Hey, sweety... You look delicious. {Chi}

Gæst

Tid: Sent om aftenen, i hvert tilfælde efter mørkets frembrud.
Sted: En lille døgnåben café der ligger på et gadehjørne. Vi befinder os udenfor.
Vejr: Himlen er klar og ikke en vind rører sig. Der er lidt varmere i vejret, end hvad man burde forvente.
Omgivelser: Udenfor caféen er der små runde borde, hvor der er to-tre stole ved hver. Omkring denne terrasselignende flade, de står på, der er et sort metalhegn, med en åbning hvor man kan gå ind og ud, og man skal gå igennem denne for at komme ind på caféen. Inde i selve caféen er der lummert og rart at være, med orange træ og hyggeligt personale.

Klik, klak, lyden af højhæle mod asfalt, klik, klak.
Åndedrag blandede sig med disse lyde, og hvis man rettede opmærksomheden mod den person, så ville man se noget af det mest perfekte der fandtes. En kvinde, med rødt hår, der gik til skuldrende, havde i aften valgt at krølle det perfekte hår, så det faldt perfekt om hendes slanke hals, hvor de blå blodårer fremstod tydeligt. Hendes smalle læber var malet røde, og øjnene var omsluttet af en metallisk sort, der fik de røde øjne til at skinne endnu mere. Hendes hud var bleg, perfekt og glasagtig, rar at røre og varm at føle mod ens egen.
Hun var iklædt en rød jakke med sorte knapper, der sad ualmindeligt stramt, og som var lukket. Bag denne bar hun en sort t-shirt, hvorpå der stod bite me med blodige bogstaver. Hun havde en rød slangeskindsnederdel på, der fik hendes ben til at virke ualmindeligt lange og endnu mere smukke end de virkede når hun havde sit normale tøj på. Derudover var kvinden også iklædt et par korte, sorte Doc Martens, der havde røde snørebånd, som hun havde købt i en Conversebutik.

Rosalie hed denne kvinde, en kvinde, der var lidt udover normen. Hun bar sit ualmindeligt afslørende tøj ualmindeligt stolt, men det havde noget at gøre med den måde hun så sig selv på. Hun var det allermest perfekte der fandtes, lige udover Andies fantastisk søde blod i hendes mund. Hun bevægede sig målrettet mod den døgnåbne café, en nyåbnet en, hun aldrig havde hørt om før. Hun gik tværs over den brostensbelagte terrasse og skubbede glasdøren op, som ikke gav den mindste lyd fra sig. Der sad et ungt par i den ene ende af caféen og drak kaffe. Ovre mod vinduet sad en gammel kvinde med en bog i skødet og en kop varm kakao foran sig. Kort fra døren sad en midaldrende herre, en der havde været en af Rosalies kunder før. Han havde sort, gråsprængt hår, hans øjne var brune og han var ualmindeligt flot bygget. Hun sendte ham et luftkys og gik op til disken.
"Jeg vil gerne bestille et..." hun lænede sig frem, viste let sine hugtænder. "... et glas vin." afsluttede hun med et svagt smil, og den nervøse kasseherre, som var en aknebefængt teenager smilede skævt til hende og straks fik hun det hun havde bestilt. "Tusind tak, skat." grinede hun stille og tog glasset, for så at bevæge sig udenfor igen. Hun satte sig ovre ved et bord der stod allertættest på den åbning i hegnet der var.
"Mh.." sukkede hun tilfreds, da hun snusede den fyldige duft ned i sine lunger.

Gæst

Hurtige fodtrin kan høres hen over asfalten. Det var en kvinden eller pigen med brunt langt krøllede hår der faldte pænt og omringet hendes smukke letter blege ansigt og skjulte de spidse øre. Hendes brune øjne strålede og munden smilede let. Hun satte ned i gang og gik ind i caféen. Hun gik op til disken. "Jeg vil gerne bestille en kop kafe" sagde hun med en blød smuk stemme. Da hun havedet fået de hun bestiltet gik hun udenfor. Alle bor var optaget så hun valgte at gå hen til det bor hvor der kun sad en. Da hun var noget hen til bordet spurgte hun letter nervøs, "Hej jeg hedder Chi, og jeg ville bare spøger om jeg må sætte mig her.." Hun kiggede på den smukke dame med det røde hår. Hun genemkig damens udsende og smilede nervøst imens hun tænkte, at det var den smukkeste kvinde hun nogen sinde havet set.

