Tranquility [Til familien]

Tid: 18:57
Dag: Søndag d. 15 januar 2012
Sted: Wickeds enorme mansion i skoven
Vejr: For en gangs skyld stjerneklart, så koldt, men næsten ingen vind
Omgivelser: Skoven - privatejet. Skovsø - privatejet.
Procellas look: Bedhair and fashion
Tøj: En hvid blonde stropbluse, og et par mørke lavtaljede jeans

Huset: Indgang - bagside - opholdsstuen de bliver vist ind i

Døren blev åbnet og Porcelain så ud på gæsterne. Kvinden havde det sædvanlige let glasserede udtryk i øjnene da hun med et udtryksløst ansigt trådte til side. De sorte stiletter klakkede mod gulvet da hun ledte Azuriel og Narcissa gennem det enorme hus. Porcelain bankede let på og åbnede den enorme dør ind til opholdsstuen.

Procella så forvirret op, som forstod hun ikke hvad dæmonen og halvenglen lavede dér i hendes hjem. Så gled skyldfølelsen hen over hendes ansigt. Hun forsøgte at glatte håret en smule og gik hurtigt paret i møde.

"Shit...I forgot everything about the time. Im so sorry. The girls just fell alseep"

Hun holdt sigende en finger mod læberne og smilet hun sendte de to i døråbningen var træt, stolt og beskyttende på samme tid, da hun så bagud over skulderen, på de 4 senge der var stillet op i opholdsstuen.

"Im still kinda...adjusting...it all happened so fast..."

Fortsatte hun, halvt undskyldende, halvt defensivt. Fletcher havde tydeligvis haft en del at gøre med hendes påklædning siden det ikke var et jogginsæt. Et par perlemorshvide pumps der ville have gået fantastisk med toppen hun havde på, lå halvt under en sofa, og lignede noget der trodsigt var sparket bort. Der var enda en smule lipgloss og en let rouge på hendes kinder - noget Fletcher nok havde måtte kæmpe igennem med næb og klør.

Procella trådte ind til Azuriel og gav ham et kort knus, men varmt og hjerteligt nok - taget i betragtning hvem der delte ud. Hun stoppede og skævede lidt usikkert til Narcissa. Ikke helt sikker på hvordan det blev forventet hun skulle modtage sin mands guddatter, hendes elevs kærlighed og hendes børns redning.

"I uhm...well...Hi Nari?"

Sluttede hun tøvende og sendte dæmonen et lille usikkert smil

Huset var kæmpe, det var nærmest perverst stort og pyntet. Narcissa følte sig hjemme, mindede sig tilbage til adelens tid i Holland med store herregårde, svungne møbler, flæser og brokade overalt.

Narcissa holdt Azuriels hånd da de fulgte efter Porcelain. Narcissa havde fortalt ham at børnene var blevet født, fire piger. Hun havde ikke fortalt meget om aftenen, men havde tydeligvis virket enormt udmattet og fraværende. Som altid havde han stillet en milliard spørgsmål og været bekymret for hende. Hun havde smidt det søde smil på og leget facade.

Et par gange i de to sidste par dage havde hun talt i telefon med Mr. Fletcher og fået opdateringer på hvordan de seks i huset havde det.

Narcissa smilede træt til Procella. Hun havde lyst til at tage hendes hånd, eller give hende et kram, men samtidig havde hun ikke brug for fysisk kontakt. Ikke endnu. Der havde været rigeligt på fødselsnatten. Narcissa genkaldte ufrivilligt den bittersødeduft. Hun nåede ikke at trække blikket til sig i tide, hun vidste at jægeren havde set et spiltsekunds dyb sult i hendes øjne.

"I do hope you are feeling better Procella?"

Hun smilede høfligt og lod hånden glide imod sofaerne, en høflig gestus der viste at Procella ikke behøvede at blive stående for deres skyld.
Narcissa satte sig i den ene sofa og gjorde plads til Azuriel ved sin side. Hendes korte nederdel dækkede kun lige dét den skulle og igennem de sorte nylonstrømper sås den hvide hud. Trøjen var i et kantet, men dog feminint snit.

"...ehm ...I do not hope... ehm... that I did anything wrong?"

Narcissas stemme var tøvende og hendes fingre manglede Azuriels hånd at kramme om.

Az kiggede rundt og smilte nervøst over det store hus *Fuck me sideways.. I do not belong here*. Narci havde krævet at Az havde taget sit jakkesæt på men Az var Az og havde selvfølgelig sagt nej, men da hun havde kigget på ham med hendes sure blik var det endt med at han havde taget det på.

Az havde været så træt og udmattet de sidste par dage. Efter det Narci havde fortalt og hvornår børnene var blevet født kunne han regne ud med at det havde noget med den fødsel at gøre. Da han så Pro smilede han og gengældte krammet. Han sagde ''Hey Pro.. Erm i mean Procella ''. Han kløede sig træt i nakken og kiggede rundt omkring '' Erm.. Nice.. Erm.. Castle or whatever this is''.


