Koldt vand! Walentine

Tid: sen eftermiddag.
Sted: Den øde del af stranden
Vejr: overskyet men helt vindstille, lunt, når man er i efteråret.
Omgivelser: Klippe.

Segovax var taget ud til stranden, ud til den øde del af den for at mindes lidt af sin barndom med hans far der havde de brugt meget tid ved havet eller søer i bjergene, så det her sted mindede ham meget om det det var en dejlig fantastisk følelse at opleve det igen. Han stod sådan lidt i klipperne bare og så ud på vandet han vidste ikke helt hvorfor han havde valgt at tage her ud, alen hvorfor han ikke havde taget Ziga med her ud men det havde han valgt at lade være med. Han satte sig ned og kom til at tænke på om man ikke lige skulle tage sig en dukkert, han havde tænkt på det hjemme fra så han havde taget badetøj på, men han var ikke sikker på at det var nogen god ide når man nu tænkte over det. Han tænkte længe over det mens han sad og legede med et enkelt græsstrå og besluttede sig så for at gøre det. Han smed tøjet og løb ud mod vandet, men han havde dog stadig badebukser på, det var en rimelig lun aften specielt for ham. Det skulle være meget koldt før han syntes det var koldt. Han dykkede ned i vandet og plaskede så rundt, han nød det virkeligt det var en fantastisk følelse med vandet mod hans hud, det var for langt tid siden han havde gjort det sidst. Han gik ud af vandet og satte sig på i klippe og tænkte lidt på
hvordan hans liv havde været men ellers sad han der bare for at tøre lidt.

På: se ava

Walentine kom ned til stranden, hun hørte et eller andet i vandet, hun gik så hen imod lyden, hun kom til et sted med en masse klipper, selvom det var efterår var der nok mange der ville sige hendes påklædning var alt for koldt, men hun havde det fint selvom hun kun var et menneske, hun havde lært det helt fra lille af, at man godt kunne gå i sådan noget tøj indtil den første sne valgte at falde og det havde hun jo så gjort hele sit liv, hun gik lidt rundt på klipperne, så det var endeligt lidt farligt det hun havde gang i, men hun skulle nok lære af sine fejl, det havde hun gjort før, hun så en lidt længere fremme"øhm hej"sagde hun forsigtigt, hun blev bare det klippe hun var kommet til, hun skulle helst ikke falde ned og komme til skade

Han rejste sig op da han hørte noget komme nærmere han vendte sig om mod lyden, og så en ung kvinde der ikke ville være meget mere end de 18-20 år. Han vidste ikke helt hvem det var eller hvad hun lavede her men han havde ikke noget imod det.
"Hej"
Han svarede hende kort han vidste ikke lige hvordan han ellers skulle svare på hendes spørgsmål det var jo lidt mærkeligt, bare sådan at gå oh hilse på fremmede folk det var ikke lige noget han selv gjorde normalt så han stod bare der på klippen. Han kiggede bare på hende med hans grå tomme øjne der stort set aldrig var nogen følelser i men han havde nu stadig tænkt sig at spørge hvad hun lavede her selvom han ikke var typen der normalt snakkede med fremmede.
"hvad laver du her?"