hvem ved?-Tenku

Tid: sen eftermiddag
Vejr: helt fint
Omkring: ikke rigtigt nogle
Påklædning: en flot orange kjole, ingen sko(se Avatar)
Sted: Skoven

Ziga var i skoven som hun næsten altid var og der var nok ikke så mange der kunne lave om på det for sådan var hun bare, hun havde en af sine flotte orange kjoler på, hun havde som altid ingen sko på, hendes lange brune hår hang løst omkring hendes hovede, lidt vind legede med det imens hun gik rundt i skoven, hun viste ikke om hun ville møde nogle kunne snakke med, hun havde sine vinger fremme, men hun kunne hurtigt og nemt gemme dem væk

"Nej, jeg HAR sagt at jeg nægter og deltage i den undersøgelse. Jeg spiser ikke engang æbler!" Tenku var ved at være godt træt af telefon sælgere. Man får oprettet et abonnement og straks kastede de sig over én som hyæner over en død pungrotte. Det var helt grin.

I dagens anledning var han iklædt nogle gamle militærstøvler, nogle endnu ældre cowboy bukser der lige var et par numre for store (holdt oppe af et bælte) og en gammel skovmandsskjorte i røde og sorte tern. Ingen grund til at se alt for fancy ud når man bare havde lyst til at se lidt natur til en forandring. Nu havde han jo endelig kunne snige sig uden om bossen, og det afskyelige kvindemenneske. Han slukkede for telefonen imens han bandede lavmælt, og lagde den i en baglomme. Tenku kunne dog ikke lade være med at smile da han rejste hovedet og så på de gamle træer knejse på alle side. Så dejligt fredfyldt.

hun gik rundt imellem nogle træ, hun havde ikke opdaget der var en som kunne se hende, hendes kjole var jo også orange, så hun havde en lille smule svært ved at gemme sig, nogle fugle fløj ned til hende fra deres reder, der var en som landede på hendes hoved og den anden landede på en hånd hun havde rækket op til dem, hun smilede til fuglene, hun grinede lidt af den på hendes hoved da den pillede lidt i hendes hår

Tenku rullede træt med øjnene. Nu var der i det mindste tid til lidt fred og ro ale-- Eller hvad? Pludselig lagde han mærke til at han ikke var den eneste person til stede i skovbrynet. En anden elver sågar? Og en ganske køn en af slagsen, men det høre vel til arten. Ja, enten så har man det, eller også har man ikke, mumlede han muntert for sig selv da han bevæge sig langsomt nærmere.

"Undskyld mig?" Rømmede han sig og foldede hænderne bag ryggen. Var han tydeligvis meget betaget af de små kræ der fløj rundt om hende. Hun havde sågar en siddende på toppen af hovedet. Hvor komisk det end var, var der nu et eller andet fascinerende ved hele den lille scene.

hun vende sig om, hun var blevet lidt forskrækket, hun havde hurtigt gemt sine vinger væk, hun så på ham"åhm ja"sagde hun mindre nervøst, det var ikke så tit hun snakkede med folk, der kom ikke så mange i skoven som man skulle tro der gjorde*hvad mon han laver her, der sker jo ikke noget i skoven*tænkte hun og kiggede lidt på ham, fuglene blev bare ved hende som en eller anden slags støtte til hende.

"ville du noget særligt?"spurgte hun efter som der blev en lang tav pause imellem dem, hun viste jo ikke hvad han ville hende, hun havde aldrig set ham før i skoven.

Tenku rettede lidt på skjorten og lavede et fornemt buk, meget i kontrast til hans lidt sløsede påklædning.

"Ikke noget særligt. Intet særligt overhovedet! Bare ude og nyde det gode vejr, og stilheden. Må jeg spørge... Hvad hedder frøkenen?"

Han løftede let på det ene øjenbryn mens han stillede spørgsmålet, og sendte et bredt venligt smil. Dog måske ikke den bedste idé, taget i betragtning af hans række af sylespidse tænder. Men hvad pokker, hun boede nok her i skoven, så hun havde sikkert set værre. Han rettede sig op i fuld højde igen, og foldede endnu engang hænderne bag ryggen imens han betragtede hende fra en 4-5 meters afstand. Han ville jo nødigt skræmme hende væk.

