En Overvældende oplevelse- I må meget gerne svare

Tid: 12:30
Hvor: Skoven
Tøj: En mørke lilla kjole der går til knæene
Omgivelser: Lysning, Træer, En Sø

Catherine Snerrede og hørte det runge ude i luften , et ekko der kunne høres langt væk. Hun stirrede på en stor bjørn foran hende og knurrede. Bjørnen knurrede og rejste sig på bagbenene. Cath Snerrede og blottede sine tænder. Hun kredsede om bjørnen og forsøgte at se så farlig ud som overhovedet muligt. Bjørnen løb ind i skoven og Cath Sukkede. " Hvorfor er de altid så bange" Mumlede Hun selvom hun kendte svaret. Hun hoppede et par meter op i luften og lavede en salto. Hun landede yndefuldt på benene og nejede for sjov. Hun grinede en diamant stemme agtig latter og stivnede da hun opdagede hvor langt tid siden hun havde grinet rigtigt. Hun nejede dybt og yndefuldt og fløj op i luften. Hun Grinede og et ekko af latteren klang igennem skoven. Hun følte sig lille igen. Hun følte sig menneskelig. Da hun havde tænkt det sidste smilede hun og dansede rundt i et vildt ekko af hendes menneskelige jeg der stadig lå gemt dybt inde i hende. Hun fandt det og satte det fri. Hun følte sig med et menneskelig og hendes fodtrin blev klodsede og hendes øjne blev den normale Grøn/Blå farve. Hun vidste at hun havde brugt sin evne men hun ville bare nyde dette øjeblik som menneske og mærkede med sine fingre på tænderne der nu var normale og ikke skarpe. Hun stirrede på sin hånd og den var brun og ikke hvid. Hun smilede og lagde sig ned. Hun kunne mærke sin indre vampyr komme tilbage og sukkede. Hun rejste sig hurtigt op og gennemsøgte skoven med hendes fine blik der ikke gik forbi noget som helst

Hun kunne se en mand, i sort silke skjorte og en læder trendcoat, som gik hele vejen fra hans skuldre og ned til hans Motorcykel støvler, hans havde jakkesæt bukser på hans ben, han havde et kors hængende om hans hals, han var skaldet, og havde en relativt dyrkede krop.
han stod sig op at et træ, og kiggede bare på hende, hans blik var kold, og hans kiggede ikke væk, han kiggede på hende i nogen sekunder og begyndte så at tale.

"Håber ikke jeg fortyre din dans.."
han smilte et roligt, men også forstyrene smil, og forsatte så
"jeg vil ikke ødelægge din træning, men er det ikke lidt dumt at være så smuk, og så alene på samme tid ?"
han kiggede stadig på hende og smilte endnu en gang.
han kunne godt lide damens udseende, men det var ikke sex, denne nat han ledte efter, hun virkede lidt anderledes end andre mennesker, så måske var hun et væsen, men det betød ikke så meget for ham, han var ikke så kræsen, bare hun ikke var vampyr eller demon, så gik det nok tænkte han.. han begyndte at tale igen.
"hvad laver de her ude om natte?, udover at danse lidt dårligt"
han smilte lidt sarkastisk.
selvom han mente hvad han sagde,det var ikke lige frem madonna tænkte han.

Hun kiggede genert på ham og smilede. Det gør du ikke sagde Hun. Jeg er ikke så alene men måske lidt sagde Hun. Jeg danser dårligt og ved det sagde Hun. Jeg hedder Catherine Clearwater og er Vampyr der helst vil være menneske sagde Hun og lænede sig op af træet ved siden af hende. Hun kiggede koldt på ham og et snert af gyldent og rødt glimtede faretruende i hendes øjne. Hun blottede halvt sine tænder og Rettede på sin kjole der var blæst op af vinden

Han kiggede med et et varmt smil
"er vi på efternavn ?, det var en hurtig første date" han grinte idt, med hans smil på læben.
han havde altid brugt jokes, når han mødte en ny person, det var ligesom hans måde at lære folk at kende
"hvorfor vil de være menneske?, din pæne krop skulle vel ikke rådne om 50 år, skulle den vel"
han kiggede lidt ned og op af hende.
"men jeg fortår lidt af hvad du mener"
han syntes hun var ret så smuk, han kunne godt lide hendes væsen,
og han havde generalt haft en ting for vampyre.