Gæst

Rosalie lukkede øjnene, trak den rå duft af vin ned i lungerne. Hun løftede glasset op til munden, sippede til det kølige glas vin, der smagte så fantastisk sødt, helt perfekt. Så afbrød en perfekt, barnlig, men alligevel så voksen kvindelig stemme hendes vinsmagning og det fik Rosalie til at kigge lettere irriteret op på pigen: "Hej, jeg hedder Chi, og jeg ville bare spørge om jeg må sætte mig her..." sagde hun. Et nervøst, men alligevel perfekt smil flængede den lille piges ansigt, og straks mærkede Rosalie sulten hungre i hende. Så stillede hun vinen fra sig. "Vær min gæst." smilede hun blødt og rykkede sig lidt tilbage på stolen og lagde benene på kryds. Så rensede hun lungerne, ved at trække vejret ind gennem munden og så ånde ud igen. Så snusede hun ind af næsen, og den mest fuldendte duft mødte hende. Hun lukkede øjnene, sugede den endnu en gang til hende. Det var en fantastisk, sød elverduft, en dejlig fyldig duft, med et snært af egetræ. "Åh.." sukkede Rosalie sultent og åbnede øjnene, der allerede var begyndt at ændre farve til den svage babylyserød, der betød hun var sulten.
Smagen af elverpigen ville være så uendeligt perfekt, mere perfekt end Andies blod. Men dette var kun fordi Rosalie ikke havde smagt elverblod i umindelige tider. "Nå, Chi.." begyndte Rosalie med en sexet stemme. "Du ser delikat ud." sluttede hun og smilede udfordrende, så hendes ene hugtand blev blottet.

Gæst

Chi smilede stadig og så på kvinden idet hun sagde "Vær min gæst." Hun så at kvinden smilede blødt og rykkede sig lidt tilbage på den stol hun sad på. Chi synes der var et eller andet mærkeligt ved kvinden, men satte sig aligevel overfor hende, og begyndte at drikke af den varme kaffe. Chi så op på damen idet hun sagde hendes navn. Hun blev forbavset over at kvinden sagde at hun så delikat ud. Chi slog blikket ned i kaffen, imens hun undrede sig over det hun sagde og hvad skulle hun svare? "Æhmm.. tak, tror jeg?" sagde Chi forsigtigt imens hendes fingre nervøst drejede koppen med kaffen. Hun retede også nogen gange på håret og tog en slurk af kaffen. Var damen hun sad sammen med, en vampyr?

Gæst

Rosalie beundrede den nervøse elvers måde at reagere på hendes nærvær. Hun tog en slurk af sin kaffe, og det fik Rosalie til at væmmes. Okay, hun skulle ikke kysse hende. Rosalie løftede sit rødvin op til læberne, for at skjule et kækt smil. Så tog hun en lille slurk, lyttede til hendes lettere drillende svar, sådan som Rosalie valgte at se på det: "Æhmm.. Tak, tror jeg?" Rosalie beundrede sultent elveren, der drejede koppen, rettede sit hår, tog slurk af kaffen, spillede op til hende. Igen.. Sådan valgte Rosalie at se på det. Rosalie lænede sig frem, beundrede hendes mørke hår, stirrede intenst på hende. Hvorfor skulle elvere være så fandens tiltrækkende? Så rakte Rosalie ud efter elverens ansigt, løftede hendes hoved ved hagen, så hun kunne beundre ansigtet. "Søde, lille Chi.." hviskede hun lydløst. Så smilede hun skævt. "Jeg fik aldrig introduceret mig selv. Jeg hedder Rosalie." Hun rettede ryggen, skød brystkassen frem og fortsatte med at holde fast om pigens hage. Så patetisk perfekt, det strålede ud af hende, den manglende selvtillid, men den faste holdning til livet. Hvis hun havde vidst det var en vampyr der sad ved dette bord, så ville hun aldrig have sat sig her.

Gæst

Chi ser op på den såkaldte Rosalie. "Du er vampyr ikke??" spurgte Chi nervøst. Hun fjernet Rosalies hånd fra sit hovet og satte sig længer tilbage. Hun kiggede ned i kaffen og drejede koppen en rundte. Så satte hun koppen ned og så ind i Rosalies øjne. Chi rettede på sit hår, så man stadig ikke kunne se hendes øre og fugtede læberne med spidsen af tungen. Hun skubede blidt noget hår væk fra hendes hals. Chi følte sig bange for Rosalie, men alligevel var der noget der tiltrækkede hende, ved Rosalie. Chi folede sine hænder sammen og lagede dem ned på skødet, hvor hendes sorte kjole med blonder sad stramt på hendes over krop, og var løs fra under navlen. Hun rettede blikket ned på hænderne. Sådan som Chi sad der, så hun uskyldig og sexet ud.

