Slipper lige med livet -Azariah

T: 22.52
S: Hospitalet eller mere udenfor det
O: Der vel altid mennesker som kommer ind på skadestuen men på samme tid er der os en del der gå der fra og derfor er der lidt larme men ikke det store..
P: Grå overjakke og sorte bukser og en sort t-shirt og så ikke så meget andet ud over en sort rød stribet trøje ud over..
V: skyet og der ret koldt da der en meget vild vind her til aften..


solen var nede og en del var sket her til nat i sær for en dæmon som var på vej ud fra Hospitalet da han havde været i lidt af en fight med en anden dæmon og nu var han endelig på vej hjem med et par brækket ribben og en arm som var gået af led da han havde været nød til og dræbe her til nat, hans tøj var os meget skadet efter kamp og det var os let og se en del rifter som der var rundt om på hans krop. Han havde sort hår som gik til skulder mens hans hud var hvid og hans tøj bestod af en grå overjakke mens hans havde en sort rød trøje på inden under og hans bukser var sorte som hans hår mens han havde røde øjne, hans navn var Walter og han var en meget gammel dæmon som havde været til i meget lang tid men i dag havde han ikke været så heldig med det der nu var sket.

Han gik bare langsomt mens han var stille og han havde ret så ond rundt om på kroppen mens han gik der da han ikke var en af dem der kun tag smerte sådan bare ud af den blå luft, han trak vejet langsomt mens han gik og han havde ikke energi til og skulle forsvar sig eller til en til kamp med flere dæmoner eller vampyr, han ville bare gerne hjem og sove så han kun kom sig over det der var sket men der ville være en meget lang vej hjem til ham selv og han havde ikke lige frem fået sig en bil i nu selv om han havde været ud og kig på en så holdt han sig gammeldags. Han gik videre mens han var stille og hans tanker var på og være på vagt da han ikke gad og oplive flere ting på en aften, for en dæmon var mere end nok til ham her..

Azariah var lige kommet ud på gaden, hun havde en blå t-shirt på og sorte jeans. Hun havde ingen jakke på, som sikkert bemærket. Den havde hun været nød til at efterlade. For et par minutter siden havde hendes sult drevet hende til vanvid. Det var gået ud over en spinkel gammel dame, der var kommet ned af gaden. Hun havde sikkert ingen plan om, at dø. Hun havde sikkert børn og børnebørn måske, men nogen skulle jo lade livet og det endte med at blive den gamle dame, som tilfældigvis kom ned af gaden i det øjeblik, Azariah ikke kunne styrer sin sult længere.
Den gamle dames blod var ud over det hele i den lille gyde, hun havde slæpt hende ind i. Dette omfattede også hende jakke. Den var smurt ind i blod, efter at damen havde prøvet at gribe fat i vampyrens jakke. Men til ingen verdens nytte. Sådan var det hele vel til ingen verdens nyttte.
Hun gik nu med korslagte arme, ikke fordi hun frøs hun kunne bare godt lide, at gå på den måde. Hun var vampyr hun kunne ikke føle kulden selv om, at lige i aften var den specielt slem. Den bed i hendes tynde t-shirt og legede med hendes sorte lange hår så det stod omkring hende. Med et suk kørt hun en hånd igennem sit hår og fik det til, at se lidt mindre vildt ud.
Hun passerede skadestuen og stod lidt og kiggede på de forskellige mennesker eller væsner der kom ind og ud af den. Der var mange væsner der kom og gik.
*Vi er nok bare uheldige.* Tænkte hun. En stemme i hendes hoved tilføjede:
*Eller meget voldelige og slåseglade.*

Han gik bare stadig have langsomt mens han var stille og han havde ikke nogle og snakke med eller nogle han ville snakke med ikke mere her til aften, nej nu ville han bare gå langt nok til og kun lave en lille portal hvor han så der fra ville kun kom hjem igen unde at skulle flyve eller sådan for det kun han ikke her til aften. Han stoppede kort op mens han hold en lille pause på hans vej ”av” sagde han lavt mens han gik videre ned af gaden og han var stadig meget langsom for en dæmon, og den var der det var duften af blod og den kom fra gaden som han gik på ”nok bare en vampyr” sagde han kort og han lod som om han ikke tog sig særligt meget af det før han igen var på vej videre.