"Catherine ,, det er et godt navn, jeg hedder Rafael Plexico, men bare kald mig Rafael "
han kiggede igen på hende, han har aldrig været bange for at fortælle piger at de var smukke,
ved at kigge på dem.

Hun grinede over hans joke og smilede.. Ja men stadigvæk at dræbe vær eneste time når man er nyfødt , det er ikke så cool sagde Hun. Hun syntes at han så meget godt ud men idag var hun ikke ude på noget. Gør du? Hvilken race er du? spurgte Hun forbavset. Hun smilede da hun læste hans tanker og slappede af

"Jeg er Demon", han smilte igen.
han havde en forståelse hvorfor hun gerne ville være menneske, men han var aligevel helt uenig, han havde ikke den samme lyst til at være mennske, da han mente man sagtens kunne være demon eller vampyr, men stadig have en personlighed..
han kom til at tænke på han bror, han var lidt irriteret over hans brors død, men var så okay, som man jo er med død når man er demon.
på det punkt var han glad for at være demon, da han aldrig behøvede at efterlade hans søster. eller jo det gjorer han, men så var det når hun døde, og ikke før.
han var lidt sulten kunne han mærke, men han kunne godt lide at snakke med hende, så han tænkte at han bare kunne jage sener på natten.
"er der en livs histoie, gemt bag de smuke øjne?"
han smilte igen, og tjekekde hende ud, ikke fordi han ville noget i nat, rent faktisk, ville han ikke så meget andet end at have en hyggelig snak, for engangs skyld.

Demon , Sejt nok sagde Hun og tænkte på Ray....Man Kan vist ikke kalde Røde øjne smukke konstanterede Hun og sukkede. Min Livshistorie er mega lang så jeg er ikke engang sikker på at jeg kan nå at fortælle den før jeg skal ud Sagde Hun og blev i et øjeblik meget sulten. Hun satte sig på tæppet hun havde lagt på jorden og kiggede på Ham. Hvad laver du til hverdag? Spurgte Hun af ren nysgerrighed. Hun kunne godt se at han tjekkede hende ud men ignorerede det. Hun lavede en lille fugl i sin hånd og legede med den

han tænkte som han kunne stole på hende, og kom så frem til at det kunne han ikke, da han ikke kendte hende..
men han besluttede sig alligevel for at fortælle hende det, da han ikke havde stolet på folk,
siden hans brors død, og han havde savnet at fortælle hele sandheder

"til hverdag... for tiden leder jeg efter et job i Werclare, da jeg lige er kommet er til"
"udover det passer jeg på min lille søster" han smilte lidt til sig selv
"jeg er nok lidt overbeskyttedene, men du kender sikkert følesen, jeg vil ikke have der sker hende noget, hun siger tit at hvis jeg fik min vilje, så var hun jo dækket ind i plastic"
han kiggede ud i natten, han kunne godt lide stilheden som var her.
"må jeg sidde ned?" sagde han meget roligt og afslappede

Hun kiggede på ham med et alvorligt blik. Okay men du skal huske at blodet ikke altid flyder rent sagde Hun og hendes negle borede sig ind i sit håndled så det dryppede med blod. Se mit røde blod , det er rent men vis du møder nogen med mørkt blod er det ikke rent sagde Hun og sårene lukkede sig. Ja jeg kender følelsen overfor min skaber og en anden sagde Hun og prøvede at åbne sit sind. Det lykkes og hun stirrede på dæmonens hjerte der lyste under huden. Det var rent , lidt for rent i forhold til at han var demon men det var hun kun glad for. Du må gerne sidde her sagde Hun og satte sig ned på det mørkegrønne tæppe der lå for hendes fødder. Hun var kommet til at presse lidt for hårdt med neglene på hendes arm og nu strømmede blodet ud. Hun prøvede forgæves at stoppe blodet og lidt efter mistede hun besindelsen. Hun besvimede

Rafael kiggede på hende meget undrene da hun begyndte at tale om urent blod, men tænkte ikke så meget på det og satte sig ned, han kiggede stadig ud i den mærke nat, så han havde ikke lagt mærke til hun besvimet, af blod tab, men da hans hjerte begyndte at slå hurtigere, og hans tænder begyndte at bide i hans tunge, han vidste han var begyndt at blive sulten, han dreje hoved for at byde hende forvel.
"hør her..."
han så hvordan hun lå på det mørkegrønne tæppe, han så det blod som var ud over tæppet, og bid sig igen i tungen. han tog hans hoved hen til hendes for at lugte om der stadig var en sjæl..
ja det var der, tænkte han da han smage noget af den, han tog hoved tilbage, han ville ikke lade hende ligge der, så han tog hende ved armene og satte hende op mod træet, han kunne stadig lugte hende sjæl, men han havde langt fra lyst til at spise den.

