Nye ting.

Dato : 14 Oktober
Årstid : Efterår
Dag : Torsdag
Vejr : Overskyet.
Sted : Gå gaden
Tid : 11:00
Omgivelser : Forskellige butikker, mange mennesker, diskoteker.

Mitzi var gået ud for at handle ind, og lige på dette tidspunkt havde hun valgt, Gå Gaden. Hendes blik udforskede de forskellige omgivelser, hun havde jo ikke været her, og det overraskede hende hvor lidt hun vidste om byen. Hun sukkede stille, og gik hen til en tøj butik. Hun studerede nogle bukser der fra, og sukkede så det gad hun ikke til at se på lige nu, i grunden havde hun været ude for at finde en butik hvor de solgte sadler, da hendes egen forretning kun var en mini version af en dyrehandler hvor man kunne få nogle enkelte dyr, lidt foder til dem også legetøj, ikke noget til de store dyr, så som heste, ponyer, eller køer for den sags skyld.

Flore gik igennem gågaden.
Hun spurgte en masse hun kom forbi efter Sheria.
Men hun fortalte ikke hvorfor da dte ikke ragede dem.
Hun smilte lidt, da de kiggede efter hende.
Hun lignede sin bror Sam meget, og nogle ældre børn råbte noget med en der hed Sam og hende eller noget, hun hørte ikke helt efter.
Hun stod oog kiggede på nogle mennesker udenfor.

Hun gabede let og strøg en hånd igennem det blonde hår, hvor var den butik hun ledte efter? Hun sukkede kort, og tænkte stille da hun passerede opgangen til Sam's lejlighed, en dag skulle hun nok tage et gik derop, men det blev ikke lige nu, da hun havde andre gøremål i dette øjeblik. I en kort stund havde hun bare kigget rundt mens hun stod helt stille foran opgangen, hun rystede på hovedet og gik videre igen, det kunne vel bare være hun var faldet ind i sin egen tænkende verden uden selv at vide det. Efter noget tid hvor hun havde ledt rundt omkring havde hun mere eller mindre spist lidt frugt, måske et æble og nogle vindruer. Mitzi gik forbi en slagter og kunne mærke hvordan en kvalme bredte sig i hendes hals, bare lugten fra dødt dyr fik hende til at få det dårligt, det var virkelig det værste hun nogen sinde havde kunnet tænke sig, hun kunne ikke tage at spise kød, og slet ikke se på et dødt dyr. Så hastede hun hastigt videre, for at komme væk fra stanken.

Florence satte sig ned på jorden op af en rude.
Her sad hun og kiggede på folk, prøvede at få øjenkontakt, og når dte lykkes sendte hun vivar af skrækindjagende billeder ind i hovedet på dem.
Dem hun fik fat i stivnede og stirrede hende i øjnene uden at kunne gøre andet, intil hun slap deres blik og det skyndte sig videre.
Men dte var kun unge hun gjorde det imod, unge der kiggede mistroisk på hende.
De sødeste små børn der kiggede kærligt på hende sendte hun smukke tanker.
Der fik dem til at grine og smile.
Hun smilte stille.

Hun sukkede kort, og opgav efter lidt tid, hun satte sig ned på en trappe sten og mumlede surt for sig over hun ikke kunne finde det hun gerne ville finde, hun mukkede let for sig, og lod blikket glide rundt for sig, mon hun skulle gå hjem igen? Det kunne hun lige så godt, det kunne da ikke være rigtigt at hun skulle sidde her, og ikke kunne finde det hun ledte efter...irriterende gå gade da, og på marked var det jo heller ikke, og hun havde virkelig brug for en ny sadel og nyt hovedudstyr til sin hest, men det var bare ikke til at finde..?!

Flore fik øje på en pige, hun så ret irreteret ud.
Hun søgte øjenkontakt, og da hun ikke fik det så hun sig om og fik en til at vade lige ind i hende, ved at sige han skulle gå gennem sine tanker.
Hun fniste lidt. Det her var en sjov måde at komme af med sorg på.
Men i det samme kom der en lille på omkring to gående forbi hende, det var tydeligt hun var blevet væk.
"Hey du." Sagde hun stille så barnet stoppede.
Hunfik øjenkontakt og viste at hun skulle blive her, også en masse billeder af søde sager, dukker, legetøj osv.
Da hun havde gjort det kom babyen hen til hende og hun tog den op.
Nu sendte hun ting der kunne gøre hende træt ind i hovedet. Og inden længe sov det lille barn sødt.
"HEY!" Råbte hun så." Er det her nogens baby!?" Råbte hun, dog uden at vække babyen.

