stop smiling jackass, just get me out of here already!

Castle var ved at kvæles, dåseluft, intet andet en mose mad, en times kontalt med Pro eller Camille om dagen, og han havde ikke set skyggen af sin mobil, den havde Camille sikkert taget, og med god grund, for hvis han havde den, ville han ringe til alle hans kontakter, og få en eller anden til at køre en lastbil ind gennem hoved døren, okay måske ikke helt endnu, men om mindre end et par dage, ville han nok ikke have problemer med det. han sad på hans værelse, og kigget ud i luften som en død fisk, hans øje var skiftet ud med et af glass, og udover det lignet hans ansigt generalt noget fra saw 3.

Tristan fløjtede muntert og næsten hoppede igennem hospitals gangene. Han var glad. Opløftet kunne man sige, men det havde måske noget at gøre med at han lige havde været inde og sige hej til Camille på skadetstue afdelingen. Bare for at sige tak for sidst... Eller han havde faktisk slet ikke set hende for hun havde ikke været der, men han havde efterladt den bukette med blomster han havde haft med... Hvide liljer... Så ville hun nok vide hvem det havde været fra.
Han var på vej imod udgangen nu. Ikke mere hospital til ham. Eller det var det han tænkte. Lige indtil han fangede navnet der stod på en værelsesdør. "Sebastian Castle..." Gentog han og stoppede op. Var Castle her? Han havde godt hørt at han var kommet til skade... Måske skulle han lige tjekke på ham.
Han åbnede langsomt døren og stak hovedet ind med et smørret smil. Castle ville nok genkende ham med det samme håret kom til syne. Han smilede stadig flabet idet han fortsatte ind i rummet.

*Fjern smilet din misfarvet pinokjokugle*
Castle havde godt nok lyst til at lege sving om med Tristaen bare efter det selvglade smil, han burde virkelig få syet sine læber sammmen med nål og tråd

Tristan smilede stadig da han med lange tålmodige skridt bevægede sig imod Castles hospitaklsseng.
"Ahhh hvad har vi her? " Sagde han og måtte bide sig i læben for ikke at grine. Okay, dte var lidt ondt at grine af en skadet mand, men hey, han havde ikke de store smerter også måtte man gerne lave lidt sjov.

"Seriøst?, troet jeg var den med dårligt syn...eller er du bare altid så dum?" Castle sukkede tydeligt, og forsatte "Kan du ikke efterlade smilet udenfor?.. men det er skam dejligt nok at se dig...selvom jeg nu også tror du har ødelagt min andet øje"

Tristan kiggede lidt skuffet på Castle. "Seriously dude, don't force me to hit a guy who's down... "Svarede han og grinede stor og med en hånd i siden. "Hvad har du nu lavet din klump?"

"Ville du tror mig, hvis jeg sagde min burger med ekstre bacon gjore det?.."
castle rettet sig lidt på plads, og forsatte "Jeg er skam glad for besøg, men det er meget uventet at se dig..ikke dårligt, bare intersant.. Men hvis du kan gøre mig en tjente ville det være fedt"

"Når det nu er dig så ville jeg tror det" Drillede han og folede armene over kors. Det var godt at vide at Castle ikke ville kunne røre ham om han så prøvede.
"Hvis det er et skride så glem det...Jeg nyder øjeblikket... Hvad er din tjeneste?" Fortsatte han og tog et par skridt tættere på sengen.

"Jeg skal bruge nogen info om en dæmon... navnet er vist Alister.. jeg vil gerne give ham et tak for min lille ferie her, når jeg kommer tilbage til arbejdet.."

"Alister? Jeg har hørt om ham... Og jo, vi har nogle ... interne filer omkring ham." Svarede han flabet og smilede stadig, nu ikke så forfærdeligt meget, men stadig meget.
"Men tænk at nogen fik dig ned med nakken så let ... " Han fnøs og gik hastigt videre.
"Hvordan er det så? At ligge og rådne op her?"

"Jaja.. bare find ham din abe..." castle ladge sig godt til rette i sengen, og svaret.
"Jeg spiser mose mad tristan, jeg kan ikke tale uden smerter, faktisk må jeg slet ikke tale for lægerne, jeg skal have hjælp ved at blive skubbet rundt i en latterlig stol, jeg kan ikke have sex de næste måneder, og skal sjovt nok være her i den tid.. jeg hader det, mose mad, og dåse luft"

Tristan grinede og bevægede sig rundt i lokalet imens han pillede ved alt hvad der kunne pilles ved, bare for at provokere Castle.
"Hov hov, snak pænt til din overordnede" Drillede han og hørte på hvad han sagde. Han selv havde aldrig overlevet at være så længe på hospitalet. Sex'en kunne han klare sig uden, det var ikke noget han gik så meget op i alligevel, men at skulle holde mund og spise mos... nej tak.
Han stilte sig for enden af sengen og betragtede rullestolen ved siden af sengen.
"Måske skulle du ud at luftes ? ... Ude i den rigtige luft..." Afsluttede han - velvidende at det var imod reglerne og at Camille ville slå ham ihjel for det hvis hun fandt ud af det.