Hmm... Betragter stedet for mit kommende bryllup

Dato : 12. Januar
Årstid : Vinter
Dag : Fredag
Vejr : Overskyet
Sted : Stranden
Tid : 15.00
Omgivelser: Ingen

Marcus kom roligt gående hen langs kanten ud til vandet, han havde ikke været på stranden før, så det var nået nyt for ham. Men Hayley havde fortalt ham, for nogle måneder siden at hun gerne ville have bryllupet holdt på stranden, han havde syntes det lød som en god ide, så derfor ville han lige tjekke stranden ud lidt. Marcus så sig tænkende omkring og fik få gange kigget kort op på himlen, for at holde øje med om det skulle regne. Han sukkede svagt ud, og satte sig derefter i sandet og kiggede tænkende ud på vandet, der var sket så meget i deres forhold, Safir var blevet født, Eolith og Austins indflytning i huset, at de begge var blevet voldtaget, og Marcus ulykke med lastbilen osv. Men Marcus havde alle de ting inde i hovedet lige nu og følte sig ret ligeglad med hvad der skete omkring ham på stranden, selvom han viste at han var alene. Han sukkede svagt ud igen og kørte tænkende en hånd gennem håret.

Hayley havde gåret hele vejen fra hvor de boede helt vejen ned til stranden, hun havde så mange dårige tænker i hvoede, og hun var rigtig svag, hendes liv var hårdt, og hun havde stadig tænken i hovedet om den dag Marcus blev kørt ned, hun havde en sort hue på og var i ført sort fra top til tå, Hayley var heller ikke kommet over det Eolith havde gjort imod Marcus, og var gang Hayley kigger på Eolith får hun hovedepine, Safir var hjemme hos sin farmor, Hayley havde mange tænker om hvor ked af hun var at hun ikke kunne give sin datter en mormor heller en morfar, Hayley kom længer ned af stranden, hun gik i vandkanten, hun havde shorts på og havde sin all stars i hånden, hun kiggede ned i vandet, og en tår af blod trillede ned af hends kind..

Marcus mærkede godt at han ikke var alene mere og så sig lidt omkring da han godt mærkede hvem det var. Han havde jo ikke nogen ide om at Safir var hos hans mor, men kun at hun ikke var hjemme. Han rejste sig roligt op fra sandet og fik så pludselig øje på Hayley, han smilte svagt, men da han syntes at hun ikke så glad ud, begyndte han at gå imod hende. Da Marcus kom tæt nok på til at kunne se at hun græd lidt, små løb han hen til hende, imens han råbte, " Hayley!" han stoppede ved hende og så bekymret på hende, " skat, noget glat?" spurgte han stille og bed sig diskret i læben.

Hayley gik i sin egen verden, hun havde ikke lagt mærke til noget heller nogle, og hendes hvoede dunkede, bøljerne var ret storer idag, Hayley hørte en råbe og kiggede hurtigt op, hun tørede øjne, og rystede svagt på hovedet, "Nej, øhm, jeg måske, jeg.......ved,,, ikke" hun kiggede på ham, og havde det som om hun hvade en hammer der slog hende over det hele, Hyaley vidste ikke om hun kunne holde til mere, om hun kunne holde til og havde Eolith og Austin boene, men hun var vel nød til det, Austin havde ike noget sted og bó og hun havde ikke nogle planer om at sende ham hjem til hans sindsyge far, Hayley kiggede på ham, og bed sig hårdt men kort i læbne, hun tog hans hånd i den hånd hun ikke hvade sine sko i,.

Selvom Hayley havde svaret Marcus i at der ikke var noget galt, så skød det nærmest ud af hende at hun ikke havde det godt og det fik ham til at se endnu mere bekymret på hende, han kunne ikke lide at se hende sådan her og da hun tog hans hånd, gav han den et blidt klem. Marcus sukkede svagt og gik tættere på hende og lagde en hånd på hendes kind og nussede den blidt, " skat..." han tænkte lidt og fandt så ordene igen, " værd sød at sige hvad der er galt, kan se t noget hænger overhovedet på dig" sagde han stille og så halvt bekymret og halvt trist på hende.

