Bonjour Madame - Arena

Arena var iført nogle høje sorte hæle, eller rettere stilletter. Dermed en lang rød kjole, som hun havde arvet af sin afdøde mor, der havde arvet den af hendes afdøde mor... og sådan forsatte det, helt tilbage til 1886. Den faldt yndefuldt, smukt og sad som den skulle. Da alle kvinderne i Evans familien, altid havde haft gode former, havde den passet dem alle. Den smalle talje, og hvor den gik ud over den velformede numse. Hun gik med selvsikre og faste skridt op mod baren, ikke som på et diskotek... nærmere en af de der fine barer, man altid ser i James Bond film. Arena kastede hurtigt et blik rundt, bare lige for at scanne lokalet for drenge. Der måske kunne blive venner, eller i få tilfælde mere til. Hendes øjne faldt på en fyr, der var lidt ældre end hende. Ikke meget, bare lidt. Han var iført en hvid skjorte, med en vest udover... eller det var det hun opdagede ved første blik. Han så ikke ud (I ansigtet, og håret) som en der ville holde til steder som dette. - og på en normal dag, ville man heller ikke kunne forstille sig Arena et sted som dette, men her var hun jo. Hun bestemte sig for at lære lidt mere om den lidt anderledes fyr... af ren nysgerrighed. Derfor banede hun sig langsomt vej hen mod ham, dog blev hun nød til at stoppe op og hilse på nogle andre eller have en small-talk med nogle fremmede på vejen. Men sådan var det, når man (som hun aldrig ville indrømme) var køn.

Hans far havde de rigtige forbindelser og havde bedt værtinden om at invitere, en meget berømt kunster og en meget berømt frisør. Hvis det var nået som Jacob's far viste så var det hvad hans søn gerne ville være, men han var jo spliteret mellem to jobt som han gerne ville have. Men som om han stadig havde tid at tænke over det, da han jo stadig gik i skole så synes hans far det alligevel var på tide at hjælpe sit barn lidt på vej. Han havde fået et visitkort af dem begge, og det fik ham til at smile stort over at han nu havde mulighederne til at vælgte helt selv uden at skulle blive afvist af en masse mennesker før han kunne vælge. De to mænd gav ham begge hånden, inden de begynde at gå op mod baren. Jacob's blik fulde dem kort, til han fik øje på nået så smuk som han nok aldrig havde set før. En utrolig køn pige som var der blandt menneskerne, og kom tætter og tætter på ham. Smuk! ja det var hun bestemt, men måske var det ikke snakke hun ville måske ville hun bareh have ham til at smutte som han bestemt ikke have tænkt sig at gøre.

Arena banede sig langsomt og fejlfrit frem mellem mennersker. Hun kastede hurtigt et træt blik rundt inden hun snart stod foran den fremmede dreng. Hun skruede et smil på de bløde læber, mens hun hurtigt elevatorblik. Endelig en der så bare en smule anderledes ud. Hun lod de spinkle fingre glide gennem håret, mens hun langsomt åbnede munden for at sige noget... "Fint hår..." smilede hun, og beundrede det. En tjener gik forbi, med en af de bakker med snacks eller drinks. Denne gang var der nogle høje smalle glad, lidt som vinglas... bare smallere glas. Hun greb hurtigt en drink, og nippede til den... men hun betragtede ham, med et skævt smil.

Det var ikke tit man så nogen der var så gude smuk, og Jacob synes selv de sidste par år lignede pigerne hinanden mere og mere. Men hende her var smukkere end de fleste piger. Han blev endelig lidt overrasket over det hun sagde, det var jo ikke tit en samtale startede med at personen sagde nået om ens hår. Han smilte dog bare charmerende til hende og bukkede sig en lille smugle for at hilse høfeligt på hende "jamen jeg takker da" sagde han og viste endelig ikke hvad han ellers skulle sige til det "jeg hedder Jacob" sagde han og havde en utrolig særlig stemme, den lød meget hæst i det og det fik også hans stemme til at lyde dyb og ret så charmerende i det. "og hvad hedder denne frøken så?" spurgte han om og gav også hende kort elevatorblikket