Han kom længer ned af gaden mens han trak vejet for finde en anden ting og tænkte på end den smerte der gik rundt om i hans gammel dæmon krop for han havde godt nok ikke bruge for smerte i dag ”good in hell” sagde han kort mens han igen måtte stop på fordi såret over hans ribben var gået op og nu løb der blod ud på hans tøj, ”hvorfor os i nat” sagde han kort mens han ikke havde andet en hånden til og dæk såret med og han prøvet bare og kom videre i natten..

Azariah vandrede lydløst afsted. Så opfangede hendes geniale næse lugten af blod. Hun satte farten lidt op. Hun ville vide hvor de kom fra. Det ville ikke være så godt hvis det var en dæmon eller bare noget der mindede om det, hun var ikke i humør til at slås. Det var kun når det var varulve. Hun hadede dem. Kunne simpelthen ikke tage dem, de gik hende virkelig på. Hun kom bare ikke godt ud af det med varulve, hun kunne ikke lide dem og de kunne sikkert heller ikke lide hende.
Så det hun bare ikke skulle møde lige nu var en varulv. Hvilket det sikkert heller ikke var. Blodet lugtede anderledes. Ikke menneskeligt. Men tæt på. Det var heller ikke vampyr. Så var der jo kun dæmon tilbage. Det kunne sikkert ligeså godt være en dæmon som alt andet, men hun ville bare lige se hvad eller hvem det nu var og så smutte igen. Det kunne hun da godt ikke? Jo.
Hendes skridt ekkoede mod de kolde stenmure. Der var ikke mange i gaden lige nu, det virkede som om, at alle dem der kom fra hospitalet gik, skulle eller kom fra den mostatte vej af den hun halvløb ned af nu. Hun sænkede farten og smuttede imellem de få mennesker der kom ned af gaden. Og der var det eller den hun havde ledt efter.
En dæmon var på vej væk fra hende, men den gik noget langsomt. Det var fra den blodet kom fra, den havde sikkert været oppe at slås.
*Det er jo det jeg hele tiden har sagt, vi væsner er meget slåsglade.*

han mumlede et par sure ord for ham selv mens han kort efter bed sig i læben for tag smerten *hvorfor* tænkte han kort mens han begyndte og gå videre for ham selv og han gik stadig med den samme langsomme fart da han ikke gad anden, han var ved blive en smule træt og det var vel halvt om halvt på grunde af blodtab og os lidt fordi han ikke havde spist siden han havde været over i usa og det var snart flere uger siden. Han overvejet lidt om der var mennesker på gaden så han ville kun få en sjæl eller to for han kun let tag mere end en af dem hvis der altså var mere end et menneske på gaden, han kiggede tilbage af vejen han var kommet af og han gik efter duften da han havde let ved skille med de racer som var der men der var ikke det stor mennesker og finde.
Han gav et suk fra ham mens han gik videre og han ønskede bare og møde en han ville kun tag som et offer og derfra ville han have det beder med ham selv, han trak vejet kort mens han bare slappede af i kroppe og det gjord stadig ondt men på samme tid kun han os mærke hans hånd var ved og være varm af blod..

Azariah stoppede stille op. Hun kunne ikke helt bestemme sig om hun ville gå efter dæmonen. Den ville nok også abre gerne være i fred. Den var jo såret, men alligevel. Det kunne være sjovt på en eller anden måde.
Hun sukkede stille og vendte sig lydløst om. Hun havde ikke taget mere end et skrit, da hun drejede elegant om på hælene. Hun gik med lange skridt hen mod den sårede dæmon. Hun var ikke helt interesseret i hvordan den var kommet tilskade hun havde bare ikke noget at lave. Derfor kunne det være hib som hab. Pest eller kolera.
Hendes øjene glimtede. Hun lagde armene over kors, det var ikke fordi hun frøs eller noget der var tæt på det. Hun var selv ligeså kold, som is på en dag med 15 minus grader. Hvis ikke koldere. Hvilket måske var muligt ellers så ikke.
Hun rystede på hovedet. Hun vrøvlede. Men det gjorde alle vel en gang imellem. Der var jo også nogen der gjorde det mere end nogle andre. Igen rystede hun på hovedet og tog sig til hendes hovedet. Hendes hænder gned hendes ansigt.
Hun satte farten lidt op og kom lidt tættere på dæmonen.