The place we meet for the first time \\Catherine\\

Rafael sad under det træ, han havde mødt Catherine den første gang, han ville ikke indrømme det, men deres forhold fungere ikke, så længe hun var som hun var, men han elskede hende jo alligevel.
men det fungere bare ikke på denne måde, han sukkede, og kiggede ud på den åbne lysning i skoven, han tænkte på Gabriel, men de tanker bliv hurtigt skubbet væk, af tankerne om Catherine.
han mærkede en hånd på hans skuldre, han kunne godt genkende hånd "Gabriel?" Rafael rejste sig op, og der stod hans bror levende som aldrig før, Rafael spang hen og lagde hans arme om nakken på ham,
Gabriel skubbede Rafaels arme væk, og sagde hæst "Gabriel er død, det er mig Thomas, jeg ville ikke komme i egen person, da jeg ikke ville kende din reaktion, du er mit gudbarn Rafael, og jeg beklare at jeg sendte Alex ind og lege med dit sind, men du er familie, og vi blev nødtil at vågne dig op, du leget rundt med en vampyr" Rafael bliv vred og sagde så "Du er selv vampyr, så hvorfor kunne jeg ikke få min krælighed i fred!" han råbte af Thomas som var hans gud-far, Thomas skiftede til hans eget udseende, udover han ikke havde hans lange sorte hår i en heste hale, men ellers var det som altid gråt jakkesæt, med sort slips, han snerree af Rafael og sagde så "det er ikke så meget fordi hun er en vampyr, men fordi hun er din kærlighed, du ved at Gabriel ikke ville have du var sammen med nogen uden han vidste det, og nu er ligeglad med ham selvom Gabriel havde gjort alt for dig, og hvis du siger Gabriel er død, så du kunne ikke spørger ham, så ved du, at du skulle spørge mig, men det gjore du ikke, det er sikkert fordi jeg ville have sagt nej, og det har du ret i jeg ville gøre, og sådan skal det også være, hun er ikke god nok til vores familie"
Thomas øjne var helt røde, men Rafael var ikke bange selvom han vidste hvor stræk Thomas var, Rafael fik bare hans dæmoniske form, med de store vinger, horn, og klør frem, og sagde så.
"hvorfor er hun ikke god nok?" Thomas grinte og sagde så hæst "for det første er hunikke i stand til at få børn, for det andet er hun en grim luder tøs, som ikke vil andet end at være slave for folk"
Rafael skulle til at flyve hen og give Thomas en slag på siden af hoved, men han kunne ikke bevæge sig, man kunne se hvordan Rafael prøvede at komme hen til Thomas, men det kunne han bare ikke.
thomas smilte og sagde så "Har du hørt om Ray?, det er en som hun tidligere havde gået til for at nydelse, nu går hun til dig, dine føelser er ikke gengældt, og Gabriel ville græde hvis han kunne se hvor dum du har været".
Rafael råbte af hans lugers fulde kræft "Hold din mund, hun ville aldrig gøre sådan noget uden at fortælle mig det, hun elsker mig!"
Thomas sukkede og sagde "Jeg kommer tilbage" Thomas krop bliv langsomt til støv, og forsvandt med vinden, og Rafael faldt på knæ.

Catherine havde ikke set Rafael og sad i den anden ende af engen. Hun havde et valg af våben foran sig. Et sværd , En dolk, En pistol. Hun havde gået herud for at afslutte sine lidelser. Hun ville dø. Hun tog dolken op og skar forsigtigt i hendes underarm. Hun skreg lavt og pev da blodet kom frem. Hun trak vejret dybt og beroligede sig selv med at der ikke var noget galt med det hun gjorde. Ingen ville savne hende. Ikke mere. Hun kunne dufte Rafael og sprang op da hun så ham ligge på knæ. Hun troede ikke på at han havde set hende og satte sig ned igen. Hun tog dolken op igen og kiggede på elvernes symboler. " I Am Not Afraid of the Dead " Sagde Hun og lagde dolken ned igen. Blodets duft måtte have ramt Rafael nu. Hun havde to sår nedenunder øjet..