Hun var ikke vant til sådanne opgivelser, og plejede ikke at føre så fornemme samtaler. - men som en engel lå det vel i blodet? Hendes vinger havde hun kontrol over, de blev små når hun ønskede det, og kunne forvinde helt. Andre gange... når hun ville lette foldede hun dem ud. Hun fnisede let, ikke sådan et tøse smil, der tilhørte platinblonde duller, med silikone bryster og falske negle. En mere personligt, og roligt fnis. Hendes milde øjne mødt hans, og hun smilede lidt større... bare for at ikke virke genert. Hvilket hun jo faktisk heller ikke var. Da fyren så åbnede munden og præsenterede sig nikkede hun langsomt. Jacob... Jaaacob... Jacob, Jacob, Jacob. Hun smagte lidt på navnet, og godkendte det. I følge hende... burde drenge hun gav sin opmærksomhed til ikke kalde sig navne som 'Tobzii' eller noget. "Navnet er Evans, Arena Evans!" Hun undlod sit mellemnavn... og håbede sådan at han ikke genkendte hendes navn, især efternavnet. Ikke med den historie hendes bror og hende have givet dem. Suk.

han elskede altid at sige sit navn, og det var heller ikke nået han prøvede på at holde for sig selv at han gjorde. Han havde dog ikke altid heddet Jacob, det var et navn han havde fået skiftet til når han var 14-15år. Næsten lige efter han havde mistet sin bedsteven, pågrund af sin egen dumhed som han fortryder stadig efter så mange år.
Hans bedstefar hed også Jacob og det var nok derfor han elskede sit navn så meget, hans bedstefar var nogen han virkelig så op til og en af de eneste personer som godkende Jacob for den han var allerede før alle andre.
Jacob havde heddet Kim inden hans navneskift, men han har dog ikke fjernet det navn helt og har istedet taget det til mellemnavn for at gøre sine forældre glade.
Efter han havde fået sit navn skiftet, så har han følt at det var den sidste ting som manglede før at han kunne kalde sig en dreng.

Han så bare ind i hendes øjne, så flotte som hendes øjne nu var efter hans mening. Han kiggede også flere gange rundt på hendes ansigt, hendes hud så jo vildt blød ud og nået han virkelig havde lyst til at røre med sine fingere for at mærke om den virkelig var blød. Men han gjorde det ikke, da det jo ville virke underligt hvis han bare lag sine fingere mod hendes kind.
"hyggeligt at møde dig Arena" sagde han og smilte imens, da han jo mente det. Han var vel altid glad når han mødte nogen der var så smuk som hun var, det var vel ikke til at beskrive hvor køn hun var.
Han tog roligt en drink fra en af tjerne, inden han så over på hende igen "har du lyst til at gå med ud på balkonen? her er nemlig så varmt" sagde han, inden han vende sig om og gik roligt hen mod balkonen. Han gik ikke for hurtigt for at være sikker på at hun kunne følge med, han åbnede dobbeltdørene en lille smugle så man lige kunne komme ud af dem. Han gik hele vejen hen til sten gelæderet, og satte sit glas ned på den mens han bare så ud over på den store have hvor når haven stoppede så startede stranden.

Hendes øjne flakkede hurtigt rundt i rummet, hun prøvede at skjule at hun faktisk var... nervøs. Kun en smule, men nok til at få hende til at undre sig over hvad der skete, og hvilken følelse dette var. Hun var næsten aldrig nervøs, eller... havde hun nogensinde været det før? Det lå ikke til hendes personlighed, hun var en selvsikker og hemmelighedsfuld pige. Hun førte langsomt det aflange tynde glas op til læberne, og tog en slurk. Hun nikkede, igen... Uden tvivl ville hun med ud på balkonen. Han havde en stil hun ikke kunne sige var andet end perfekt, hans ansigt var kønt. Ja, han var lækker. Hvis hun skulle sige det lige ud, han var ret så mums. - men det var jo ikke det der talte. Ikke efter alle de gange hun havde været offer for nogle lav kåde drenge, med lidt for meget alkohol i blodet... og en liv for vild tankegang. Der var så meget hun nu fortrød, med det var bare endnu en del af at være hende. Hun var ikke så perfekt som folk så hende som. Slet ikke enda. Arena fulgte ham med lange skridt, udenfor. Hendes stiletter klaprede mod jorden, og snart stod hun ved hans side og betragtede den smukke udsigt. Hun placerede sit glas, med den lyse gullige (næsten helt gennemsigte) væske på gelænderet. Hun lænede sig op af det smukke gelænder, hun ikke prøvede at virke den midste smule imponeret af stedets charme. Hun ville helst fremstå som en der vidste hvad hun havde gang i, og for guds skyld ikke tabte den selvsikre side af sig selv.