Han satte sig ned i sofaen ved siden af Narcissa og tog fat i hendes hånd igen og gav hende et beroligende smil og kiggede så på Pro igen. Han sagde med glæde i sin stemme '' So.. I hear it was fire children.. Must have been rough on you Pro.. Lucky that you are as tough as you are.. Sooh.. Where are my grandaugthers.. I have leared this spell where i can make the flame of a candle dance.. Maybe they would like it ''. Han kløede sig i nakken igen '' Maybe i should put the magic tricks away for now ''. Han nikkede lidt til Narcissa.

Procella smed sig ned i den anden sofa og så lidt rundt. Brokade slog imod hendes blik og udskårne træmønstre samt ting hun end ikke kendte navnet på. Hu sendte Narcissa et lille skævt og drillende smil.

"Well...better yes...I could mention your skills with manicure and try to shoot your nail-technicial, but I dont think that would do much good now, would it?"

De ravfarvede øjne glimtede af træt humor

"Wick seems to find everything working pleasingly"

Der var en skjult dobbelttydig betoning af hendes ord, der nok ikke ville gå hen over hovedet på dæmonen der havde set hendes gudfar og Procellas små intime stunder hvor de syntes at glemme deres omgivelser.

"Everything is fine. The girls are fine...thanks to you. And Wick and I both survived..."

Morskaben døde i hendes blik da hun kort tænkte tilbage. Hun løb kort en hånd gennem det let uglede, mørke hår og smilede til Azuriel for at skjule sin utilpashed

"You are not playing with fire in here Jackass. The teacups costs more than my car. And if you lit my children on fire, there will be no place on earth you can hide. The only question left is who is gonna find you first. Me or Wick"

Hun blinkede skælmsk til halvenglen for at tage brodden af ordende

"Yeah...yeah....nice...thats one word to use. Other words could be very...Wicked...or nauseating, completely terrifying, vulgar, perversely spend money...but hey...thats marriage...right?"

Procellas ansigt fortalte tydeligt at hun havde meget svært ved at tilpasse sig omgivelserne, og selvom hun talte om at prøve, så var hendes mindset slet ikke med.

"Four girls...thats gonna be fun when they get teenagers...i think im gonna go on a vacation...for a decade...or two..."

Hun lo stille og så varmt over på sengene med et lille glimt i øjnene der komplet undergravede de tørre ord

"Oh no... please do not talk about it..."

Et skræmt udtryk blandet med afsky gled over Narcissas ansigt da Procella fik genkaldt situationen hvor dæmonens ene klo skar hende op på langs. Lyden af de fire babyer der væltede ud sammen med fostervandet slog imod Narcissas øregange.

Det havde været en helt igennem forfærdelig aften!

Hun løftede et øjenbryn og så på jægeren med påtaget vantro. Allerede? At have haft sex allerede? Altså... de to var bestemt ikke menneskelige!

"Working..? you have not thought of slowing down, taking a break you two?"

Narcissa grinede ved forestillingen om Azuriel der flygter land og rige rundt med hunteren og big daddy-o i hælene.

"Big Daddy-O... HAHAHA!"

Narcissas latter var klar og perlende. Det var som om en dæmning i hende var blevet sprunget og noget skulle ud. Hun lo og hun lo... endelig, endelig kunne hun grine igen. Med en hurtig bevægelse slog hun hånden for munden og gjorde alt hvad hun kunne for at grine dæmpet.

Hun kunne grine! Verden var ikke gået helt i stykker. Til sidst havde Narcissa næsten ondt i maven og måtte tørre en lille tåre væk fra øjenkrogen.

"I am so... sorry! it's just... I..."

Hun klemte hårdt om Azuriels hånd og smilede på skift til jægeren og så til ham. Dét her... det måtte vel være familie?

"Can we see them please?"

Narcissa lod blikket falde overimod de små sovende børn i sengene.

Az smilte '' Well as long as everyone survived.. Then we can thank our lucky starts ''. Han følte sig lidt utilpas i dette hus. Det var alt for stort og dyrt. Hans nervøse smil viste også at han ikke følte sig tilpas dog hjalp det at han var i godt humør. Han var glad for at alle havde det godt. For en gangs skyld var han faktisk også selv lykkelig. alt virkede bare så godt for tiden.

Da Pro sagde at han ikke skulle lege med ild sank han en klump og da Narcissa begyndte at grine febrilsks grinede Az selv svagt og nervøst '' heh.. Yearh.. Really funny.. Killing Az and all.. heh ''. Han blinkede et par gange.


Han smilede stort da Pro sagde fire piger '' I am happy on yours and Wicks behalf.. But wow.. Erm.. Fire girls''. Az nikkede og klemte Narcissas hånd tilbage '' Yearh we want to see them.. And erm ''. Han kiggede på Narcissa med et smil '' You are right, dear''. Han kiggede på Pro '' you two should go somewhere and relax.. Me and Narci can look after the kids for some days ''. Az nikkede sikkert og smilede.