Rafael fik opfanget den søde luft, som han kendte for godt, det var Catherine han kunne lugte, han troede ikke på det, hvorfor skulle hun være her, det gav ikke mening for ham, men han tog alligevel en dyb indånding, da han elskede lugten af hende, men der var også noget andet i luften, der gik lidt tid, før han opfangede det, men dan han gjorer var han ikke tvivl, det var blod, han sukkede og kiggede ned i jorden, han tog i en hurtig bevægelse Gabriels kniv frem, og satte den i hjertet på ham selv, han vidste godt, at han ikke ville dø af det, da der ikke var de rigtige pentagrammer på, od det var det eneste som ville kunne dræbe dræbe ham, fordi han var dæmon, han så blod løbe ud af kroppen men sukkede bare over han ikke døde, han fik øje på Catherine i den anden ende af engen, han rejste sig op og lukkede hans så, ved at gå tilbage til menneske skikkelse, han råbte hen mod hende "hvad laver en frøken som dem på denne tid?" han smilte drilsk og gik hen mod hende.

Hun fik et chok da han havde opdaget hende og dolken blev boret længere ned i håndledet. Hun skreg højt og rev dolken ud. Blodet strømmede ud af såret og hun kiggede Fjendtligt på Rafael. Hun havde bestemt sig for at være overfor ham som hun var for alle andre. Iskold og Håbløs som en Vampyr nu om dage skulle være. Hun blottede sine tænder. " Hvorfor skulle jeg fortælle dig det " Snerrede Hun lavt. Hendes øjne var røde og glødende. Hun rørte forsigtigt ved sårene under hendes øje og sukkede. Hun så ærlig talt ikke for godt ud.

Rafael forsatte stille og roligt hen imod hende, han ville ikke få hende til at gøre noget enu mere dumt, da han så blodet fra hendes øjne fik han en klump i halsen, men sagde så "fordi at jeg ikke er din modstander" han satte sig nogen meter fra Catherine, og studret hende lidt, "stop med at snerre af mig, du ser bare dum ud, ikke ligefrem uhyggelig" han rejste sig op og gik hen imod hende, og stoppede en meter fra hende

\\beklare men skolen kalder på mig, så kan ikke skrive mere lige nu ;)\\
stay awsome

Catherine rykkede væk fra ham som vis han var gift. " Du er min fjende i øjeblikket " Snerrede Hun vredt. Hun viste tænder og snerrede voldsomt. " Hvorfor er du her overhovedet " Spurgte Hun og mærkede savnet spire op i hendes døde hjerte. Hun kunne høre sin indre stemme grine af hende som om hun var en idiot. Hun kunne høre nogle velkendte trin bagved træerne og håbede ikke at Rafael havde hørt det. " Mina " Gispede Hun lavt og kiggede da hendes lillesøster kom ud fra skoven.


// Har ingen Krea lige nu //

Rafael grinte af hende og sagde så "hvorfor er jeg det?" han forstod hende ikke helt. han så bag hende, og så Mina, han vidste ikke om det var en god eller dårlig ting, han rettet blikket mod Mina, og sagde så "Undskyld det der med at prøve at slå dig ihjel Mina, det var ikke helt med vilje, kan ikke rigtig forklare det" han kiggede tilbage på Catherine og smilte kærligt, "hvorfor skal alt kommen mellem os Catherine?"

\\kra svigt\\

Mina stirrede surt på Rafael og forsvandt ind i skoven igen. Catherine kiggede tøvende på Rafael. Hun smilte kærligt og sagde " Der er ikke mere til at holde os væk fra hindanden ". Hun havde lige dræbt den person der havde afholdt hende fra at være sammen med Rafael. Hun trådte tæt på ham. " Vis du vil så overgiver jeg mig til dig og denne gang lover jeg at jeg ikke stikker af " Sagde Hun lavt.