hun kiggede lidt på ham"okay, du ligner ikke en der kommer her så tit og jeg har ikke set dig her før i skoven"sagde hun, hun så hans spidse tænder, det skræmte hende en lille smule, hun håbede ikke han ville gøre hende"Ziga, Ziga Elmaghraby"sagde hun, hun kiggede lidt på ham"hvad er dit navn?"spurgte hun, hun var ikke helt så høflig i talen som han var det, men gjorde jo nok ikke noget.

der kom nogle få dyr frem, der kom en lille ræve unge frem, hun løftede den op, det var hendes, hun passede den eftersom den var forældreløs, den puttede sig i godt hos hende, hun nussede den lidt på hovedet, den lå bare godt ved hende og hun passede den godt, den havde taget en del på efter hun havde fundet den, hun kiggede på den fremmede igen og ventede på hans svar

"Smukt navn. Selv hedder jeg Tenku, ikke synderligt spændende. Bor du her i skoven, Ziga?"

Han vandrede lidt rundt i en cirkel omkring hende, hele tiden på de 4-5 meters afstand, og stoppede til sidst ved en gammel træskub han satte sig på. Han trak benene op og satte sig i skrædder stilling. Let besværret trak han den ene støvle af, satte den ved siden af stubben, og begyndte at bakse med den anden. Tenku lod tankerne løbe lidt; Gad vide hvad ideén med alle de dyr, er. Kæledyr? Føde? Prestige?

hun fulgte ham med øjne, hun vende sig om imod ham"ja det kan man godt sige, jeg er her hele tiden"sagde hun, hun satte sig ned på jorden, ræveungen løb sin vej igen, det gjorde hende en smule utryg ved den med et løb sin vej, hun rejste sig op og gik lidt efter den, den havde gemt sig i en busk, hun prøvede at finde den"hey kom ud der fra, der er ikke noget at være bange for"sagde hun, og prøvede at få fat i den

Sortelveren grinede lidt for sig selv ved synet. Han havde nu altid haft den indflydelse på dyr, men det er vel hvad der kan ske når man lever af en kost af rent kød. Han fik endelig trukket den anden støvle af, som han placerede ved siden af den forrige.

"Hvis det stakkels kræ ikke ønsker at være her, skal den vel havde lov til at løbe. Forresten Ziga, hvor længe har du været her i... Området? Jeg syntes ikke at havde set dig på øen før?"

hun lod den så være i fred, hun vende sig imod ham"længe"sagde hun, hun kunne ikke rigtigt selv huske, men hun viste dog at det var flere 1000 år hun havde været i skoven, hun havde set den forandrede sig og at byen voksede frem og træene måtte lade livet for det, hun kiggede lidt rundt, hun fik øje på et æbletræ og klatrede op i det efter et æble, hun sad fint på en gren, hun kiggede ned på ham"vil du havde et?"spurgte hun og tog et bid af sit æble, der var meget saft i det hun havde taget, men hun smilede bare og ventede på hans svar

Han kiggede forundret på det kønne væsen der spankulerede rundt foran ham, og måtte lægge nakken bagud for at kunne følge hende op i træet. Utroligt at der stadig findes sådan nogle som hende. Jeg havde troet hele den der "trækrammer" kultur var uddød. Han fangede sig selv i at rynke let på næsen da han blev tilbudt frugten.

"Nej tak, jeg spiser ikke rigtigt æbler. Hør Ziga, jeg bliver nød til at spørge... Efter alle disse år, bliver du så aldrig træt af at luske rundt herude? Du kunne snildt få et arbejde inde i byen, og en lejlighed koster ikke det store. Jeg vil med glæde hjælpe dig i gang hvis du kunne få lyst." Ordene var venlige og afslappede. Sortelveren drejede hovedet lidt og kiggede igennem de mange flotte træer der knagede i den friske vind. "Her er smukt, bestemt. Men ønsker du ikke mere?"

hun spiste sit æble færdigt, hun hoppede ned på jorden igen"ikke rigtigt, jeg har det fint hvor jeg er"sagde hun og smilede til ham, hun kiggede lidt på ham, hun gik så hen til ræve ungen igen, hun løftede den så op til sig, hun aede den på ryggen"så så, du skal ikke være bange"sagde hun roligt som beroligede ræve ungen og den falde til ro og falde i søvn til sidst i hendes arme, hun kiggede så hen på den fremmede.

