Flash Back- Grazia og Abaddon

Sted...En grotte
Tid... Omkring kl 00
Vejr... Mildt og dejligt.
Omgivelser... Sand,sten og det smukke hav.
Påklædning... en sort kjole som altid


Catherine sad i en grotte og nynnede for sig selv. Hun tænkte på sin bror og familie , Ray.. Hun slog ud med hånden og et bål startede. Hun lagde sig ned og slappede af ved lyden af havet udenfor grotten og ilden der brændte træet. Hun fik et flash back.

"Cathy kom nu" Sagde Hendes Bror Stefan og løb ned mod deres svømming pool. " Jeg er ikke så stor som dig" Sagde en lille brunhåret pige der måtte være Cathy. Cathy løb ned og væltede sin bror da et lys kom. Hun skærmede med hænderne og skreg over det kraftige lys. Hendes blonde bror løb hen mod hende men faldt sammen. Cathy ville hen til ham men kunne ikke. Lyset gik væk. "Cathy" sagde Stefan og Cathy åbnede øjnene og så sin brors lange ører og grønne øjne. Hun skreg et højt skrig og løb ind i skoven..

Catherine åbnede øjenene og stirrede ind i flammerne

//rækkefølge: Catherine, Grazia & Abaddon//

P: en lysegrå hue, et lysegrå halsterklæde, en pæn lysebrun jakke, mørkeblå jeans og sorte sko

Grazia havde på en eller måde fået sig forvildet ned på stranden, nu måtte det stoppe med at fare vildt, men hun tågede alt for tit og det fik hende til at fare vildt, nu ville hun gerne snart af med det, men der var ikke rigtigt nogle til at hjælpe hende med det, så hun måtte jo klare sig selv med det og hun prøvede også meget, hun gik forbi en grotte, der var et bål der inde, men hun gik ikke der inde, hun kunne fornemme der var en der inde, så hun gik bare stille videre igen, hun kende ikke personen og viste ikke om det var en venlig og farlig person og det havde hun heller lige i sinde at finde ud af

- beklædning
Sort silke skojrte, gamel dyr læder jakke, og jakkesæts bukser

"Aaa" Rafael rejste sig op, fra den store densten han hvade lagede på, han kiggede sig hurtigt omkring, "standen?"... han kløede sig i øjenene, og lagde en hånd på hans hoved, og sagde lidt for sig selv med et træt stemme.
"hvorfor valgte jeg at gå her ud" han smilte lidt til sig selv og hoppede ned fra stenen,
"kknn" han behøvet ikke en gang at kigge ned for at høre det var noget af glass, han havde landet på, han kiggede derefter ned for at se om han havde ret, og det havde han, på jorden lå der en ødelagt øl glass flaske, og hvis han fulgte han eget spor væk fra stenen, kunne han se en tom øl kasse, han kiggede op på månene, og tænkte, det er derfor jeg er her.
han begyndte at gå, han kendte ikke vejen hjem, da han aldrig havde været på denne strand før, valgte han bare at gå, så ville han vel nok finde hjem på et tidspunkt tænkte han. den friske luft var dejlig behagelig, det var tider som denne han var glad for ikke at have noget hår på hoved, den kolde men stadig forfriskene luft, strøg ham over hovedbunden, og tros han havde fået noget at drikke, var han næsten helt tilpas.
han havde gået en 400 meter, før alkoholet i blodet,fik ham til at få det lidt dårligt, han satte sig ned, da han ikke havde noget han skulle nå, her iaften tænkte han, så hvorfor ikke nyde natten lidt, fra hans plads på jorden, kunne man se fuldmånens lys ramme vandets overflade, det gav et næsten guddomeligt syn på det krysal klare, stille vand.
han lagde sig ned, og begyndte at tænke tilbage, på aften igår, den vampyr Cathrine, og den elver pige Ellen, havde generalt mødt nogen meget intersante folk igår, han syntes det var sjovt at han enelig havde mødt et væsen, som både hans demoniske og menneskelige del, kunne lide, detvar første gang de havde været enig om noget.
"suk" tænkte han, han manglede stadig at finde Gabriels morder, han havde ingen ideer, til hvor man skulle begynde at lede henne, måske kunne han snakke med Hola, eller måske Jesper, de måtte vel vide noget tænkte han.
han bliv forstyre da han hørte noget, det var musik eller ivertfald en som nynnede.
han rejste sig op, han ville lige høre hvor det kom fra, han så en grotte og skulle til at overveje at gå der ind, da han så en skikkelse, han gemte sig bag en sten,og da han sådet var en kvinde som gik forbi grotten, tænkte han, at han lige ville sige hey,mest af alt fordi han var begyndt at være sulten, og et menneske ville ikke være så dårligt, han gik om bag Grazia ganske lydløst, og sagde så.
"Undskyld, men kender de vejen væk fra standen?"