// No Krea //

Rafael lagde hånden på hendes kind, han gik et skridt tættere på hende, men stoppede da de var et par centimeter fra hinanden, og sagde så "vores forhold fungere ikke sådan her, jeg elsker dig, men du løber altid væk, du kæmper alene så meget med dine indre dæmoner, når det var meningen vi skulle kæmpe sammen mod dem, jeg er her for dig, men hvis du ikke kan love mig at elske mig, og fortælle mig dine problmer, så vi kan løse dem, kan vi ikke være sammen" Rafael tog ringen op af lommen, og gik på knæ, "Jeg vil mene vi har været her før, nu spørg jeg igen, vil du giftet med mig Catherine, vil du være min, og jeg din, vil du give mig muligheden for at være her for dig lige meget hvad"

Hendes sind trak sig tilbage men Catherine holdt det åbent. Hun syntes at det var en svært valg ikke at løbe væk igen men hun besluttede sig. " Jeg vil gerne giftes med dig Rafael og jeg lover at jeg aldrig stikker af igen " Sagde Hun og smilede lykkeligt. Hun kunne mærke glæden spire op i hende og hendes øjne glødede en varm gylden flydende farve. Hun kiggede kærligt ind i hans blik. " Og jeg vil love at fortælle dig når jeg har nogle problemer " Sagde Hun lidt efter..
Hun smilede kærligt til ham.

Rafaels sind bliv helt roligt og fuldt af glæde, han trorede enelig at dette kunne blive til noget, han rejste sig op, og sagde så "Så lover jeg alt andet" han lænede sig frem, for at kysse hende. han tog hendes hånd, og satte ringen på, "Din for evigt, Rafael." han holdt en pause og sagde så "det er mit største løfte, og på dem sidste dag, vil verdens undergang gå udenom dig, solen vil igen skinne på dig, og du vil vide min kærlighed er forevig" Rafael kyssede hende igen.

Hun mærkede en velkendt følelse da ringen blev sat på hendes finger men der var noget anderledes da det føltes som om ringen forsvandt. Hun kiggede på sin finger og kunne mærke Ringen men hun kunne ikke se den. " Hvad " Mumlede Hun og rørte der hvor ringen burde være. Ringen kom frem og da hun rykkede sin finger blev den igen væk. Hun kyssede Rafael da han kyssede hende. Og hun kyssede ham voldsomt og hårdt. Hun havde savnet hans kys så meget i den tid de havde været uvenner. " Jeg har savnet dig " Sagde Hun hæst og kyssede ham igen..

Rafael ville gerne glemme Thomas trussel om at han ville komme tilbage men det kunne han ikke helt, han var ikke sikker på om han mente her, eller at han bare ville se ham igen snart, Rafael lagde en hånd på Catherine, han var ligeglad om Thomas kom med hele hans hær af leje soldater, han skulle nok beskytte Catherine, og han ville ikke gå væk fra denne lysning lige meget hvad. Rafael kyssede hende vildt, og begyndte langomst at snave hende, og sagde kærligt "vil du med hjem til min søsters lejlighed og bruge natten ? der kan vi være alene"

Hun smilede til ham og da han begyndte at snave hende stønnede hun lavt. Hun kiggede på ham da han spurgte og smilet blev bredere. " Ja " Sagde Hun og kyssede ham blidt. Tusinde tanker fløj igennem hende og hun var ligaglad for første gang i mange år. Hun var ligeglad med bekymringerne. De forsvandt da tanken om Rafael erobrede hendes store sind. Hun følte begæret og hendes øjne lyste af det...

Rafael gik et skridt tilbage, mens han holdt hende i hånden "kom med min elskede" han begyndte at gå med hende ved siden, han nød at gå med hende, stille og roligt, lidt lige som den romantik, som var begyndt at sprede sig i hans sind. han gav slip på hendes hånd, og lagde armen rundt om hende liv, og holdt i hånden i den anden side. og forsatte med at gå, selvom han brændte af lyst, ville han vente til han kom til lejligheden.

Hun gik med ham og smilede en smule. Da han gav slip på hendes hånd blev hun urolig men da han lagde armen om hendes liv blomstrerede Begæret igen op. Hun ville ikke give efter endnu. " Hvorfor kom du ud til engen? " Spurgte Hun imens de gik. Hun var blevet meget nysgerrig da hun jo havde en grund og han ikke havde fortalt sin endnu..

