Well hello there -Ellen

Aften var faldet over byen og skoven var stille som altid da der ikke var så meget leve og finde eller der var de dyer nu levet i skoven, mellem de høje træer gik en pige i helt hvidt tøj som ikke helt ville passe til en pige men hun gik stadig i det. Hvis man kom tæt på hende ville man kun se hvad hun havde på og det var et jakkesæt som mere var lavet til en mand end en lille pige på 15 år eller hun så sådan ud selvom hun var tilbage fra 1457.

Hun havde hvid hud mens hendes øjne havde en halv sort halv rød farve som man let ville kun se i mørket da den var meget klager i forhold til hvor hun gik, hendes navn var Adabella og det var ikke et navn man normalt ville hør nu om dage da det var en smule gammeldags, men det tog hun sig nu ikke af de det ikke betød hende det stor for i hendes øjne ville hun altid kun skift det ud hvis hun ønsket det. Hvad hun lavet i skoven var ikke til og sige men det var ikke nogle god ting eller mere man ville kun gæt det på farven af hendes øjne da de jo var halv rød halv sort.
Hun passede nu bare sig selv mens hun gik rundt i skoven på kig efter eller anden som hun ville kun jage eller få blod fra da hun ikke var den type som gad dyr, nej det skulle være mennesker eller en anden form for væsen som hun kun får blod fra..

Ellen kom lige så stille gående i udkanten af skoven, hun var ude på en sidste aftentur med sin førerhund Jack, den store brune labrador. Hendes spinkle hånd hvilede som altid på dens brede ryg og lod sig føre frem ad den smalle skovsti som Jack havde valgt at følge. Ellen var en blind elver og var nød til at have en til at hjælpe sig med at finde vej. Det var nogle år siden nu at hun var blevet blind, men selvom hun havde vænnet sig til sin tilværelse som blind, følte hun sig ikke sikker når hun skulle gå i større befolknings mængder eller i skoven med alle træerne der bare ventede på at hun skulle gå ind i dem. Men Jack ved sin sidde, behøvede hun ikke bekymre sig om det.
Ellen lod sin frie hånd trækket hendes brune hår om bag øret og afslørede det kendetegn som var meget almindelig ved elvere. Et par spidse øre. Hun lod hånden falde ned igen og lod den hænge ned langs siden. Hun havde et par lysegrå jeans på og en lysebrun frakke, der var strammet ind i taljen med et bånd af samme farve og stof som frakken. På hendes fødder lyste de limegrønne allstars op, nogle sko hun havde fået af sin søster.

Ellen klappede Jack på ryggen og smilede mens hendes ansigt var rettet frem ad. "Når Jack skal vi snart hjem igen?"spurgte hun ham med en venlig stemme og nussede ham på ryggen. Han bjæffede og logrede svagt med halen og satte farten lidt op. "Jaja vi kan godt gå lidt endnu men det er sent"sagde hun så til den og fulgte bare med. Jack bestemte for det meste hvor de gik hen, for det var jo ham som kunne se og som nemmest kunne finde vejen hjem.

Hun fanget duften af en anden der gik i skoven og det var en duft hun havde mødt en to gange før i tiden, hun stoppede op en elver det var let og kende den duft selv om hun ikke mødt den så tit så husket hun den altid. Hun gik videre mens hun havde et meget klaget syne på natten som var som dag i hendes øjne, han sat farten en smule op mens hun kom tæt hvem den her elver nu var for hun havde ikke helt hørt stemmen bare lyden og duften.

Hun kom en smule tæt på mens hun stoppe op et stykke fra elver og hun kun let se af det var en kvinde som var sammen med en hund, hun lod sig være helt stille og hun kiggede bare på dem mens hun selv ventede af hun ville blive opdaget snart da hendes duft ville være let og fange for en hund, hun lod en hånd gå i lommen mens hun gik en smule tæt på ”godaften” sagde hun roligt mens hun kiggede på hende og hun var stille der efter..

Elllen og Jack gik lige så stille, mens hun lyttede til skovens små lyde og Jack's vejrtrækning når han fik færten af et dyr. Hun smilede, hun kunne godt lide at være ude i skoven, hun var jo også elvere, men selvom hun ikke længere kunne se, så kunne hun stadig lytte til skovens lyde og forestille sig hvordan det ville se ud. Hun lagde mærke til at Jack begyndte at stoppe kort op en gang i mellem og snussede til luften som om han havde fået færten på noget men som han ikke var sikker på at have opfanget. Jack havde aldrig rigtig mødt væsner, hun havde haft ham i 2 år og i den tid havde det været menensker han omgik og så lige hende selv om hendes familie. Så duften af væsner andre væsner end hende selv svar han stadig ved at vænne sig til. Ellen stoppede op da Jack stoppede op, han havde vent sig og så mod noget, om det var en person eller dyr var hun ikke sikker på, først da et godaften gjorde hende sikker på at det var en person og en pige.
"Godaften"hilste hun igen med en venlig stemme og håbede at hun havde vent sine øjne i den rigtige retning. Hun klappede svagt Jack på ryggen for at holde ham i ro da han virkede lidt anspændt.