Feathers uninvited [Ranja+Nari]

Tid : Tirsdag d. 6. marts 2012, kl. 8.10
Sted : Tranquility Mansionen ved Den fredfyldte Skov
Vejr : Skyfrit, blæsende og koldt
Omgivelser : Det store palæ ligger som en mastodont i landskabet, omgivet af hegn og vagter der gør hvad de kan for at holde sig usynlige. Alt er roligt og det lader ikke til at der er meget liv i huset.


En arm strakte sig og tittede ud under den tykke dyne. Snart efter fulgte et hoved med, omgivet af et brus af mørkt hår. Narcissas øjne var stadig lukkede efter søvnen, men hun opfattede den svage banken på døren.

"Enter."

En ung kvinde stak hovedet ind og fortalte at der stod en kvinde ved hoveddøren og ønskede at tale med fruen af huset. Narcissa skar ansigt. Fruen af huset? Jamen hvorfor så ikke finde hende, i stedet for at vække dæmonen så tidligt? Den unge kvinde forklarede at Procella ikke var hjemme. Ej, heller var Wicked. Porcelain tog sig af børnene.

"Fine... I'll go."

Kvinden forsvandt og Narcissa trillede ud under dynen og placerede de bare fødder imod det kolde gulv. Hun bandede lavmælt for sig selv, gned sig i ansigtet og rejste sig. På vejen ud af det overdådige værelse hun havde fået stillet til rådighed af sin gudfader, greb hun en silkekimono der hang hen over ryggen af en stol.

De bløde fødder gav svagt genlyd imod gulvene, som hun skridtede igennem det store estat. Det irriterede hende grusomt at være oppe allerede nu, det var kun få timer siden hun var kravlet under den varme dyne. Og hvem i alverden kom på besøg så tidligt? Og hvorfor sendte tjenestefolket hende ikke bare væk? I hall'en kunne hun se at døren var lukket, og at ingen gæster var blevet lukket inden for, ganske som ejerne af stedet havde befalet det.

Mens hun kørte en hånd igennem det filtrede og uredte hår greb hun om dørhåndtaget og åbnede. Narcissa missede imod lyset udefra og gik så i stå.

"You?"

Hånden slap dørhåndtaget og hun lagde armene om sig selv, dels for at samle kimonoen tættere om sin krop som kulden slog ind ude fra, men også for at modstå den kvalmende aura der bankede imod hende.

Damn I hate angels!

"She's not here."

Konstaterede hun køligt mens endnu en bølge af kvalmefremkaldende aura slog imod hende.

Ranja trådte et skridt frem for at sætte en fod i døren. Hun var udemærket klar over at chancen for at den blev smækket i ansigtet på hende var ret så stor. Hun knejsede med nakken og lod sine hænder glide ned over hendes store røde frakke.

"Don't you think I know that?"

Ranja lænede sig op ad dørkarmen og knappede frakken op. Hun havde ingen intentioner om at gå før hun fandt ud af hvor Procella var henne. Hendes lyseblå kjole blev fanget af vinden og løftede sig faretruende langt op. Ranja lagde hovedet på skrå, hev en skumfidus frem fra inderlommen og proppede den i munden mens hun stirrede på Narcissa.

"Now, you will let me in and tell me everything I need to know."

Ranja var ret stolt af sig selv, hun mente selv at hun havde opført præcist så modent og hårdt og koldt som hun havde planlagt.
Hun skubbede blidt Narcissa væk fra døren og gik ind.

"Uh! I could make pancakes!!"

Damn... Now you've ruined it!

Ranja vendte sig mod dæmonen og sukkede.

"You know, breakfast... You don't look like you've had time to eat. I really do make great pancakes..."

Geesh Ranja, stop with the goddamn pancakes!

Narcissa så ned på Ranjas fod med så køligt et blik at man skulle forvente sorte laser-stråle ud af øjnene hvert øjeblik det skulle være.

"Move it!"

Det lod ikke til at have den store virkning på englen, og fra Narcissas strube steg en dyb knurren. Ved Ranjas næste ord fløj hendes ene arm op og greb om døren med en styrke der ikke var til at tage fejl af. Inden hun nåede at smadre den i og brække samtlige knogler i englens fod, trådte Ranja forbi hende og ind i hall'en. Om muligt blev Narcissas knurren endnu mere fretruende.

"Who invited you in... angel? Now be gone, we do not wish for your company."

Døren blev åbnet endnu bredere og en lang slank pegefinger pegede sigende lige ud imod indkørslen hvor englen var kommet fra.

Pancakes?

Et kort øjeblik så Narcissa skrup forvirret ud. Pandekager? Hvad fablede englen om? Sekundet efter så hun næsten endnu mere hysterisk ud.

"If you do not leave immediately, I'll rip of your wings... and I promise you, I'm quite the expert!"

