søgte arbejde

Dato : 05/10 - 2009
Årstid : IRL
Dag : mandag
Vejr : skyet, men ikke koldt
Sted : venteværelset
Tid : 13:54
Omgivelser : enkelte patienter, et par sygeplejesker hist og her. enkelte læger der går frem og tilbage.


Falkore sad i venteværelset og så på patienterne, de fleste sad og ømmede sig. *jeg kunne sagtens hjælpe dem, men det er jo ikke normalt at kunne det jeg kan* tænkte falkore. han sad og ventede på svar fra overlægen. han havde søgt job. falkore rejste sig og gik ud for at ryge. ude foran lannede hans falk på hans arm. han kiggede den i øjnene. den havde store brune øjne. han sendte den afsted igen. den fløj. højt op. *bare det var mig* tænkte falkore. han tændte en smøg. stod og røg lidt på den, og slukkede den så ved at gnide den mod håndfladen. det gjorde ondt, men kun et øjeblik, for så forsvandt såret (se evne) og tilbage var der bare almindelig hånd. han gik ind igen og satte sig og ventede.

Kala kom ind på skadestuen.
Det gjorde vildt ondt i vingerne, men dem kunne hun jo ikke vise til lægen. Derfor ville hun fortælle hun var styrtet og havde slået ryggen slemt. Hun gik op til skrenken og fortalte det til sygeplejersken, hvor efter hun fik besked på at vente.
Hun gik hen og satte sig på en af stolene.

Shita kom ind i vente værelset, hun havde brækket den ene arm efter at havde smadret en i mur i the reggie club, og hun kom for at få gibsen af, (hun havde kun haft den på i få dage men mente at det var da nok rigeligt.)

falkore kiggede over på de nyankomne. de lignede nogle der havde store smerter. *de er ikke mennesker* tænkte han *de har en anderledes energi, en slags aura* han vuderede situationen, og besluttede at gå over og snakke med den ene. "øøøh, hej" sagde han til hende der havde ondt i ryggen "hvad er der sket med dig?" det var lidt mærkeligt bare sådan at spørge, men på den anden side, han kendte ikke så mange, og det var den letteste måde at få kontakt med andre på.

Kala smilede til ham så godt hun kunne gennem smerterne. De dumme vinger!
"Hej!" Sagde hun glad. Selvom hun havde store smerte kunne man sagtens være glad for at folk ville snakke med en. Hun håbede lægen kunne fikse det på en eller anden måde.
"Jeg har slået min ryg i et fald" fortalte hun. Kunne godt mærke at han ikke var menneske, men kunne ikke præcisere hvad han så var. "Hvad med dig?" Spurgte hun nysgerrigt.

"dig igen...hvordan er du faldet?" mumlede hun og gik over til Kala "hvad skete dig med ham vam," hun kom i tanke om at der jo var en masse mennesker omkring dem, og så kunne hun lugte nået sødt og rart, hun kom til at tænke på Sai og så på Ryu, der var en engel her inde en han engel...eller var det bare Kala?

"gør det meget ondt" spurgte falkore "måske kan jeg hjælpe dig, jeg er her for at søge job som læge" forklarede han så så han på shita "jeg kan faktisk hjælpe jer begge to, der er bare et enkelt problem" sagde falkore "det kan ikke gøres foran mennesker da det er imod naturens love" han kiggede på de to piger.

Kala nikkede. Det gjorde helt vildt ondt. En ubeskrivelig smerte.
*Han er engel!* Tænkte hun og smilede.
"Så lad os smutte?"


//Logger. Skrives xD//

// ok ses very happy //
Shita tænkte lidt over det, så sukkede hun, kom lige sagde hun så til han køns dimsen, og nikkede mod døren.

//sås very happy //

falkore tænkte sig om *hvad vil hun?* han kiggede på hende. man kunne spore en anelse rædsel i hans øjne, men han rejste sig alligevel og fulgte med den anden.

da hun var kommet ud gik hun over i et mørkt hjørne mellem to huse og ventede, hun var let nervøs, tænkt nu vis hun havde taget fejl? så var hun på den...

falkore fulgte efter. han tænkte *hvis hun nu ikke er venlig, så er jeg virkelig på den* han gik over i gyden, så sig omkring, der var ikke andre. hans hånd begyndte at lyse. han førte den hen over hendes arm (se evner). det gentog han et par gange hvorefter han pillede gipsen af "var det bedre?" spurgte han.

Hun gispede, og tog armen til sig, bed sig så i læben, lente sig så forover og stilte sig på tær, mens hun luktede til han hals, hår og skulder.

falkore gik et par skridt tilbage. "hvorfor gjorde du det"spurgte han hende og så forundret på hende, det var noget af det mærkeligste der var sket for ham for nyligt. "det ser da ud som om det har hjulpet" sagde han, hvorefter han vendte sig om for at gå ind igen.

"vent!" udbrød hun og greb fast i hans ærme, "du...du er en..." sagde hun stille og kiggede ned i jorden.

"en mutant... jeg ved det" han så ned i jorden. "det må du undskylde, det var en fejl" han så på hende med tårer i øjnene, han stilledee sig lidt væk og foldede sine vinger ud "sådan ser jeg altså ud, undskyld, det var en fejl at stole på jer mennesker" han græd. han begyndte at sætte af "farvel, vi ses forhåbentlig aldrig igen"

"nej vent!" Shita blev så forskrækket at hun bare lod vingerne skyde ud af ryggen, det var ikke meningen, det skete bare, *idiot!* tænkte hun,´*menneskene dit lille fæhovet!*

han så på hende med tårer trillende ned af kinderne. "er du... jamen hvordan... mutant" sagde han "hvordan skete det?" han foldede vingerne ind og gik hen til hende

"mutant?" spurgte hun undrende *endelig en som forstår det* hun prøvede at hive vingerne ind, men hun var så træt, fordi at hun altid brugte så meget energi på at holde dem inde at det syntes umuligt. "jamen davs med dig," sagde hun og greb fast i væggen da det begyndte at svimle.

falkore gik hen mod hende for at hjælpe. *bare hun ikke er kommet noget til* tænkte han. "er du ok" spurgte han

Kala havde længe stået og betragtet dem fra sit skjul.
Hun var totalt overrasket. De var begge to engle! Hun bed sig hårdt i tungen for ikke at åbne munden og folde sine vinger ud.
Det var spændende bare at stå og se på dem. "Hvad mon en mutant er?" Hviskede hun for sig selv.

"m" var hendes eneste svar, hun prøvede at hive vingerne ind igen, de strittede lidt imod, men kom ind. Shita stønnede af anstrangelse og faldt sammen, så hun sad på sine lår og kiggede ned i jorden.