Catherine hørte en lyd og sprang op. Hun løb i en fart man ikke kunne se og lidt efter stod hun overfor dæmonen. " Du Rører Hende Ikke " Hvæste Hun da hun ikke havde set hvem det var. Hun kiggede og så at det var Rafael. Hun slog armene om ham og kyssede ham blidt. " Hej Rafael " Sagde Hun og undskyldte for sin opførsel... " Hvad laver du her ? " spurgte Hun og løftede sine øjnebryn. Hun kiggede på ham og så at han havde fået alkohol. " Tumbe " Sagde Hun og grinede. Hun gik ind i hulen og lagde sig ned med et tungt suk. Hun lå på ryggen og med lukkede øjne. Lyttede efter en lyd der ikke burde være der. Hun hørte noget og en person der havde gemt sig kom frem. Hun duftede og mærkede med sindet at det var en Elver. Hun åbnede sine øjne og så sin bror stå der og glo. Hun snerrede og tog ham om halsen.

Grazia var blevet forskrækket over der med et var en bag ved hende og der så med et var en anden person også, hun valgte så at gå en lille smule væk derfra, helt tryk var hun ikke ved det, hun kiggede lidt på de to der var, den ene kunne genkende en lille smule, men den anden viste hun ikke hvem var, hun stod lidt og tænkte over dem de kunne være, men opgav så igen og begynde at gå videre

Rafael var meget forvirret da de to piger gik ver deres vej, den ene gik ind i grotte efter hun havde kysset ham, den anden gik bare... Dette forstod Rafael slet ikke noget af, han hvade lidt svært ved at stå stille, han var stadig lidt fuld, så han kunne slet ikke forholde sig til at de gik.. var det ham de ikke kunne li, eller var der hinanden, eller kunne de ikke lide, at de manglede noget de ikke kunne lide, eller ville de bare ver deres, han kunne huske den ene af dem, men men men....Rafaels hoved havde det ikke så godt, han prøvede igen at samle hans tanker, men kunne ikke, han ville ikke have Grazia gik sin vej, hvorfor han ikke ville have det vidste han ikke, men han ville ikke, han fik hans sorte vinger frem, og løb hen og tacklede Grazia, hvor efter han så sagde.
"du ´.. du "
han kunne ikke samle tankerne.

\\Det er lidt meningen, at det er svært at forstå, da jeg skrive det fra Rafaels vinkel\\

Catherine kunne se at hendes brors hoved begyndte at blive blå da han sendte en bølge af energi imod hende. Hun fløj tilbage og blev med et brag kastet ind i grottens væg. Hun snerrede og hendes bror snerrede igen. " Jeg vil bare snakke " Sagde Han bedende og hans ører gik frem og tilbage. " Det vil jeg ikke " Snerrede Hun og kredsede omkring ham. " Vi er familie " Sagde Han. " Min familie er min skaber , min herre og et par stykker men ikke dig elver " Snerrede Hun og de bevægede sig udenfor. Hun mistede sine følelser bortset fra vrede og gik amok. Hun sparkede ham i maven men han lagde hende ned med endnu en bølge af energi. Hun gispede efter vejret og slog hænderne omkring Hans hals . Hun snerrede Højere end nogensind og blev lagt ned igen af energien. " Du har øvet dig " Sagde Hun irriteret og snerrede. " Ja " Hvæsede hendes bror. Hun samlede sin kraft og fik jorden til at sende ham ned i jorden.

med et forvandt bene under hende og hun falde"av!"sagde hun, hun så det var Rafael, hun havde tabt sin hue, men hun tog den hurtigt på igen"hvad laver du?"spurgte hun, sad i sandet, hun så hen på to der var i gang med en kamp*hvad har de to gang i...når*tænkte hun bare, hun vende så sin opmærksomhed tilbage til Rafael"man vælter altså ikke bare folk"sagde hun og rejste sig op, hun børstede sandet af sit tøj, så det ikke ville blive så beskidt som det ellers ville ha været blevet, det undrede hende meget hvorfor Rafael havde væltet hende, nu når hende den anden kvinde havde kysset ham, men det var jo ikke hendes problem.

Rafael lod Grazia komme op, han var ret undrene over hans fuldhed, kunne få ham til at tænke så irrationelt, han tog en dyb indånding og smed hans læder jakke, han kunne bedre tænke nu, han var mere ham selv,han skulle til at undskylde, men før han kom igang, kiggede han over mod Catherine som var igang med en kamp, han kunne nu huske klart hvem hun var, og han brugte ikke mere en 1 sekund på at kaste sig over manden, han var sulten, og han var irriteret, en farlig kombination, som fik hans hænder til få hans klør frem, han nikkede manden en skalde, mens han lå ned, og lagde sig så på ham, og begyndte at slå, han holdte ikke igen, han vidste godt nok ikke hvem manden var, men han var ingen ven af Catherine, og det var rigeligt for ham, han overvejet at spise hans sjæl, men han bliv skubbet væk inden han fik tænkt færdig, Rafael ventede nu på manden træk