Procella smilede smørret over Naris kommentar om arbejde, og begyndte at le lavmælt da Azuriel åbenlyst overhoved ikke fangede hvad der blev talt om og begyndte at tale om at Procella og hendes mand skulle på ferie. Hun rystede svagt på hovedet, ude af stand til at tale og viftede med den ene hånd i luften, for at afværge han skulle sige mere. Til gengæld skar hun ansigt da dæmonen kom et højt udbrud og derpå lo højt.

"Scch! Nari keep it down!"

Procella så oprigtigt forskrækket ud, men sengene gav ikke en lyd fra sig. Ikke med mindre man talte de svage vejtrækningslyde og sporadiske gummie-suttelyde med.

"Well...I am tired. But after being close to loosing him. I needed to be near him. Now they are sucking me dry"

Hun smilede skævt og rejste sig fra sofaen. Da Wick og hun selv var kommet til bevidsthed i huset havde de søgt hinanden. De havde blot ligget sammen så længe det havde været dem muligt. Det havde været så sært bare at ligge og stirre ind i hans øjne, uden behovet for at sige noget. At vide han vidste hvad hun tænkte, før hun sagde det højt. Langt senere da de havde fyldt sig med hinanden var de blevet brat afbrudt af deres nye forpligtelser. Tanken fik hende til at sukke sørgmodigt, og derpå smile hemmelighedsfuldt for sig selv. Han ønskede hende stadig, og hun virkede stadig som hun skulle. Der var bare kommet en prioritering mere på skemaet. Til gengæld havde amning skabt forandringer i hendes krop som Wick havde virket...hm...indtaget...over.

Procella gik over til den nærmeste seng og fjernede blidt tæppet fra pigens ansigt som hun havde fået skubbet halvt op over ansigtet. Hendes fingre gled blidt over pigens kind, og det satte gang i sutterefleksen. Den lille plastikdims begyndte at vrikke i spædbarnets ansigt med en svag smaskelyd.

"Dont wake them up. They havent slept for hours. Come on Az...meet your god-daughters"

Hun så varmt op på halvenglen

"Crazy fuck. Like im gonna leave them. They are less than two days old. They need me. Later. You can do babysitting till you turn blue. No fires"

Hun lavede et let hovedkast for at invitere dem begge over for at se de små mørkhårede sovende piger.

Narcissa nikkede undskyldende til Procella, ansigtet stadig ét stort smil.

Hun rejste sig og fulgte med over til sengene. De mørke øjne gled over de fire piger og sugede sanseindtrykkene til sig. Som de lå dér var de perfekter. Mørkhårede og med klare ansigtstræk fra begge forældre.

"They be will breathtaking... absolutely breathtaking!"

Hun så smilende på Procella

"Guess Wick is gonna lock them up the next 500 years or so."

Det drillende smil viste tydeligt joken i det og hun kunne levende forestille sig hvordan hver eneste bejler til de fuldvoksne piger, ville blive undersøgt, overvåget og tjekket i hoved og røv inden de så meget fik lov til at overveje af købe dem en rose.

Længe stod hun bare og kiggede, så hvordan de bitte små læber bevægede sig og hvordan de fine blåodårer løb lige under huden.

Endnu engang genkaldte hun duften af Micha.

Narcissa rakte hånden ud imod Azuriel, hendes blik fortalte ham at hun var bange. Hun var så glad for at se børnene havde det godt. Men samtidig så hun for sit indre blik hvordan det nyfødte barn imellem hendes hænder lynhurtigt blev skåret i små stykker af blå energipigge der groede ud af hendes hud.

Hun vendte ryggen til sengene og stillede sig tæt op af Azuriel.

"Sorry... they are really precious!"

Az smilede og rejste sig op og gik over til sengen og kiggede ned på de fire piger. Han kiggede ned på dem med et stort smil '' Cute kids.. I am glad i am not Wick.. Don't get me wrong here.. But when they want to date.. Phew.. Wick will have his hands full keeping his eyes on four girls.. I think they are cute Pro.. Can't wait until they start calling me uncle Az... heh.. So.. What will you name them''.


Az rullede med sine øjne '' I might be crazy but i have only caused one fire with my magic and that was not my fault.. i just said the wrong word.. Give me some credit''.


Da az så at hun var bange og vendte sig om gjorde han det samme og lagde sine arme rundt omkring hende og hviskede i hendes øre '' Don't be scared.. We stand together.. Take some strength from that, Dear''. Az kiggede på Pro med et stort smil og sagde '' When i can, i will be happy to babysit those little Prosters.. And.. Erm. Wikkers... erm Yearh.. that joke didn't work''.

Procella skævede stolt til de andre senge

"Yeah...I guess he will"

Narcissa kunne ikke vide at hun trykkede på alle de forkerte knapper, med den søde og ubetænksomme kommentar. Procella så ned på pigerne og følte hvordan sorgen over at være simpel dødelig og skulle efterlade Wick med pigerne, bredte sig i hendes bryst.

Procella så kort op og rynkede sine bryn da Narcissa trykkede sig ind mod Az.

"They are...and they are here because of you. Thanks for saving my girls Nari. We are in debt to you. I dont know what would have happened if you where not there...uhm...are you okay?"

