Skovens dyb

Dato: 19. dec
Årstid: Vinter
Dag: Lørdag
Vejr: Sne
Sted: Skoven
Tid: Kl. 22.00
Omgivelser: Ingen.

Vinden havde lagt sig, den sene aftenstund Elisabeth havde valgt, at ligge skoven en besøg forbi. Månen, der havde indtaget sin plads mellem stjernerne, oplyste hele skoven, selvom det stadig var mørkt. Elisabeth lange hår var samlet i en hestehale, og hun var iført; en hvid tætsiddende ærmløs T-shirt, mørke bukser, en strikket gardigan som gik ned om røven, som stod ulukket, og en stor alpehue. I sin venstre hånd, havde hun en smøg, som hun umiddelbart, så ud til at have glemt. Den højre hånd, havde lagt hendes bukselomme et smut forbi. Elisabeth gik i et roligt tempo, og betragtede de store sorte støvler, som hun bar. De stod i en dyb kontrast til det hvide sne, der efterhånden havde lagt sig tykt på den sten hårde jorden.

Darve gik med lange skridt igennem skoven, og så målrettet ind mod mørket. Han kom hænderne i sin lange læderjakke og nød sit eget selskab. Skoven om natten var det bedste sted at gå sin aftenstur, syndes han selv.
Han stoppede brat op og så sig omkring, da han fornemmede en vampyr længere borte. Han spejdede efter hende, da det ville være interessant med lidt selskab herude.

Roses skridt kunne høres inde fra skoven. Hun gik med et roligt tempo og man kunne høre vingeslag. Hun var næsten helt kamufleret i sneen med en hvid kjole, hvide vinger og sin blege hud. Det eneste der ikke var hvidt var hendes hår som var en kul sort farve. Hun gik og kunne til sidst fornemme nogles tilstedeværelse lidt længere væk. Hun gik nu med langsomme og forsigtige skridt frem og kunne fornemme at det ikke var engle eller elvere..

Valencia gik med hastige skridt gennem skoven, hendes røde hår dansede på hendes ryg i rytme med hendes gang, hun havde en lang mørkeblå vinterjakke og lange bukser på, hun så sig kort tilbage mens hun gik og tvang sig selv til at ignorerre de mange racer hun kunne mærke omkring sig, hun lod kort tungen glide hen over hendes røde læber og rettede lidt på de lederhandsker hun havde på, hun havde travlt og prøvede så vidt muligt ikke at lade sig forstyrre af noget, for hun var allerede sent på den.

Darve gik videre, mod vampyren, men efterhånden som han nærmerede sig, kunne han mærke en engel og lidt efter en dæmon. *Interessant* Tænkte han og skulede op i himlen med sine grå øjne. Han vidste jo, hvor delikat en engels sjæl normalt var og gik mod hendes retning i stedet. Så kunne han jo altid fange de to andre bagefter.

Rose kunne mærke en person komme nærmere og stoppede op. Hun stod stille i nogle sekunder, men løb så hurtigt over om bag et træ da personen var kommet alt for tæt på.

Elisabeth skridt gav genlyd i vinternatten, men det generede hende ikke. Hun var ikke på jagt, eller trængte til den form for stilhed, så i bund og grund, ragede det hende. Elisabeth stak smøgen i mundvigen, og inhalerede kraftigt. Som om hun havde lovet sig selv, tidligere på dagen, ville hun gå en tur om natten i skoven. Her fandt hun hvile, og hun kunne ryge så mange smøger, uden at hører et ondt ord fra nogen. Elisabeth havde fået færten af andres væsner, og hendes bevægelser blev stivere, i takt med at hun nærmede sig dem. Hun var ikke vild med det. Ikke vild med, at møde andre væsner, når hun tilsynladende var den eneste vampyr.

Darve nærmede sig Ros, men da han kunne mærke, at han var ved målet, var der ingen at se. Gemte hun mon sig for ham? Han lo indvendt, og så sig omkring. Han kiggede mod nogle af krattene, men så også træerne. Han gik hen til trlet og så om på hende. "Hvad i alverden gemmer du dig for?".

Rose fik et mindre chok ved synet af manden og prøvede ikke på at se bange ud "Ikk for noget... Jeg... Jeg.." sagde hun hurtigt og prøvede på at finde på en unskyldning. Hendes isblå øjne var rettet mod ham og var aldrig fjernet. Hun begyndte hurtigt at blafre med vingerne og ville væk inden der skete et eller andet dumt.