Efter han havde betragtet udsigten i et stykke tid, vende han sit blik mod hende ved sin side. Han smilte blot en lille smugle, inden han kort så udover haven igen "det er en flot udsigt" sagde han ret så roligt i det, og bodet ikke selv i sådan et sted. Han boet i en gammel lejlighed, og havde vel ikke lyst til at bo i nået bedre før han selv tjener pengene til at bo et bedre sted.
Hans blik gled mod hende igen og han så kort ned af den flotte røde kjole som hun havde på, den fik jo ligefrem hendes krop til at se perfekt ud mente han. Han så hurtigt op på hendes ansigt igen, for ikke at virke som om en eller pervers stodder.

Hun vendte blikket mod ham, og grinede lidt. "Fantastisk smuk..." Smilede hun, og vendte igen blikket mod udsigten. Smukt, alt for smukt. Fortryllende... stemningen ville have hende revet med. Som om den hev og sled i hende. "Hvor er du fra? Eller hvad er din baggrund?" Arena ville ikke virke alt for påtrængende, men nysgerrig var hun. Dog vendte hun stadig ikke blikket mod ham. - men fast holdt det på udsigten. Og fuglenes sang. Mens hun afventede han svar, tænkte hun over hvad hun ville svare hvis han nu spurgte hende. Hendes baggrund, var ret så kompliceret... hemmeligheds fuld, og ikke ligefrem tryg. Hun lod hånden på sin venstre side, der hvor Jacob stod, lægge sig på gelænderet.

Jacob nikkede og så bare igen ud på udsigten, det var sgu svært at holde sit blik væk fra den. Det gik dog ikke længe før hans blik var på hende igen, pågrund af hendes spørgsmål "jeg er født i Australien, men har flyttet rundt hele mit liv til jeg besluttede mig for at flytte hjemmefra" sagde han og kunne ikke lade være med at smile imens, da han vel var stolt over sin beslutning over ikke at ville flytte rundt længere. "resten af min baggrund fortæller jeg ikke alle" sagde han og grinte mystisk imens, da han da ikke vilel fortælle alt om sig selv bare sådan lige "hva med dig da?" spurgte han så om et lille stykke tid efter.

Australien.. der havde hun været for to somre siden, festen til solopgang hver eneste dag. Sidste sommer, gik turen til Brasilien. "Det er sjovt som folk har forskellige bosteder, og baggrunde... Jeg har altid boet i England... det er hvad der skyldes den brittiske accent. Dog flyttede jeg i en alder af 13, ja, jeg er ikke helt normal" Hun smilede uskyldigt. "Jeg har også en baggrund jeg ikke fortæller alle og en hver" Hun sendte ham igen et af sine uskyldige, og ret så attraktive smil. Uden at overhoved tænke over det. Hendes kriminelle bror, og det lort hun var rodet ind i... ville kun bringe hende i knibe, hvis ikke hun holdt det for sig selv, og dem hun stolede på.

Han nikkede bare langsomt og synes ikke rigtigt selv at det var så sjovt, det var jo bare sådan nogle folks live er. Nogle af dem havde et lorte liv, og andre havde et godt. Og det samme med baggrunde og sådan nået, så han kunne ikke se det sjove i det. Han lag sit hoved lidt på skrå "nå okay?" sagde han og grinte kort, inden han vende sit blik ned mod hendes hånd. Han lod langsomt sine fingere strejfe hendes håndryg, inden han så op på hendes ansigt igen. Han havde ret om hendes hud, den var utrolig blød selv om han synes hendes kinder så mere bløde ud end hendes hænder. Men det gjorde ikke så meget, den var jo stadig blød

Hun plejede altid at bruge ordet sjovt, selvom det jo ikke var spor sjovt. Hun havde selv haft et lorteliv... så sjovt havde hendes ikke været. Dog var hun ikke sultet ihjel, men næsten. Kolde December nætter, på gaderne i forskellige byer, i en alder af 14... ikke et liv alle ønskede. Hun havde ikke lyst til at skænke hendes fortid en tanke, ikke med alt det misbrug, og kriminalitet hun havde været igennem. Mest af alt, ønskede hun at hun bare havde levet med sine forældre. - hvad der havde fået hende til at flygte, huskede hun ikke. Men hun havde været svag... og ikke tænkt sig om. Hun havde valgt at gå en farlig vej, og her stod hun nu. Det gav et lille stød i hende, da Jacobs fingre rørte hende håndryg. Hun prøvede ikke at virke påvirket af den fysiske kontakt. Dog flyttede han hurtigt sine fingre fra hendes hånd, hvilket bragte en underlig følelse frem i hende... skuffet? Var det det man kaldte det? Hun kendte knapt nok denne fyr, men anderledes var han. Måske ville have være en af de få der ikke ville misbruge hende kun pga. hendes krop, og d-skålen. Hun vendte blikket mod ham, og smilede svagt. Da deres blik mødtes.