Procella dækkede den lille pige til igen og hendes blik flakkede spørgende fra Naris ryg til Azuriels øjne. Hvad foregik der?

"Dont quit you datimejob Az. You are so not a comedian"

Hun gik over og daskede blødt til hans skulder og satte sig så i sofaen igen. Hun så en smule beklemt ud og strøg en hånd gennem det mørke filtrede hår.

"Actually...we did not have much choise in the names. They uhm...they kinda just...told Wick..."

Procella så stiv ud i ansigtet ved tanken. Det bekræftede hendes frygt for at hendes børn ikke var normale. Spædbørn hverken havde eller skulle have selvbevidsthed. De skulle ikke kunne tale med dæmoner. Faktisk var det meningen de skulle være små dumme dyr, ikke bevidste om andet end at æde, skide og sove.

Døren gik op igen da Porcelain kom ind. Hun placerede tavst nogle nylavede varme crabcackes på et fad på bordet, hvorpå hun skænkede drinks op...til Azuriel og Narcissa. Procella fik et glas perlende mineralvand stukket i hånden. Hvis blikke havde kunne dræbe havde den viljeløse kvinde været hovedpersonen i morgendagens aviser

Narcissa lod sig trykke ind til Azuriel. Hun takkede af hele sit hjerte for at hun denne gang var kommet sammen med ham. Sidst... alt var brast sammen om hende, men på én eller anden underlig måde, så var tingene lykkedes alligevel. Til dels på grund af en handlekraftig Mr. Fletcher.

Narcissa overhørte med vilje Procellas spørgsmål og satte sig over i sofaen til hende. Hun smilede let og betragtede jægeren. Hun var ikke sikker på om hun skulle spørge om det her, men noget i hende gav intet valg.

"Erhm... Do you know of a demon who was dating an elf?"

Spørgsmålet var meget tydeligt usikkert, og hun var heller ikke sikker på hun ville møde denne dæmonkvinde igen. Problemet var bare at Narcissa havde slået hendes helt nyfødte ihjel, og hun ville højst sandsynligt opsøge hende for at få sin hævn. Hellere være forberedt.

Pludselig så Narcissa ud som om hun kom i tanker om noget. Hendes spinkle fingre gled ned i den lille håndtaske der stod ved hendes fødder. Op trak hun en lille sort æske. I den lå fire små guldkæder og to lidt længere der hver havde et vedhæng der forestillede en cirkel delt næsten helt på midten af et flakkende lyn. På bagsiden af den runde cirkel stod indgraveret "2012 - Narcissa og Azuriel".

Narcissa havde selv valgt dem, hun synes de var så flotte og desuden kunne de to halve dele, der dog ikke var helt adskilt, symbolisere så utrolig mange ting. Hun havde ikke fortalt noget om dem til Azuriel, men havde dog i sidste øjeblik fået skrevet hans navn på også.

Hun smilede og rakte den lille æske frem imod Procella.

Az kunne se at noget gik Pro på. Han vidste faktisk ikke at hun ikke var udødelig som han, Wick og Narcissa var. Så han forstod ikke helt hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Da Procelain kom ind med en drink tog Az imod den og bundede den da Narcissa satte sig over til Pro. Han satte glasset fra sig og kiggede rundt omkring. Han var faktisk bange for at ødelægge noget her inde. Hver en ting kostede sikkert mere end alt han ejede.


Han grinede lavt for ikke at vække de sovende børn '' So you would rather want me out there killing then getting killled on stage.. Uhh I pulled out a good joke there.. Or something''.

Han blinkede et par gange '' Okaay.. So they told Wick already.. Look i am not calling them something like a granny would be named.. Gertrud or... Welma.. So.. What are their names''.


Han satte sig i sofaen overfor og løftede et øjenbryn da de Narcissa trak den æske frem og det var til at se på ham at han ikke vidste hvad der var i den. Han kløede sig i nakken og sagde med en nysgerrig stemme '' Erm.. Whats that you have there''.

Procella der lige havde taget en tår af glasset, hostede og spruttede halvkvalt imens tårene stod hende i øjnene. Der var intet fingeret over det dybt rystede udtryk i hendes ansigt. Hun anede slet og ret ikke hvad fanden Nari talte om.

"W-what?!"

Procella hostede halvkvalt og prøvede at få styr på glasset. Hun kneb øjnene sammen da en af pigerne bevægede sig uroligt i sengen. Hun stivnede komplet i sine bevægelser og holdt vejret. Tavsheden strakte sig. Procella åbnede øjnene og sank dirrende ned på sofaen. Om det var barnet eller spørgsmålet var ikke helt til at vurdere.

"No! I did not know that! What the fuck?!"

Hvæsede hun halvt hviskende, men meget intenst. Hvis det var Creo ville hun myrde ham. Intet mindre. Mage til dobbeltmoralsk selvhellig skidderik!

Procellas øjne røg over til Azuriel og hun bed vredt af ham - men tydeligvis ikke grundet ham, men mere informationen hun lige havde fået smækket i ansigtet.

