Lige været ude og jage.

Dato : 21 Februar.
Årstid : Vinter.
Dag : Søndag.
Vejr : vind, Ingen regn eller sne.
Sted : På vejen Aubrey bor.
Tid : 02:02
Omgivelser: Vej omgivelser .

Aubrey gik ned af vejen med rolige skridt, han var på vej hjem og havde lige været ude og jage, han slikkede en smule blod der stadig sad i hans mundvige væk og så op på himmelen, hans byttede havde været en let lille engel som egentlig ikke have mættet meget, men han havde også snuppet en ung teenager dreng på vejen hjem, så nogenlunde mæt var han, men faktisk var han umættelig så helt mæt var han aldrig, han stak hænderne i lommerne og lyttede til den befriende stilhed, den her vej var altid så rolig, men de fleste af husende stod også tomme eller var beboet af pensionister, gaden var faktisk et gade ikke så mange kendte til, fordi husende var forfaldne, men hans store smukke nærmest gods var i fineste stand og lignede et hus fra 16-1700 tallet og var skjult mellem nogle træer.

Wilhelm kørte stærkt igennem gaden på sin motorcykel og var sådanset ligeglad med fartbegrænsningen. Der var alligevel hverken liv eller biler udenfor på denne tid af natten. Han blødte på hovedet, efter et styrt han havde gennemgået sammen med Austin, og ville nu bare hjem, før han stødte ind i nogen vampyre eller varulve. Han kunne ikke kæmpe i den tilstand han var i nu.
Pludselig begyndte motorcyklen at larme lidt, og han så undrende ned på den. Benzin var der ikke mere af, og han måtte nødparkere motorcyklen op ad et træ. "Argh sådan noget forbandet lort!" Råbte han irriteret, og gav den et spark med foden.
Han sukkede meget dybt og frustreret, og lænede sig ind over den og med armene strakt ud mod træet. *Hvad nu?*.

Aubrey lo lidt da han så Wilhelm længere henne, han kom frem på den anden side af træet og så på ham med et smil "Sikke et samtræf" lo han lidt og så på Wilhelm, han så kort ned på hans motocykel og kunne ikke lade være med at more sig over det her, nu havde han chancen for at tage ham med hjem, alene, hans aften var redet, nu skulle det nok blive sjovt.

Wilhelms øjne stivnede på stedet da han hørte stemmen. Han genkendte den af en eller anden grund rimelig hurtig og var ikke i tvivl, selvom han ikke kunne se ham, når han kiggede ind i træet. Han sank mundvandet i sin mund ganske langsomt, og vendte sig ligblegt om og så på Aubrey. "Jeg har ikke tid til at lege med dig" Sagde han tørt, og kunne vidst ikke skjule det faktum, at han var hunderæd lige nu. Han var ikke i stand til at slås. Det ville blive en unfair kamp!

Aubrey gik helt frem og så på ham og smilet hang selvfølgelig stadig på hans læber "Rolig, hvorfor er du så bange? .. hvem siger jeg har tænkt mig at dræbe dig?" sagde han så roligt og stod så pludseligt bag ham, han så på hans hul i hovedet og tog så fat om ham og bar ham op i sine arme "Lad os tage hjem til mig" sagde han i et smil og bar ham som en brud, han løb hurtigt hjem til sig selv inden wilhelm kunne nå at protestere var de allerede hjemme ved ham, han åbnede døren og bar ham ind i sit hjem, han satte ham ikke ned og låste døren bag sig så det ikke var til at stikke af med det samme, han gik ind på et af de mange soveværelser, men det er her var specialt for det var hans ynglinds værelse, han lagde ham i sengen og så på ham.

Wilhelm løftede hovedet og så forfærdet rundt, da alting havde gået slt for stærkt i forhold til hans menneskeøjne. Han rettede blikket stift på Aubrey og havde allerede glemt alle Aubreys spørgsmål. "Hvad gør du?" Spurgte han og blev hurtigt vred, og trak ud efter et af sine små vievandsflasker og kastede efter ham.

