Jeg har nyheder til dig -Xander-

Dato: 24 okt.
Tid: 19:30
Sted: Ved Xander.
Vejr: Kølligt, men tørt, en smule vind.


Valencia var på vej ned af trapperne i Xanders opgang, hun var kommet for at fortælle ham en stor nyhed, Men han var ikke hjemme, så hun valgte at komme igen i morgen eller senere i aften. Hun havde længe gået og tænkt over det de havde sammen, men havde været ret skeptisk, men da hun havde fundet ud af at hun var gravid med hans barn. Var hun begyndt at synes ret godt om tanken med ham, han var jo ret dejlig og så jo også godt ud? Hun havde jo altid drømt om børn og ville højest sandsynligt ikke bryde sig om tanken om Abort. Hun fandt sin mobil frem og kiggede på klokken, undrede sig over hvad han lavede nu? han plejede da ikke være på arbejde på den her tid. Hun lynede sin sorte frakke op da hun kom udenfor igen. Hun fortsatte ned ad gaden ned mod byen. Hun ville vente lidt nede i byen også tjekke om han var hjemme lidt senere. Hun var ret opsat på at nu skulle hun være mor og han skulle være faren. Det blev forhåbligt ikke et problem.

Valencia gik ned forbi en lille hyggelig restaurant, hun stoppede lidt og overvejede at tage sig en kop kaffe, lige indtil hun fik øje på Xander og først blev glad, men da tjeneren forsvandt og en lille yndig tøs kom til syne. Hun stod kort, stivnet i vrede. Hun knugede sine hænder og betragtede dem kort. Før hun farede ind på restauranten. Hun gik målrettet hen til deres bord, væltede i en håndbevægelse noget kaffe der stod på bordet så det væltede ned på gulvet og smadret og sprøjtede kaffe ud over dem begge "Hvad bilder du dig ind!?" vrissede hun så og det lynede fra hendes krystal blå øjne, der var ingen tvivl, hun var virkeligt virkeligt vred "Hvordan kan du tillade dig at flirte rundt med andre tøser?!" sagde hun endnu højere end før, folk rundt omkring virkede tydeligvis skræmt af hende, da hun udstrålede vrede og magt, som mennesker tydeligt ville blive påvirket af, det var nok også en af grundende til at folk ikke sagde noget eller standesede hende, de var for bange.

Valencia skubbede til ham i alt sin frustration, der skulle langt mere til at få hende til at falde til ro lige nu "Jeg er gravid din idiot! Med dit barn!" råbte hun så og væltede stolen han havde siddet på "Hvordan kunne du bare tro at jeg ikke ville have noget med dig!?" råbte hun så med en smule gråd i stemmen den her gang "Argh!" råbte hun så frustreret og tog sig kort til hovedet "Jeg er færdig med dig!" råbte hun så med grådig stemme og gik ud af restauranten. Hun gik ned af gaden, uden egentlig at vide hvorhen, hun havde fået tåre ned af kinderne, men tørrede dem desperat væk med sit ærme, hun ville ikke græde, det lignede hende ikke at græde og hun skulle i hvert fald ikke gøre det på grund af ham! Hun havde aller mest haft lyst til at slå løs på ham, men havde heldighvis valgt at skynde sig ud af restaurenten inden det blev for voldigt, hun havde jo langt større kræfter end et almendenligt væsen, så Xander ville nok godt kunne komme grufuldt afsted.

Valencia ignorerede hans kalden på hende, hun skulle under ingen omstændigheder snakke med ham overhovedet, det ville helt bestemt ikke ende godt! Selvom det måske havde været forkert af hende ikke at skrive eller ringe siden sidst de havde mødtes, men lige nu kunne hun ikke se sin egen fejl der og var alt for tosset til at tænke på det. Xander var en idiot at gå ud med andre piger, uden at vide noget også var hun gravid! Hun tog hænderne for ørene imens hun gik for ikke at standes af at han kaldte på hende, hun ville ikke bukke under for det. Hun frossede dog med et, som blev hun til is. Hun stod stille, heldigt for Xander var der ikke mange på gaden lige nu, men der var trodsalt nogen, de virkede bare ikke særligt opmærksomme dog.

