Natte badning- Orlando

Gæst

Tid: 23.30
Sted: Stranden i la Sunisha
Omgivelser: Menneske tomt
Vejr: Dejlig lunkent, og fuldmåne og en dejlig kølig brise
Påklædning: En pink bikini,

Ez sad stille i vandkanten, og betraktede den dejlig fuldemåne, imens vandet stille gled op over hendes ankler, Et lille suk gled over hendes læber, imens hun rejste sig op, og børstede sandet af sin bag, og smuttede stille ud i vandet til det gik hende til midt på maven, lige over navlen, stille lod hun sig dykke ned under, og blive kølt helt af, så hun sukkede svagt og med et stort smil på læberne i det hun kom op over vand overfalden igen, "Jeg elsker at bade om natten,"Spandt hun leende, og svømmede stille rundt i vandet, imens hun nød den kølige fornemmelse af vandet imod sin hud, selvom det var en ganske, lunken aften, var vandet stadig utrolig dejligt at bade i, Hun vidste enligt ikke hvorfor hun ikke var der hjemme, nok fordi hun trænkte til en pause fra sin kat, og nye sambo, stille kom hun op af vandet, så små vanddråber gled ned langs hendes mave arme, og ben, hun sukkede svagt, og lod hænderne glide igennem sit våde hår, imens hun traskede hen til sin taske som stod op af en sidde sten, og fik fisket sin håndklæde op, og bandt den om livet, og kiggede så atter engang udover vandet, imens hun smilede for sig selv, hun vidste ikke noget bedre end at være på stranden om aftnen, uden andre mennesker, omkring sig, Hun savnede lidt den stilhed der hjemme, men var også glad for hun boede sammen med en nu, som faktis fik hende til at more sig, men hun syntes stadig der manglede noget, gjorde der ikke altid det? Et suk gled over hendes læber imens hun fiskede en strik trøje med Halskrave op af sin taske og trak den på, og smilede svagt for sig selv, og bandt så sit håndklæde om livet op, og puttede det i tasken igen, og smuttede atter engang hen til vandkanten og satte sig ned, så kun hendes fødder blev ramt af vandet, hun nød virklig denne dejlig nat på stranden, stille lod hun sit hovede hvile imod sine knæ, imens hendes blå øjne strålede svagt, af glæde ved at kunne sidde og høre bølgerne i vandet,

Gæst

Orlando have som altid nydt stilheden. Ingen stemmer, ingen flaske
stemninger. Han var blevet så træt af verdenen, og dens menneske
indhold. Mange af de forskellige racer der fandtes, havde udviklet sig
til flaske og overfladiske eksistenser som kun Orlando på nerverne.
Han sukkede imens han stille gik ned imod stranden. Han lød når månen
spejlede sig i det sorte og stille liggende vand. Egentlig var han ikke en
mand af mange tanker eller interesser, men tit lod han bare sin egen
krop gøre hvad den havde brug for. Og det sidste han havde brug for
var mennesker, med intet godt at sige eller dele. Han lod den ene hånd
glide igennem hans brune små fugtige hår, pågrund af det lunkende vejr.
Han havde et par slidte jeans på, sine brune læderstøvler og en hvid tanktop.
En skjorte var slynget over hans ene skulder, da den kun ville blive fugtig og
klam pågrund af den fugtighed i luften. Stranden var øde, og han fangede
ingen bevægelse omkring ham. Han smilede skævt og tilfreds for sig selv,
og begav sig hen imod en stenrække på stranden. Han lod overtrøjen og
skjorten ligge på en af de lodrette sten, og hurtigt røg hans bukser hurtigt
af. Orlando var ikke en fyr der brugte underbukser tit. Egentlig når han gik
for sig selv, tog han bare bukser på og nød friheden. Han var også født for
flere årtier siden, og der var underbukser ikke en stykke vanedannende
beklædning. Kun rige og karlsmarte brugte dem. Han gik stille ned i vandet
med sin solbrune hud. Han var vampyr, men havde stadig beholdt det meste
af hans solbune hud. Dog i tider når han enten blev aggressiv eller ophidset
kunne blegheden hurtigt frembringe sig i hans kulør.