Solen var stort set sænket sig hele vejen ned, og mørket var begynde at overtage det hele. Jacob blev bare ved med at kigge på hendes ansigt, selv om han kun kunne se halvdelen af hendes ansigt pågrund af lyset indefra. Han smilte bare tilbage til hende og så kort ind af vinduerne, inden hans blik røg hen på hende igen "skal vi gå ind igen eller?" spurgte han stille om, og lag sine hænder ned i baglommerne på sine jeans for at virke mere afslappet idet. Og næsten som om at han slet ikke have rørt ved hende, han viste jo ikke engang om hun kunne lide det og ville heller ikke presse alt for meget på. Nok kunne man presse på med fulde kvinder, men til sådan nogle fine fester mente han nået andet.

Da det langsomt var begyndt at blive mørk, følte hun den underlige trang til at slå vingerne ud, tale med de døde... og alligevel nød hun lige nu bare at være i menneskelig skikkelse, og glemme alt andet. Hans hånd rørte hendes igen, og denne gang skete det samme... men hvad det betød forstod hun ikke. Hun havde levet for sig selv, fra hun var tretten til femten, hvor hendes bror tog hånd om hende, så ægte venner og ægte kærlighed havde hun aldrig oplevet. Dog, hver sommer gik turen til en ny by, hvor hun festede hver eneste nat, og mødte en masse nye... men ingen... rigtigt gode mennesker. Hun skubbede tankerne ud af hoved, og prøvede at fokusere på nuet. "Jeg nyder stilheden, så hvis der evt. er nogle værelser der oppe kunne vi sætte os der?" Hun vendte sit ansigt mod ham, og smilede svagt. Hun nød virkelig at ikke skulle tale med så mange fremmede heletiden. - og måske ville hun lære noget om denne Jacob. Måske.

Hendes ord gjorde ham lidt overrasket i det, han viste det dog ikke selv om det fik et smil frem på hans læber "mon ikke der er" sagde han og tog sine hænder op af sine lommer, han tog sin drink i sin ene hånd og drak en lille smugle af den "så kom" sagde han og begynde at gå indad, han vende sit blik kort mod hende inden han så fremad igen. Der var stadig masser af mennesker, og festen var begynd at blive bedre i det. Menneskerne var begynd at blive fulde, og nogle af dem var endda begynd at danse sammen. Han forsatte bare imellem dem ud i gangen, hvor der var en lang hvid træppe som førte videre op igennem palæet. Han gik bare stille op af trapperne, og fandt et stort værelse som lignede nået en konge boet i. Hans fødder bevægede sig langsomt og roligt hen til sengen, hvor han satte sig ned og drak lidt mere af sin drink inden han satte den hen på natbordet "dette roligt nok?" spurgte han så lidt efter om, selv om man kunne høre musikken så var den ikke så høj der oppe.

Hun smilede da han svarede, skønt. Ikke fordi hun ikke nød fester, det gjorde hun... men ligenu, ville hun heller prøve denne fyr af, se om han var en player, hvilket hun ikke havde skænket en tanke. Han var ældre end hende, det kunne ses... men ikke meget. Hun fulgte ham, med stilletter der larmede når hun gik. Da han førte hende ind i et stort rum, med en seng blev hun forbavset, det var så stort... og smukt, og woah! Hun prøvede at virke selvsikker igen og satte sig ved siden af ham, i den store kongeseng, men måske... hvis hun bare slap facaden og var sig selv? Måske ville de kunne lære hinanden at kende, og måske... ville han synes om hende. Måske ikke. Var det det værd? Hun bestemte sig for at prøve, hvad havde hun at tabe? Intet, som hun ikke allerede havde tabt. Kendte han overhoved til engle, vampyrer, dæmoner, varulve, elvere osv? "Jacob, hvad beskæftiger de dig med?" Hvis han svarede 'Jeg arbejder på caféen nede i byen', ja... så kunne han ligeså godt være ubevidst om sådanne som hende.

Jacob havde ikke engang et arbejde, han fik jo penge fra sine forældre også selv om det nok ikke var det smarteste at ligefrem få og mest når han helst ville klare sig selv "jeg går bare i high school" sagde han og gav nogle få hæste grin fra sig "ikke nået særligt indtil videre" tilføjede han og havde jo lidt tid tilbage der, før han sådan rigtig skulle finde ud af hvad han ville af de to ting som hans drømme lå på. Han træk sit ene ben op i sengen, så han sad mere med front mod hende "hvad med dig?" spurgte han roligt om, mens han betragtede hende sådan lidt skjult i det.