"I am not gonna give you their names! Dont be stupid! Tia has the tiger-eyes coloured blancket, Lee has the lemon, Enie is emerald, and Daya is debian-red. Helps me remember who is who. Its a freaking litter of kittens"

Procella tabte underkæben og fik et meget blankt og ulæseligt udtryk i ansigtet da hendes fingre åbnede æsken. Hun så langsomt fra den og op på Nari.

"Nari...did you buy bling for my babies?"

Sagde jægeren meget langsomt, og meget meget neutralt. Det var komplet umuligt at læse hendes stemme eller ansigt lige nu.

Narcissa stirrede uforstående på Procella. Hun forstod slet ikke hvorfor hun reagerede sådan. Det var jo bare et spørgsmål. Stemmen var træt og bar en smule præg af let irritation.

"Well, ehm... nevermind then. Forget that I asked."

Narcissa tog en slurk af sin drink, og tog så endnu én, endnu større. Hun så nervøst til imens Procella åbnede æsken.

"It's nothing, just a little present from Azuriel and me. I figure that's what you do? I mean... give birthdaysgifts? And ehm... I thought that the could be some sort of reconciliation gift? And a sorry for being so jaloux."

Narcissa skævede til Azuriel og hun mindede et krystalglas der blev kylet igennem en stue og en glaslåge. Forhåbentligt ville jægeren forstå uden yderligere detaljer.

De mørke øjne studerede intenst Procella ansigt da hun åbede æsken. Kunne hun lide dem? Narcissa var lettere nervøs, hun havde aldrig sådan givet gaver før. Og hun havde da slet ikke givet gaver der betød noget. Men siden hun havde overladt det sidste barn til Fletcher og hans folk havde hun tænkt på de børn. Hun havde siddet med to af dem i skøddet i bilen fra lejligheden og herud. De havde grædt og grædt, som om de forstod at der var noget i vejen med far og mor.

Til sidst havde hun grædt sammen med dem og nynnet højt for dem. Måske var det bare fordi de to piger var trætte, men de var i hvert fald blevet stille og de mørke øjne havde intelligent studeret hende. De små hænder knuget tæt om hendes fingre.

"Bling? Oh, but there are two for you and Wick as well. Ehm... if you do not like them, I can take them back to the store and... Well. Perhaps... please, do not believe me to be stupid? I just... thoose kids..."

Narcissa lod nervøst fingrene lege på Azuriels håndryg, det her familienoget var altså ikke helt let!

"By thw way, where is my dear uncle?"

Spørgsmålet var en god måde at skifte emne, men samtidig bundede det i en bekymring. var han virkelig frisk nok allerede til at forlade hjemmet?

"He is okay? I have never seen him like that."

Az kløede sig lidt i nakken. Alt det her var nyt for ham ligesom det var for Narcissa. Dog var han ikke så godt til det og virkede meget nervøs. Det skulle nok komme med tiden men han havde jo aldrig rigtigt haft en familie. Hvad nu hvis han ikke kunne finde ud af det. han var van til at sige noget forkert hele tiden og fucke ting op. hvordan skulle han klare det her.


Az grinede lidt igen '' Hey.. We have another gift for them.. But they can first have them when they are four.. I bought some wooden stakes that a Hoodoo Sharman i africa cast a pain charm on for extra spunk.. They should be the real deal though''. Az smilede lidt og det var ikke gået op for ham at det nok ikke var den bedste gave at give til små børn.

Han grinede lidt over det med bling '' Hey its a good gift Pro.. Think about it.. Little prinsesses.. But bad''. Han smilede stort til Narci.

Han kendte Pro og regnede med at hun ville blive glad for gaverne, andet kunne han ikke forestille sig. Han blev glad da han mærkede Narci kærtegne hans hånd. Han var glad for at han havde en at støtte sig op af i alt det her familie noget.

Han nikkede en smule og støttede Narcissas emneskift '' Yearh where is the happy father.. It most have been though for him.. Is he resting or something''.

Procella så svidende på dæmonen. Hun lod spørgsmålet om elveren glide, men hun ville ganske bestemt tage op på den igen på et senere tidspunkt. Procella skulle lige til at svare et eller andet, og tabte så fuldstændigt tråden. Hun måbede og så helt fortabt ud.

"You...what? Why? Of me? But...Why?"

Procella så ud som om hun lige var blevet præsenteret over for verdens 9. vidunder. Bare på en freaky måde. Et selvlysende blåt får. En kængurustylte der kunne snakke. Noget i den dur. Hvorfor var Nari jaloux? På hende?

Det ravgyldne blik gled insisterende og spørgende til Azuriel. Hvorfor?! Nari var høj og slank. Hun bar sig selv med kvindlighed. Hun havde fine feminine træk. Hun forstod at føre sig i lange kjoler, og hun så meget mere tilpas ud i Procellas hjem, end hun nogensinde selv ville komme til. Ganske forfjamsket rakte hun ud og nærmest klappede Nari lidt akavet på armen. Sideblikket til Azuriel blev mere desperat.