Gæst

Ez sad stille og kiggede på vandet, som bevægede sig så dejlig stille og roligt, stille lod hun atter et suk glide over hendes læber, og rejste sig så bare op med et smil på sine rosa læber, og kastede et kort blik på månen, før hun kiggede rundt på stranden, og stivnede i det hun så en mand komme gående ned imod stranden, og stivnede da helt i det han fik sine bukser af, så han stod er uden noget på, hendes kinder blussede omgående op, og hun vente blikket bort, og håbede en del han ikke havde set hende, for dette var pinligt selv for hende, hun smuttede hurtigt og lydløst hen imod sin taske som stod for sig selv op af en sten, men så klodset som hun altid var faldt hun over sine egne ben, og gav et hvin fra sig i det hun lanede på sandet, og satte sig hurtigt op, og rystede på hovedet, så sandet der var kommet i hendes hår faldt ud igen, stille lod hun en hånd glide igennem sit hår, hun haede når hun havde for meget fart på for så faldt hun altid, en ting hun glemte hele tiden, en typisk ting ved hende, selvom hun var så gammel som hun nu engang var, Stille kom hun på bene igen, og børestede sine ben rene for sandt, og skar en grimasse, da hun så en sten havde prikket huld på hendes hud, så en lille dråbe blod gled ned langs hendes ben, stille satte hun sig på det ene knæ, og tørrede blodet af med en finger, og sukkede opgivende, Hvorfor hun altid kom til skade vidste hun ikke, det var bare en evne hun havde, og den kunne hun vel ikke komme af med, dog rystede hun bare på hovet, og lod som om intet var sket, og kom atter på bene og gik hen til sin taske, og roede rundt efter sin vandflaske, stille satte hun sig på stene, og lod vandet glide hen over det lille sår hun havde fået under knæet, hun skar en grimasse da det gjorde lidt ondt, og hun haede smerte mere end noget andet,

Gæst

Orlando gik i sin egen rolige tilstand med øjnene rettet mod
det stille og mørke vand, dog i det han hørte et hvin stoppede
han op, og lod sine øre fange bevægelsernes lyde. Han sansede
med det samme der var andre end ham, men han mærkede dog
ingen form for fare. Person var for langt væk til at han kunne lugte
køn eller race. Egentlig havde han lyst til at se hvad der var i hans
omgivelser, men droppede ideen da han ville opretholde hans rolighed
og nydelse ved fred. Han gik stille ned i vandet, og da det friske vand
ramte hans knæ, lod han sin krop strække sig i et hovedspring. Da
vandet omringede hans krop gøs han, men kun af nydelse. En dejlig
frisk og kold følelse strømmede igennem og over hans krop. Hans
øjne var lukkede og hans flotte og muskelløse krop forsvandt næsten
i det mørke hav. Da han havde været længe nok under vandet, lod han
sin ryg strække sig og fører hans overdel op over overfladen. Hans stærke
og maskuline hænder lod han kører igennem hans hår, så det ikke hang
ned i hans mørke og bestemte ansigt. Men da han først sugede den friske
aften luft ind, spirrede han øjnene op med et sæt. En stærk og dominerende
duft af engleblod lå tungt i luften. Han smugte hurtigt på lugten, og sansede
hurtigt at det var stærkt og vident blod. Ikke det bedste, men engleblod var
noget han elskede mest.

