Kære bruger!
Er du i tvivl om hvordan man får spil og kommer igang på denne side?
Her er lidt hjælp!
Indhold:
Hvordan søger man spil eller relationer?
Link til vores plot og relationssøger.
Gode råd til en søgetråd.
Må jeg godt selv lave en tråd?
Hvordan laver jeg så en tråd?
Brug af PM/PB system.
Må jeg være med i en allerede oprettet tråd?
Hvilke muligheder har jeg ellers?
Hvordan søger man spil og relationer på Deploratus?Først og fremmest skal man sælge sig selv. Det gør man ved at lave en spændende profil. Profilteksten fanger folk og mange gange er det dét man ”dømmes” på. Er der potentiale til sjov og spas? Spændende plot? Løse ender og mysterier?
Vi har også en meget brugt plotsøger:http://deploratus.heavenforum.org/f28-plots-og-sgerHerinde finder man generelle plotsøgertråde, men ind i mellem søges der også folk til noget specifikt. Jagter på folk eller genstande, en helt til en redning, venner, kollegaer, familie eller andet. Her kan man søge det hele, men husk at gøre din søgning spændende!
Hvad skal jeg skrive i en søgning eller reklame for min rolle?En god måde at søge på er naturligvis at skrive lidt om hvad man søger. Hvad man leder efter, og hvad man selv kan tilbyde. Smide nogle løse bolde med ideer ud i luften og se om de bliver grebet. Hvis man har en rolle der tager stoffer, kan man søge en dealer eller fest-folk man har taget stofferne med. Man kan søge ham idiot fra højre man vidst nok kom til at give en på lampen ved sidste fest, og pigen med kæreste som man skamløst prøvede at snave i gulvet. En god plotsøger indeholder lidt såkaldte ”teasers” med fejl og mangler, husk det ikke er sjovt at spille med/mod nogen der aldrig kan ydmyges eller komme ned med nakken.
Kan jeg godt bare lave et emne selv?Ja naturligvis! Alle må oprette emner/tråde herinde. Du skal bare huske det kan have betydning for hvem du kan tiltrække, alt afhængig af hvornår på døgnet du laver tråden, og hvilken lokation du vælger. Det er ikke alle for hvem det vil være særlig relevant at opholde sig på Legepladsen kl. 12:00.
Okay, men hvordan skal jeg så lave en tråd? Er der en bestemt måde jeg skal starte på?Fantastisk godt spørgsmål! Vi har skabt et lille "Skema" om man vil, til hvordan man laver en tråd her på forummet. Det følgende er et link
Guide til hvordan man laver en tråd på DeploratusBrug af PM/PB system.Ud over plotsøgeren er der altid de uopfordrede søgninger. PB/PM (fordansket eller den engelske version af Privat-Besked / Privat-Message). Det er naturligvis det interne beskedsystem hvorigennem brugerne kan få kontakt til hinanden. Send endelig en ordentlig røvfuld til hinanden på kryds og tværs. Spørg om nogen har lyst til at spille, hvis du har kigget profiler eller plotsøgere og synes de lyder spændende. Det værste der kan ske er de siger nej, og det bedste der kan ske er at du vinder spil og plot ved det :)
Må jeg godt være med i emner/tråde andre folk har lavet?Som udgangspunkt ja. Skriv til folk der allerede HAR lavet en tråd og spørg pænt om du må være med, hvis du synes deres tråd lyder vildt fed og du mener du kan komme med lige præcis dét twist der gør at den bliver bragt til nye højder. Nogle tråde vil være markerede direkte som værende [Åben], andre vil være stilede til en bruger (Cherlyn). Her er de ikke lukkede, men det er høfligst at spørge om man må deltage. Tråde hvor der står [Lukket] eller [Privat] er lukket land. Selvfølgelig er man stadig velkommen til at skrive en besked til de deltagende og høre om man må være med, men som udgangspunkt er de ønsket private.
Okay så nu har jeg lavet en søgetråd, jeg har skrevet til folk, hvad kan jeg mere gøre?Kom ned og vær med i bunden af siden nederst i chatten. Vi sidder som regel altid en ordentlig håndfuld folk i chatten i eftermiddagstimerne og om aftenen, og vi hygger os enormt meget med at sidde og grine og pjatte, og samtidig plotte og aftale sjove tråde der måske kan blive aktuelle engang i fremtiden.
Sidst men ikke mindst er der naturligvis vores Facebookgruppe hvor du også har mulighed for at lave et opråb om at du mangler nogen at lege med.
Link til Deploratus på Facebook.
Så fortvivl endelig ikke kære bruger! Der er masser af mulighed for spil på Deploratus, så kast jer endelig ud i det og vær ikke bange for afvisninger. Så prøver man bare igen!
Held og lykke til de spilsøgende, velkommen til de nye, og god jagt til de gamle hunde :)
Mvh.
Team Admin