Sam kom ud fra lejligheden og gik udenfor han kiggede lidt rundt, han var nød til at købe noget ekstra mad nu, og han burde også tage ned politisationen og for overdrevet forældre myndigheden over sin nye søster han har fået ind i hans liv, egentlig gik det først nu op for ham at han faktisk skulle være en form for far. Han sukkede og kiggede rundt, inden han gik forbi en masse mennesker over til super market for at handle ind. Da han var lige ved at gå ind hørte han Flors stemme, og kiggede rundt da hun stod med en Baby i hænderne, han sukkede og vente øjne da han gik derover uden helt at vide hvad han skulle sige til det, de måtte vel hellere finde familien. Han var iført nogle sorte stramme bukser hvor der var en smugle hængerøv i og en sort hætte trøje, hans hår var pjusket som om han lige havde kørt en omgang med hans hænder. "HEY SAM!" råbte nogen af hans elever "Yo" grinede han og rejste hans hånd for at hilsen, de smilede og gik langsomt over til ham "Flor" råbte han da han havde fået øjenkontakten med hende og vinkede hender der over mens han ventede på drengene ville komme da de sikker ville spørger ham om noget, et eller andet sted viste han godt hvad det var, det måtte have noget at gøre med det der var sket på politisationen, han var heldig at han var gået derfra uden anklage, men Jones have ikke overlevet det.

Flor bed sig i læben, da der ikke kom nogen.
Hun vuggede forsigtigt barnet. og kiggede rundt. Da hun så Sam smilede hun til ham.
Hun havde ikke opholdt sig særlig meget i lejligheden da dte så ud til han havde meget at tænkte over. Og hun fik dårlig samvittighed når hun så ham stå og stirre ude i køkkenet som om han ikke vidste hvad han skulle gøre.
Det gjorde hende utrolig ilde til mode. Da han råbte bed hun sig i læben, for det var de drenge der havde råbt af hende tidligere. Men Sam kaldte jo på hende, så hun tog sig sammen og gik derover, stadig med den lille baby i armende. Hun så uskyldigt på ham og kiggede ned på babyen. Men hun sagde igenting.

Mitzi hørte en høj klar tone inde i sin øregang og kiggede op, hun så hen mod en pige, hvor en mand, hun rent faktisk kendte kom over til. Det var jo Sam, sammen med en pige hun aldrig havde set. *Hmm...* tænkte hun lidt for sig selv, og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, pigen lignede ham meget, om de var i familie var ikke helt til at vide, men så meget dets to mindre, lignede de hinanden. Hun bed sig lidt i læben og kiggede hen mod dem, hun så så nogle andre unge mennesker omringe dem, mon det var nogen af hans elever? Det skulle ikke undre hende hvis det var, men det kunne vel lige så godt være nogle yngre unger der bare var gode venner med ham. Hun var usikker på om hun skulle gå hen til dem, da det så ud til at være noget der var meget vigtigt, måske? Hun sukkede kort og kiggede fra den ene ende af gaden til den anden, måske ville hun bare bruge for meget tid på det, og glemme hvad hun endelig rigtig skulle?

Han rystede på hoved da hun langsomt kom over til ham, han fugtede sin læbe "Hvor fandt du den henne?" spurgte han og hævede det ene øjenbryn og kiggede på Flor med et mildt blik og var egentlig ikke urolig over hun bare var gået ud, hun havde jo fundet ud af hvor han boet helt af sig selv, så hun kunne jo også passe på sig selv. Den ene af drengen slog til hans skuldre der var næsten lige så høj som ham, men Sam var nu en del højere "Nå.. jeg hører du var blandet ind i en mord sag?" grinede han og fik et tandpasta smil, Sam trak roligt på skuldrene "Hvis i bare stoppet med at lave grafittig ud over det hele ville jeg slet ikke have været der" sagde han roligt og sendte dem en af deres smil "Men smut nu af med jeg.. lav noget ballade og hold jer væk" "fra det hårde stuff" grinede drengen "du er squ god nok Sam, du squ god nok" grinede de og smuttede. "Nå" mumlede han men inden han fik vent sig mod Flor fik han øje på Mitzi, han smilede over hele ansigtet og vinkede til hende.

Efter drengende gik stod hun og kiggede med et hævet øjenbryn og så på ham.
"Hun kom næsten lige ind i armene på mig." Sagde hun og trak på skuldrende. "Altså, jeg hjalp hende lidt på.." Stoppede hun midt i en sætning da hun så han vinkede til en, hun vendte sig om. Derstod en pige, sikkert på samme alder og kiggede på dem.
Hun sagde ikke noget og kiggede bare på.

