Hygge aften <> John

Tid: 18:23
Sted: Den lykkelige eng
Vejr: Aftensol, lunt, køligt blid vind og få tynde skyer
Omgivelser: Højt græs, et par træer og andet der nu befinder sig der
Påklædning: Lysebrun lang jakke strammet ind i taljen med en lysebrunt bånd, lysegrå jeans og limegrønne allstars

Ellen sad nogenlunde midt på den store eng, i det høje grønne græs. Hun sad og legede med et lok af sit lange brune hår, mens hun nynnede svagt for sig selv. Rundt om hende løb en stor brun labrador rundt, med logrende hale og glade bjæf. Den var på jagt efter den pind som Ellen for lidt siden af kastet. Hun lyttede til dens store poter der dungrede i jorden, og smilede muntert da de pludseligstoppede op og så satte i gang igen i retning af hende. Han måtte havde fundet pinden. Ellen gjorde sig klar til at blive trumlet ned af en ivrig hund, som var noget større end gennemsnittet for dens race. Det varede ikke længe før hun blev brugt som stop pæl og væltede grinene baglæns i græsset, mens hun klappede hendes hund på ryggen, da den kort smed sig hen over hende.
Hunden hed Jack og var hendes førerhund. Ellen var blind og havde været det længe efterhånden, så hun havde vænnet sig til at mangle sit syn. Man kunne ikke rigtig se på hende at hun var blind, Jack bar ikke udstyret som var normalt for en førehund, hun plejede bare at have en hånd til at hvile på dens ryg, når de gik. Hun gik heller ikke med stok eller de sorte briller. Hendes øjne fløj ikke rundt som var typisk for dem som var født blinde, de var bare rettet frem og var tomme.

John var på vej hjem, efter en lang og hård dag i skole. Han synes han brugte for meget af sin tid i en skole, men det var han nød til selvom at han ikke var glad for det. Men han vidste at han var nød til at gå i skole, da han ikke hvad han ville. Lige nu var han i sin ulveform, på vej på mod den lykkelig eng, han undrede sig sommetider over navnet. Men han kom aldrig særligt langt med at tænke over det, han sukkede tungt. Han var stor som normale varulve var. Han havde en mørkebrun farve i pelsen lige nu, da hans rigtige hårfarve var en rigtig dejlig mørke brun. Han kunne let huske den dag han havde farvet det for først gang, hans mor havde fået chok. Hun havde råbt en del af ham, på grund af at han havde farvet hans hår sort. Han havde altid gerne ville ha sort hår den gang, men han havde aldrig fået lov til det af sin mor som bestemte. Han bar sin taske i munden, han kom ud til Dem lykkelig Eng, han fik øje på en pige, og stod helt stille.

Jack stoppede op og snussede i luften. Ellen stoppede sin klukkende perlelatter og så i retning af Jack, og lyttede til luften der blev suget ind i hans næse og ned i hans lunger. Han bjæffede kort og havde fået øje på en ulv et stykke fra dem, Ellens ansigt fulgte Jack der langsomt gik frem. Hun kunne tale med dyr og vidste at der var en ulv, det var i hvert fald det som Jack havde fortalt hende, med sit korte bjæf. Ellen kom op at stå og klappede sig på låret for at på Jack hen til sig igen. Jack så skiftevis på Ellen og ulven, han var tydeligt i tvivl om han skulle lystre eller se den fremmede ulv an. Men tilsidst luntede han dog tilbage til Ellen uden at tage øjnene fra den mørkebrune ulv.
Ellen lagde sin spinkle højre hånd på ryggen og Jack og så i retningen af ulven, hun vidste i hvilken retning den var i, da hun nu koncentrerede sig om dens vejrtrækning.
"Hej"hilste hun venligt og klappede Jack på ryggen for at få ham til at falde ned. Hun kunne jo snakke med dyr, så det ville ikke være svært at snakke med den, hvis den var fjendtlig.