Gæst

Ez skruede atter Låget på sin flaske vand, og puttede den ned i sin taske, og roede stille rundt efter noget pladster hun gik aldrig hjemmefra uden det, for hun havde altid på fornemmelsen af hun ville få brug for det, *Endelig*Tænkte hun med et smil, i det hendes fingre stødte på det velkendte firkantede æske med plaster i, stille fik hun den op af tasken, og åbnede den med et smil på læberne, gud hvor var hun glad for hun altid havde den på sig! hun kunne ikke forstille sig hvad hun skulle gøre uden den, stille tog hun et op, og puttede på den lille skramme hun havde under knæet, atter rejste hun sig op, og puttede æsken ned i tasken, og tog tasken på ryggen, og kastede kort blikket hen imod fyren, som så utrolig godt ud selv i hendes øjne, og hun var ellers utrolig kræsen, stille begyndte hun at gå op imod fortovet, så hun var sikker på hun ikke ville falde i sandet mere, og slå sig yderligere hvilket på noget som lå i sandet, hun behøvede ikke flere skrammer, stille sukkede hun lettet op, da hun havde betong under sine fødder, stille satte hun sig på en bænk, og trak knæende op til hovedet, imens hun så udover vandet, igen med et smil på læberne, dog lod hun som om ham manden hun havde set slet ikke var der,

Gæst

Orlandos næse kunne ikke slippe den berusende lugt af uskyldig
engel. Men om hun var uskyldig havde han ingen viden om. Men
dog duftede den så ren og fin. Men helt unge engle var det bedste.
Hvis Orlando fik sin chance for at drikke af en ny og frisk engel, så
var der ingen undskyldninger. Deres blod kunne næsten få ham til
at blive små fuld, da det var så fantastisk. Dog elskede næsten alle
vampyrer engle, men Orlando var en af dem, der helst fortrækkede
dem. Han lod dog sin kropssprog ikke påvirke af hans berusende
virkning og kiggede langsomt over skulderen for at se til den skadede
engel. Dog var hun forsvundet. Han sukkede langsomt, men alligevel
lettet, da han ikke helt brød sig om at blive ør i hovedet, uden rigtig
at nyde smagen, selve blodet. Han vendte sig om vred spidserne af
sin hår så det ikke dryppede så meget, og begav sig så op på stranden
igen. Han tog hurtigt sine bukser på hans ben og tanktoppen på hans
overkrop. Støvlerne havde han også placeret på hans fødder og skjorten
flynget over hans skulder. Lidt af blodet fra englen lå øverst på sandet,
og duften blev stærkere jo mere hans bevægede sig i den retning. Han
begyndte, ren vane, at trække vejret langsomt for at beholde roen, og
gik så langsomt op imod vejen overfor stranden.

Gæst

Ez tog stille plasteret af sit sår igen, og kiggede stille på det, imens hun lagde hovedet let på skrå, så hendes hår lå ned langs hendes side, imens hun studerede sit lille sår, og skar en grimasse, rundt om det lille hul ind i hendes ben var det helt blåt, "Pokker tage sten"Mumlede hun stille for sig selv, og tog igen sin vandflaske op af tasken, da det ikke var stoppet med at bløde, stille hældte hun noget vand udover sin hånd, og gned hen over såret, så der blev lidt mere rødt omkring såret, hun sukkede svagt, og fortrød lidt det hun havde gjordt, og hældte så bare vandet dirkete på såret, istedet for at putte det på hånden først, stille nynnede hun for sig selv, imens hun sad der, og ordnede det lille sår ind i hendes ben,
Hun vidste godt hun sikkert burde gå hjem, og se om det skulle sys eller noget, men det gad hun bare ikke til, og det så ikke så slemt ud, så hun regnede ikke med det, stille fandt hun atter sin plaster æske frem, imens hun roede lidt i den efter noget bandage hun kunne binde om såret, så hun var sikker på, det blev lukket helt, for det ordnede et plaster jo ikke, dog stoppede hun ikke med at nynne for sig selv, imens hun roede rundt i æsken med et smil på læberne, hun havde dog ikke set at manden var smuttet op af vanden, og stod nu det sted hun havde været for ganske få minutter siden, hvilket sikkert ville havde skræmt livet helt af hende hvis hun havde set det.. for hun var utrolig bange af sig, men viste det ganske sjældent,