Hun tog hans hånd da han havde det på hans kind og lagde armen om hendes liv, så de stod i en danse stiling, hun lagde hånden på hans skuldere, "Jeg ved bare ikke hvor meget jeg kan holde til mere" sagd ehun og sukkede dybt og trist, Hyaley lagde godt mærke til han kiggede bekymmert på hende, "Det hele er ret hårdt, det er svært for mig og holde humøret oppe, jeg ved bare ikke om jeg kan holde ud at det ikke kun er dig, mig og Safir," hn sukkede svagt, hun nussed ehans hånd og klemte blidt hans hånd,.

Marcus havde på en undrelig måde altid haft en ide om at denne samtale ville komme, men han følte ikke at han kunne smide Eolith ud af huset, efter det han havde lovet ham. Marcus sukkede svagt og klemte hende blidt ind til sig, og nussede hende lidt tilbage da hun nussede ham hånd, "Hayley... jeg ved ærlig talt ikke hvad jeg skal svare lige nu.. jeg har selv mange tanker i hovedet, men jeg har en ide om hvor hårdt det er for dig at have så mange i huset også endna når de begge to faktisk er.. føde fo dig" Marcus stoppede kort og tænkte lidt over ordene. "Hør skat, jeg er ked af det, men jeg kan ikke smide Eolith ud af huset, det kan jeg ikke. Ligesom at du ikke kan smide Austin ud, jeg vil gøre hvad jeg kan for at støtte dig og jeg vil gerne være der når du har brug for det, du skal bare huske at sige til, Safir vil jo også gerne have at du klare den" sagde han stille og sukkede svagt igen, men lagde sin pande blidt imod hende og tænkte lidt igen.

"Men Marcus, jeg an ikke mere, jeg er gåret ned med flaget, jeg kan ikke engang holde tænken ud at når jeg har øvet med bandet skal jeg hjem, Vi har en datter, jeg ikke føler jeg giver nok til, jeg kan ikke mere, måske er det ret dumt, at jeg er der hjemme, jeg ødelagger sikkert meget," hun sukkede, og lukkede øjne da hun mærkede hans pande, "Jeg er ikke en god mor, jeg kan ikke klare og kggede på Eolith mere, og Austin er ved og blive slåret ihjel hele tiden, vampyrerne render efter ham, han har det svært, men jeg kan ikke sende ham hjem til hans far, hans far misbruger ham, " hun sukkede og mærked ene tårer trille ned af kinderne igen, "Jeg kan ikke mere" sagde hun og var nu helt væk i hendes tænker igen,.

Marcus viste ærlig talt ikke hvad han skulle sige, det var virkeligt en svær situation hun var havnet i, eller de begge var havnet i, for han ville jo prøve at rette hendes humør op igen. Han bed sig hårdt i læben og tænkte lidt, " Hayley.. du må ikke sige sådan noget, jeg ved du kan klare den, det ved jeg du kan.. tro mig, du er stærkere end det her. Jeg elsker dig, og hvis du går ned eller bliver væk hjemmefra så går jeg også ned, jeg kan ikke leve uden at vide du har det godt og at du kommer hjem til Safir og mig værd dag, du ved hun ville blive ked af det uden sin mor" sagde Marcus stille og sukkede svagt. Han sukkede svagt igen og prøvede at finde de rigtige ord, " du er en god mor, du har bare brug for mere tid Hayley" hviskede han og vendte så blikket lidt ned.

"Men," hun rystede på hovedet, "Nej, jeg,....jeg har prøvet, og værer stærk, og det har jeg et bevis på Eolith er ikke død endnu, men hvordan ahvde du tænkt dig at jeg skulle kunne klarer det, jeg kan ikke Marcus, jeg er for svag, det her er ikke noge god ting for mig, jeg er ren til grin, fol snakker om mig i byen, der er rygter," hun begyndte og græde, "Mit barn skal ikke leve med rygter om mig, hun har ikke en god mor, men en god far der kan tag sig af hende, mit dårlig humør går jo ud over dig, og det vil jeg jo ikke have, kan du ikke se det, jeg er ikke god for nogle, jeg er jo så svag, skat jeg elsker også dig, mn jeg kan ikke værer der hjemme mere, og jeg ved hvor jeg skal tage hen, men jeg tror jeg tager på hotel, jeg skal finde mig selv igen, lære og værer stræk igen" hun mærked tårerne trille, hun stillede sig på tær og kyssede ham ømt på munden,.