"Well..uhm...nono...they are really...pretty. Yeah, pretty! Gold and lightning and..."

Procellas sætning ebbede ud. Guld og lyn. Der var noget poetisk over det. Hendes gyldne øjne, og det stormvejr hun havde oplevet med James i sine arme. Lynet. Hans bryst. Procella blev en smule bleg. Havde Wick fortalt dem noget?

"he happy father is working...he should have been back, but...its Wick...you know?"

Procella så ned på halskæden. De små til pigerne var armlænker, hvilket nok var meget godt så ingen blev kvalt i søvne. Hun fiskede den ene lange kæde frem og lod den glide om halsen og rystede det rodede hår på plads. Hun berørte vedhænget. Følelsen af det kølige metal mod huden var uvant.

Wick havde skulle arbejde. Han havde meget nænsomt kysset hende farvel og undladt at give detaljer, og med blødende hjerte havde hun ladet ham gå. Han var hvad han var. Han gjorde hvad han gjorde. Til trods for deres bånd, deres nyfundne kærlighed og deres børn, så vovede hun ikke at kræve for meget. Hun elskede ham, og hun ville ikke tvinge ham til at være en anden end han var...men det betød ikke hun ønskede at vide det. Ønskede at kende detaljerne. Hun ville hellere være uvidende og bilde sig ind at han ikke gjorde noget der ville gå for meget imod hvem hun var. At han ville tænke på hende, og respektere hende nok til at han ikke var som hans æt ofte var. Hvis han var...ønskede hun ikke at vide det.

Procella så en smule ensom ud da hun let berørte kæden til den anden voksne i æsken. Hun sukkede og lukkede den sorte æske med et lille klik.

Dæmonen lagde hovedet på sned og kiggede på Azuriel da han fortalte om stagerne. Kunne man virkelig dét? Altså give sådan nogle gaver? Nåeh ja, men han var vel hendes lærling.. Hun var ved at sprutte af grin hver gang hun tænkte på Azuriel som en lærling. Han manglede bare den spidse hat og en tryllestav.

Narcissa åndede lettet op da Procella sagde at halskæderne var flotte. Hendes øjne blev endnu større da hun tog én af den på.

"I am glad you like them."

Narcissa tømte resten af drinken. hun sad uroligt i sofaen og vidste ikke helt hvad hun skulle foretage sig. I stedet legede hendes fingre lystigt på Azuriels hånd. Som de sad dér kunne de ligne et meget ungt nyforelsket par. ingen ville have gættet på at hun var næsten tohundredeoghalvtreds år gammel. men ok, ikke mange ville gætte på at rummet nu indeholdt fem dæmoner, en halvdæmon, og en enigma... hvad end dét så var.

Narcissas nysgerrige øjne løb hen over Procella. Hun virkede helt frisk, altså bortset fra at hun var træt. Det var et under.

"So he is out doing business as usual. What a pitty, I would have liked to say hi."

Narcissa klappede let på Azuriels lår og smilede til ham.

"See hon, I told you they were beautifull."

Narcissa nikkede let i retning af børnene og kiggede så ned i sit tomme glas. Skulle de gå nu? Blev man? Endnu engang vr hun dybt forvirret over det dér familie-noget.

Az smilede og var glad for at det virkede til at Pro var glad for gaverne. Han kløede sig lidt i nakken igen. Han vidste ikke hvad han skulle sige. alt var blevet så fint og fornemt. Det var ikke den Pro han normalt så. Hun var ikke bange for at spytte i hjørnet og klø sig i skridtet en rigtig hardcore kvinde. Men nu sad hun og var bange for at de spildte på sofaen. Az kunne ikke lade være med pludselig at grine og ryste på hovedet '' I never thought that you would be a homegoing housewife while your husbond was out doing who knows what.. He really tamed you and got you playing by your rules ''.

Az smilede og da hun klappede ham på låret smilede han lidt nervøst. Az havde glemt alt om hvor gammel Narci faktisk var. Han nikkede og sagde roligt '' Their are jewels.. I can't wait until they grow up and come to us for advise.. Maybe i could teach them a spell or two ''. Az klappede Narci på benet og han virkede lige så usikker om man skulle gå eller blive eller hvad der nu skulle ske.

Procellas hoved fløj op med et ryk. I samme sekund som de bløde øjne blev skarpt rovdyrgule begyndte 4 spæde barnestemmer at græde hidsigt. En skarp snerren rumlede igennem jægeren der galsindet blottede tænderne af hybriden i hendes hjem. Meget langsomt og omhyggeligt stillede hun glasset fra sig på bordet før hun med kattesmidige bevægelser rejste sig.

Azuriel havde i dén grad klokket i det, og det var meget meget tydeligt. Børnenes skrig blev mere gennemtrængende da deres mor med dyriske bevægelser nærmede sig manden.

"I am NOT a housewife! NO one TAMED me! You are my student! Dont you dare come into my house and disrespect me!"