Gæst

Orlando var hurtigt kommet op til vejen og uden videre eftertanke
lod han en smøg placerer sig imellem hans læber. Hans tændstikker
som han altid havde liggende i hans læderjakke svang han også hurtigt
op og med et lille hånd trick så var cigaretten tændt og rygende. Da han
stod oppe på fortorvet og kiggede ud over vejen da få biler kørte forbi
lod han mærke til den blonde og engle lugtende pige på bænken ved hans
venstre side. Hun var 2-3 meter fra ham, men han iagttog hende nøje ud af
sin øjenkrog. Hun sad og kiggede nøje på hendes knæ, hvor lugten af hendes
blod lod sig komme fra. Egentlig kom fristelsen tit til ham at hurtigt springe på
hende drikke hendes blod go forsvinde hurtigt ud i mørket. Men dog igen var
dumme unge menneske det sidste han havde brug for i det øjeblik. Men det
kunne sagtens ha været hun kunne slå benene væk under ham med eftertænk-
somme tanker eller meninger. Egentlig blev han fristet til at finde ud af det, men
alligevel havde han sat sig på at finde sin vej hjem.

Gæst

Ez rettede sine blå øjne hen imod manden hun havde set på stranden, og studerede ham stille, dog roede hun bare atter rundt i sin taske til hun fandt sine egne cigeratter, og fik fisket en op hun tog i munden, og roede rundt i sin taske efter et par tændstikker, eller bare sin lighter, som uheldigvis havde glemt hjemme i lejligheden, hun sukkede svagt, og lænede sig bare tilbage på bænken, og gad ikke til at tage sin smøg ud af munden, det var hun bare en smule for doven til i dette tilfælde, hun havde heller ikke kunne finde sin bandgase i sin plaster æske, hun sukkede opgivende af sig selv, hun glemte jo bare alt for tiden, typisk hende, hun havde sikkert også glemt sine nøgler, en ting der ikke skulle undre hende, stille tog hun smøgen ud af munden, og puttede den ned i pakken igen, og gav sig så til at roede rundt efter sine nøgler, "Skønt, kan denne nat blive mere, irrerterende, "Hvæsede hun svagt efter sig selv, efter at havde rodet så meget rundt i sin taske efter sine nøgler, at alt faktis lå på bænken nu, da tasken var helt tom, sukkede hun opgivende, af alle ting glemte hun sin nøgler igen, og hun havde lukket alle vinduerne hjemme i lejligheden i nat på grund af hr sort næsten var sprunge ud, igår "Af alle dage du glemmer dine nøgler, er når du har lukket vindet, dumme unge,"Hviskede hun surt af sig selv, og kom så på bene, og fik puttet alle sine ting i tasken, og tog tasken på ryggen, så måtte hun vel bare sove på et hotel inat, da hun ikke ville vække moon, hun havde fortjent at få hvilet ud, og en nat på et hotel, slog hende ikke ihjel, håbede hun da,

Gæst

Orlando stod med smøgen i sin højre hånd og da bilerne på vejen
var kørt forbi, lod han sine ben føre ham over den ru og sorte asfalt.
Han lod sit blik falde over på pige barnet på bænken flere gange, først
som bare at se omgivelserne, for det andet for at se om hun var en han
kunne få lidt ud af, men da han opfattede hendes krop som en ikke særlig
moden kvinde, droppede han tanken om det. Han opfattede godt at hun
ikke kunne finde noget i hendes taske, hvad det var vidste han ikke, og hvis
hun havde brug for hjælp kunne hun jo bare ha spurgt, men om han havde
hjulpet hende, kunne han ikke garanterer. Hun var sikkert et lille vildfarent
pige barn. Dog med en yderst udfordrende aura. Han gik langsomt ned igennem
en lille skov sti, og røgen strøg ofte over hans hovede da han gik med tunge
og travle skridt hen af den lille sti. Han skulle ikke gå utrolig langt før han
han kom til hans elskede familie palæ, som han dog boede alene i.

