Bølgernes brusen

Sted. Stranden
Tid. 22.32
Omkring. No one
Vejr. Det blæser, er tåget og er koldt
Påklædning. Hvid skjorte og stramme jeans
Dag+ dato. irl

En beroligende og brusende lyd fyldte stranden. Man kunne se Rose stå ude i tågen. Den var tæt, men hun tog sig overhovedet ikk af den. Hendes blik var tænkende ud på bølgerne som slog mod klipper og strandkanten. Hun havde ikk nogen sko på og nød følelsen af sandet mellem sine tæer. Hun smilte svagt og var i sin egen lille drømme verden.

Ribanalon stod lidt væk fra englen som duftede vildt meget af Demetri.
Hun smilte lidt, over denne besynderlige dag, og også af englen.

Roses blik forblev ud på bølgerne, men hun kunne mærke en vampyrs tilstedeværelse.

Hun rejste og valgte at ville gå hun hadede, når Demetri havde været ikontakt med en hun skulle til at måske snakke med.

Da følelsen af vampyren blev større, lod Rose sit blik gå over mod Ribanalon som var på vej over mod hende.

HUn gik nu forbi englen og gjorder ikke synderlige umage med at skjule sin lugt.

Roses blik fulgte hende, men hun sagde dog intet til hende. Betragtede hende blot..

Ribanalonhavde nu ryggen til englen og valgte at gå videre ned af stranden, Demetri var her ikke alligevel.

Rose lod sit blik gå lidt rundt, men begyndte så langsomt at gå efter Ribanalon.

Hun satte sig ned på hug og dereftre knæende og begyndte at grave i sandet-

Rose gik langsomt om bag hende og lagde hovedet let på skrå "hvad er det du laver?" spurgte hun muntert og lød ikke særlig bange for Ribanalon selvom at hun var en vampyr,

Hun tog sig til hagen, "Tja det ligner jeg går" sagde hun med et undelrigt venligt smil.
HUn tog derefter hånen fra hagen og stoppede op og vendte sig mod Rose.

Rose så på Ribanalon med et roligt blik og venligt smil og nikkede "Okai" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår.

Hun stod lidt op kiggede på Rose men spurgte så, "Hvad kender du til Demetri"

"Demetri?" spurgte hun og lød pludselig lidt vred i det "Kender ikke særlig meget til ham" mumlede hun og lagde armene over kors og så ned i jorden.

"hvorfor dufter du såså meget af ham" hendes øjne var lige så metalliske grå som hans og hvis man lagde mærke til det lignte de faktisk og ret meget hinanden, Ribanalon havde samme øjne og samme hårfarve som Demetri.

Rose så på Ribanalon og kunne egentlig godt se lidt af Demetri i hende. Hun trak på skuldrene "Det ved jeg da ikke" løj hun.

Hun grinte lidt af hende da hun sagde det men gjorder ikke mere ved det end at smile.
"Så...Du er Rose" sprugte hun.

Rose så lidt undrende på hende. Hun nikkede kort "Ja.. Hvordan vidste du det?" spurgte hun og kløede sig på kinden.

"Han har...snakket om dig" svarede hun imens hendes øjne gav et svagt glimt.

Rose lagde armene over kors og blev ved med at se undrende på hende, men et svagt skær af nysgerrighed kom oss over hendes ansigt "Hvad har han sagt om mig?" spurgte hun og det ville ikke overraske hende hvis Demetri havde snakket grimt om hende.

"Det kan han selv fortælle når du møder ham" hun kunne ikke lade være...hendes brors små venner, var så sjove at distrahere.

"Jeg vil helst ikke møde Demetri.. nogensinde!" sagde hun og rystede på hovedet. Hun kunne ikke fordrage Demetri..

"Det kommer du til" sagde hun og ville begynde at gå igen det blev for kedeligt bare at stå.-

Rose fulgte langsomt med hende "Hmm.. Hvis jeg undgår ham fuldstændig gør jeg da ikke" sagde hun og strøg nogle fingre gennem sit hår.