"Hey smukke, det er et mærkeligt tidspunkt at sove"

han vidste ikke hvad man gjore med en besvimet vampyr, han havde ikke mødt så mange, da han ikke var særlig gammel. han tog hans bælte fra hans bukser, og spændte hendes arme fast til træet, da han ikke vidste hvorfor hun var besvimet, han kunne jo altid slippe hende fri, hvis hun opførte sig ordenligt.
han tog hans brors gamle kniv frem for at skære i hans tøj så han kunne forbinde hende sår. hans lyst kom frem, hans øjne bliv sorte, og på hans ryk kom der store sorte vinger frem, og horn på hans pande.
han kunne sagtens holde lysten tilbage så længe han havde sin demon form fremme.

" "Hey smukke, det er et mærkeligt tidspunkt at sove" sagde han igen.

Hun sukkede i sindet da hun kunne mærke at hun var besvimet. *Vampyrer skal ikke besvime*..Hun kunne mærke at hun blev sat op af et eller andet og Hun kunne mærke noget der lagde sig stramt om hendes arme. Hun blev rasende på sin evne over at besvime når hun var så tæt på en køn mand. Hendes hugtænder kom frem og en lavmælt snerren kom ud. Hun åbnede sine øjne og de var blodrøde. Hun kiggede på den unge mand og stirrede på hans vinger og horn. Hun kunne mærke at han arbejdede med hendes arm og lod ham gøre det. " Jeg ved ikke helt hvad der skete" Sagde Hun med sin smukke stemme og forsøgte at rejse sig op men opdagede at hans bælte sad tæt om hendes arme. Hun snusede ind som et dyr og der duftede trygt af demon. Hun overgav sig til trygheden der lagde sig om hende som et tæppe. Hun kiggede på Rafael og smilede. Hun havde bevæget sig for hurtigt og tog sig til hendes hoved der brændte som om det ville lukke ned. Hun strakte sin arm men en brændende smerte løb igennem hende og såret begyndte at bløde igen. Hun vidste at vis det blev ved med at strømme ud fra såret ville hun bok besvime i lang tid. Hun vidste at dæmonens spyt indeholdt gift som hendes eget og pressede hendes arm over til Rafael , Som en invitation til at smage. Hun vidste at hun sikkert havde overtrådt grænsen men trykkede armen mod hans mund

Han smilte da han så hendes røde øjne, han syntes de var ret så pæne, hans helt sorte øjne, som var lige så sorte som natten, gjorer ham tilpas, han havde et eller andet med at være i hans demon form, som gjore ham tryg.
da hun rakte hende arm frem, kiggede han på den, og overvejer at tage noget at spise, men han ville ikke gøre hende ondt, men sulten efter sjæl og andres smerte var stor.
han slog hendes arm væk, og tog kniven i hans venstre hånd, og skar noget mere i hans slike skjorte, for at binde hende sår ind...

med en hæs og vred stemme sagde han "Beklare smukke, men nu er jeg her for at hjælpe dig, så kan jeg gøre dit liv dårligt om lidt" han smilte så godt han kunne i demon formen.

han tog kniven og lagde den let på hende bryst, han rejste sig op, han var stadig ikke sikker på om man skulle spise bare lidt af sjælen, men hans menneskelige del havde stadig for meget kontrol over kroppen.

igen snakkede han med en ubehagelig stemme "dette bliver en lang nat"