Procella tårnede sig op over Azuriel i sofaen, og på en eller anden måde lykkedes det hende, på trods af hendes 160 centimeter, og utroligt slanke skikkelse, at virke som en naturkraft. Tårnhøj, intimiderende, prægtig i sit raseri. De rovdyrgule øjne flammede vildt, og den rasende knurren blev flankeret af spæde børneskrig.

Ved drinkbordet hævede den bedøvede Porcelain ansigtet langsomt og satte kursen mod børnene.

Narcissa sad og stirrede vantro på Procella... Hvad skete der?

De rovdyrgule øjne fik sparket hende igang og hun rejste sig med et ryk. De sorte øjne glødede af vrede over de underliggende trusler hun stod der og fyrede af overfor Azuriel.

Narcissa rakte en stiv arm ned foran Azuriel, næsten som om hun ville forhindre ham i at rejse sig.

"Procella. We are guests in your home. We bring gifts of pease, and this is how we are greeted? Please, he was trying to be funny, and you of all people should know how terribly bad at it he is. Do think of the children, they need rest. So do you."

Narcissa stod ret op og ned af jægeren, der var ikke skyggen af frygt over hendes ansigt. Ej heller var der den mindste trussel i hendes opførsel. Den var kold og konstaterende, måske endda skuffet.

"I am disapointed, I thought we were over this by now. He was joking... and now we are leaving. Azuriel let us go!"

Az virkede overrasket over hendes reaktion. Han gjorde ikke andet end at blive siddende. Han havde ikke regnet med at hun ville fare sådan op. Men hun var jo også træt og stresset. Han havde sikkert ramt et ømt punkt. Han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere da Narcissa satte en hånd ned foran ham.

Han tog blidt fat i hendes hånd og sagde '' Its okay, dear.. She is stressed and.. well.. alone with four kids.. everyone would be easy to jump.. I should have just kept my mouth closed.. I am sorry Pro ''.


Da Narcissa sagde at de skulle gå rejste Az sig op og tog hende i hånden. Han kiggede bekymret over mod Pro '' Dear.. Eventhough she won't admit it.. I know Pro.. I think we should stick around.. I know nothing about familie but one thing.. They stick together and help out one another.. She is all alone with four screaming kids.. Let bygones be bygones and help her out.. at least until Wicked returns''. Han vidste at Pro kunne høre hvad han sagde og han håbede at det ville nå ind til hende.


Han lænede sig ind ti Narcissa og hviskede til hende '' I agree with you.. What she did was not cool.. But.. We have to act like the adults here.. She is tired and have four kids all alone.. Come on.. We are the godparrents of thise children, if you don't want to stay because of Pro then at least stay because of the children''.

Procella hvæsede af Narcissa

"I dont care about your disappointment, and yes you are my guests! So act like it!"

Hendes raseri var koldt over for dæmonen, men flammende mod Azuriel. Han havde trykket på alle de forkerte knapper hos hende. Det var ikke meget mere end uger siden hun havde fortalt ham om broderskabet, og om hvordan de bogstaveligt talt ejede hende. Selvom hans bemærkning om at Wick skulle have tæmmet hende, muligvis var en joke, så havde det skubbet hende ud over kanten. Ugers angst, frustration og smerte fik nu udløb.

"If you dont like it here, Narcissa, then leave! I am not keeping you here!"

Børnenes skrigen intensiveredes

"DONT TALK ABOUT ME LIKE IM STUPID, OR NOT IN THE ROOM! AND YOU! IF YOU TOUCH MY CHILDREN I AM GOING TO KILL YOU!"

Den sidste del af den brølte sætning, der praktisk talt fik ruderne til at dirre i rammerne, var meget tydeligt henvendt til den viljeløse kvinde der med et blankt udtryk i ansigtet nærmede sig de opstillede senge, hvorfra de arrige spæde stemmer lød.

"GET AWAY FROM MY CHILDREN!"

Smykkeæsken gled ud af hendes hænder og landede på gulvet da moderinstinket sved igennem hende og udraderede alle andre tanker.

Procella kunne råbe og skrige alt det hun ville, men hvis hun så meget som overvejede at ty til vold... Narcissa krympede sig, for hun vidste jo godt at hun intet ville kunne stille op. Ikke fordi hun var svag, men fordi Micha havde snydt hende ind i den forbandede ed.

Hun vidste at Procella og Azuriel havde kendt hinanden langt længere end hun havde kendt ham, men alligevel var hendes følelser for hybriden så stærke at hun ikke blot ville stå til mens han blev behandlet dårligt. Og det mente hun virkelig han blev lige nu.

"Procella, I do like it here. But when you freak out like this, without no notice... i simply do not know how to react. Please, I can not read neighter of your minds, what is goin on here? Azuriel?"

Der var vist ikke nogen i denne verden der kunne være i tvivl om det moderinstinkt der slog til i Procella, det skreg til himlen. Problemet var bare at Porcelains sind vist ikke længere hørte til i denne verden, eller nogen anden for den sags skyld. Det viljeløse pigebarn gik fremad imod sengene, ikke på virket af Procellas ord.

Et sardonisk smil krusede om dæmonens læber da det gik op for hende hvad der foregik.

