Wanna play hide and seek, Rosemaryan?

Tid: 17:36.
Sted: En lille sidegade.
Vejr: Irl. Dvs. overskyet, men solen titter frem.
Omgivelser: ...
_____________________________

Christabel bevægede sig med hurtige skridt forbi de mange mennesker, der pressede sig frem, for at se den slåskamp, hun netop selv havde startet, bare på grund af det skide æble. Hun gik med det i venstre hånd, der var presset op under den tunge efterårsjakke, hvor slæbet trak sig skrabende henover den sorte asfalt. Den højre hånd lå henover brystkassen, da Christabel følte sig tung, som om hun slæbte sig efter sin krop, som om hun kæmpede for ikke at eksplodere i et vildt skrig. Hendes klaustrofobi overtog hende og hun trak vejret lynende hurtigt og pressede sig ind af en lille sidegade, hvor stemmerne forstummede, som var det et usynligt skjold der holdt lydende ude.
Så stoppede hun op, lettet. Hun følte sig mærkeligt befriet, alle menneskernes stemmer var forstummet bag hende. "Åh.." sukkede hun og trak vejret, som var hendes bryst blevet befriet for en byrde.

Rosemaryan så mod lyden af skridt for enden af den lille sidegade. Hun anede ikke hvorfor hun pludselig var flygtet ind i sidegaden, måske fordi det trak op til ballade. "Hej," Sagde Rosemaryan, da en pige på cirka samme alder kom ind i sidegaden. Hun kiggede på den anden pige, der stod underligt med den ene hånd liggende henover brystkassen.