Ziga var næsten det helt modsatte af ham, hun rørte slet ikke kød på nogle som helst måde, hun spiste kun grønsager og frugter"forresten Tenku, du kommer inde fra byen gør du ikk?"spurgte hun, hun kunne ikke lide at være i byen, der var så mange ting som skræmte hende

Han smilede og rynkede lidt på panden over det lidt besynderlige spørgsmål. Det burde vel være tydeligt nok? På den anden side kan man jo ikke forlange at hun kendte forfærdeligt meget til den, taget i betragtning af at hun sikkert havde brugt det meste af sit liv her. Meget længere end Tenku havde levet.

"Jo, jo det gør jeg. Kan jeg dårligt benægte." Svarede han lidt fjoget, ikke helt sikker på hvilke ord han skulle bruge i pågældende situation. "Hvorfor spørger du?"

"jeg har aldrig været i byen, den skræmmer mig, så jeg for trækker skoven, den ændre sig aldrig så meget"sagde hun og smilede glad, hun satte sig op af et træ og så på ham, hun syntes endelig ikke han så så tosset ud, men det holde hun for sig selv, hun ture slet ikke sige det, det var nok derfor hun hele tiden var alene i skoven, sammen med dyrene, der var ikke rigtigt andre som ville være sammen med hende, ellers også var det fordi hun for det meste holde sig for selv, hun var blevet svigtet mange gange igennem sit liv, hun kunne ikke klare at blive svigtet mere

Der gik et stykke tid før at Tenku sagde noget igen. Han sad bare og kiggede lige rundt omkring. Pludselig hoppede han dog adræt op på benene igen, og begyndte at trække sine sko på igen efter at havde givet fødderne lidt frisk luft.

"Tja Ziga, det bestemmer du vel selv. Jeg syntes måske bare at det er lidt ærgerligt at du spilder dit liv og potentiale herude, når det nu kunne bruges på noget produktivt. Måske du skulle give forandring en chance?"

Han rejste sig endnu engang op i fuld højde og strakte armene over hovedet, så han næsten løftede sig selv op på tæerne. Med et veltilfreds suk stak han hænderne i lommerne, og vendte sig endnu engang om imod Ziga.

"Tror jeg vil bevæge mig tilbage imod byen og mit hjem. Kom endelig forbi, hvis du beslutter dig for at se noget andet til en forandring."

hun så ned i jorden"byen slog mine forældre ihjel"sagde hun, hun ville ikke stoppe ham i at gå tilbage til byen, den skræmte hende så det var nok den sidste gang de så hinanden ellers skulle han lede efter hende i skoven, men det var jo ikke sikkert han ville se hende igen, hun kiggede lidt op på ham, nogle af skovens dyr kom hen til hende for at trøste hende, hun havde jo ikke andre venner end dyrene, der var ikke nogle som ville være sammen med hende, hun var alt for smuk til det kunne være sandt, så der var mange som troede at hun bare levede i deres fantasi eller syntes hun var for mærkelig at være sammen med, nogle tåre begynde at løbe ned af hendes kinder, hun krøb sig helt sammen, en af skovens dyr gik hen til ham og skubbede ham tættere på hende eller prøvede på det, den ville havde at han skulle trøste hende i stedet for dem, så hun kunne se der var andre end dyrene omkring hende

"Jeg... Det er jeg ked af. Men det er naivt at tro, at byen ikke er andet end ondskab. Der..." Han stoppede sig selv i at fortsætte. Han var ikke så forfærdeligt god til følelser, men nogle måtte da fortælle hende det. Han kiggede ned i jorden og studsede lidt over hvad han skulle gøre da en af dyrene kom hen og puffede til ham. Han sprang hurtigt væk fra den dog, og begyndte så at vandre hen imod stien der førte tilbage til civilisationen.

"Du ville havde meget lettere ved at finde venner inde i byen, ved du nok." Råbte han over skulderen før han forsvandt rundt om et hjørne.

hun så op og så at han var væk, hun fik sine vinger frem igen"jeg lever åbenbart kun i folks fantasi ikke andet"sagde hun og rejste sig op"farvel Tenku for altid"sagde hun stille sig selv, hun blev med et ramt af en eller anden form for stråle, hun mærkede at hendes kræfter så småt begynde at forsvinde, en af dyrene løb efter ham og prøvede at få tilbage, der kom et skrig fra hende da strålen blev kraftigere, hun lå på jorden imens der stod en ved siden af hende og tog alle hendes kræfter og sugede langsomt livet ud af hende, hun var som en blomst som blev holdt væk fra solen, hun prøvede da at gøre modstand og dyrene prøvede at hjælpe hende, men det var ikke rigtigt til nogle nytte