Gæst

Ez kiggede stille rundt på gaden, og smilede tilfreds for sig selv da hun så der ikke var flere mennesker ude, så hun slog bare sine store sorte vinger ud, og sprang yndefuldt op i himlen, en ting hun elskede mere end at svømme så var det at flyve, stille baskede hun roligt med de store sorte vinger, hen over en lille skov, dum som hun var fløj hun utrolig lavt, ved trækronerne, og lod sin hånd glide hen over bladende imens hun smilede for sig selv, hun elskede at gøre dette om natten, især når der ikke var noget Menneske til at se hende, når hun var mest uheldig, som hun altid var når det kom til sagen, stille fløj hun videre hen over træernes kroner, lidt i sik sak, men gav et hvin fra sig i det hun fløj lige ind i et træ der stod højere oppe end de andre, hun gav et større hvin fra sig i det hun faldt ned langs træts grene, og fik forstuet sin ene vinge, og lanede med et lille hårdt bump på en sti, hun satte sig forvirret op, og tog sig til skulderen, og Begyndte så at grine højt af sig selv, "Se, det der var noget nyt,Hvilket var sandt, hun var aldrig nogen sinde brast ind i et træ på den måde, når hun havde det sjovest, og det fik hende bare til at grine mere, og stønne kort i smerte da hun baskede med sine vinger, da den ene helt klart var gået af led,

Gæst

Orlando var ikke en mand med mange tanker.
Han frembragte dem først hvis der virkelig skulle tænkes
noget igennem, virkelig igennem, ellers hvis han var i tvivl.
Som dog var meget sjæleendt. Skoven var mørkt og træerne
vippede stille fra side til side, og i Orlandos øre lød det næsten
som om de hviskede til hinanden. Orlando var gammel tømmer
og kendte meget til træer og hvilke materialer de kunne bruges
som. Eg, bøg og piletræer var rundt om ham, og han lød de lange
grene som hang ind imellem over hans hovede. Dog brød den stille
idyl da den lyse pige stemme igen dukkede op over hans hovede.
Hans nakkede bøjede hurtigt bagover ide han opdagede hende.
Træets stamme gav også en brummende lyd fra sig i det, som det
lignede, at pigen stødte ind i toppen. Det undrede ham hvorfor hun
skulle ha bragt sig selv derop, men hurtigt fangede hans øjne hende
liggende nede på stien få meter fra ham. Han stoppede hurtigt op,
og faldt næsten i et med stiens sorte baggrund. Pigen var skadet, og
han kunne næsten høre hver en knogle i hendes ene skadet vinge.
De sorte vinger på hendes finde blege ryg, overraskede ham, og det
ene øjenbryn blev hævet i det han opdagede dem.

Gæst

Ez vinger var unormale store i forhold til andres engles vingefangt, det var sikkert fordi hun var så gammel som hun var, og hendes vinger voksede en smule hver 100 år, stille kom hun stønnende på bene, og tog sig til vingen, og baskede svagt med den raske men fortrød med det samme i det der lød et svagt knæk fra den, hun sukkede opgivende men kunne ikke lade vær med at grine for sig selv, hun kunne godt huske sidst hun havde brækket begge sine vinger på en gang, det var et kedeligt år, og det længere tid for hendes vinger at hele da hun ikke havde mulighed for at give dem den medicin de skulle have, det var også lidt svært når de var på ryggen af hende, stille lod hun en hånd glide hen over sin skulder, og fik der væreste snavs af sig, da hun ikke ville ligne en bonde pige der lige var faldt ned igennem en masse træer, selvom om hendes vinger og blonde hår ødelagde hendes changse for at ligne sådan en, "Af alle dage, jeg braser ind i et træ, brækker jeg vingerne, fedt århundrede dumme træ, hvorfor stod du ogs der"Hun sendte træet et lille ondt blik, og rettede så sin opmærksomhed imod sine arme vinger, og sukkede opgivende, og haltede bare hen og satte sig på en sten, og lod sin hånd glide igennem sin ene vinges fjer, som hun lige kunne nå,

Gæst

Orlando smagte lidt på luften og smagte igen den stærke duft
af engel. Hendes sorte vinger lod også en speciel lugt sprede
sig rundt i den også mørke luft. Hvide vinger havde en anderledes
duft, mere let og frisk. Han lod sine hænder glide ned i sine
bukser lommer, som var en smule fugtige af det salte vand
fra stranden. I løbet af få sekunder var han nået hen til hende
og stod oppe af et træ. Han kiggede på hende med et små
forlegent grin og udstødte så med sin dybe dog tirrende stemme:
" Havde man skippet træningen?"
Den skadede vinge lad meget mere krøllet sammen en den
anden prægtige sorte vinge. Han kunne hurtigt antyde at hun
var kommet slem tilskade, men dog undrede det ham, at hun
sad og grinede af det, da hun virkede som en pjattet og piget
tøs, og ikke som nogen stærk stående kvinde. Det lignede hun
spillede et skuespil over for hende selv, der skulle overbevise
hende om at hun var stærkere end hun selv troede.