Rafael hørte hvad hun sagde, og overvejet kort hans formulering, og sagde så roligt med den samme kærlige undertone "Jeg var der for at finde mig selv... jeg var ikke helt mig selv mens vi var sure på hinanden, jeg savnte dig så meget, derfor valgte jeg at tage derhen vi mødtes første gang" han pressede hende lidt tættere på hende, og tog en indånding af den friske luft, "jeg elsker dig mere en du kan tænke dig til" og det var sandt, han nød bare turen, og glemte verden. han hørte nogen kendte fødder hoppe ned fra et træ, men han håbede Catherine ikke gjore det, men sefølgelig gjore hun det. rafael ville ikke slås, han ville bare for en gangs skyld være sammen med Catherine. så han sagde højt nok til at Thomas kunne høre det "gå din vej Thomas, jeg vil med glæde slå dig ihjel i morgen, men jeg nægter at slå nogen ihjel i aften" Rafael holdt om Catherine, hun skulle ikke kigge tilbage, det ville bare gøre thomas kunne få Alex ind i hendes sind. thomas hæse stemme sagde kort inden den forsvandt "Har du fortalt om Ray min søde Catherine?" Thomas krop bliv igen til støv. og Rafael forsatte bare med at gå ,og sagde så "Hvis du ikke vil fortælle mig om det, skal du ikke, medmindre det er et problem for dig, jeg stoler på dig af hele mit sorte hjerte"

hun hørte en person bagved dem og kunne se at Rafael også kunne. En knurren tog form i hendes bryst. Hun så på Thomas men hun havde lært noget vigtigt og det var aldrig at kigge en i øjenene. Hun holdt blikket på Thomas bryst og knurrede højere. Da Thomas sagde det om Ray blev hun rasende. " Det er en jeg var slave for da jeg var en yngre mindrevidende vampyr ,Det er ikke et Problem " Sagde Hun og mente ikke at det var et problem. Hun gik videre med Rafael og lagde armen om hans liv..

Rafael smilte kærligt til hende, og sagde så "tak" han pressede hende ind til sig, han kunne godt lide føelsen af hende hånd om hans liv, han sukkede, men det var et glad suk, det var fordi han havde opnået alt han gerne ville "Jeg ved forresten ikke om min søster er hjemme, men ellers finder vi vel bare en vej ind" han drejde hoved mod hende, og kyssede hende hovedbund, og kiggede så frem igen.

" Det gør vi vel " sagde Hun og smilede frækt. " Du behøver ikke at sige tak " Sagde Hun da hun jo havde lovet at fortælle ham alting. Hun kyssede ham blidt og smilede. " Jeg fortjener dig virkligt ikke Rafael " Sagde Hun og kiggede frem. Hun havde set Thomas før men hun valgte at skubbe tanken væk....

Rafael smilte skævt da hun sagde hun ikke fortjente ham, "Jeg tror begge vi ikke føler vi fortjener den anden, men et eller andet sted gør vi nok" han forsatte med at nyde hendes selskab, til de stod i opgangen til hans søsters lejlighed.

Da de stod ved opgangen til lejligheden tænkt hun sig om en ekstra gang. Hun havde fået dræbt sin sjæl og derfor kunne det måske lykkes denne gang. Hun smilede til ham og kyssede ham blidt. Hun trak sig tilbage og tog hans hånd..

Rafael klæmt blidt om hendes hånd, og begyndte at gå op i opgangen, han kunne ikke vente med at få en aften med Catherine for sig selv, han var træt af hendes gamle bekendte eller hans egne skulle afbryde dem ver eneste gang de var sammen i mere end 5 minuter. han tog i døren, den var låst, så han slog skuldren ind i den, så den gik op, den gik godt nok også ud af hængslerne, men den åbnede da op

Hun grinede da han slog døren op og tog sin hånd op til munden for at dække det. Hendes øjne glødede lykkeligt og hun kiggede kærligt på Rafael. Hun grinede stadig lidt da hun trådte ind i lejligheden. Hun bed blidt i sin læbe. Hun ventede til Rafael var kommet ind og lukkede døren. Hun kyssede ham blidt men så mere voldsomt og kraftigt. Hun slog armene om ham og pressede ham ind til hende. Hun følte begæret springe op i hende og hendes ene hånd greb om hans nakke..

Rafaels begær fik ham til at stønne i det hun lagde armen på hans nakke, han kørte sin arm fra hendes liv til underlivet, og lænede sig ind mod hende for at snave hende, han lagde sin frie hånd på hendes nakke, og pressede hende kærligt til sig.