en lille tur ud i det fri -Lucifer

Solen var højt på himlen og det var meget varme hvis man gik ud fra skyggen derfor var stor set alle mennesker indfor på den her tid hvor de kun gemme sig for den varme sole og hvor de havde is eller andre kold ting til og køle kroppen ned med.
Ned på den lykkelige eng var der ikke en sjæl og eller der var en men han var alene og så han ikke ud til og passe ind i billede, fyren var i sort Goht og det ville være for varme til et menneske og gå rundt i sådan tøj. Han havde sort stramme bukser på og en sort t-shirt op over kroppen mens der ned af armen var nogle lang sort hansker, han havde hvid hud som om han aldrig kom i solen mens hans hår var kort sort klippede og hans øjne var røde som blod alt i alt så han ikke ud som et menneske men det var han heller ikke. Nej han var en dæmon og det var derfor han ikke var ved og dø af varme som normal menneske i sort på sådan en dag som den her. Fyrens navn var Luciefar og han havde gemt sig af vejen i skyggen hvor solen ikke kun få fat på ham eller ikke helt så meget som udenfor skyggen da han heller ikke af person var glad for solen, han trak stille vejet og tænkte over hvorfor han enlig var gået ud på en dag som den her da det ikke var så normal og finde ham ud i solen da han var en del at mørket og sådan ville det altid være med ham..

Vel ikke overraskende at en elver betrådte den varme sol eng? En høj elver, med halv langt brunt hår, brune øjne, og brunt hud - ja, gemnemgående meget brun, kom hen mod engen, og kiggede lidt på den, som om han først skulle finde ud af at den var ægte, og ikke pludselig ville give efter under ham. Han smilede kort, og rode op i håret, før han gik ud i solen.
Han havde som altid, eller normalt kun bukser på, da det gav ham mest bevægelses frihed efter hans egen mening. På ryggen bar han, som rigtig elver, sit bue og kogger med pile, så hans ellers meget moderne tøj så endnu mere underligt ud på ham, men det var svært at få noget nu om stunder der bare minde lidt om noget han gad at gå i, og jeans passede ham fint. Tykt stof, der kunne holde til noget, og som ikke var til besvær.
Hans blik gled over engen, og fandt en mand at beglo, som der stod store, sorte bogstaver over, enten Emo eller Goth - men hvad var forskællen? Normalt var Lucifer ikke så super ekstremt glad for disse, men han havde dog ikke noget imod dem, bortset fra at de lignede vampyr, blodsuger, myg - hvad de nu ville kaldes. Han kiggede lidt mere på ham, før han vendte blikket den anden vej, og begyndte at gå med lange, afslappet skridt ned af engen.

Luciefars øre fangede let lyden at en der gik tæt på da hans saner var meget tæt på dem som en vampyr eller de var sådan set sådan det var kun nattesynet der ikke var hele så godt, han vendt hoved mod person som gik det var en elver og ikke en af dem han havde set før selv om han havde set en del af dem gemmen de 3000 år hvor han havde livet, han trak stille vejet mens han fuldt elverne med sin røde øjne og han var ikke sikker på om han skulle gå tæt på da han kun se at han havde bue og pille med. Nok til forsvar men det var stadig ikke sikkert ikke med at det som han selv havde oplive mens han havde livet her i verden for det var ikke alle væsner der var glad for dæmon og i sær ikke blodsuger de var som hvis man sat to han tiger op i kamp om en hun tiger, nej han holdt sig lidt tilbage for at var sikker selv om nu gerne ville snakke lidt..

Han kiggede kort på Emo/goth manden, som syntes det var yderst interessandt at beglo ham. Han vippede lidt frem og tilbage, men da han ikke så ud til at ville få munden på gled, og hans eget ønske om at snakke løs ikke var på det ypperste, lod han det ligge og fortsatte sin ellers fredelige tur, som måske ville blive afbrudt af en mobset vampyr? Han sukkede inde i sig selv, og gik forbi ham, med tankerne ved ham, men ikke blikket, det var rettet et vilkårligt sted hen, som han ikke selv lige helt havde styr på. Det var hvor hans øjne fandt det bedst. //Beklager det korte svar//

//har lave navnet om til Lucian//

"dav" sagde Lucian med en meget roligt stemm mens han kiggede på ham og hanopdage hurtige det var en elver som han snakke med da han kun kende duften, han trak vejet mens han ventede hans var og han sagde ikkke selv mere i øjeblikket da han ikke havde mere og sige til ham. Han blikkede kort med de røde øjne som var det først alle ville kig på år de var tæt på ham for hans var meget fangen for tiden af en eller anden grunde selv om han ikke hetl selv kun se hvorfor folk kiggede som meget ind i dem..