Gæst

Ez gav et hvin fra sig i det en mand dukkede op ved hendes side og lænede sig op af et træ, og fik hende til at tumle ned af stene og lanede på sin dårlige vinge ved et uheld, og skar en grimasse med det, samme og kom så på bene, og slog med den anden, så et par fjer faldt af, "Det kan man godt sige jeg har,"mumlede hun så helt genert, og lod sin sko snude lege med jorden imens hendes kinder blussede op i ren flovhed, over det faktis var en der havde set hendes lille uheld, dog var hun glad for det ikke var en værre skade end en brækket vinge, det skulle nok hele sige, dog smilede hun for sig selv, og rettede sine blå øjne imod ham, hun kunne godt ikke lade vær med at undre sig over hvordan han var kommet så tæt på hende uden hun havde hørt det, dog slog det hende hurtigt hvad han var, og nikkede for sig selv, og kiggede så ned af sine arme og ben for at se om hun var kommet til skade så det blødte, der var kun det lille sår fra tidligere som var sprunget op og var blevet en del større, så blodet stille gled ned af hendes skindeben, hun bed sig kort i underlæben, og håbede ikke det generede manden, og satte sig så bare på knæ, og roede rundt i sin taske efter en lille klud eller noget hun kunne tørre det væreste af blodet af med,

Gæst

Orlando blev mere og mere fristet til at sætte tænderne i hendes
yndige og uskyldige hals. Dog var hun ikke på den måde særlig
charmerende med den brækkede vinge samt åbne sår. Men han
fik lokket hende på den ordenlige måde kunne han måske få en
lille tår eller to ud af hende. Han så tiden an..
" Frøken, jeg ved de ikke kender mig. Men følg med til mit palæ
så kan du få varme omkring din krop og renset sårene" tilbød
han den sårede engel. Dog vidste han godt hun ville hele, men
hvis han fik hende med hjem, ville han både være høflig, og
måske få en tår af hendes berusende krops indhold. Tanken
om den lækre lyd af det sprængende hud, fik hans tænder til
at løbe i vand, dog strøg det ud af munden på ham som et mindre
vandfald, men hans mundvige blev mere fugtige og tænderne
bag læberne blev mere stærke og glatte.

Gæst

Ez kiggede stille på ham og skar en grimasse da hendes vinge gjorde en del ondt, og nikkede så til hans tilbud hun kunne godt bruge et sted at være for at få varmen og få ordnet sin vinge, som enligt brokkede sig en del over den måde den var blevet behandlet på, efter lidt tid kom hun på bene igen og sendte ham et lille smil "Viser de vej?" Sourgte hun så med et lille smil på læberne, og kiggede nysgerrigt på ham, hun følte sig ikke helt tryg ved ham, men det måtte hun tænke på senere, dog gik hun stille hen til ham og banede over sin ene fod som også brokkede sig over smerter,

Gæst

" Her lad mig hjælpe dem" Tilbød Orlando da han kunne se hun
var skadet, og det gjorde hende smerter at stå på sine klodsede
ben. Han rakte sin hånd ud imod hende, og ville svinge hen op
på sin ryg, så han kunne bære hende hjem til sit palæ. Godt nok
var Orlando en vampyr og en mand med en sort side, men der
var stadig en gentleman i ham, og desuden ville det kun gøre
hende tryggere hvis han var venlig. Så var byttet nemmere at
lokke. Han smilede skævt til hende, og lod sine charmerende
øjne falde på hendes uskyldige engle øjne. Mange kvinder faldt
for hans øjne, de fortalte tit hvor dybe og fangende de var, og
det var han helt selv bevidst om. Dog var han ikke ude på at
forføre hende, dog lå det tit i hans opførsel, da han var en yderst
charmerende mand.