Gæst

I det ene moment, der var det kun den fuldendte, koffeinfyldte elver der eksisterede for Rosalie. "Du er vampyr, ikke?" spurgte Chi, hvilket fik Rosalie til at smile fornærmet og kækt, en blanding af alt det gode og dårlige, i ét enkelt smil, der var så smukt, så smukt. Så mærkede hun hvordan Chi fjernede hendes hånd, og en kort grimasse skar i Rosalies ansigt. O-kay, hun var virkeligt ikke bange af sig, denne her Chi. "Jo, det er jeg." svarede Rosalie, men alligevel så lød svaret flertydigt. Elveren drejede kaffekoppen en runde, satte den fra sig og så mødte deres blikke ualmindeligt hurtigt. Åh, som hun dog spillede op den lille elver. Rettede sit hår, slikkede på læben, fjernede håret fra halsen, samlede sine hænder i skødet, stram kjole, kiggede ned, væk, virkede så uskyldig og barnlig. Rosalie havde lyst til at vælte bordet til side med en hård, fejende bevægelse og så drikke hende fuldstændig tør.
"Du er ikke bange af dig, hva'?" Rosalie var næsten sikker på at Chi ikke forstod hentydningen, så Rosalie rettede blikket sulten mod hendes hals, nu var hendes øjne helt rosa af blodtørst. "Sidder og spiller op til en vampyr... En meget stærk vampyr..." Rosalie lænede sig frem, rykkede kaffekruset lidt væk fra Chi, og rykkede derefter sit eget vinglas. "Jeg bider, skal du huske på..." hviskede Rosalie drillende og blottede sine perfekte tænder.

Gæst

Chi kiggede hele tiden ned endtil Rosalie hviskede "Jeg bider, skal du huske på..." Chi så op på Rosalie. "Jeg er bange, men ikke for dig.. tror jeg." sagde hun letter nervøs. Jeg må huske på ikke at vise hende min frygt, tænke Chi. "Men du skal også passe på" sagde Chi med en modig og sensuel stemme. Hun så lige ind i Rosalies øjne i et par sekunder, og rejste sig så op. Helt resten af kaffen ud i græset og stilte koppen på bordet.

Gæst

Rosalie lyttede til den nervøse elver, der sikkert ikke selv var klar over hvad hun sagde: "Jeg er bange, men ikke for dig.. tror jeg." Og dette fik Rosalie til at le ganske blødt, meget kortvarigt. Så lænede hun sig frem, nu var elverens stemme pludselig modig, havde et snert af det Rosalie altid udnyttede til fulde, nemlig, sensualitet: "Men du skal også passe på." Og så mærkede Rosalie hvordan Chis øjne åd hende indefra og straks blev smilet udfordrende, i dét Chi rejste sig. Rosalie rejste sig op i sin fulde, imponerende højde. "Bevis det, skat." sagde Rosalie så, trådte uden om kaffepølen, uden om bordet, greb fat i Chis nakke og lænede sig let forover, så de nu stod og så hinanden i øjnene. Så lænede hun sig frem, fangede Chis underlæbe med sine egne læber, for at suge den blidt ind i munden og slippe den igen. "Bevis det, sagde jeg."

Gæst

Chi stod som lammet et stykke tid. Lige pludselig blev mine øjne helt grå. Lagde min hånd på din hals og koncentrede mig kun om dig. Kun om dig. Dine følser blev ved med at skifte. Mine øjne var helt grå og tomme.

Gæst

Rosalies smil forsvandt og mærkede hvordan Chis hånd hvilede på hendes hals. En masse blandede følelser gik igennem hende og hun rykkede sig løs af hendes greb og greb fat i hendes håndled. "Kom med." sagde hun hårdt og trak hårdt i Chis håndled. *Man skal ikke lege med mig,* tænkte Rosalie koldt og hårdt og fortsatte med at trække hende efter sig, til de kom til et sted, der var nogenlunde stillelagt, og så trak hun Chi helt tæt på sig. "Det gør du aldrig nogensinde igen. Er det forstået?" hvæsede hun hårdt.

Gæst

Chi smilede let og fulgte efter. "Det gør du aldrig nogensinde igen. Er det forstået?" hørte hun Rosalie hvæse. "Hvis du ikke gøre sådan noget, som du gjorder vil jeg heler ikke havet gjort som jeg gjorder" hvæsede Chi tilbage. Hun svajede let, idet hun var blevet letter træt af at skulle koncentrede sig så meget. Hun greb fat i muren og støtede sig. Hun lukkede sine øjne og talte inde i sig selv. *Det gøre jeg ikke igen forløbelig* tænkede hun.

