en ny dag?-Altair

Tid: sen eftermiddag
Vejr: helt fint
Omkring: ikke rigtigt nogle
Påklædning: en flot orange kjole, ingen sko(se Avatar)
Sted: Skoven


Ziga gik bare rundt i skoven som hun altid gjorde, nogle gange gik hun hen til kanten af skoven, hvor hun kunne se byen, men hun ture ikke gå der hen, byen skræmte hende voldsomt meget, hun gik hurtigt ind i skoven igen, hun havde sine vinger fremme, en lille ræve unge kom løbende hen til hende, hun tog den op til sig, hun gik hen til en lille skjult hytte i skoven, hun gik indenfor, hun havde nogle ting inde fra byen af, men det var nogle hendes forældre havde taget med inden de blev slået ihjel, det var den gang hun var lille, hun fandt en sutteflaske frem og noget mælk, hun hælde lidt mælk i sutteflasken og gav det til den lille ræve unge, hun gik udenfor og satte sig i græsset imens den lille ræve unge lappede mælken i sig, hun smilede bare

En klar fløjten lød i skoven hvor en ung, høj og veltrænet mand gående mens han fløjte en lille melodi han har haft på hjernen i noget tid, heldigvis var det ikke en sang han hadet, men derimod en han synes var okay. Han tænkte ikke så meget på hva' han skulle lave da han bare ville gå en tur i skoven og være lidt væk fra storbyen som godt kunne stige ham til hovedet.
Efter et par timers gå gang, stoppede han op ved en lille sø og satte sig op af et træ som stod ret tæt på breden af søen, det var ikke nogen stor sø, bare en mindre en.
Altair lukkede sine øjne og holdte op med at fløjte så han kunne lytte til skovens stilhed og ro, hvilket os var noget han var kommet efter.

Ræve ungen hoppede frem hende da den var færdig, hun satte flasken indenfor igen, hun fulgte så med den lille den unge, men nede ved søen kom den til at løbe ind i en som sad der, hun var hurtigt der henne, hun tog hurtigt ungen op til sig"Undskyld"sagde hun hurtigt, hun havde gemt sine vinger væk hurtigt, ungen lagede sig i hendes arme, den slog en lille bøvs som en baby ville det og falde så i søvn, hun nussede den lidt på hovedet, hun var på vej væk med ræve ungen, hun ville ikke havde den lavet om til en pels lige som dens forældre var blevet

Manden åbnede det ene øje og rejste sig op med den ene hånd på knæet for at støtte sig til, han så hen mod pigen og hævede det ene øjnbryn, "er der noget galt med din unge?" Spurgte han elveren.. eller engel, han kunne ikke helt finde ud af det, for hun havde både duften fra en elver, men os duften af en engel.
Hun havde en slags sukkersød duft, jah den unge mand vidste godt hva' hun var, da hende duft afsløret hende, det var en fordel han havde som varulv, hvilket han også brugte rigtig meget når han støtte på en anden race eller bare i det hele taget, alle han møder på sin vej, han har dog lært at styre den helt nu.

hun vende sig om mod ham"nej, han er bare træt og han vil gerne hjem og sove"sagde hun, hun stolede aldrig fremmede folk, det havde hun efterhånden lært i de mange mange år hun havde levet. Ungen lavede nogle små lyde som hun godt forstod, den havde sagt løgner til hende, hun tog den i nakkeskindet"så kan du sove sådan"sagde hun, men ungen hang bare der og så sur ud, hun tog den så op på armen igen"kan du så snakke pænt"sagde hun og lød måske lidt som en mor, men det var hun jo også for den, da den jo var forældreløs, hun kiggede så hen på den fremmede igen, hun viste jo ikke om han var venlig eller ej

Han hævet øjnbrynet lidt da hun begyndte at.. at snakke til den??
Det er åbenbart noget elvere ka' med dyr, han var slet ikke inde i alt det der elver halløj, Altair kunne nu alligevel ikke lagde vær med at få et lille smil frem på sine læber over den måde hun snakkede til den lille unge, "jamen hyggeligt at møde dig" sagde han og satte sig ned igen, op mod træet mens han kiggede ud mod den lille sø, han ville ikke forstyrre elver eller engel.. hva' hun nu var, med det hun var igang med.
Skovens farve på lige dettet tidspunkt var ret smuk nu da han lagde mærke til det, vinden tog i træernes trætroppe og budske, det var en dejlig behagelig blæst som ikke var særlig kræftig.