Gæst

Hun skar en lille grimasse da han så hende i øjnene hun havde aldrig brudt sig om øjne når det kom til stykket dog tog hun smilende imod hans hånd han var da venlig af sig. dog skar hun.en grimasse da hendes vimge lå forkert ned af hendes ryg "tak"mumlede hun så med et lille charmerende men sog nuttet smil på læberne
dog var hun hele tiden på vagt da man aldrig kunne vide om han ville hende.noget ondt..

Gæst

Orlando tog fat i hendes hånd og bøjede sig så ned så hun
kunne komme op på hans ryg. Han skulle nødig ruske i hende
når der var skader hist og pist. Langsomt fik han hende op på
ryggen, og igen var han på vej hjemad. Tænk, på starten af den
aften vidste han ikke at han ville bringe en engel med hjem.
Han gik med tunge skridt da han havde dobbelt så meget vægt
på sig, dog tog det på ingen måde hårdt på ham, da hun ikke
vejede det mindste. Skoven gled langsomt forbi dem, og længere
de kom hen af stien jo mørkere blev himlen over dem. Orlando
kiggede en gang imellem op på himlen, for at holde øje med tiden.
han havde sit lomme ur i lommen, men det var ikke muligt for ham
at fiske det op. Der gik ikke længe før at Orlando og den skadede
engel, stod uden for at store hvide og prægtige palæ.

Gæst

Ez skar en lille grimasse i det han fik hende op på ryggen det var ikke fordi det gjorde alt for ondt, det var bare en underlig følse selv for hende, dog holdte hun nøje øje med hvor de gik hen af, for hun skulle jo kunne finde vej hjem når han lå og sov, for hun havde ingen planer om at blive i hans hus både dag og nat, dog kunne hun ikke lade vær med at måbe da hun så hans store palæ, der næsten fik hende helt rundt på gulvet, hun kunne ikke lade vær med at glo på ham nu, og tænkte virklig meget over hvor gammel var han lige! Hun var 1500 og boede stadig i lejlighed, mest fordi hun boede selv og ikke ville have et palæ der var for stort til hende eller noget, "Woooow"Fik hun bare fremstammet imens hun gloede overrasket foran sig på det mægte hjem han boede i,

Gæst

Orlando smilede for sig selv, da han sansede hendes reaktion
på palæet. Han stoppede lidt op og kiggede på det imens han
stille sagde:
" Prægtig ikke sandt?". Han fortsatte efter det dejlige syn af
sit hjem, hen til hoveddøren. Han satte den skadede engel ned
på verandaen der gik foran huset forreste side. Han kiggede langsomt
imens han satte hende ned rundt i skoven omkring dem for at
tjekke ingen fulgte efter eller lyttede. Han havde prøvet at væsner,
mest dusørjægere, lavede en snedig aftale med en engel om at
snyde Orlando til at komme i kontakt med englen og gøre klar til
hvad end den havde i tankerne, også blive fanget.
Dog lykkedes det aldrig helt for dem at fange ham. Orlando var
stærk, gammel og snu. Han blev ikke så hurtigt snydt og var træt
af væsners "moderne" måder at fange de forskellige racer på.
De gamle metoder var dem der virkede bedst.
Langsomt tog han fat i dør håndtaget imens en gammel nøgle låste
den hvide fordør op. Døren knirkede og da den langsomt var gået
helt op, kom hans entré til syne. Et tilfredst smil landede igen på
hans læber. men.. også pågrund af den engel han havde fået med
hjem.