Hun kiggede surt ned i jorden og huskede svagt at det var hvad hun gjorde dengang hun var menneske. Hun stirrede vredt men blev opblødt da Rafael sagde at han kunne gøre hendes liv dårligt senere. Hun vidste at hun havde lyst til at gøre ting med ham men blev ved med at kigge ned i jorden for ikke at se i hans smukke sorte øjne. Hendes øjne søgte mod nattens gudinde. *Hjælp mig , jeg er ikke sikker på om jeg burde kunne føle noget som helst , men jeg føler bestemt noget for denne demon* Tænkte hun og hendes øjne lyste kraftigt grønt da hun mærkede et lys fra hendes skaber spire i hende. Hun kiggede på Rafael og lagde mærke til at hun stadig var bundet. Hun var ligeglad men lidt glad for det fordi så kunne hun jo ikke gøre ham mere vred end han var. Hun følte en lyst til bare at vælte ham omkuld og vendte blikket ned af den uvelkomne tanke. Hun kiggede ham direkte i øjnene og forsøgte at udvise Begær , Hendes øjne lyste kraftigere af den stærke følelse der var meget velkommen. Hun blev tiltrukket af hans stemme som demon selvom han nok ikke lagde mærke til det var der en mørk klang i den. " Nå så det bliver det " Sagde Hun og smilede forførende uden at holde sig tilbage. " Hvorfor dog det? , Har du nogle ideer ? " Spurgte Hun og i hendes øjne glødede en glød der var så stærk at den lyste natten op

Hun minde ham om hende damen fra haven tidligere på aften, han smilte ved tanken om den tortur han havde været skyld i... forskellen på hende og damen, var at damen var bange, det virkede ikke tilfældet for hende her, for første gang var både hans demoniske og menneskelige enige om noget, de begge følte interesse for hende.

"ja..Jeg har ideer, men vi går langsomt, jeg har en menneskelig del, som ikke er så glad for dine lidelser, men han forsvinder som natten går"

Hans blik var koldt, og hans krops varme begyndte at forsvinde, han lagde nu kniven på hendes vendter kind.
han kæmpede mig sig selv, da den menneskelige del syntes hun var smuk, og ikke ønskede at skade hende, men den lystige demon, var alt for stærk ligenu.

kniven bliv kørt fra kinden, og ned af hendes smukke hals, og da den kom ned til hendes kjole, begyndte han langsomt at skære i kjolen... han stoppede og lænede sig lidt tilbage..
"beklare.. jeg vil helt ikke gøre dig noget" hans stemme skiftede "Du kommer til at se ting i nat, som du aldrig glemmer, men jeg vil fortælle dig at der desværre er en høflig mand her inde, men jeg kan godt tage mig af jer begge "

"Det håber jeg da at han gør" Sagde Hun. Hun følte begæret gå igennem hendes krop da hun mærkede knivens kolde blad. Hun kunne mærke at han begyndte at skære i hendes kjole og da han stoppede kiggede hun irriteret på ham. " Du må gerne gøre mig noget og jeg håber at du kan give slip på din menneskelige del bare i aften " Nærmest Hviskede Hun. "Jeg har set en del men bliver ikke træt af at se mere" Sagde Hun til ham og smilede forførende. Hun lagde sig fladt ned og ventede på at han gjorde det næste. "Jeg har en hård hud og derfor kan du gøre en del" hviskede hun. Hun så op i hans smukke kolde øjne og i det øjeblik smilede hun koldt og forførende , det kolde begær i hendes ånd var blevet tændt

Rafael smilte igen med samme forførende still, han lagde knivbladet tilbage for at forsætte vejen af hendes kjole, men denne gang, skar han på overfladen af hendes hun, ikke nok til at skære gennem huden, men nok til at hun kunne mærke det kolde blad irriterer hunden hele vejen over hendes krop
"Legen begynder langsomt, og den begynder efter min vilje" hans lyst kom frem i hans øjne
han tog hårdt fat på hendes hage, og lagde nu kniven på hendes læbe og lavede et lille hul, mens han brugte den anden hånd til at rive kjolen af hende, i et hurtigt ryk.
han kunne lugte hendes sjæl, der var intet bedre end en kvindes naturlige væsen, tænkte han.
han rev korset om hans hals af og kastede det til venstre. han lagde nu den ene hånd på hendes bryst, mens han let kørte kniven over hendes læbe, han kunne godt lide hendes figur, men da han havde kørt knive hele vejen over læben, fjernet han hånden fra brystet og slog hende på siden af hoved, og før hun kunne nå at reagere, lagde han igen hans hånd kærligt på hendes kind

Hun kunne godt lide at han var dominerende og blev tændt ved det. Hun blev tirret af kniven der rørte hendes hud uden at gå igennem. " Legen bliver ved vis det er efter din vilje" Hviskede Hun forførende. Hun kunne mærke hans grove men samtidig blide hænder tage om hendes hage og lidt efter lå hans hånd på hendes bryst. Hun trak hans trøje af og lod sine hænder vandre på ham da han gav hende en lussing. Hun kyssede ham og elskede hans hårde måde at være på. Hun hviskede frækt på latin og hendes øjne glødede stærkere end nogensinde

