En fredlig tur i skoven ((Aragon))

Skoven var dejligt stille og det var en af de ting Emmi elskede da hun ikke var fan at alt for meget larme selv om hun kom fra en af den meget store by hvor der var en stor del larme det mest af tiden eller der var ikke om natten men om dagen var det nået helt andet og det gik hende en lille smule på ind i mellem siden hendes høre sanse var mange gange beder end den et menneske havde, Emmi var en tynd pige og hun havde mange af en dukkes trak da hun var skabet sådan af den vampyr der havde gjord hende til en vampyr. Hendes hår var farvet pink og havde et sted hvor det var sort mens hendes ansigt var som en dukkes og hendes øjne havde den samme pink farve som hendes hår, hun havde en fin pink dukke kjole på of hun så meget ud som en der ville gå i stykker hvis man skubbet til hende med den ene hånd. Men sådan var det bare ikke nej hun var en dræber der var gemt af vejen og hun bruge bare hendes måde og se ud på til og dræbe med da det var meget let for hende som vampyr, hvad hun lavet her i skoven nu var bare på hendes lille tur før hun ville tag hjem til hende selv for hun havde ikke så meget andet og kom efter da hun ikke havde bruge for blod her tid nat..

Skovens stilhed havde logget en vis ung ulv ud fra sit hjem for at finde ro i skoven, aragon kom stille luskende imellem nogle buske imens hans snude var stukket helt ned til jorden for at opfange det dyr han var igang med at jage, hans lysebrune pels glinsede svagt hver gang månen kunne få sine stråle ned på ham, han stoppede kort op i det han opfangede et andet væsens tilværelse og lagde sig flat ned for at se hvem der kom imod ham, dog kom han hurtigt på 'bene' da en dukke lignende pige dukkede op ved ham, dog et godt stykke væk, han lagde stille sine øre bagud imens hans hale stod lige op i luften, som når en ulv der jagede, stille luskede han efter pigen, men på afstand da han ikke ønskede ballade, hans brune øjne lyste svagt i mørket, hvilket kun hjalp ham til at have et bedre nattesyn, stille stoppede han op i det han fandt pigen.. meget spændende at kigge på? han regnede ikke med hun var farlig, men som altid udsendet kunne bedrave selv den bedste menneske kender, stille luskede han lidt tættere på imens han sniffede til luften for at opfanget hendes duft, og kunne med det samme sætte ord på hun var en vampyr, da lugten af gammelt blod hang over, hende selvom hun sikkert havde været i bad siden sidst hun havde jaget..

Emmi stoppede kort op for rettet på hendes kjole som sad tæt ind til hendes krop da hun havde korset på som gjord at kjole holdt sig på sin plads, hun kiggede sig kort op før hun igen begyndt og gå og da hun kom til et træ som lå på jorden kun hun ikke kom op med så mange andre ideer end bare og sæt sig der mens hun var i hendes egen verden.
Hun lod et lille suk gå på læben mens hun tænkte tilbage til den gang hun stadig var et menneske og til den gang hvor hun kun lege rundt i solen uden af der ville ske hende det store, men det var nu taget fra hende og hun havde altid været usikker på om der nogle sinde ville være nogle som ville kun hold af en død som hende. Hun kun ikke længer græde over det for hendes tåre blive bare til blod og hun ønskede ikke blod på hendes kjole så hun hold dem bare tilbage så godt hun nu kun mens hun stadig holdt sig til hendes tanker *hvorfor er verden os sådan her?* tænkte hun til selv mens hun lavet et lidt højt suk for en vampyr og hun tog bare hendes bene ind til sig mens hun lag armen rundt om dem og hun kiggede ud i natten..