Et kort øjeblik overvejde Narcissa om hun overhovedet ville kunne nå det, inden Porcelain kom styrtende og flåede struben ud af den uindbudte 'fremmede'. Skyggen af et ondskabsfuldt smil viste sig på hendes læbe. Pludselig strammedes dæmonens greb endnu mere om døren så træet gav sig knirkende, dog endnu uden at krølle sammen under hendes fingre.
Ranjas aura slog atter imod Narcissa og forsøgte at frarøve dæmonen sit fokus. Den røde frakke og blå kjole blev et forvirrende virvar af farver for Narcissas blik.

"You need to leave... now! The guards... I'll... call the guards!"

Hendes stemme havde ikke været så hård som hun ønskede den. Hysterisk af raseri mumlede hun frem for sig

"Damn I hate angels..."

Ranja tog frakken af og smed den trodsigt på gulvet.

"NO! You will NOT call anyone! You will listen to me and you will tell me where I need to go!"

Det var sjældent at Ranja blev vred, men hun mærkede den ulme under huden. Mærkede den prikke til hende, spænde i hendes nakke og mest af alt, hendes vinger kløede. Hun havde mest af alt lyst til at folde dem ud, vise dæmonkvinden dem i alt deres pomt og pragt, so to speak. Forsøge at tvinge Narcissa til at tage hende bare en lille smule seriøst.

Damn... My marshmellows is in my coat... Great

Ranja virrede med hovedet og samlede tankerne igen.

"Listen, the sooner you tell me what I need to know, the sooner I will be gone. It's simple logic, you should try it sometime."

Ranja lagde en hånd på Narcissas skulder og smilte blidt.

"And I really do make great pancakes... You really must try them."

Dæmonen så helt forskrækket ud over englens pludselige udbrud. Så i nogle få sekunder var hendes ansigt præget af vrede, for til sidst at bryde ud i spruttende og hånlig latter.

"Please, no tantrums indoor, you can use the yard for that."

Hendes lillepigefinsen blev afbrudt af en dyb rumlen i hendes indre. HUn slaå døren og smækkede hårdt en hånd for munden. Narcissa måtte synke flere gange for at holde resterne af det menneske hun havde fortæret cirka ti timer tidligere nede i sin mave.

"And how do you know, that I a capable of giving you the informations?"

Med en stædig mine rettede hun sig op og så englen lige ind i de isblå øjne. I nogle lange sekunder holdt hun blikket roligt og hårdt.

Ooooh, fuck me sideways!

I bevægelser sløret af fart smækkede dæmonen døren med et voldsomt brag og spurtede over det glatte marmorgulv på bare fødder. Få sekunder senere stod hun lænet ind over håndvasken i køkkenet. Der kom intet ud, men hun var sikker på at ét blik mere på englen ville sørge for at alt hendes maveindhold ville se dagens lys.

"Don't come near me!"

Hold kæft hvor var hun ynkelig! Narcissa HADEDE engle, og hun HADEDE sig selv for at være så utrolig dårlig til at modstå deres forpulede aura. Og lige nu hadede hun det faktum at hun var usoigneret, iført nattøj og havde uglet hår, mens hun stod lænet ind over en vask i et køkken hun ikke fattede at bruge alligevel.

Ranja gik stille efter dæmonen. Hun nynnede sagte og lænede sig ind over bordet ved siden af vasken. Hun placerede sit ansigt så tæt på Narcissa som hun kunne uden at få bidt næsen af.

"Not feeling well? You need to eat and rest. So now, I'll make some tea and you sit down and relax. Unless you really want to puke and complete the whole hobo-look you apparently are going for."

Ranja var godt klar over at hun var lige på grænsen til at få ørene i maskinene. Men det betød ikke så meget, det eneste der virkelig betød noget var at finde Procella. Og kvindemennesket her vidste hvor hun var...

"Don't bother showing me where the things are, I'll fix it. And those pancakes, we need those aswell..."

Ranja overvejede stærkt at være lidt mere venlig. Procella havde tydeligvis et eller andet ufatteligt obskurt forhold til denne her kvinde, det havde hun jo set med sine egne øjne, så måske hvis man blev i hvert fald bare civiliserede over for hinanden...

Ranja fniste af hendes egen tankegang.

"Darling, I'm sorry, you look wonderful! Now! Sit, I'll bring you some tea, find my marshmellows and then make pancakes. And then... You will talk."

Gennem et sløret blik så Narcissa englen komme valsende. Uden at det gjorde nogen forskel, viftede hun en hånd frem for sig, som om hun ønskede at bevægelsen kunne sende englen bort for aldrig at komme igen.

"I'm fine... go away. No tea... no puke, stop talking."

Narcissas stemme var flad som en tom ballon og hendes arrigskab fes ud af hende som af et punkteret dæk. Det irriterede hende at hun ikke kunne vedholde sin arrigskab, men samtidig var hun enormt opgivende. Hun tændte vandhanen og gned koldt vand ud i sit ansigt.

"Don't ruin the kitchen. It just got cleaned... And I, I don't eat pancakes."

Endnu engang var Narcissas ord fyldt af tom luft. Hun vendte hovedet og stirrede opgivende ind i englens isblå øjne og rynkede på næsen. Dæmonens ører og fingerspidser summede og Narcissa kunne ikke helt afgøre om det var af irritation over sin egen sløvhed, eller om det var Ranjas aura der påvirkede hende.

