Byen om natten og du er?-James.

Tid 22:23
Vejr mørkt.
Sted La Sunisha.
Omgivelser ingen.
Påklædning sorte jeans, sort jakke, hvor inden under der var en hvid bluse. Almindelige sko.
Årstid sommer.

Man kunne ikke lige frem sige at vejret var koldt, eller varmt. Det var dog lidt i mellem, en skikkelse kom gående igennem La Sunisha mange gader, det var dog en ung kvinde som kom gående. Kvinden havde grønt hår, det kunne man dog stadig skimte i mørket. Kvindens påklædning var simpelt, sorte jeans, sorte jakke med en bluse neden under, og sko. Jade kom blot gående stille men roligt ned af gaden, egentligt anede hun ikke rigtig hvad hun lavede på gaden. Så sent? Hun lod en hånd køre, igennem sit lange grønne hår, inden hun standsede for at læne sig op af muren.

Denne aften var bare så kedelig som alle andre aftener var, det var kun sjovt når der var nogen at dræbe. Sådan havde James det hele tide, og hvorfor viste han ikke helt sådan var det bare. Folk kedet ham bare og sådan var det bare, han kunne bedre lide at dræbe folk end nået andet. Han gik bare rundt på gaderne, og så bare ned i jorden imens.

Jade, hun stod stadig lænet op af muren, i mens hun lyttede stille og
roligt med sine ører. Hun havde jo en utrolig god hørelse. Da hun jo var
af elver racen, "intet at lave" mumlede hun stille for sig selv, og lod
sit blik glide rundt, på gaden. Hun hadede at kede sig, specielt når
hun var elendig til at finde på noget at lave, måske skulle hun bare
begynde at gå? Hun kunne jo vægle at gå en tur, eller bare gå ind til
hun mødte en person.

James blev bare ved med at gå rundt på gaderne, til han drejede ned af en gade som ellers så ødet ud. Men lugten af elever var nået der fik ham til at gå der ned, hvad lavede en elver dog ude på denne tid? viste den ikke hvor farligt det kunne være? james var ligeglad og tænkte kun på en ting, blod eller sex sådan var han jo bare. Han så sig nøje om til han fik øje på den, den stod jo op af en mur "godaften" sagde han charmerende i det og gik bare hen mod den som viste sig at være en kvinde.

Hun rettede sit hoved op, da der havde været en charmerende stemme, som tydeligvis havde tilhørt en mand. Hendes blik hvilede stille men let på ham, "godaften" sagde hun efter noget tid, hvor hun blot havde kigget på ham. Det var sjælden hun mødte en vampyr, faktisk var det egentligt ikke særligt tit hun så en vampyr. Faktisk kunne man jo ikke lige frem kalde det for aften mere, det var jo tæt på at være midt om natten mere, end aften. Det var i hvert fald ikke dag, så bevægede en vampyr sig i hvert fald ikke, ud, så vidt hun vidste.

Han stoppede bare op et lille stykke fra hende, hvor han bare så op og ned af hende selv om han jo blot tænkte på en ting og det var hendes hals "hvad laver du dog ude på denne tid?" spurgte han om og kunne ikke lade være med at smile, mens han bare så på hende med sine hvide øjne som fik ham til at se blind ud.

"Jeg kunne ikke sove" svarede hun, for det kunne hun jo ikke. Der for havde hun blot valgt at gå en tur, men hun havde ikke helt regnet med at hun ville komme til at snakke med nogen, på turen. Hun betragtede ham let, i mens hun havde lagt sit hoved let på skrå. Sådan gjorde hun altid, når hun kiggede på folk, "hvad med dig selv?" Sagde hun-

Hendes blod kalde ligefrem på ham, ville have at han skulle smage på det. Men han holde sig tilbage for ikke at flyve på hende med det samme, han kunne jo være så heldig at han kunne få lidt sex nu når han var igang "ja jeg går bare rundt" sagde han og gjorde jo ikke andet end at gå rundt, han var jo en vampyr og kunne derfor ikke sove.

"At gå rundt er da også bedre end ingen ting, så holder man sig jo i gang" sagde hun og kiggede på ham. Hun kiggede op, op der hvor der altid, plejede at være skyer om morgen, eller bare ind på dagen, men nå så det ud til bare at være mørkt, og ikke andet. Hun vendte stille sit blik mod ham igen, hun anede ikke helt om hun skulle sige noget. "Hvem er du egentligt? Jeg er Jade" sagde hun efter, at der var gået noget tid.

Han var tæt på at rulle af øjnene af hende, selv om han lige holde sig tilbage i det "jeg er James Morgan Bass" sagde han og gik tætter på hende så de stod lidt tætter på hinanden, dog ikke for tæt da det jo måske bare ville skræmme hende væk og det var ikke lige det han ville have.

Hun blev stående, også selv om han gik lidt tættere på igen. Det var vist som om, han ville et eller andet, men hun kunne ikke rigtig finde ud af hvad. Hun lyttede med sine elver ører, i det han sagde sit navn, sådan et navn James havde hun hørt før. Der var jo flere som kunne hedde det samme navn. Hun holdte stille øje med hende, for at se hvad han egentligt ville. Siden han gik tættere på.