Gæst

Okay, denne her lille elverpige var virkeligt ikke bange af sig. Men det skulle Rosalie nok hurtigt lave om på. "Hvis du ikke gør sådan noget, som du gjorde, vil jeg heller ikke have gjort som jeg gjorde." hvæsede Chi tilbage. Det fik Rosalie til at smile, og straks greb hun fat i skulderen på Chi, der stod og svajede. "Er du okay?" spurgte Rosalie, i det hun begyndte at støtte sig til muren. Så virkede det spørgsmål pludselig skideligegyldigt, og straks lænede sig ind til Chi, maste hende op af væggen og snusede hendes rå duft ned i lungerne. "Åh.." sukkede Rosalie og lukkede armene over hendes, så hun blev låst fast. "Jeg vil smage dig.." stønnede Rosalie hurtigt ind i øret på den smukke Chi.
Hun pressede Chi hårdere op af væggen og løftede hende let fra jorden, så de nu var lige høje. "Må jeg?" spurgte Rosalie langsomt. Uanset om hun fik et ja eller et nej, ville hun flå hendes hals op og drikke hendes fantastisk, smagfulde blod.

Gæst

"Jeg vil smage dig.." hørte Chi Rosalie stønnede ind i hendes øre. Chi trak tungt efter vejert da hun næsten ikke kunne få vejert. Hun stirede på Rosalie da hun spurgte "Må jeg?" *Hvad skal jeg svare til det?* tænkede hun hurtigt. "Æhmm.." var det eneste jeg kunne sige, før min energi forsvandt.

Gæst

Rosalie lænede sig frem mod den perfekte hals, hendes tunge fulgte dens runding. Rosalie trak Chis arme op over hendes hoved, i det hun sagde "Æærm.." og straks var hendes læber der. Hun kyssede let hendes læber, mærkede hvordan de smeltede sammen og så slap hun hende igen, vred hendes arme om på ryggen, og igen lod hun sin tunge danse henover hendes hals, dog var det nede ved skulderen nu. Så løftede hun sit ansigt, kiggede direkte ind i Chis, blottede sine tænder med en let hvæsen.
Og så skete det. Rosalie havde endelig lænet sig helt ind til Chis sexede hals og hendes tænder pennetrerede nu den stærke hud, blodet eksploderede i hendes mund, så mange smukke smage på en gang, og hun begyndte straks at suge. Blodet stillede en gammel tørst i hende, og straks begyndte hun at suge hårdere, en dyb umenneskelig lyd kom nederst fra hendes strube. Det var så ualmindeligt perfekt, fuldendt, berusende. Åh!

Gæst

Idet Rosalie bed Chis hals, begyndte Chi at stønne. Hun stønnede tungt og lavt imens hun prøvede at få sine hænder fri. *Hvad sker der* tænkede Chi inde i sig selv. *Hvad skal jeg gøre* Chi var ved at gå panik, og prøvede at vride sig, men havede ikke krafter til at gøre modstand.

Gæst

Rosalie holdte hårdt Chi fast, da hun mærkede hun begyndte at kæmpe imod. Så slap hun hendes hals, slikkede det ene stiksår, det nederste. "Åh.." stønnede Rosalie og lagde munden over de to bidemærker og begyndte at suge, dog uden at bide denne her gang. *Hun er så.. perfekt..* Rosalie slap Chis arme, holdte i stedet fast om Chis lænd, så det nu mere virkede som to elskende der stod der op af væggen. Endnu engang gav Rosalie slip på Chis hals og løftede hovedet, så hendes mund nu var lige ud for Chis hals, og noget hun aldrig havde gjort før, gjorde hun nu: "Undskyld, Chi.."
"Du var bare så fristende.." Endnu et støn gled ud imellem de blege læber og hun holdte stadig om Chis lænd, nussede hende beroligende på ryggen. "Du smager så... fuldendt.."

Gæst

Chi åbnede langsomt øjne idet Rosalie sagde unskyld til hende. Hun mærkede en underlig energi vokse inde i sig selv. Chi havet kun prøvet det en gang, og det havet dræbt en anden person, for hun havet fået personen til at tænke på at han ville springe ud fra et hus, og så havet han gjort det. Hun havet prøvet at glemme det mine, men nu trådte det frem, men en ny farlig styrke. "Væk nu" hviskede Chi til Rosalie, og fik hende skubbet fra sig. Skubbet blev lidt for hårdt, begrund af at vreden over at blive bidt stadig var i hendes blod. Chi begyndte at løbe, løbe så hurtigt hun kunne. Hun måtte hen til et sted hvor hun ikke kunne skade nogen. Hendes ben knækket sammen, og hun faldt for over. Chi prøvede at bekæmpe den energi, der var ved at tage hendes forstand fra hende igen. Langsomt mærkede hun at styrken blev lidt minsket, men kun lidt.