Elisabeth fik færten af en engel. Først blev hun skrækslagen, da hun mærkede demonen, der var tæt på, men så blev hun rolig igen. Det var ikke hendes engel, der blev jaget. Elisabeth var omtrent 50 meter fra dem, og stoppede så op. Hun inhalerede tænksomt, og skiftede brat retning, men da hun vende sig om, stødte en anden lugt på hende. Elisabeth følte sig fanget imellem en masse væsner, hun ikke kendte, eller for den sags skyld, havde mødt før. Elisabeths øjne spejdede ud i mørket, og hun stod stiv som et bræt.

Han tog roligt fat i hendes arm, så hun ikke fløj nogle steder. "Fald nu lidt ned" Sagde han og så på hende "Jeg ved godt hvorfor..". Han smilte bittert og trak hende bedre ud fra sit skjulested "Når jeg opsøger noget af min egen frie vilje, bryder jeg mig ikke om, at folk flygter fra mig. Betragter du mig som en der vil fange mig, kan jeg ikke lade være med at betragte dig som en der skal fanges". Han så denne gang mere alvorligt på hende, og smilte ikke længere.

Rose stoppede med at baske med sine vinger og så manden ind i øjnene "Jeg.. jeg.. Jeg ved det ikke.. Jeg ville bare væk inden der skete et eller andet.. Man kan aldrig være for forsigtig" sagde hun, men mumlede til sidst og så ned i jorden og ville ikke møde mandens blik. Hun stod helt stille, men hendes hjerte galoperede dog alligevel afsted.

Valencia mærkede hvordan hun nærmede sig dem og knugede hænderne "Hm .. " sagde hun en smule utilfreds da hun havde håbet på at de befandt sig en anden retning end den hun skulle, hun kunne høre de sorte lederstøvler give genlyd i stiens grus, hun så kort op op himlen og sukkede dybt af sine egne tanker.

Elisabeth kunne umiddeltbart forstå på det hele, at et væsen var på vej mod hende, og hun hævede hagen, og dermed også blikket, for hun krampagtigt fik hævet hånden, og inhaleret. Elisabeth lange hår, der var samlet i en knold, svajede let i vinden, men ellers bevægede hun sig ikke. Elisabeth lange hvide fingre, løftede sig fra lommen, og kørte undersøgende igennem noget løst hår. Hvis Elisabeth var heldig, ville det hun væsen der var på vej imod hende, skifte kurs.

//Logger. Svarer jer i morgen tidlig (:

Han lo endnu engang, men ganske kort. "Kom med" Sagde han og gik imod sin vampyr. Han gav ikke englen noget valg, da han ikke havde givet slip i hendes arm endnu. Han elskede at fange engle, da de alle var så lette at have at gøre med, plus, at de fleste havde skjl på nogle uskyldige sjæle.

//Okay. skriver videre i morgen//

Rose fulgte hurtigt med ham og fjernede ikke blikket fra ham en eneste gang. Hun kunne mærke at hun rystede og hun vidste ikke om hvorvidt det var fordi hun frøs eller fordi hun var bange. Nok begge to..

Elisabeth havde lagt mærke til, at de havde skiftet retning, men hun stod stadig bomstille. Hendes muskler var spændte, og hendes ryg var stiv og stod rank. Elisabeth inhalerede langsomt, og pustede røgen ud af næsen, før man igen kunne hører hendes støvler knase i sneen. Hun var stille og roligt, på vej væk fra de tre væsner, hendes næse havde opsnappet. Hun gjorde det langsomt, så de måske ikke opdagede det før om noget tid - Måske kunne hun 'nare' dem.

Rose bed sig i underlæben og så sig omkring efter en flugtvej. Hun vidste godt at det ikke var en særlig god idé at følge med manden.

"Hmm.." Mumlede han, da han gik. Han stoppede op midt i sneen og så på hende. Han studerede hende med blikket, men sagde ingenting. Han tænkte kun for sig selv og fik et bredere smil på sine smalle, blege læber.
Han trak hende videre igen, og spejdede rundt med blikket efter vampyren.

Valencia stoppede lidt op da hun kunne se dæmonen og englen længere fremme, hun overvejede bare at vende om og istedet gå en omvej hen til byen, hun rystede så lidt på sit hoved over sig selv, hvornår var hun begyndt at gå omveje på grund af andre racer?, hun fortsatte sin gang, fast belsuttet på at de ikke skulle forhindre hende.

Rose kunne ikk li det smil som dæmonen lige havde givet hende. Hun kunne føle vampyren komme tættere på dem og kunne mærke sit hjerte banke hårdt og nervøst i brystet på hende. Hun fulgte med, men blev ved med at tænke på en måde at slippe væk.