Kunsten at være en engel... //Moon, Ezekiel

Arien stillede sig foran bygningen. Der inde skulle hun bo, for Gud, hvis Han er der, vidste hvor mange år. Alle hendes værelses-kammerater ville være lige så udødelig som hende.
Hun tog en dyb indånding og gik indenfor. Døren var åben op til trappe indgange, og det var Arien glad for.
Langsomt gik hun op ad de mange trappetrin. Hun kunne mærke sommerfuglene i maven. Hvordan ville Moon være? Ville de hurtigt blive venner? Faktisk var ordret 'ven' helt ukendt for den rødhårede engel. De sidste mange, mange år havde hun været ude og lede efter Azh.
Som havde vist sig at være blevet vampyr og...
Hun stoppede tanken. I dag ville hun ikke tænke på noget andet, end det hun lavede lige nu. Hendes ting ville komme i morgen. Ikke fordi hun havde meget, men fordi hun ville presse på. Det vigtigste var vel også at møde Moon og så få tildelt et værelse.
Arien lod nervøst en hånd køre gennem håret, men stoppede den hurtigt. Hun havde flettet sit lange hår og der var ingen grund til at ødelægge den. Ikke så tidligt på dagen.
Hun var nået op til Ezekiel og Moons, nu også hendes egen, leglighed. Endnu en dyb indånding og tog sig sammen. Hun lod klokken ringe i et par sekunder, krydsede så fingre for, det hele ville gå godt.

Moon lå på sin seng inde på hendes værelse, hun havde gjort meget ved det siden hun havde fået det. Hun havde købt er ny skab som stod bag døren, et spejl som stod på væggen over hendes make up borde. Makeup-bordet stod for foden af sengen. Hendes seng var dog den samme, hun havde et skrivebord 5 meter væk fra sengen. Imellen sengen og skrivbordet var der et vindue, hvor hun kunne sidde i. Hvis hun ville. Hun havde dog burgte meget tid over ved vinduet, hun brugte meget tid på at sidde og tænke. Selvom at hun burdet stoppe med det. Lige nu lå hun bare og tegnede.
Hun kiggede ned på sin tegningen, hun burdet stoppe med at tegne lige nu. Ellers ville hun nok bare få det dårligt bagefter, på grund af alle minderne. Hun tegnede nemlige nogle person fra sin fortiden. Hun sukkede stille og kiggede ned på sin nye tegnigen, det skulle forestille hendes mor og far, som sotd og råbte af hinanden. Hun havde en del tegninger på skrivebordet og nogle hang på væggen.
Hun kom ud af sine tanker, da hun hørte en ringe på døren. Hun orkede ikke at gå ud for at åben, hun sukkede dybt. Hun kom dog op af sengen, og ud til døren. Hun åbnede den.

Arien smilede svagt, men da personen som åbnede, ikke virkelig lige så lidt glad som hende selv, dropppede hun det. I stedet rakte hun hånden frem.
"Jeg hedder Arien. Jeg skal bo her sammen med dig og Ezekiel" hendes lod blikket glide over englen, som hun formåede at være Moon.
Arien havde været spændt på at møde hende, men lige havde hun ikke nogen forventninger om at det ville gå godt. At smile var et af grundtrinene i første-hånds møde. Det havde selv læst. En stilhed faldt over dem. Hvad skulle hun nu sige?

Moon kiggede lidt på pigen, og betragtede hende. Hun havde ingen idé om hvem pigen var, men hørte det hun sagde. "Hej. Jamen okay, kom ind," sagde hun rolig. Hun prøvede at smil lidt til pige, for at virke lidt mere i mødekommen. Men opgav hurtigt, hun kunne virkelig bare ikke finde et smil lige nu. Hun gjorde plads så Arien kunne komme ind i le"Nårh ja, jeg er Moon. Som du sikker ved," sagde hun rolig sammen med en venlig undertone. "Vil du ha noget at drikke?"

Arien kiggede lidt på hende. Og trådte så indenfor. "Tak" Sagde hun og tænkte sig om. Ville hun havde noget, at drikke? Hun var ikke tørstig, men måske kunne hun få snakket med Moon over en kop te. Eller kaffe.
"Ja. En kop kaffe ville gøre godt" hun tvang et smil frem. Gad ikke engang, at få det til at se ægte ud. Hun var nu engang stædig. Rummet hun kom ind var lyst og meget hvidt. Alt så dyrt og en lille stemme huskede hende på at Ez havde fortalt, hvor rig hun egentlig var. Tænk at en så rig person, være så venlig. Hun opdagede, at hun stadig ikke havde set det her før. For hun havde fløjet ind ad vinduet og ud af vinduet igen.
De eneste rum, hun havde set, var Ez' soveværelse og så stuen. Hun kiggede på Moon igen.

Moon vidste ikke helt hvad hun skulle sige til Arien, hun prøvede bare stadigg at smil lidt. Hun ville nu gern virke imødekommen og ikke så sky. Hun virkede vist lidt sky, hun sukkede inden i sig selv. Hun ville ikke være sky, men Arien havde vist bare ramte et dårligt tidspunkt at komme i, men det kunne hun jo ikke gør for.
"Okay, bare sæt dig inde i stuen," sage Moon rolig, og pegede ind mod stuen mens hun selv gik ud i køkkenet for at lave kaffe til Arien.
Ikke så lang tid efter kom Moon ind i stuen med en kop kaffe, hun rakte den blidt hen mod Arien, med et stille smil som ikke nåede hendes øjnene.