"Rafael Gå væk " Sagde Catherine da han overtog kampen. " Han er Min Bror " Sagde Hun og smilede trist. Hun tog sin bror i halsen og trak ham op. " Du er dum at vise dig her " Snerrede Hun. " Det er mit territorium " Sagde Hun. * Bliv i nærheden vis der skulle ske noget * Tænkte hun til Rafael. Hendes bror kom fortumlet på benene og snerrede af cath. " Du vil altid være min søster " Sagde Han og kastede sig over hende. Hun tog armene over hovedet for at beskytte sig

hun stod lidt og kiggede på dem, men trak så på skulderne og begynde at gå, hun begynde at nynne stille for sig selv og gik bare langs vandet, hendes sko blev ikke våde heldigvis. Hun ville ikke blande sig i kampen, hun havde ikke behov for det så hun lod være. En fugl landede på hendes hoved og pippede en lille smule så hun lagde mærke til den, hun tog den ned i sin hånd, den forholde sig bare roligt

Da manden kastede sig på Catherine, så bliv den demonsike del sur, den kunne også godt lide hende, hans øjne bliv sorte som den mørkeste nat, og hans vinger bliv meget stører, og han fik lange frygtindgydende horn, han tog manden manden i nakken, og løftede ham i en hånd, han ventede ikke længe før slagene kom første slag ramte, som ham på siden af hoved, og så bliv han kastede ned på jorden foran Rafael, og Rafael begyndte at sparke ham, mens han lå ned, manden prøvede at slå ud efter Rafael, men hans hånd bliv slået væk, og sparkene kom igen, det var mest hoved som Rafael gik efter, han forsatte mens han råbte
"hvad for en del af fuck af, var det du ikke forstod"
Rafael hørte ikke hvis der bliv sagt stop, men stoppede da Catherine fik rejst sig op.

Catherine brugte sin evne og hendes bror faldt bevisdtløst om. Hun gik hen og tog ham i armene og slæbte ham ind i hulen hvor hun spændte ham fast med håndjern til grottevæggen. " Rafael " Kaldte Hun da han ikke var kommet ind endnu

hun gik bare videre med fuglen, der var ikke andre der ville snakke med hende, de to andre havde travlt, så hun ville ikke forstyrre dem, fuglen pippede en smule i hendes hånd, hun kiggede lidt ned på den og smilede hun satte den så op på sin skulder hvor den sad godt og trykt. Hun nynnede bare stille videre imens hun gik, hun så lidt ud over vandet, hun smilte en gang imellem, men det var ikke meget

da Catherine bror faldt om, tog Rafael en dybindånding, og da Catherine slæp, hendes bror ind i grotten, så lagde Rafaelsig bare ned i sandet, og lukkede øjenene, han havde ikke lyst lige nu, til at deltage, i deres familie problmer, han ville godt nok hjælpe, hvis ham broren skulle blive et problem, men hvad end Catherine havde lyst til at gøre med hendes bror, havde han ikke lyst til at blande sig i. han tog enu en dyb indånding og tænkte tilbage, han havde jo stadig ingen ide, om hvor han skulle begynde med at lede efter Gabriels morder, men han regnte med at tage en tur til frankrig, for at snakke med hans gamle ven, Adino Folani, som havde lovet ham at kigge ind til hans brors, gamle venner som stadig var i live, for Selvom Rafael vidste nærmets alt om hans bror, så vidste han intet om hans venner, han havde mødt dem for mange år siden, kunne værken huske deres navne eller noget om deres privat liv, men det var Adino, til gengæld god til at finde ud af, det var jo også ham, som fandt ud af at Rafaels kærligheds romance i frankrig, var en af Gabriels venner, som skulle holde øje med Rafael, hans store bror havde som sagt altid været overbeskyttede overfor Rafael, men det var okay tænkte han, da han jo ogsåselv var overbeskyttede over for hans lille søster.
han hørte Catherine, men det lyd ikke som om hun var i problmer, så Rafael svaret bare roligt, mens han stadig lå ned sandet med lukkede øjen og slappede af.
"Ja?"

Hun gik ud og efter pigen. Hun gik lydløst ved siden af hende. " Dyr kan godt lide dig " Sagde Hun og hentydede til den lille sangfugl. hun lavede en lyd og en kæmpe falk kom flyvende hen over himlen. " Det her er min " Sagde Hun og strakte armen ud. " Falken satte sig og kiggede med kloge øjne på pigen. * Hun er god nok * Tænkte Hun strengt til den og den kiggede væk. " Hvad laver du herude midt om natten? " Spurgte Hun nysgerrigt

hun kiggede lidt på kvinden der snakkede til hende, hendes lille fugl gemte sig lidt da falken kom. det var der jo også en stor grund til, den var lille og forsvarsløs"jeg går en tur"sagde hun som om det ikke var åbenlyt, hun gik jo rundt