Gæst

Ez var helt mundlam og vidste ikke hvad hun skulle sige til det gamle hus, og stod bare og kiggede nysgerrigt på det efter han havde sat hende ned, det var ganske smukt, men det minede hende bare om hendes barndomhjem, som lige nu stod sikkert tomt, for det var en hverdag, og så plejede de tjener som boede der ikke at være hjemme, dog kiggede hun sig let rundt, og kunne ikke lade vær med at smile, det lå et godt sted syntes hun selv, hun ville enda med glæde indrømme hans villa var smukkere end den hun var vokset op i, dog var hendes hjem sikkert ældre end dette. da hun selv var 1500 år gammel.. Stille haltede hun helt hen til ham, for ikke at fare vild i dette nye spændende område, dog var hun ret sikker på hvis hun skulle finde hjem her fra, ville hun fare vildt.. Det var hun også ganske god til når det kom til sagen, men det behøvede han jo ikke vide, dog brød hun sig ikke om det tilfredse smil han fik på læberne, og bad næsten til gud at det var på grund af hendes hjem, og ikke fordi han havde hende med hjem,,. for hun kendte godt til de vampyr, der var søde for så at snyde dem til sidst, hun rystede på hovedet og ville ikke tro på den sag, hun kunne nu bedst lide de vampyre der var søde, og ikke ville gøre nogen fortræd...

Gæst

Orlando tog sin store og tunge læderjakke af og hang
den roligt på de ældre knager som solidt hang på den
mønstrede væg. Lyden af hans tunge fodskridt gav gen-
lyd i de store rum og mørket havde spredt sig over alt i
det store palæ. Uden nogen som helst kontakt, gik han
ind i sin fine stue og begyndte at tænde forskellige starin-
lys. Der var ikke elektricitet i hans palæ, kun starin samt
vild kunne oplyse det mørke sted.
Et rolige blik faldt på den overvældede engel, som stadig
stod i hans entré. Han smilte endnu en gang, men dog
vendte han ansigtet mod de tændte stearinlys da det plantede
sig på hans maskuline læber. Hans overkrop bar nu kun
en hvid skjorte der stod halv åbent, og hans unormale
solbrune bryst viste sig en smule. Godt nok havde den
moderne stil givet Orlando et lille præg, dog, holdte han
sig stadig en smule traditionelt og gammelt.

Gæst

Ez stod stadig helt målløst og kiggede på hans smukke hjem, og haltede så ind til ham i stuen og kiggede sig nysgerrigt omkringt, hun kunne godt lide den måde han boede på, stille rettede hun blikket imod ham igen og smilede let, han så ganske godt ud, noget hun ikke ville indrømme, for han vidste det sikkert selv, Så kiggede hun atter rundt i hans stue, og lagde armende omkring sig selv, og fortrød med det samme da hendes vinge brokkede sig over hun bevægede sig på den forkerte måde, så rettede hun atter sit blik imod ham, "Du skulle vel ikke have nogle engle salve?"Sukkede hun så, hun havde ikke sin egen salve med der skulle gøre godt for en skadet engle vinge, der var skam lavet salver til engle der ville søgre for de hele hurtigt og ikke behøvede tilses af en læge, da det var for farligt for dem, det ville også afsløre dem så de måtte nøjes med salver

» Badning. -isaac
» En natte tur?
» En god natte tur for to -Ribanalon
» Natte shopping xD - Phillip
» Natte livet//Walter.

Glædeligt og F-ing godt Nytår alle sammen!

Så gik Deploratus ind i 2015.

2014 har været all over en smule hårdt ved os på rigtig mange måder. Vi har haft nogle udskiftninger i Teamene bag siden. Der er kommet nye brugere til og andre er faldet fra.

Vi har en efterhånden forholdsvis højgravid lille engel herinde :baby:

Så vi glæder os til hun spytter ud så vi kan beundre …

Kære Losties, ved I hvad vores Kaos-NPC kan være for jer?

Indhold
Uddrag af chat
Link til Kaos-NPC Tilmeldningstråden
Eksempel på hvordan man starter et emne - Hvad du gør hvis emnet er frabedt, men du selv er interesseret
Hvad hvis jeg vil have en NPC lige NU?
Hvad er en NPC?
Hvad kan jeg bruge Kaos-NPC til?
Hvad er forskellen mellem en Kaos-Tråd og Kaos-Npcén på Deploratus?
Andre …