the sunset...

Alanna gik helt uden ved vandkanten. Hver gang de små bølgeslag gled op over hendes foder gav det et lill gip i hende. hun smilte svagt ved tanken om hvor fjollet dette måtte se ud.
*Gud hvor er her bare vidunderligt* tænkte hun og så sig omkring med et blik der opfangede alle bevægelser
*her er så dejlig stille og roligt. ingen små børn og ingen larm* tænkte hun og stoppede lidt op.
Hun bukkede sig ned da hun havde fået øje på et smuk musling. hun samlede den op og drejede den mellem sine lange elegante fingre.
"mhh..." sagde hun og børste lidt sand af den. hun hørte to skrig, de kom ude fra havet. hun kiggede der ud og så at det bare var to måger der sloges om en fisk. den ene måge var større end den anden og det var den der løb - eller rettere fløj af med sejren.
hun sukkede kort
*tja... lad den stærkeste vinde og overleve* tænkte hun dog en smule bedrøvet.

"det er en smuk solnedgang huh?" sagde reyjalon som pludselig stod bag ved hende. han havde egentlig holdt øje med hende i et stykke tid, men havde ikk taget sig sammen til at snakke med hende før nu, "hvad er det du har i hånden?" *hvorfor snakker du med en elver, når du nu kunne lave så meget andet.*

Hun nikkede
"mhh..." sagde hun med et drømmende tonefald.
"åhh bare en musling" sagde hun med sin blide stemme der var overmenneskelig smuk.
"hvad laver du herude?" spurgte hun uden og tage blikket fra muslingen

"det er et glimrende sted at slappe af efter en hår dag" svarede reyjalon *helt sikkert elver med den stemme* "jeg synes ikke at have set dig før, er du ny her på stedet?"

hun vente sig om og så ham direkste ind i øjnene
"ja det er et rart sted" sagde hun uden og ændre toneleje.
et lille smil spillede på hendes læber
"tja... lidt" sagde hun med et lille smil

Austin kom gående længere nede ved strandkanten,han havde hænderne i lommerne og sparkede til en sten, han gik med et tænksomt blik rettet mod den sten han sparkede til, han stoppede så op da en bølge kom op til hans sko og gjore den våde, han sukkede lidt og rystede den fod som var blevet mest våd, han gik lidt længere op på breden der hvor bølgerne ikke kunne nå.

Alanna så lidt på ulven hvor hun derefter gik videre.
hun begyndte stille og nynne en sang.
Hun var stadig der hvor vandets bløde bælgeslag kunne nå hendes foder.
hun sukkede med et lille smil på sine læber.

reyjalon kikkede på silhuetene der kom gående lidt længere nede af stranden hvorefter han forsvandt ind mod land.