Marcus så tænkende på hende og kunne godt se at hun havde det hårdt og det fik Marcus bare mere dårlig samvittighed over, for han følte sig ret uduelig lige nu, for han følte ikke at han kunne gøre noget lige nu, andet end at sige det samme igen og igen. Han rystede svagt på hovdet og var ved at svare da hun kyssede ham ømt på munden, men da hun snakkede om at tage væk, trak han sig væk fra hende og slap hende helt og så både overrasket og trist på hende. Marcus kørte en hånd gennem håret og bed sig hårdt i læben, " tager du væk!? det kan du da ikke mene, er du klar over hvad det så kommer til at betyde, det betyder at jeg skal lyve om dig til Safir, for med den hurtige udvikling så går der sikkert ikke særlig lang tid så kan hun tale og hvad skal jeg så sige!?. Det her kan du ikke gøre imod, selvom du har det hårdt!" sagde han højt, uden at råbe, fordi han var rimelig ked af det og ikke viste hvad han skulle gøre.

Hayley græd i det han trak sg væk, hun rystede megte hurtgt på hovedt, "Nej, hold op, jeg rejser ikke væ..." hendes stemme knækkede, hun faldt ned på knæ ned i vandet, "Jeg tager på hotel, i 3 dage, kan du ikke forstå, jeg dør af stress" Sagde hun grædene, "Jeg er ikke ude på og få dg til og lyve, men se der et bevis på jeg er en dårlig mor" hun græd, hun kiggede ned i vandet og blod dårberne ramte vandet, " jeg er for megte, undskyld," sagd ehun trist, og grædene, "Jeg er ikke ude på og ødelagge dig, jeg har ødelagt mig selv nok, og det der er sket med mig er ikke din skyld, og jeg forlader dig kun i tre dage, men det kan jeg godt se jeg det skal jeg ikke alligevel, jeg skal nok blive, og så må jeg dø af stress, alt for dig" hun snakkede stadig grædene,.

Marcus var virkelig ude hvor han ikke kunne bunde, han kunne virkelig ikk klare at se hende sådan, det gav et stik i hjertet på ham hele tiden. Han lagde kort hænderne foran ansigtet og pustede tungt ud, " årh du godeste" mumlede han inde i hænerne og der kom et svagt hulk fra ham. Han ville ikke græde, men det var virkelig hårdt det her og han faldt ned på knæ foran hende og slog hånden ned i sandet, og nogle få tårer faldt ned i sandet og han snøftede kort, " nej... tag du bare afsted, jeg vil ikke have at du skal lide for mig, så hellere sende dig afsted, så du kan blive god igen" græd han svagt og så kun kort på hende og rystede lidt på hovedet. Marcus tog hånden op i håret og hev lidt i det, for han ville ikke græde lige nu, han ville være stærk for hende lige nu.

Hyley trak ham ned da han faldt ned på knæ og så han græd svagt, hun kunne over hovedet ikke lide det der skete lige nu, "Skat" sagde hun grædene, hun lagde armene om ham og tog hans hånd væk var hans hår, "Jeg blivr, jeg bliver hos dig, undskyld, jeg må bare be dig om at, vi ikke tager hjem idag, vil du ikke nok værer sød og tag med mig på hotel, Safr er hós din mor, og de to drenge kan godt klarer sig, "Pleas" sagde hun grædene hun havde stadig hans hånd i sin og havde kravlet helt ind til ham, "Skat du må gerne græde, det er okay" sagde hun roligt og nussede hans kind med sin næse, hun ville ikke forlade ham, hun ville jo ikke kunne værer væk fra ham så længe, hun havde jo snakket med hans mor idag, og hun havde sagt til hende, at det ville værer bedst vis hende og Marcus tog lidt afsted hans mor ville passe på Safir, Hayley kastede sine sko af H til, hun trykkede sig ind til ham, "Jeg" hun græd, "Jeg har snakket med din mor....hun sagde at hun gerne ville passe på Safir, og det er vigtigt at jeg kommer lidt væk, men det skulle værer sammen med dig, skat" hun græd stadig og lå helt ind til ham,hun trak sig væk fra ham, "Heller betyder safir, mere end mig" tårerne trillede ned af hendes kinder..