Hun smilede let og vinkede tilbage til ham, hun kiggede ned på Florence der stod ved Sam's side og smilede venligt til hende, hun regnede nok med det var en familie slægtning, men det slog hende så at Sam jo ikke havde mere familie, ikke efter hvad hun har hørt, så det kunne det vel ikke være, eller var det? Hun vidste ikke helt hvad hun skulle tro men nøjes bare med at smile til dem, efter lidt tid besluttede hun så at rejse sig og gå hen til dem, hun tog nogle få skridt og var hurtigt over ved dem, "Hej.." sagde hun lo lidt, hun kiggede ned på pigen der nok var omkring de 13 i en menneskealder, hvad hun kunne være i elver år, hvad ikke til at vide med sikkerhed.

Han sukkede og rystede på hoved "vi bliver nød til at finde hendes familie" mumlede han og smilede til Mitzi "Mitzi, Florence, Florence Mitzi... Florence.. er min lillesøster" mumlede han stille og smilede skævt til Mitzi, og viste hun måtte finde det mærkeligt efter som at han jo havde sagt at i hans øjne havde han ikke længere nogen familie, men nu var det så bare virkeligt, han havde ikke nogen familie mere ud over denne lille pige på 13 år.. han sukkede og kiggede lidt rundt.

"JA dte ved jeg godt." Sagde hun en anelse irreteret til Sam som om det var ikke var indlysende at hun skulle finde ffamilien.
Flore smilede roligt til Mitzi. "Hej." Sagde hun så stille og roligt.
Flore havde ikke noget imod at han tøvede, for det var jo lidt af en omvæltning for dem begge, at de faktisk var i familie.
Hun kiggede rundt da en Kvinde og en mand skændtes højlydt om at de skulle have holdt bedre øje med.. Hvad var dte de sagde.. hun hørte godt efter.. Deres pige.. Phillipa.
"Phillpa." Sagde hun så og den lille pige åbnede øjnene. Flore smilede ned til hende, "Se der ovre." Smilede hun til den lille pige og pegede mod parret. Phillipa blev urolig og ville ned, Flore satte hende ned og pigen gik over til sine forældre.
Flore stod og kiggede smilende efter hende.

Hun smilede let og kiggede på Sam, "Er hun lige kommet til da?" spurgte hun let, og kiggede på ham, da hun klart kunne huske han ikke havde familie, men der skete jo ændringer i livet, og det var der vel ikke noget at gøre ved, hun smilede let. Hun kiggede ned på Flore der nu sagde barnets navn, og hentydede hen til et par længere henne gaden, hun lo lidt og satte sig på hug ved siden af Flor "Du kunne jo gå hen til dem med barnet, det tror jeg de ville blive meget glad for.." sagde hun og kiggede ned på barnet i hendes arme, hun lod kort en finger kærtegne dets kind og rejste sig så op at stå igen.

Flore kiggede længe på pigen, hun havde sat sig på hug overfor hende.
Noget der flegnede hende fuldstændigt af, da hun var opdraget til at være utrolig fornem og ikke at blive ste ned på.
Da hun fik øjenkontakt sendte hun billeder af skræmmende til, så kiggede hun op på Sam og smilede til ham.
"Jeg vil gå videre." Smilede hun så, men med en anelse hårdhed.
Hun nussede barnet i håret, og satte det ned.
Det gik selv derhen og parret blev utrolig glade.

"Hov hov hov Unge dame, hvor tror du, du skal hen??" spurgte han og greb hende på skuldrene, han førte hende over til ægteparret som tydeligvis ledte efter noget "Jeg er meget ked af at forstyrre dem, men dette skulle vel ikke være jeres barn?" spurgte han og smilede skævt til damen som kiggede med store øjne med på babyen og slog hænderne op foran munden "min baby!" råbte hun og tog ham hurtigt ud af armene på Flor og vuggede den frem og tilbage "Fint stik du af hvis du skal opfører dig sådan overfor mine venner" mumlede han og kiggede hende ind i øjnene og lukkede af for hans sind så hun ikke kunne sende ham billeder, han havde udmærket set det blik hun havde sendt Mitzi "Her tag nogle penge og ses vi senere til aftens mad.. men du skal vide hun betyder utrolig meget for mig, så jeg gider ikke noget med dit.. hokuspokus med at gøre hende ondt" han kiggede hende ind i øjnene stadig og hævede det ene øjenbryn "Forstået?" brummede han, det kunne godt være hun var over hundrede år, men lige nu opførte hun sig virkelig som en 13 årig.

Hun himlede øjne. "Som om jeg ville sende billeder til dig," Sagde hun og fnyste.
"Hun var selv uden om det!" Fnøs hun og sendte ham et dræber blik, men smilte så.
"Penge? helt ærligt, men evne er nok morskab." Sagde hun og så rigtig lumsk ud.
Så kyssede hun ham på kinden inden hun så vredt over på Mitzi.
"Hyg dig med hende." Fnøs hun så og begyndte at gå.



/HELT ÆRLIGT!? Det er en PIGE og har sluppet hende fri 2 gange! Amen./

Hun fik en masse billeder igennem hovedet, og rynkede brynene, hun tog sig til hovedet og prøvede at klarer op. Hun vidste ikke hvad for en evne Florence havde, det var ikke noget behageligt for hende, hun Rejste sig stille op og prøvede at komme tilbage til den virkelig verden ved at lukke billederne ude, men det hjalp knap nok, hun lod som ingenting, og åbnede det ene øje mens hun fulgte efter hvad der skete omkring hende. Hun kiggede ned mod Flor, og forstod ikke hvad det skulle til for.

"SÅ ER DET NOK!" Råbte han og tog ikke mere "Op i lejligheden og jeg finder mig ikke i hvordan at du opfører dig lige nu unge dame! Nu må du tage dig sammen, for det første kommer du vadende ind i mit liv, jeg giver dig ly og jeg vil respektere dig, men du skal ikke opfører dig som en lille forklædet møg ungen der ikke kan klare at folk er anderledes overfor dig.. folk er ikke alle sammen lige så fin som vores familie var, og hvis du fortsætter den attitude overfor mig kan du få lov til at sidde inde på dit værelse for dig selv og kun få lov til at gå i skole og ellers kan du sidde der, forstået??" han kiggede vredt på hende, og var ligeglad med at hun lige var gået igennem noget forfærdeligt, ligemeget om folk hørte ham på gaden, hun skulle ikke være sådan overfor dem han elskede, ellers kunne det her bare ikke fungere.

Flore stod og kiggede på ham. Helt lamslået, det lamslåede forvandlede sig til mange ting. Frustration, vrede, sorg, sadness, også til sidst tænkende.
Hun så på menneskerne der gik forbi med et tænkende udtryg, hun var helt væk.
Så rystede hun på hovedet og bed sig i læben efter et godt stykke tid.
"Du har ret." Sagde hun så. "Undskyld Samuel." Mumlede hun, og gik hen mod lejligheden.
Folk gloede, men hun tog sig ikke af det, faktisk var hun grebet i tanker.
Det tænkende udtryg havde ikke sluppet hende endnu.

Hun kiggede fra den ene til den anden "Sam, vær dog ikke så hård mod hende!" Hun tog fat i hans arm og kiggede hen på Flor, "Jeg er sikker på hun ikke mente det med vilje, og hun har også en masse at vænne sig til.." tilføjede hun og kiggede hen på Flor, med et stille blik der fortalte at det var okay, "Der skete jo ikke noget slemt.." sagde hun til sidst og kiggede nu på ham med rolige øjne, hun smilede stille og opmuntrende til ham, for at få ham til at dampe lidt af. Det var ikke meningen det skulle have gået den vej her, hun tænkte lidt "Jeg må vel bare være forsigtig med hvad jeg gør over for din søster så.." sagde hun som et forslag, hun ville ikke have at Florence og ham gled fra hinanden bare af den grund, så ville hun hellere tage skylden på sig.

Han tog en dyb indånding og nikkede "Flor" mumlede han og gik hen til hende, han trak hende ind i hans arme og sukkede lidt "Undskyld, jeg burde ikke havde gået sådan op i en spids, men du skal vide jeg holder meget af dig, men jeg kan ikke have at du ser ned på mine venner, eller de folk jeg elsker, du skal huske at være mod dine medmennesker som du vil have de er overfor dig" han vente hende om og kiggede ind i hendes øjne "du skal vide, jeg er ikke din far, jeg er din bror, men den rolle er desværre taget fra mig, jeg kan ikke længere være den seje bror som tager dig alle mulige steder hen, som jeg gerne ville.. lige nu bliver jeg vist også nød til at opdrage lidt på dig" grinede han sagte og smilede skævt til hende.

Hun bed sig i læben og lod ham bare omfavne hende.
"Nej Sam, det var altså mig." Sagde hun og smilte, hun kiggede over på Mitzi og fik det slørede blik hun havde når hun brugte sin evne.
Men denne gang var det ikke skræmmende billeder, men gode det var en slags undskyldning. Den bedste undskyldning hun kunne give hende.
Hun kiggede op på ham med et lille smil. "Det var helt i orden."
Så grinte hun. "Du er da herre sej!" Sagde hun og smilte kæmpe meget.
"Jeg har ALDRIG fået en skideballe før!" Sagde hun så og grinte bare.

Hun smilede lettet over det hele var som det skulle være igen og kiggede fra den ene til den anden med et let smil, hun nikkede venligt til Flor, som et tegn på at hun havde tilgivet hende, og de nu bare skulle lægge det bag sig. Hun kiggede lidt rundt på folkemængden der nu havde rettet deres opmærksomhed et andet sted hen. Roligt tænkte hun over om hun mon bare skulle lade dem være lidt alene, da det kunne være de havde en del at snakke om.