hun kiggede hen på ham"jeg håber ikke at du er kommet for at jage dyrene her i skoven"sagde hun, ungen hoppede ned på jorden og luntede hen til den fremmede mand og snusede lidt til ham. Den kom til at nyse og falde nede og sidde ved siden af ham. Ziga gik lidt derhen, ungen så ikke ud til at være bange for ham, så skulle hun nok heller ikke være det, der begynde at komme flere dyr frem fra skoven af en eller anden grund, hun så først nu at de var ved søen, det var jo her dyrene fik noget at drikke, hun havde ikke lagt mærke til hvor hun var henne før nu

Han ignorerede først hendes kommentar og kunne høre at en del ting nærmede sig vand hulet, eller det var ikke ting, men.. men dyr?! Altair åbnede øjne og fik et chok da en mindre hjort var mindre end nogle få meter fra ham, hvilket fik skræmt dyrende væk lige så hurtigt som de var kommet frem.
Altair kiggede hen på "el-gel" kaldte han hende lidt for sjov, da hun var begge ting, "ikke som menneske" fortalte han og kiggede rundt mens han prøvede at få sit åndedræt ned igen på et normalt tempo, han må virkelig ha' været væk, for den hjort gav ham et pænt chok som han ikke bryder sig om.

hun så på ham og begynde at grine lidt da hun så han fik et chok af en lille hjort"undskyld det var ikke pænt af mig at grine, men det er bare man er alene her ude i skoven, men kun dyrene som selvskab, ja man bliver en smule ensom i det"sagde hun, hun kiggede på ham"når så du er ikke et menneske okay og du har fundet ud af hvilken race jeg er okay, så er der jo ikke nogle grund til at gemmen dem her mere"sagde hun så og fik sine vinger frem igen, de var ikke så store igen, men fine var de da og sjældne var de også, det var derfor hun holde dem skjult for det meste når der var fremmede i nærheden, men eftersom han ikke var noget menneske, var hun en lille smule tryggere ved det, eller var det bare hende, hun håbede ikke at han bare ville gå lige som alle de andre

"Hvorfor er du så nervøs for fremmet?" Spurgte han hende uden at kigge op på hende, da han havde lukket sine øjne, han begyndte at slappe af igen, det var ret godt at han kunne kontrollere sit indre bæst, for ellers var elveren og alt omkring hende på den, ret meget endda, for så viste han sit rigtige jeg, hvilket var hvad han har trænet sig hele sit liv næsten for at holde inde, han var efterhånden også blevet så god til at holde den inde, hvor før i tiden, der forvandlede han sig hvis han blev bare det mindste sur, så meget magt havde bæstet før i tiden..

"jeg har boet i skoven hele mit liv, mennesker prøver at tage mine vinger...hmmmm er der mere, ja folk prøver at slå dyrene i skoven ihjel og det kan jeg ikke lide"sagde hun, hun tænkte sig en lille smule for at finde ud af om der var mere, men det var der ikke, ræve ungen hoppede op i hendes skød"den lille fyr her har ikke nogle forældre nogle jægere slog dem ihjel, så jeg har passet ham siden"sagde hun og smilede til den, den hoppede så ned igen og gik hen til ham og snusede en lille til ham, men gik så op i hans skød og lagede sig til at sove der

Altair blev overraset over han ræve ungen hoppede op på hans skød, han tog den under dens forben og løftet den op i luften, "jeg tror ikke du har lyst til at lægge hos mig" fortalte han den som om den kunne forstå ham, han satte den ned på gæset igen så den kunne gå hen til elver-pigen.
"Nåh.. hvem er hvad??" Spurgte han så og så hen mod hende, "hvem er englen og hvem er elveren af dine forældre er hva'?" Spurgte han og fik et lille smil frem på mundvigen da hendes døft havde en meget anerledes duft da hun ikke var fuldblods elver eller engel.