hendes ansigt og det andet øje altså det højre var normalt blåt. Hele hendes venstre side af hende krop var dækkede af sort stof som sad tæt, undtagen ved maven, der var den bar for stoffet. Hun havde eller kun undertøj på. Det var lidt utroligt at hun kunne holde varmen i dette vejr.

Et smil kom på Nikitas læber.
"En dæmon" Sagde hun roligt og lavt, men det kunne dog høres. En lyn slog ned lidt længere væk, Nikita vendte roligt om og så der over. Men gjorde ikke mine til at ville tage væk herfra selvom det kunne være farligt. Hun vendte blikket igen over imod Karina og hendes øje var tydeligt under masken, men den var venligt. *Hun er nysgerrig af sig, det er et godt tegn men hvad race er hun mon??* tænkte Nikita.
"Dig??" Sagde hun venligt.

Hun rystede let på hovedet.
"Det er jeg ligeglad med, for normalt er jeg ikke intereseret i mine artsfæller" Hun så på hende. *Hvad laver hun dog stadigvæk i dette vejr, kan hun virkelig lide det eller er der andre grunde.* tænkte hun. Et lyn slog ned ikke særlig få meter fra dem, og stormen steg mere i styrke, de iskolde dråber begyndte at gennembløde dem begge to, og de iskolde dråber begyndte at køle Karina ned.

Nikita studerede hende og det virkede virkelig til at hun nød det, men hun stolede ikke særlig godt på folk. *Hvis hun vil noget ondt, så må jeg vel tage det derfra. Men hun virker ikke til at særlig nysgerrig, for når normalt folk ser mig især sådan i dette tøj, hvor jeg er kun sådan set er dækket fra venstre side er ned, så plejer folk at spørge alle deres spørgsmål, men måske er hun anderledes.* hun smilte for sig selv, hun havde vænnet sig til at folk spurgte, så hun havde ikke sådan direkte nået imod det, men stadigvæk var det dejligt at slippe fra at hele tiden svare på spørgsmål.

Vinden sammen med regnen var forfriskende koldt for hendes krop, selvom det var koldt kunne hun så let som ingenting holde på hendes kropstemperatur.
"Nikita, hvad med dig??" Hun så undersøgende på hende og prøvede at gætte hendes navn *Hun kunne godt lide en der kunne hedde noget med M eller K. Kan det være Mina, nej det tror jeg ikke. Måske katrine, jeg ved det ikke"

Nikita betragtede hende et øjeblik og så vendte hun blikket imod himlen. Hun så ned på Karina igen.
"Skal vi gå et andet sted hen inden lynet slår ned i os eller??" Nikita så spørgende på hende, hun var ikke selv bange, hun har selv blevet ramt af et lyn før, og det var faktisk på grund af hendes selv. Nikita kunne ikke lade vær med at trække på smilebåndet.

"Vi kan gå ned imod byen??" Nikita smilte venligt og stod og ventede på hvad hun ville. Et lyn slog ned lige i nærheden som en påmindelse om at det nok er en god ide at tage væk herfra.


//lost krea sorry///;D

//sorry har ikke skrevcet for jeg har ingen ide//

//hejsa der :D har skiftet ny person, kan godt stadigvæk skrive som Nikita, men ellers kan vi lave et nyt emne hvor det er crasie istedet for//

har lavet D:D
http://deploratus.heavenforum.org/t4587-lob-karina#141344