Gæst

Rosalie noget lige at få fat i de ord, som Chi gispede ind mod hende, inden det gik op for hende, hvad det var at der var blevet sagt. Hvorfor? Hvorfor skulle hun gå væk? Så mærkede hun det hårde skub i hendes brystkasse og straks stavrede hun et skridt eller to bagud. Hun kunne mærke det had, alt den vrede, der sydede rundt i Chis blod, men det fik kun Rosalies lyst til mere af hendes smag, til at forøgedes. Og så forsvandt elveren, lynhurtigt. Men Rosalie skulle nok fange hende.. Når hun følte det var tid. Troede hun. Hun lod Chi løbe. Og så begyndte Rosalies stærke ben at følge efter den stærke duft af elverblod, der hang tungt i luften og gjorde hende helt ør. Hun mærkede sit begær, sit keramiske begær vokse og blive helt ukontrollabelt, og det voksede kun ti oktaver eller så, da hun så hvordan Chis vrede lå dér, på asfalten, lige foran hende, hendes blod, hun kunne bare slikke det op hvis hun ville. Så sprang Rosalie frem, greb fat i Chis hals, og flåede hende op og stå. Hun vendte hende hurtigt rundt og greb hårdt fat i baghovedet på Chi, drejede hendes ansigt mod sig selv, og stirrede hende dybt ind i øjnene. "Never.. mess.. with me.." sagde Rosalie højlydt og trak elveren endnu tættere på, så deres læber nu kun var et par millimeter fra hinanden. Så uimodståelig... Så perfekt.. Så fuldendt.

Gæst

Chi så op på hende, idet hun havet bekæmpet den sidste farlige energi. "Oka" hviskede hun som svar. Chi lagde sine hænder op på Rosalies arme og gjorder ikke mere. Hun vidste hun ikke kunne flygte fra hende. Det havet hun lige fået beviset på. Chi lukkede sine øjne og et lille smukt, sensuelt og sexet smil brede sig på hendes læber. Hun lændte sig frem og gav Rosalie et kys på munden.

Gæst

Smagen af Chi mod sine salte læber, fik Rosalie til at eksplodere indeni. Hun måtte kæmpe med sig selv, for ikke bare at vælte Chi rundt og tage en bid af hende, eller sådan noget. De små, bløde læber, mod hendes egne smalle, den helt uimodståelige smag af elverkys på sine egne følsomme læber. Straks blev Rosalies kys meget mere krævende, selvom hun godt vidste at det bare var et kys. Hun skilte sine læber let, lod tungen danse ud og lod den udføre en drillende striptease på de bløde læber. Så slap hun hende igen, tydeligvis overrasket over den spontane handling.
"Hvad laver du?" Rosalie var ikke vant til bare sådan at blive.. væltet omkuld.. Især ikke af små piger som Chi, der nok var omkring de 13-14 år, måske et år eller to ældre. Så lod hun sin anden hånd danse om i Chis nakke, og så længere op på hendes kæbe, imens hun trak hende ind til sig i endnu et kys. Så slap hun hende hurtigt igen. "Lad mig tage dig med hjem.." hviskede Rosalie uendeligt langsomt og holdt godt fast i elveren. Ville hun ikke, så ville Rosalie lade hende gå, for nu havde hun fået lige præcis det hun ville have, hendes fantastisk søde, velsmagende, fyldige, tyktflydende, smukke blod!

Gæst

Chi smilede let. "Jeg kysser dig" nået hun at svare Rosalie inden de kyssede igen. "Oka" hviskede hun stille. Hun smilede og kyssede Rosalie igen. Chi tog fat i noget af Rosalie's hår og legede med det. Der løb noget frisk blod, ud fra hendes sår. Chi betragtede Rosalies smukke udsende. Udsende passede meget godt til hendes smukke og sensuele stemme. *Hvad er det eneligt der sker* tænkte Chi, men slog tanken væk. Rosalie var bare så køn som hun stod der og Chi fik løst til at kysse hende igen, så det gjorder hun. Hun lagede sine hænder rundt om Rosalies hofter og kyssede hende, det bedste hun havet lært.

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …