efter arbejde (Thunter)

s: ved hospitalet
v: køligt...udenfor
t: aften
o: folk?
På: nogle lette bukser, en T-shirt og nogle sko.

Mihael sad i kaffeteriet og drak lidt te.
Han havde lige fået fri fra arbejde og kunne nu slappe af, men han havde intet at tage sig til, så han kunne lige så godt snuppe en kop te.
På den anden side var der dejlig fred der hjemme...
Han havde været væk i lidt tid, havde besøgt sin mor som var syg.... Hun ville sikkert forsvinde inde for de næste par år.
Han sukkede lidt og gned sine tindinger og lukkede øjnene lidt.

Thunter gik rundt i byen og vidste ikke hvad hun skulle give sig til.
Så hun gik bare rundt på gaden for at se hvad der skete, men hvad der sket idag.
Alt var kedeligt, men det var dog ved at blive kølligt så hun måtte finde et sted at gå hen men hvor vidste hun ikke.

Han drak sin te færdig og rejste sig op.
Han gik over med koppen
"Vi ses i morgen" smilte hende der stod der, han nikkede træt
"Ses" han tøffede ud og tog sin jakke på og gik så ud på gaden.
Ude på gaden kørte der nogle få biler, det var vinter og der blev hurtigt mørkt.
Han lukkede øjnene lidt og lod den kølige luft friske sig op, før han gik ned af gaden uden noget rigtig mål i hoved.

Thunter trak på skuldrene, men hun satte farten lidt op da hun havde den følese af at en kiggede på hende, men da hun kiggede rundt var der ingen, ikke en gang en skikkelse.
Hun satte i løb og pludselig kunne hun se en ungmand der gik og straks satte hun farten ned og kiggede lidt på ham.

Han så sig over skulderen da han hørte lyden af skridt og følte nogen så på ham.
Han stoppede op og så lidt på hende
"Hej" smilte han så, han vidste ikke hvorfor, men han syntes det var lidt sjovt hun bare var dukket op og lige så på ham.

Thunter svingede med håret og gik helt hen til ham, og smilede til ham.
"Hejsa" grinede hun roligt, hun undersøgte ham tæt på.
Hun synes faktisk at han var en pæn/køn fyr hun havde mødt.

En svag duft af engel slog ham i møde, men det fjernede ikke hans smil.
"Troede jeg var alene, men det var jeg så ikke" sagde han
"ikke fordi du ikke må være her" tilføjede han da han hørte hvordan det godt kunne lyde.

Thunter gik helt op til ham " Hvor skal du hen nu?" spurgte hun nysgerit.
" Og hvad er dit navn?" Spurgte hun høfligt.
Hun tog forsigtigt en hånd og kørte igennem sit brune hår.

"Tja, bare et eller andet sted hen, sikkert hjem" smilte han roligt og proppede hænderne i lommerne.
"Jeg er Mihael, hvad med dig?" han så på hende
"Og hvilken slags engel er du?"

Thunter smilede " Hej Michel" sagde hun venligt.
" Jeg hedder Thunter, og hvordan ved du jeg er en engel?" spurgte hun og smilede.
" Ja jeg er sådan en slags kærligheds engel." fortalte hun ham.