Marcus kunne slet ikke finde hoved og hale i det lige nu, han følte sig helt hjælpeløs og svag selvom Hayley var her, da han mærkede hendes arme omkring sig, begyndte han at falde lidt mere til ro og snøftede kort. Han lagde selv armene rundt om hende og trykkede hende blivdt ind til sig, han nikkede så svagt, " jeg vil gøre alt for at du er hos mig, så selvf vil jeg tage på hotel med dig" sagde han stille og roede lidt i hendes hår med næsen. Marcus tænkte lidt, men rystede så på hovedet, " jeg burde ikke græde, det gør det hele meget værre skat" sagde han stille og gav hende et blidt klem og tænkte lidt igen. Marcus kunne ikke lide at hun græd så meget, det gjorde ham ufattelig sårbar og han bedsig hårdt i læben, de gjorde det bare endnu værre da hun trak sig væk fra ham og der trillede tårer ned af hans kinder igen, " skat.. du må ikke få mig til at vælge mellem dig og Safir, du ved at jeg elsker jer lige højt, men lige nu elske jeg dig mest, så jeg har tænkt mig at tage med dig" sagde han roligt, selvom han langtfra var helt rolig, han trak hende lidt ind til sig igen, lagde sin pande på hendes og lukkede øjnene, " du må ikke få mig til at vælge mellem jer igen skat" bad han stille og bed sig i læben.

Hayley's kinder var helt smørt ind i blod, hun vidste at vis hun skulle vælge mellem Safir og Marcus ville det blive Marcus, hun hvde aldrig elsket noge før han kom ind i hendes liv, og det var jo ikke helt meningen at Safir skulle til verden, Men Hayley elskede Safir, hun havde det bare som om Safir ødelagge noget i Marcus og hendes forhold, hun mærkede han trak hende ind til ham, hun lukkede øjne da hans pande rate hendes, "Hvad vil du have jeg skal sige" sagde hun grædene, "Jeg ved nu at jeg betyder lige så megte om Safr fordi, men at du i min verden betød mere end hende," hun ryggede hovedet og kiggede på ham, Hun var glad for at han ville tag med hende på hotel...

Marcus tænkte sig lidt om, han havde ikke virkelig skidt med at skulle vælge mellem sin egen datter og sin forlovede, han kunne virkelig ikke lide det, det var noget helt nyt han havde været ude for, men han var jo glad for at være blevet far og at Safir var kommet til verden, selvom de måske begge viste at de skulle have ventet til efter de var blevet gift. Han tænkte lidt igen og sukkede så svagt, han var holdt op med at græde og åbnede sine øjne og så på hende, "Hayley.. skat, jeg elsker jer lige meget, men alligevel er der noget af mig som elsker dig højere end hende, det er derfor det er så svært at vælge mellem jer, men du ved jo hvor højt jeg elsker dig og hvor meget jeg vil gøre for at du bliver lykkelig og glad, er det ikke nok for dig at vide hvor meget jeg elsker dig?" spurgte han trist, men havde ikke lyst til at græde igen og trak vejret dybt.

Hayley kiggede ned i vandet imens han snakkede, ehndes tanker fløj rundt hendes hovede gjorder ondt, hun sagde jo ikke at han skulle vælge mellem dem, men hun var ikke rigtig klar til og blive mor og hun havde det som om hun mistede Marcus, hun var slidt op, hun havde ikke kræfter nok til og kunne værer en mor, der var lige nu et for stort ansvar, hun kiggede nu op på Marcus, og stoppede med og græde, hun sprøjtede vand i hovedet og tørede hvedet i sin pluse, og kiggede på ham, "Skat, jeg ber dig ikke om at vælge imellem mig og Safir, jeg " hun tænkte ldt og så tænkene på ham, "Jeg er måske bare ikke klar til og værer mor endnu, og jge bliver nød til og sige det her til dig, jeg er begyndt og ryge meget mere, end jeg har gjort før, jeg græder tit, og er bare helt vildt svag, " hun rystede å hovedet og kiggede på ham, "Og jeg er så bange for at bide Eolith, for så ville du sikkert forlade mig" der trillede tåre ned af hendes kinder igen, ved tænken om at han forlod hende..