Rafael kunne godt lide hendes kys, men da hun var færdig med at snakke Latin, kiggede han på hende og sagde
"Jeg mener ikke at jeg havde givet dig lov til at snakke latin"
han lagde hans hånd tilbage på hendes bryst, og holdt sig ikke igen, med at føle på dem, han fjernet hånden igen for at køre den længere ned af hendes krop, mens den anden hånd kørte kniven fra hendes læber, til hendes tandkød, for at irritere hende, han fjernet kniven fra hendes mund, og kyssede hende, mens hans hånd havde et stærkt greb om hendes ene balle, han begyndte at spise små bider af hendes sjæl, under kysset, ikke nok til at det ville være et problem, men nok til at tilfreds stille ham

Hun vred sig under Rafaels greb og snerrede. Hun smilede da han sagde at hun ikke måtte snakke latin. En Tanke som aldrig havde strejfet hende kom pludselig til at fylde hele hendes store sind. * Ray * Sagde Hendes Tanker og Hun skubbede Rafael væk ved tanken om sin Herre. Hun løb hen til den anden ende af lysningen og snerrede alvorligt. Hun fik hendes evne til at give hende en sort kjole på og satte sig ned med et dæmpet bump. Hendes øjne blev røde og hun blev sur over at Ray ikke havde snakket til hende eller ringet. Hun knækkede et træ og kastede det med lethed 100 m væk. Hendes Hud blev til ild og hun knurrede som det dyr hun nu var

da hun skubbede ham væk mistede den menneskelige del af Rafael kontrollen over hans krop, den demoniske del, fik kroppens øjne til at blive helt sorte som natte, og store horn kom frem på hans pande, og nogen gigantiske sorte vinger kom ud af rykken, den kiggede ondsindet på den kvinde som den havde i sinde at flå i stykker og æde hendes sjæl, stykke for stykke, den havde ingen andre tanker i hoved, men da hun begyndte at knurre som et dyr, havde den andre tanker i hoved, den kom nemlig i tanke om Gabriels mørke side, den havde ingen moral ingen frygt, men dens blod var fyldt med hævn, den kunne være ligeglad med Gabriel, men den kom i tanke om at Gabriel havde gemt dens sjæle sten. den havde stadig et had til Gabriel, og nu da Gabriel var dø, havde den had til hvad end det var som dræbte ham.
den fly op, og ramte ned i jorden med sådan et slag at man kunne mærke jorden ryste, og se hul der hvor den ramte, den hoppede op af huldet, den smilte, det var første gang den havde været i fuld kontrol, den fik sine tanker væk fra den gamle sjæle sten, som den havde gemt sine ofres smerte og lidelser i, og kiggede sig omkring
og udløste et stort brøvl, af ren blodlyst, da dette var natte hvor den skulle spise til sol opgang, den kiggede igen på hende.. overvejet om han ville dræbe hende, han vidste han kunne, men det ville tage tid, for meget tid..

Hun kiggede vagtsomt på ham og fik jorden til at spænde ham fast til jorden. Hun brugte sin magi for første gang i lang tid. Hun gjorde så han ikke kunne komme op og knurrede højt. Hun blottede sine tænder og snerrede. Hun kiggede ondt på ham og hendes øjne så ud som flammer. Hun ville ikke gøre ham ondt og kontrolerede hans følelser så han slappede af. Hun kiggede roligt på ham og vidste at hendes evne virkede.

Rafael vidste ikke hans fødder var sat fast til jorden, da han så hendes tænder vidste han at det kunne han gøre bedre, han åbnede igen hans mund, for at vise hans knivblade tænder frem, de var store og skarpe, mens han kiggede på hende med hans mørke øjne, troede hun at hun havde kendt til smerte, han overvejet hvilken måde han ville flå hendes sjæl ud, han regnede med at tage den gammeldags måde, den var måske ikke så morderne, men den gjore mere ondt end noget andet. hans hænder bliver lavet om til store klør. og skal til at gå et skridt, men hans ben vil ikke, det var ikke hendes evne, men Rafael selv, som holdt sig tilbage, han ville ikke have mere smerte, skulle komme over hende.
den menneskelige del, og den demoniske kæmpede med hinanden om at kontrollere kroppen, den demoniske var langt stærkere, men den menneskelige kunne husle Ellens ord fra tidligere, man bestemmer selv, sine valg, og det gjore mennesket stærk nok, til at holde ham selv på plads, de sorte øjne begyndte at brænde, og de store vinger bliv smerte fuldt taget tilbage i kroppen, sammen med de dræbelige horn.
han kunne stod nu, som han bare der, mennesket havde vundet denne kamp, men der ville kommer andre en anden nat, men det var ikke hvad Rafael tænkte på, i hans fysiske og psykiske udmattelse, kunne han kun sige en sætning før han fladt om på jorden under ham.
"Du havde ret Ellen.... tak"
han faldt til jorden bevidstløs