Valencia stoppede op i det hun ikke længere var frosset fast, fordi han tog fat i hende. Hun kneb øjnene i og så ned også væltede tårende frem og gled ned af hendes lysekinder. Hun stod dog stille og lyttede ".. Kondomet sprang .. husker du ikke" sagde hun så lavt med grådig stemme, men tog en dyb indånding for at holde sig selv i ro, alle hormonerne væltede rundt i kroppen på hende og det var svært at holde hendes frustrationer inde "hvad er der at snakke om? .. " mumlede hun så og så ned på hans arme om hende. Hun bed tænderne hård sammen og så ned på sin mave, her var der ved at blive skabt et liv, et væsen. Hun havde lige fået tårende til at stoppe igen, da de bare væltede frem igen ved tanken om at hun var gravid, hun var endeligt gravid også fuckede han det hele op, det var jo ikke det hun havde drømt om!

Valencia sukkede stille og begyndte forsigtigt at slappe lidt af igen, hun lagde hænderne på hans "Jeg .. det er også min fejl .. jeg har ikke skrevet meget på det sidste og sådan .. men .. " hun stoppede sig selv " .. jeg fandt ud af at jeg var gravid for tre uger siden" sagde hun så og burde nok havde fortalt det før, men hun havde tænkt alt for meget over det og havde jo taget beslutningen at finde sammen med ham og stifte familie "Jeg var kommet for at fortælle dig det .. " mumlede hun så ".. kan .. vi ikke godt gå hjem til dig og snakke om det" sagde hun så stille og følte sig lidt dum at stå midt på gaden, hvor folk gik forbi.

Valencia fulgte med ham, i tavshed, der væltede en masse tanker rundt inde i hovedet på hende. Hun satte sig ind i bilen da han omsider fandt den og åbnede døren for hende. Hun satte sig tilrette og tog uden grund sele på. Hun tørte sine kinder i det han lukkede døren og gik hen ved den anden bildør for at sætte sig i føresædet. Hendes før pæne make up, sad mere eller mindre ikke så kønt på hende længere. Hun havde en løs trøje på, men hun kunne godt selv se en forandring, hendes mave var en smule mere rund end normal, men hun lignede mere en der havde taget en smule på end en der var gravid. Hun havde ikke følt sig så frustreret længe og det virkede helt unormalt, hun følte sig næsten menneskelig igen, hun havde haft kvalme og svimlen den sidste måned, men havde slet ikke følt noget i de to første måneder, hvilket havde været det mærkelige.

Valencia klikkede selen op og trådte ud af bilen da han åbnede. Hun sukkede svagt og lukkede selv døren. Hun lagde hænderne på hans bryst "Du behøver ikke alt det der .. " sagde hun så stille " .. bare.. hver som du plejer" sagde hun så og smilede halv hjertet og træt. Hun gik så hen til lejligheds blokken og gik ind. Hun gik ind og trykkede på elevatoren. Hun stod og ventede, dels på ham og på elevatoren. Hun vidste ikke helt om hun skulle tilgive ham, et eller andet sted ville hun gerne, for sket var sket, problemet var bare om han ville gøre det igen. Hun havde bare ikke fornemmelsen af at han ville gøre det, han virkede jo ikke som en person der var utro og de havde jo ikke været i et fast forhold. Hun grublede så meget at hun slet ikke lagde mærke til at elevatoren var kommet før den var ved at lukke i igen. Hun trykkede hurtigt på knappen sådan at døren gik op igen, hun gik ind.

Valencia sukkede dybt og hadet at Xander havde fået skovlen under hende, det var dog også irriterende! Hvorfor skulle hun også blive gravid! Hun kendte jo knap nok manden! Hun lænte sig ind imod ham og trykkede på knappen op bag sig. Hun blev stående helt tæt på ham "Jeg beholder barnet .. du bestemmer selv om du vil være far for det eller om du forsvinder og ikke kommer tilbage" sagde hun så og ville endten have et forhold med ham eller bare glemme ham helt, hun kunne sagtens passe et barn alene, hun behøvede ikke en mand til det. Desuden blev det let for hende at få ham ud af sit liv, hun skulle bare slette den del af hans hukommelse, sådan at han aldrig havde mødt hende og aldrig fandt ud af de med barnet. Valencia regnede ikke med at finde kærligheden og hvem vidste om ikke de to kunne .. tjae .. for et forhold, måske endda blive forelskede i hinanden? Det lød tosset, men det var jo trodsalt lettere at have et barn når der var en ekstra til at psse det.