Blomster duften

Sted. Den lykkelige eng
Tid. 20.32
Omkring. No one
Vejr. Det er solskind og sommer
Dag+ dato. Fredag den 6. Juli
Påklædning. En let sommerkjole og sorte sandaler

Rose lå nede ved den lykkelige eng. Hun lå på siden, med bene oppe ved brystet og sine arme slået omkring dem. Hun havde lukkede øjne og var faldet lidt i søvn. Det beroligede hende at ligge blandt de duftende blomster og varme sig i solens varme stråler. Hun gabte et lille gab og trak vejret tungt og så næsten ud til at være faldt i en dyb søvn.

Renesmee kom stille gående ud fra skoven, og ud på den lykkelige eng.. Hun kunne ikke se nogen, pga af det høje græs, og begyndte bare at gå ud i det hele. Hun lukkede øjnene, og lod hænderne føle stråene. Selvom der var sent, skinnede solens varme stråler på hendes blege hud. Hun gik langsomt, men pludselig væltede hun. Hun røg lige på hovedet og kiggede forvirret omkring.. Der lå en pige? En pige i fosterstilling. En meget smuk pige endda. Hun satte sig op og stirrede på pigen, "Undskyld", mumlede hun skingert, og kiggede om pigen var okay.

Rose åbnede langsomt øjnene op og så op over på en pige som åbenbart var faldet over hende. Hun gav et langt gab fra sig og satte sig op "Bare rolig du.. Jeg er okay" sagde hun og smilte muntert til pigen og strakte sine arme og havde været faldet fuldstændig i søvn.

Hendes kinder blussede op, og blev rødlige i det. Hvordan i alverden falder man over en der ligger og sover? Hun rystede på hovedet og smilte svagt. Pigen var godt nok smuk - især når man tænkte på at hun havde ligget og sovet. Der var et eller andet specielt over hende.. En god aura? Noget helligt. Hun nikkede så svagt, men var stadig en smule forvirret, "Godt", sagde hun stille, og små-smilede stadig.

Hun smilte til hende "Havde du ikke dine øjne åbne da du gik?" spurgte hun med en lidt grødet stemme. Hun lod sine fingre køre gennem sit hår og gned sig så træt i øjnene og gabte igen.

Hun rynkede panden og rystede på hovedet, "Jeg kunne ikke se dig..", hun kiggede ud på græsset, ".. for græsset", tilføjede hun.
Renesmee kiggede sig lidt omkring, og kiggede så på pigen igen. Hun sukkede let, og overvejede om hun skulle gå igen? Hun ville ikke lade sig være til besvær.

Hun nikkede og så på det høje græs "Man burde klippe det" sagde hun og smilte og så så tilbage på pigen og rakte en hånd ud til hende "Jeg hedder Rose" sagde hun venligt.

Hun nikkede, og kiggede over på pigen igen. Hun kiggede fra hendes ansigt, ned på hendes hånd, og så op igen. "Renesmee", sagde hun med neutral stemme, og lod Rose's hånd hænge i luften - hun var ikke så vil med intim-kontakt.

Hun tog langsomt sin hånd til sig "Nååå, Renesmee.. Hva bringer dig så herud?" spurgte hun og så på hende og smilte varmt.

Hun smilte undskyldende, over det med hånden.
"Det hedder jo 'Den Lykkelige Eng'.. Og jeg ville bare se om den kunne gøre mig lykkelig..", sagde hun og trak på skuldrene.. Indtil videre havde det ikke hjulpet det helt store. Men selvfølgelig.. Det var jo også bare et navn den havde..

Hun smilte venligt og nikkede "ja, du er ikke den første som siger dette.. Du er én ud af mange som har prøvet at opsøge lykken her på engen..for nogle lykkedes det faktisk.. Andre måtte bare gå skuffet hjem" sagde hun med en visdomsfyldt stemme.