Marcus slap Hayley og roede sig lidt i håret imens hun fortale tingene til ham, han havde godt mærket det store ansvar da Hayley lige havde født Safir og han bed sig tænkende i læben og satte sig ned på numsen og støttede derefter sine albuer på knæene. Han så tænkende på hende og sukkede så dybt, " Hayley.. jeg.. ehm.." han stoppede, for han viste ikke rigtigt hvordan han skulle bruge sine ord, " jeg kan ikke klare tanken om hvis.. hvis du har tænkt dig at give Safir væk, hun er en del af os begge to og den del vil dø, hvis hun rejste" Marcus rystede på hovedet og tænkte lidt igen. " Skat.. jeg tror på at du kan komme dig og blive god igen, det tager måske lidt tid, men jeg er sikker på alt nok skal blive godt igen, som det var før.. og jeg har ikke tænkt mig at forlade dig bare på grund af et bid" sagde han bestemt men blidt og sukkede lidt igen.

Hayley tog det lidt mere roligt og satte sig også ned på sin røv og lagade hænderene i vndet og lænede sig lidt tilage, hun kiggede på ham, og rystede på hovedet en enkel gang, "Det har jeg heller ikke tænkt mig, jeg tror mere det ville værer mig der forsvant," hun holdt en pause og kiggede nu væk fra ham, "Jeg tror også det ville gører hendes og dit og for en sags skyld Eolith's liv meget nemmer, jeg er bare i vejen for jer," hun kiggede på ham igen, hun var letted over at han ikke ville forlade hende vis hun bed ham, og et kort øjeblik fik hun billeder ind i hovedet hvor hun stod og bed Eolith og et kort smil kom på hendes læber men det røg hurtigt væk igen, da der var inted og smile over lge nu og her, hun sukkede dybt, "Men jeg tror ikke at det bliver som det gamle, og det gør det heller ikke, for intet var så godt som det gamle, intet kan få mig til og føle mig så fri igen, for nu står jeg med et ansvar, og jeg kan ikke var finde ud af og værer mor" hun kiggede trist på ham, og havde mest lyst til og lægge armene om ham, hun sad og tænkte lidt på vis det havde været som i gamle dag havde de løbet ude i vandet og sprøjtede vand på hinanden grinet, kysset og det var det hun havde brug for, men hun vidste at det gad han sikkert ikke, så hun tog den med ro og prøve og skubbe tænken væk selvom den sad fast i hovedet på hende, og den ville ikke ud, hun ville bare have ham med ud i vandet, og spille fjollet som de gjorede den dag ude haven inden Hayley skulle i helved, ved tænken om at hvad de kunne lave i det vand der kunne får det gamle til og dukke lidt op og det dårlige tl og gå lidt væk, fik hende til og side lidt mere uroligt, hendes ben plaskede lidt i vandet og hendes øjne lignede hendes gamle øjne når hun kiggede på ham, men når hun kggede væk var de meget triste igen, hun mærkede en tårer trille ned af hendes kind, hun huskede så tydeligt hjerted på træet og da hun kyssede træet for han ikke skulle savne hendes kys for længe, hun så det hele så tydeligt, og hun blev fra væderne og så bare ud i luften og Marcus ville tydeligt kunne se at hun ikke var til stede, hun kom nu i tænke om da de løb efter hinanden, og lå på græsset og da hun mødte hans mor, på the reggie club ude på drengenes toilet, alle de sjove ting de havde lavet sammen, og første gang de havde sex, hayley rysted let på hovedet og var nu kommet til sig selv igen, hun kiggede på ham og sad stadig uroligt