High School... hun havde aldrig gået i en rigtig skole, men dum var hun ikke. Faktisk havde hun søgt ind på denne High School i byen. Hvis hun kom ind, ville hun måske kunne få et mere normalt og ikke så dramatisk liv. Hun smilede tænkende. High School, det lød som et okay sted... der var andre på hendes alder, og hun blev ikke nød til at leve i skyggen af sin bror resten af livet, hvis hun bare kom ind. "Har du nogensinde mødt en engel?" Røg det ud af hende. Hun fortrød at hun havde spurgt, damn damn, just DAMN! Det var ikke godt... hvis han aldrig havde mødt nogle væsner som hende, ville han jo tro hun var skør. - det ville han nok alligevel. Hun bed sig i læben, og smilede alligevel. - mens hun rykkede lidt tættere på ham.

//Skal over til en ven, er nok tilbage i aften.. (:

Han kunne høre musikken i baggrunden, selv om den var ret så svag i det når han bare havde vendt sin opmærksomhed til denne pige foran ham. Han kunne ikke lade være med at gave et stort smil fra sig af hendes spørgsmål, det var nok ikke et spørgsmål han hørte ofte i det. Han lod langsomt og forførende sine fingere strejfe ned af hendes kæbe, den var så blød som han hele tiden havde regnet med at den var. Det tog nogle sekunder før at han kunne få ord ud af sin mund, da han bare betragtede hendes kæbe og kind imens sin berøring "den eneste engel jeg har mødt er dig" sagde han ret så charmerende i det, i det han vende sit blik op mod hendes øjne igen.

//okay det er fint nok ^^//

Musikkens rytme kunne høres, dog svagt, gennem væggene. Hun blev nervøs da han smilede, ville han nu begynde at grine? Men så strejfede hans hånd hendes kæbe, eller den kærtegnede hendes kæbe, hun lukkede øjne og nød den fysiske kontakt der nu var mellem dem. Som en elektrisk usynlig strøm. Hun åbnede langsomt øjnene igen, og rødmede en smule da han påpegede at den eneste engel han havde mødt var hende. Mente han det som et flirt? Eller... vidste han rent faktisk at hun var en engel. Hun blev født som en engel, og ville dø som en engel. Hun lagde en hånd på hans, og lod blikket falde på han øjne. Smukke, tiltrækkende, mystiske, charmerende... perfekte.

Hun var så perfekt og smuk, han kunne ikke holde sine øjne væk fra hende.
Han kende intet til væsnerne, og regnede derfor at hun mente om han havde set nogen der lignede en engel. Og det var jo lige det hun gjorde i hans øjne, og derfor kunne han heller ikke svare andet end det han havde gjort.
Han lukkede kort sine øjne i, da han mærkede hendes fingere. Han satte sin frie hånd ned i sengen ved hendes side, i det han bøjede sig hen mod hende. Hans øjne forlod ikke hendes en eneste gang, udover når de gled langsomt i. Han lod sine læber langsomt mødes med hendes, i håb om at hun også havde lyst til et kys som han havde.

Da han bøjede sig frem mod hende, og deres læber mødtes svømmede en strøm af varme igennem hende. Hun flyttede sin frie hånd op langs siden på ham, og lod den vikle sig roligt ind i hans hår. Hun besvarede kysset, blidt. Ham her var speciel, så hun ville ikke ødelægge noget. Hun prøvede at holde sig for fristelsen af at kysse ham mere intenst.
Hun kæmpede for at ikke miste kontrollen, da hun altid havde været noget af et vildt dyr... og ikke kendte til andet end one night stands, ønskede hun sådan at det her var anderledes.
Hun lod ham bestemme hvornår det skulle stoppe, eller om det skulle udvikle sig...

Han mærkede en dejlig følelse inde i sig, når hun kyssede ham tilbage. Hendes hånd i har hår, gjorde det bare bedre end det allerede var. hans fingere kærtegnede hendes kind imens, da han virkelig elskede at røre ved sådan en blød kind. Han fjernede kort tid efter sine fingere fra hendes kind, han tog istedet fat i hendes lår og satte hende op i sit skød. Han lag sine hænder omkring livet på hende, og træk hendes overkrop ind mod sin. Han slap dog ikke kysset, og blev bare ved med at kysse hende og gjorde det lidt mere lidenskabeligt i det.