[Past Arc] A night in Paris - Wicked ~ Private.

Tid: Klokken er omkring 23. Det er d. 2 juli, 1996. Sted: Champs Elysees, Frankrig, Europa. Vejr: Vejret er varmt, da det er sommer. Omgivelser: Mennesker - massere af mennesker. Det var en sen aften. Året var 1996. Elskende par bevægede sig ned af Champs Elysees gader, hvor blændende lys tårnede sig højt og helligt over dem.

De fleste bevægede sig bort fra Eiffeltårnet, men få bevægede sig derimod. Der var blandt andet en sorthåret kvinde, der havde slået armene om sin elsker, en midaldrende herre, med vigende hårgrænse. Som sagt, Paris var kærlighedens by, og det var forfærdeligt at tage af sted alene. Men hvad hvis man var en blodhungrende dæmon, der manglede... noget? Hvad hvis man stod på Champs Elysees, for at vise sine dansekunster, for at lokke en ung herre med hjem, så man kunne få et velsmagende festmåltid? Hvad hvis der rent faktisk fandtes sådanne væsner?

Det gør der faktisk.

Og hun var en af dem. Nevena. Håret hang rødt, langt og bølgende ned af hendes ryg. Læberne stemte næsten overens med håret, de var blot meget kraftigere og mørkere i farven. Hun havde en sort sommerkjole på med svage antydninger af glimmer i, samt et par højhælede sandaler. Hun havde en bowlerhat på hovedet og et par stramme nylonstrømper til at beskytte hendes ben. Eiffeltårnets blændende lys kastede sig ned mod jorden i en desperat bøn om kærlighed - en bøn hun fandt sig selv i. Kort kiggede hun sig over skulderen, i håb om at finde nogen der så interessant ud... Og der var han!

En berusende duft af dæmon, spredte sig fra den høje, velformede mand, selvom han tydeligt var et menneske. Den tiltrækkende duft syntes at komme fra kontakt med en anden af Nevenas egen art.

Det var ikke underligt, for manden var høj, muskuløs, med hofter der virkede smalle i forhold til hans overkrop. Det korte, brune hår var omhyggeligt arrangeret og tøjet skreg om penge og et afslappet forhold til designer-mode. En sort tank-top, under en åbenstående hvid skjorte og et par stramtsiddende art-faded jeans. På trods af mørket, var øjnene skjult bag et par hugo boss-solbriller. Manden så sig omkring og betragtede de forskellige par - hovedsagligt kvinderne, på trods af deres partnere - indtil hans blik faldt på Nevena. Han tiltede hovedet let, så solbrillerne gled en tand ned på den lige næse, og betragtede hende indgående henover kanten af glasset. Ethvert andet sted, ville et sådan blik have fået ham spærret inde for chikane. I Paris løftede det knap et øjenbryn ved de få, der lagde mærke til ham.

Med et udtryk der afslørede, at han vidste præcist hvor godt han så ud, trådte han nærmere og standsede ved siden af hende.

"Excusez-moi, mais.. Voulez vous parler, ou bien dois-je continuer à vous reluquer de lá oú je suis?"

De fulde læber spredte sig i et vindende model-smil, der tydeligt normalt smeltede kvindehjerter.

Nevena vendte sig helt om. Hun lagde kort mærke til den hurtige bevægelse, da brillerne gled ned af den lige næseryg. Hun smilede kortvarigt til ham, indtil hun mærkede intensiteten i hans blik. Så løftede hun det ene øjenbryn men uden at det så hverken afvisende eller irriteret ud. Nærmest spørgende.

Selvtilliden skinnede som et spejl, da han trådte tættere på og standsede ved siden af hende. Hun drejede sig igen så hun stod med fronten mod ham. Hendes smil falmede lidt, da hun hørte den charmerende stemme prelle ud på fransk. Et af de sprog hun aldrig havde lært… Dog forstod hun Excusez-moi.

"I'm sorry…" grinede hun nervøst. "But I don't speak french."

Hun lod blikket æde ham. Hendes øjne hvilede tungt på hans læber. Hans duft hang tydeligt i luften. En blanding af dæmon og en sexet eu de cologne, der miksede sig sammen til en herlig lugt. Dog havde han ikke snakket engelsk til hende, så hun turde ikke træde tættere på ham og lade duften indprente sig i sit hoved. Hvad hvis han slet ikke talte engelsk? Ville en tilnærmelse så ikke virke underlig?