Hej med dig(Arane-privat)

S-stranden
T-14.00
O-sådan set lidt tomt her
P-badeshorts og klipklapper og et håndklæde over nakken.
V-sol


Laroy havde hørt om der skulle være en strand hvor der var mange som tog hen når de ville slappe af men han syns ikke han kunne finde den sådan rigtig lige nu så han gik lidt for sig selv og ledte efter den men da han så fik øje på den så den da ikke særlig befolket ud mere ubefolket da der ikke var nogen ude ved den andet end ham selv og sådan det var ikke sjovt at være der så.
Han kiggede rundt og gav sig stille og roligt til at gå hen af vandets kant for at se om han stødte ind i nogen som var der for det kunne man jo aldrig være sikker på da stranden så stor ud og sådan noget.
Han kiggede lidt ud på vandet og syns det var flot da det bølgede lidt i det og solen skinnede på det og sådan nogen ting og det kunne han godt bruge flere timer på at stå og se på det.

//Det er ikke for at virke stødende på nogen måde, men er du venlig og sætte nogle kommaer, eller flere punktummer? Det er svært at læse uden.//

Arane kom gående ned at vandets bred. Hendes fødder var kølet ned af havets brusende vand, men hun var ellers varm, af solens kildende stråler. Der var næsten ingen folk på stranden. Det var sådan nogle dage hun elskede, hvor solen stod smukt på en skyfri himmel, og hun havde tid til at tænke sig om. Og smile. Det var egentlig underligt, man skulle tro, at hun fik tænkt nok som gadebarn, at hun ofte havde tid alene med sine egne tanker, men egentlig synes hun, at hun for tiden næsten ikke havde tid til at tænke på andet, end hvad der var nødvendigt for overlevelse. Hvis ikke hun havde tænkt på det, var det fordi hun var stødt på en spændende person. Arane så sig lidt omkring. Der så ikke ud til at være nogle mennesker. Hendes smil blev endnu bredere. Hun smed sin hvide, flænsede kjole og hoppede ud i vandet i intet andet end sine sorte trusser. Da hun var trasket længere ud, hvor vandet nåede hende til navlen, sprang hun i med hovedet først. Det virkede så befriende! Vandet mod hendes tørre, krusede hår og mod hendes lune hud.. Det var bare herligt. Hun blev ved med at svømme længere ud, indtil vandet nåede hende til barmen. Hun kiggede ind mod bredden. Dér så hun en mand stå og kigge ud mod vandet. Pludselig gik det op for hende, at hun var topløs. Den tanke slap hun hurtigt igen. Det var jo bare hud. Hvem havde ikke set et par bryster før?