Marcus rettede lidt på sig og tænkte kort på hvad han skulle svare hende, da det var en svær og forvirrende samtale de havde gang i, for han ville ikke såre hende mere end hun var nu og han vill jo gerne være stærk for hende, men viste ikke helt hvordan. Han sad i noget tid og tænkte lidt over det, endelig rørte han lidt på sig igen og så tænkende på hende, " Hayley vores liv vil ikke blive lettere af at du ikke er i vores liv mere, det vil bare gøre Safirs og mit liv meget værre, jeg ønsker jo kun at dig og Safir er lykkelige og glade, andet forlanger jeg ikke skat" sagde Marcus tænkende, men samtidig lidt trist og lukkede kort øjnene i et svagt suk. Han følte virkelig at han havde svigtet sin familie og blev ret sur på sig selv over det, han lod godt mærke til at hun sad uroligt, men havde ikke lige i tankerne at spørge hende hvad der var galt, han ville ikke gøre ondt værre.

Hayley kiggede på ham hun sad stadig uroligt, hendes ben fik vandet til og sprøjte lidt, hun kiggede på ham og kunne ikke lide det emne de havde gang i, hun kiggede trist på ham, og bed sig i læben over det han sagdem hun havde det jo ikke godt med det her, men hun kunne ikke mere, "Marcus, hvorfor tog du Eolith med hjem, du ved godt han satdig voldtager ikke" sagde hun en smule grædene, hun havde det på fornemmlse at han havde taget Eolith med hjem fordi han ville hjælpe ham med og stoppe med og voldtage folk, men det hjælp ikke, og det var nu gåret ud over Hayley, hun vr jo helt nede, "Jeg ved snart ikke hvad der ville værer bedst for Safir" sagde hun trist og kiggede på ham, men slog så blikket ned i vandet, og så op på ham igen, hun sad stadig uroligt..

Marcus blev lidt overrasket over det hun sagde om Eolith og lavede store øjne, han bed sig hårdt i læben og vendte kort blikket ned imens han roede sig lidt i håret, han forstod det slet ikke og rystede lidt på hovedet, " jeg forstår det ikk.. han sagde jo at han ikke ville gøre det mere" mumlede Macus undrende og knyttede kort den hånd han havde i håret så han fik revet sig lidt i håret og det gav et lille ryk i ham, men ikke meget. Han rejste sig så op da hun sagde det andet med Safir og ragte hånden ned til hende, " kom lige med" sagde han roligt, men smilte ikk.

Hun lagde mærke til hans ryg og sad kort stille, hun kiggede på ham da han rejste sig, "Men det er han ikke" hun blev sidden og kiggede på hans hånd, og lagde sin i hans og hev sig op, "Hvor skal vi hen" spugerte hun roligt om, og nussed ehans hånd, og havde ikke lyst til og slippe den, hun kiggede op på ham


//Undskyld det blev kort xD

Marcus havde ikk lyst til at kommentere mere omkring Eolith, så derfor lod han det bare ligge og smilte så for første gang i lang til svagt til hende og trak hende lidt hen af strandkanten, "det for du jo at se" sagde han roligt og gav hendes hånd et blidt klem da han mærkede hendes nussen. Marcus kom lidt længere hen og begyndte at søge lidt med øjnene, hen mod vandet, " jeg bliver lige nød til at slippe dig et øjeblik" sagde han roligt og bevægede sig derefter ud i vandet. Han så lidt rundt og smilte svagt da han endelig fandt det han ledte efter, han bøjede sig ned og samlede det roligt op og knyttede derefter hånden omkring det. Marcus vendte sig så og bevægede sig op til Hayley igen og stoppede foran hende, hans bukser og det nederste af hans skjorte var vådt, men han tog sig ikk noget af det og ragte hende sin knyttede hånd. Han åbnede den ikke endnu, " jeg ville have ventet til vores bryllup med at give dig den.. men jeg finder tidspunktet bedre nu" sagde han stille og åbnede så hånden. I hans hånd lå der en rød/sort hjerte formet sten og den så meget glat ud, "jeg ved godt den ikke ser ud af så meget men.. jeg synes den viser at mit hjerte tilhøre dig Hayley" sagde han roligt og smilte svagt til hende og håbede ikke på nogen dårlig respons.