Tusinde tanker strømmede igennem hende da han blev normal igen. Han så helt forvirret ud og sukkede. Hun så ham falde og nåede hen til ham da han lå ned. Hun så at han lå på tæppet og satte sig ned ved siden af ham. Hun bed sig i håndledet og satte det til hans mund. Hun tog det væk og kyssede ham blidt så satte hun sit blødende håndled til ham igen. Så ventede hun på at han sikkert begyndte at drikke af hendes blod. Uden at tænke over det begyndte hun at nynne

"Rafael der er mad" - kvinde stemme
"Okay mor" - Rafael
Rafael som lille ikke mere end 9 år gammel, rejste sig og gik ud i køkkenet, han gik forbi vinduet ud til den åbne mark, han bliv fanget af en lille sommerfugl som kom forbi vinduet, han var glad for at bo på landet, man kunne altid finde et sted at lege, og der var altid arbejde at lave, man kunne jo altid hjælpe far, med hestene, men ligenu var der ikke noget arbjede, da far på superhelt, og var nede og hjælpe i udlandet mod onde folk (soldat i Irak)
han vidste ikke hvor længe han havde kigget i af vinduet da mor igen kaldte på ham
Rafael der stadig er mad" - mor
Rafael vendte sig om, og åbnede den store dør til køkkenet, Gabriel sad allerede ved bordet, og vendte på mig, overfor ham sad mor og spiste, hun havde aldrig været god til at holde bord skik, men hun var stadig den bedste mor i verden.
Rafael satte sig ved siden af Gabriel, han havde langt lyst hår, og en veltrænet krop for en 12 årige, men han Gabriel havde også leget voldligt med andre drenge i nogen år, Rafael var ikke selv begyndt, men Gabriel havde lovet at hjælpe ham, med at være lige så sej som ham, Gabriel kiggede på Rafael, og smilte på en sarkatisk måde.
"dejligt at se dig" hans smil ændre sig til et venligt smil.
Rafael ventede med at tage mad til Gabriel havde sagt hans bord bøn, han var nemlig troene på gud, og var derfor glad for at bede inden han spiste mad.
da han begyndte begyndte Rafael også, Rafael kiggede på ham og spurgte så
"må jeg kommer ud og slås med dine venner?" - Rafael
Gabriel var ikke så glad for at hans bror ville lege vildt med andre, han måtte godt lege med ham, men ikke med andre, Gabriel var meget ovenbeskyttene, men han sagde alligevel
"ja, jeg har jo lovet det, jeg glæder mig til du får tæsk" Gabriel
mor afbryd Rafael, inden han nået at sige noget til Gabriel.
"hør her, drenge" ... hun holdte en pause, Gabriel og Rafael kendte den tone, det var ikke noget godt, hun var ked af det, måske havde hun fåndet ud af at far, Gabriel og ham selv ikke var mennesker, tænkte Rafael, far havde altid holdt det hemmeligt at en eller anden grund.
hun forsatte så
"far kommer ikke hjem"
_________________________________________________________
Rafael slog øjnene op

Cath så da han slog øjnene op og lagde sig ned ved siden af ham med sin ene hånd på hans veltrænede brystkasse. Hun kiggede ham ind i øjnene. " Undskyld " Hviskede Hun og smilede trist. Hun lagde sit hoved på hans brystkasse og slappede af i hans nærvær. Hun vidste at han kunne gå amok men troede ikke på at han ville gøre hende noget. Hun kyssede ham blidt men trak sig hurtigt væk igen da hun ikke vidste hvad han ville gøre ved det. * Jeg er ked af at jeg skubbede dig væk , det var kun fordi min hjerne kom ind på noget andet * Sagde Hun i hans tanker. Hun smilede Trist men lidt mere håbefuldt. Hun følte et savn efter hendes familie der boede på den anden side af træerne. " Jeg savner min familie " Sagde hun for sig selv