Genevieve gik gennem skoven, hun vidste ikke helt hvorfor. Egentlig var hun ikke et udendørs menneske, havde det bedre indendørs, og om natten. Men af en eller anden grund vandrede hun i dag rundt i skoven.
Hun havde selvfølgelig solbriller på, og selvom om det ikke var specielt koldt havde hun en stor sort sweater udover den hvide skjorte, hvis krave lige stak op over kanten på sweateren.
Hendes bukser var sorte stramme jeans, og på fødderne havde hun et sorte vans.
Hun så sig omkring i skoven, her var egentlig pænt nok, men lidt for idyllisk i forhold til hendes præferencer. Måske her kunne være meget spændende om natten?
Det var på disse tidspunkter af døgnet at engle og elvere færdedes i skoven, om natten kom hendes slags frem. Dæmonerne. Tit sammen med vampyrer og andre natvæsner.
Hun så sig omkring igen, var der ikke en lyd af en guitar et stykke fremme. Hun satte varsomt fødderne på jorden, og var opmærksom på ikke at larme, i det hun bevægede sig frem igennem skoven. Så fik hun øje op ham, hun kunne ikke helt finde ud af hvad han var for en. I hvert fald ikke vampyr, dæmon eller varulv. Heller ikke menneske, der var noget over ham som sagde at han var overnaturlig. Elver eller engel? Hun betragtede ham, han lignede i hvert fald ikke en elver, men heller ikke en klassisk engel. Hun fortsatte sin fremfærd, vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, sig hej? Det lå ikke til hende. Hvorfor havde hun også besluttet sig for at gå en tur i skoven, og så ved højlys dag? Åndssvagt. Hun burde vide bedre. Hun besluttede sig for bare at fortsætte, måske behøvede de ikke snakke sammen?
//OOC: kan du ikke skrive lidt længere indlæg, det er svært at komme på noget med så kort et oplæg :)