Arien tøvede lidt, men da Moon endelig kom med noget kaffe, besluttede hun at sidde ned. Hun trak en hvis stol ud og tog den kaffe, som blev rakt ud mod hende.
"Tak" mumlede hun og nippede den varme kaffe. Den var ganske udmærket, selvom hun havde smagt bedre. En dårlig stemning var begyndt, at brede sig mellem hende og den anden engel og Arien mente hun vidste, hvad problemet var.
De var begge triste og de ville begge til være den første til at sige noget.
Hun kiggede på Moons øjne, ikke mund, så hun så ikke det lille smil, der havde formet sig på englens læber. Hun tog sin lille slurk og sank den. Av, stadig alt for varm. Hun stillede koppen på bordet.
"Så hvor ligge har du boet her?" hun stillede spørgsmålet for at få en samtale igang, ikke på grund af interesse for svaret.

Moon satte sig høftig ned over for Arien, ikke fordi at hun havde særlig meget lyst til det lige nu. Men hun var jo nød til at kende lidt til Arien, da de boede sammen. Hun kiggede ned i bordet, og tænkte lidt på om hun skulle henten oget at drikke selv, for så havde nu noget i hænderne.
"Ehm... "En uge, vil jeg tror," sagde hun stille, dog stadig uden at rette blikket tilbage til Arien.

/7Kreav svigt -.-

Klik Klik Klik, lød det bare ud på gangen, hvor en velkendt fnisen så brød stilheden, Kort tid efter lød der en masse bøvl ved døren, ez stod, hunde fuld, og prøvede på at få nøglen i huld, da det slog hende hun bare kunne åbne døren! Stille tog hun i håndtaget og tryggede den ned, men ikke langt nok ned, så det endte med hun gik lige ind i døren, og gav et forskrækket men leende hvin fra sig, endeligt fik hun skuppet døren op, og tumlede ind i opgangen, og var ved at falde over sine egne ben, da hendes højehæle var alt for høje! Hun var iført en lårkort sort stram kjole der sad perfekt ind til hendes dejlige velformede krop, hendes hår lå ned langs hendes skulde, men havde en Ekstra volume mere end det plejede at ha, stille kom hun vaklende, men grinende ind i stuen og så de to engle være i et trist humør, "Org!!! Op med snuden, og smil!!! Mooooniii! Deeet der er...-Der lødt et lille hik fra hende- ER.....Aireeeeni!!!! Jeg hopper i bad... tror jeg!!!"Hun begyndte at fnise højt med det samme, og snuplede over sine egne fødder på vej ind på sit eget værelse, men nåede kun lige at holde balancen ved at smadre en meget gammel og dyr vase, som faldt til jorden med et bump,

//Her kom jeg!!! :D

må jeg være med til at emne

Arien smilede til hende. Glad for kunne opmærksomhenden mod et andet sted end Moon. "Hej Ez" sagde hun velvidende at hun ikke lige få et normal svar ud den, nu, tredje engel.
Hun var glad for at se hende igen. Det nok noget af det eneste, som var godt ved kunne kedelige dag. Først nogle forsøg på at få noget mad, så et par lange gåture gennem byen, nogle triste og deprimerende tanker om Azh a.k.a. jerk, hvorefter der var kommet en vampyr, er prøvede at slå hende ihjel. Derefter en uheldig teleportering ud i sump og endnu en lang gåtur tilbage til byen. Hun havde ikke set mere til vampyren.
Hun rynkede på øjenbrynene og så på Ezekiel. "Er du sikker på, du har det godt?" spurgte hun med noget, der lignede bekymring i stemmen. Det var tæt på, at være bekymring. Meget tæt på.
Hun vidste, at den 3. engel ville sikkert sige et eller andet uforståeligt tilbage, men hun måtte spørge. For høflighedens skyld.

Arien smilede til hende. Glad for kunne opmærksomhenden mod et andet sted end Moon. "Hej Ez" sagde hun velvidende at hun ikke lige få et normal svar ud den, nu, tredje engel.
Hun var glad for at se hende igen. Det nok noget af det eneste, som var godt ved kunne kedelige dag. Først nogle forsøg på at få noget mad, så et par lange gåture gennem byen, nogle triste og deprimerende tanker om Azh a.k.a. jerk, hvorefter der var kommet en vampyr, er prøvede at slå hende ihjel. Derefter en uheldig teleportering ud i sump og endnu en lang gåtur tilbage til byen. Hun havde ikke set mere til vampyren.
Hun rynkede på øjenbrynene og så på Ezekiel. "Er du sikker på, du har det godt?" spurgte hun med noget, der lignede bekymring i stemmen. Det var tæt på, at være bekymring. Meget tæt på.
Hun vidste, at den 3. engel ville sikkert sige et eller andet uforståeligt tilbage, men hun måtte spørge. For høflighedens skyld.

//Undskyld... Ved ikke hvorfor den sendte to gange? xD