This could turn out to be quite amusing!

Mens hun stadig stod vendt væk fra ham, så han ikke så det legesyge smil på hendes ansigt greb hun Azuriels hånd og holdt fast om den. For ham ville det virke som om hun et kort øjeblik blev grebet af panik og søgte sin mands trøst. Med rolige skridt begyndte hun at gå fremad, smilet var nu erstattet med et vagtsomt blik, næsten som en mægler der forsøger af disarme en gidseltager.

"Procella, she is only trying to comfort them. Do not let your rage touch her... it's her master who has instructed her. She is as braindead as a door, come on."

Narcissa stillede sig bag jægeren.

Az kiggede på Pro som var hun blevet sindssyg han holdt sig dog helt kølig og fattet. Han rystede lidt på hovedet. Han havde mest af alt lyst til at gå over til hende og sige at hun skulle slappe af men han frygtede at hun ville gå mere amok. Hun havde åbenbart ingen respekt for ham eller Narcissa. Han mærkede hans dæmoniske blod blev stærkede da han blev sur.

Da Narcissa tog fat i ham og virkede bange. Holdt han om hende. Hun ville kunne mærke at hans hænder rystede og det gjorde de altid når hans mørke side var ved at få overtaget. Dog så han ud til at være fattet og rolig. Han sagde med en rolig stemme '' Lets go ''. Han kiggede tilbage på Pro og sagde med en stemme der bar omsorg '' Call me if you need anything.. Alright.. No matter what i will be there for you.. You are familie.. Just don't talk to my girlfriend like that.. She is familie too.. She shows you respect.. Pro.. I know its hard but ''. Mere sagde Az ikke.

Han rystede på hovedet og begyndte at gå. Han var helt ligeglad med den viljeløse kvinde da han vidste at det var Wicks ejendom og han alligevel intet kunne gøre for at redde hende. Han trak lidt i Narcissa for at få hende med.


Med et stoppede Az. Han slap Narcissas hånd, han vendte sig og havde nu helt sorte øjne og gik over og satte en hånd på Pro's skulder og sagde roligt '' Calm down.. Clearly you love your children and there is nothing that would make me smile more then if you rip that zombie bitch apart.. But.. I am the godfather of thise kids and i might not be Wick.. But i would be a poor rolemodel for thise kids if you did not respect me when i told you to calm the fuck down.. You hear me ''. Han kiggede meget alvorligt og dette var faktisk første gang hans mørke side ikke havde prøvet at dræbe Pro. Hun havde jo stoppet ham engang og lige siden havde han planlagt sin hævn men nu stod han og sagde sådan noget. Det var meget mystisk.

Om muligt lod det til at Azuriels ord pissede hende mere af end hun havde været før. Vovede han at være respektløs over for hende i eget hjem, være belærende over for hende, og ligge hånd på hende? Jægerens reaktion var instinktiv da hendes hånd for ud mod Azuriel. Den blev ført i et hårdt stød mod hans solapleksus. Den kombinerede halve mavepuster og stødet, fik Azuriel til at knække halvt sammen og derefter i bedste curlingstil at kurre baglæns hen over gulvet bort fra hende.

Hun havde ikke forsøgt at kaste med ham eller skade ham, hvilket var ret tydeligt for folk der kendte til hendes styrke og kampevner. Det var udelukkende forsøg på at få ham bort og en reaktion på at der blev lagt hånd på hende, uden at hun havde været forberedt.

Det lod faktisk til at det kom voldsomt bag på hende at se Az rulle hen over gulvet, for hun var over mere eller mindre med det samme, og forsøgte at få ham på benene. Hendes blik vendte sig dog nærmest panisk mod børnenes senge og "dukken" der strakte armene ned i den nærmeste og trak en skrigende baby op. Kampen i hendes ansigt var tydelig.

"What the fuck did you do that for?! You bloody idiot!"

Hun rettede sig op da Porcelain holdt pigen i armene. Der undslap hende en tynd strubelyd og hun rakte en hånd ud som for at stoppe scenen foran sig. Hun blev bleg og vaklede fremefter.

"Please...dont drop her..."

Den måde hun fik gispet ordende frem på, gjorde det pinagtigt tydeligt for de to andre at Procella aldrig havde troet den viljeløse kvinde ville skade hendes børn. Det ville Wick aldrig tillade. Til gengæld var hun dødsens angst for at zombien ville skade hendes børn u ren og skær uvidenhed eller talentløshed.

"Put her down...please put her down!"

Procellas hænder begravede sig i det mørke hår af frustration. Hun var lammet til stedet, turde ikke kaste sig frem af frygt for at hendes fremstormen ville få Porcelain til at tabe hendes datter, og ude af stand til blot at se passivt til. Procellas desperate blik gled fra slaven til Narcissa.

"...please..."

Hendes hjerte buldrede afsted. Hun hørte sit eget hjerteslag som havde det været en dundrende pauke. Hun kunne lugte sin egen frygt i luften omkring hende. Skarp og bitter. Hendes sanser kørte i totalt overdrive.