"Wonderful? I'll give you wonderful... bloody angel."

Med lettere svajende skridt stavrede hun hen til en stol ved et lille bord i køkkenets ene ende. Hun krammede om sin overkrop og overvejede et kort øjeblik at grave sig ned i silkekimonoen. Ude af syne ude af sind, ikke sandt? Narcissa sukkede og fulgte englens bevægelser med et par matte sorte øjne.

"Why don't you just leave. I'm fine... Procella is not here. Go home. Pretty please?"

Endnu en bølge af kvalme væltede ind over hende, og der var absolut intet faretruende over den ynkelig dæmon med det lidende ansigstudtryk. Hun kneb øjenbrynene sammen og forsøgte, uden held, at fokusere på Ranjas blå øjne.

"What did she tell you about the bite? That everything was fine? She left the hospital, told me everything was fine. It wasn't... Your a real bad guardian angel, you know that?"

Der var ingen hån i hendes stemme, kun en træt og opgivende konstatering.

Ranja fulgte den vaklende skikkelse med øjnene mens hun begyndte at åbne skabe for at finde kopper. Hun trak vejret dybt og et fredfyldt smil bredte sig langsomt over hendes ansigt. Hun skulle nok få noget at vide, det var hun sikker på.

"Yes tea. And yes, you do look wonderful, in your own special crack-head-kinda way."

Ranja vendte sig mod dæmonen med to kopper i hænderne og sukkede.

"I know Procella isen't here. I feel it. But I can't feel where she is... That's why I need you, and that's why I'm not going home."

Ranja havde fandt tebreve frem og gik igang med at koge vand mens hun lyttede til kvinden. Hendes smil forsvandt og efterlod et udtryk af dyb sorg i hendes ansigt.

"She didn't tell me anything. I got her fixed and then I had to leave... You know, just because I'm supposed to look after her, it's not like I didn't do anything before. I had matters that needed closing, now they are, now I can consentrate on what matters. I'm still me. I'm not her shadow, I'm still me."

Ranja stod med ryggen til Narcissa og ventede på vandet. Procella havde virkelig ikke fortalt hende noget før Ranja var blevet nødt til at forsvinde. Men hvordan skulle en dæmon-kvinde også nogensinde forstå hvordan verden så ud gennem Ranjas øjne.

"UH! Marshmellows in my jacket!"

Ranja løb ud i hallen og nåede tilbage til at vandet var klar. Hun hældte det kogte vand i to kopper, tog tebrevene under armen og gik hen til bordet.

"There... Tea and marshmellows... Looks like a good breakfast to me! You know, since you refused my awesome pancakes..."

Narcissa så undrende på Ranja.

"Crack-head? I look like a... what?"

Hurtigt rejste hun sig op og drejede hovedet imod ovenskabene med glaslåger. I spejlingen tjekkede hun sit eget udseende. Jo jo, hun så da en smule... uredt ud, men ellers var hun da meget norm...

"Hey, stop... that!"

Opgivende sank hun ned i stolen igen og fulgte englens bevægelser rundt i køkkenet. Hun virrede træt på hovedet.

"And if I told you, that I do not know where she is, would you believe me? By the way, I thought that guardian angels where supposed to know when their pets were in bad shape? What else are you good for?"

Narcissa studerede Ranja med et blik der kunne minde lidt om nysgerrighed. Da englen pludselig forsvandt brugte dæmonen det korte tidsrum til hastigt at køre et par hænder igennem sit uglede hår.

Crack-head?

Hun rynkede på næsen da englen placerede en stor dampende kop underligtlugtende te foran hende. Og stirrede endnu mere på skumfiduserne. Narcisss havde aldrig nogensinde brudt sig om søde sager. Jo - den gang hun ved en fejl havde fået Azuriels krafter. Hun havde spist så meget sukker at hun næsten blev helt høj af det. Nu fik den blotte tanke hende til at rynke på næsen og mærke maven rumle endnu engang.

"If the owner of the house gets here and finds you in his kitchen. He's gonna be very upset... with the both of us."

Hun sendte Ranja et opgivende og træt blik. Narcissa havde fattet at englen nok ikke forsvandt før hun havde fået hvad hun kom efter. Problemet var bare at dæmonen ikke kunne give hende det. Narcissa blev endnu mere træt ved tanken om en konfrontation mellem den hyperaktive dampramte engel og sin knap så humørfyldte gudfader.

"Oh my, don't..."

Hun var egentligt ikke sulten, men stanken fra teen og den søde ramme lugt fra skumfiduserne var næsten for meget. Narcissa bevægede sig næsten slukøret over til køleskabet, og fremdrog en lille vakumpakket aflang pakke. Tilbage ved bordet flåede hun den åben i den ene ende med en negl og satte tænderne i det rå kød, lidt ligesom spiste hun en marsbar. Den søde duft af halvengel spredte sig omkring hende og druknede helt teen og skufiduserne. Straks blev dæmonen i bedre humør, stadig tyggende spurgte hun

"So, I can not give you what you need. And you won't leave. That leaves us... where?"