handle ind tid (Percia)

Tid: formiddag
Sted: byen
Omgivelser: en masse mennesker, der på den lille gågade som hun har fundet. De slæber alle på poser med varer.
Vejr udenfor: Kølligt solen skinner og da er en smule skyer.

Beth skulle købe ind, hun forlod næsten aldrig skoven, med mindre det var fordi hun manglede varer. Hun sukkede svagt hun fik øje på en lille gågade som fyldt til bristepunket med folk, det var det hun hadede ved byer de føltes altid somom den var ved briste af alle disse mennesker som levede i dem. Det eneste de kunne finde ud af var at ødelægge naturen. Hun trak hætten godt omkring ørene, hun ville nødig starte en katastrofe ved at hætten skulle falde af. Hun stod lidt kiggede på denne overfyldte gade , hun skulle have mod inden turdte gå der ind, hun havde aldrig noget med menneskene at gøre og derfor prøvede hun gøre sig lille som mullligt.
Hun smilede svagt vejret var godt til indkøb og det hjalp på hendes humør, hun begyndte gå fremad intet kunne ødelægge dette hun skulle klar det også selvom hun havde berrørelse angst, men modet dalede en smule idet en kvinde sidst 40 skubbede til så faldte på knæ, hun kunne mærke hvordan fygten steg i hende, hun hadede når folk rørte ved hende, uden at havde fået lov. Hun lukkede øjene og måtte forsætte ligemeget hvad hun skulle handle ind. Hun bed sig svagt læben rejste sig op igen. Hun begyndte gå imens bed tænderne hårdt sammen imens hun koncenteret forsøgte at udvige de skubbende mængder.

Percia stod for første gang i La Sunisha, der var vel meget spændene?
Hun stod dog i sine slidte cowboy jeans, sin halvt opflående trøje, den slags tøj var jo på mode, og altså man må jo følge ungdommens mode, for ikke at se ældre ude?
Menneske strømmen var stor og forvirrende, alle mennesker så ud til at trænge til en pause, men som om de ville leve op til deres behov? Næ nej folk vælger heller den stressende vej, istedet for at tage den lettere vej igennem livet.
Percia stod og betragtede solens stråler, det var fandme en evighed siden hun sidst selv havde set solen.
Sidste gang hun så solen var ca. For en uge, til to uger siden, og altså hun laver ikke andet end at være ude.
Hun trak svagt på skuldrene, og begyndte svagt at følge menneske strømmen, men hun blev ikke opslugt af deres hastighed.
I det hun så længere ned af gaden var der en pige der faldt, eller det så i hvert fald sådan ud fra hendes synsvinkel af.
Men det blev tydligere da hun kom tættere på, en ældre dame væltede hende, uden så meget som at hjælpe hende op eller sige undskyld.
Ihh hvor hun dog hadede den slags opførsel.

Hun kom tættere og tættere på pigen, måske skulle hun hjælpe hende op?
Men altså hun havde aldrig været den imødekommende type, så hvad skulle det nytte?
Men alligevel elskede hun at møde nye mennesker, det var så hyggeligt.
Så hun gik hen, helt tæt på pigen, men hun var kommet op på benene, og lignede ikke en der havde brug for hjælp til noget, så hun kunne vel bare hilse af ren venlighed?
Hun stod bag pigen, skulle hun prikke hende på skulderen, eller bare snakke?
Hmm. hun tænkte sig lidt om og gav pigen et svagt prik på skulderen, men prikket var så strækt at det ville være så hun kunne mærke det.

" Hej ? " Sagde hun med en tøvende klang, men stemmen var så tydelig at hun ikke kunne undgå at høre hende.

Bethany spærrede øjnene op idet hun mærkede nogen som prikkede hende på skulderen, hun anede ikke hvordan hun skulle reagere og trådte en smule til siden så vedkommende kunne komme forbi, men idet hun trådte til siden gik hun ind i en mand som brummede vredt. Bethany åbende sine øjne endnu mere idet hun vendte sig om imod manden som ikke rigtigt ville kunne se hendes øjnene fordi hætten var trukket så langt ned om hendes ikke helt almindelige øre.
Manden vrissede af hende og begyndte så at gå igen. Hun vendte sig om imod en pigestemme som sagde hej til hende. Hun kneb øjene smule sammen og fik så øje på pigen som havde talt til hende. Pigen virkede ikke slem, måske havde pigen virkelig villet hjælpe hende og havde derfor prikket hende på skulderen for spørge om hun var okay. Hun ventede i et stykke tid på noget mere, men der kom ikke mere. Hun smilede bredt og afslørede et sæt flotte tænder " hej" mumlede hun og sank en klump idet en igen skubbede til hende. Hun følte sig virkelig vejen og dårlig af alle de berørninger fra folk som virkelig havde travlt, et svagt suk slap hendes læber idet hun begyndte siksakke på stedet så hun undgik alle de berørninger.

Bethany havde altid haft berørelseangst, men hun kunnne ikke rigtigt huske hvorfor eller hvrornår det startede. Hun virkede måske mærkelig, men for hende var det ikke mærkelig. For hende betød det næsten død.

Hun slog ryggen i væggen på det nærmeste hus hun havde kunne finde og hatten faldte en smule og man kunne se hendes øjne, da var frygt i hendes øjne, men hun slap ikke sit blik fra pigen. Hun sank en klump vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle komme ud af denne knibe, men så kom hun i tanke om sit mål og det meste af frygten forsvandt og blev erstattet af beslutsomt blik " jeg skal handle" mumlede hun og tog skridt væk fra væggen.