Aubrey undveg hurtigt vieflaskerne og så på ham "Hey'Hey rolig nu" lo han og gik hen til et lille skab, han undgik vie vandet på gulvet og åbnede skabet, han fandt noget forbinding frem og en renseklud, han gik hen til Wilhelm og vendte ham om uden at advare ahm om det eller ligende, han satte sig ovn på ham og så ned på ham "Så lig stille" sagde han og rensede hans sår uden tøven, hvorefter han bandt forbindingen rundt om hans hoved, han gjore kun dette for at han ikke skulle finde på at falde om lige pludseligt.

"Baah! Du skal ikke røre mig vampyr!" Vrissede han i et raseri anfald og slog hurtigt kluden ud af Aubreys hånd. Han havde ikke tænkt sig at få det ordnet det af nogen, og især ikke Aubrey. Han forstod i det hele taget ikke hvorfor han lod ham være i live, men hvis han ikke havde gjort det, så havde han for længst været død. Delvis fordi at Aubrey var stærk nok til at klare ham, men også at Lucy havde gjort det af med ham for længe siden, hvis han ikke havde kommet frem og reddet ham fra hende.

Aubrey sukkede og tog fat i hans arme og pressede dem ned mod sengen så han ikke kunne gøre noget "Hold så op .. Jeg har hverken skadet dig eller sagt noget grimt til dig endnu!" sagde han en anelse irriteret og så ned på hans ryg, han strakte hans arme ud så han kunne få fat med begge hans hænder med en hånd "Men hvis du lige meget hvad er sur, så hvorfor ikke gøre noget så du har grund til det?" sagde han så og proppede hånden op under hans trøje og lod den køre op af hans ryg.

"Du har taget mig herind mod min vilje!" Svarede han som svar på det første, men ja, uanset hvad ville han altid være vred på ham, uanset om han havde gjort ham noge eller ej. Desuden var det ikke længe siden han bare uden videre kyssede ham. Kyssede ham!?
Han vred hurtigt på sig og på sine arme for at komme fri fra hans greb. Han ville ikke røres ved. Det var slet ikke noget han gjorde overhoved. Ikke engang med mennesker.
"Forsvind med den hånd! Jeg slår dig ihjel!" Råbte han forfærdet og kæmpede for at kunne få sine hænder fri.

Aubrey holdte strammere fast og tog ikke hånden ud fra hans trøje, han lænte sig ned mod ham og lagde hovedet ved hans hals, han kyssede ham på halsen og om i nakken, han trak hånden ud fra hans trøje og trak op i hans trøje, han trak istedet en kniv og skar hans trøje op, så var han sikker på ikke at skulle slippe ham, han kyssede ham fra nakken og ned af ryggen og stoppede halvejs og slap så hans hænder, mest for at han kunne få lidt mere sjov ud af det og Willhelm kunne være med i legen.

Wilhelm spjættede arrigt med kroppen og begyndte at sparke ud efter ham med benene, og slå ham med albuerne, da han ikke kunne vende sig selv om. "Nu holder du op!" Råbte han meget vredt og truende. Nok vidste Aubrey det ikke, men uanset køn eller race, var han ikke vant til at blive rørt ved sådan og havde aldrig haft seksuelle affærer eller blevet kysset, før Aubrey fandt det interessant at begynde på det. Det var sådanset det eneste han frygtede lige nu, og ikke så meget det at dø.

Aubrey løftede sig lidt op og vendte ham om så han kunne se hans ansigt, han satte sig ned igen og tog fat i hans hænder, han smilede ned til ham og lænte sig ned mod ham så hans ansigt var helt tæt på hans og kyssede ham så og tog fat i hans trøje ærme og trak hans trøje af så Wilhelm havde bar overkop, han slap ikke kysset og kørte hænderne op af hans overkrop også selvom Wilhelm havde fri brug af sine hænder nu.

Han kunne godt se nu, at det var en dum ide at have stridt imod ham fra starten af, men han havde ikke set det komme, og nu var det for sent, hvor intet af det han sagde virkede imod ham. Aubrey lystrede ham slet ikke, selvom han både havde slået råbt og skreget.
Han kunne ikke få fat på nogle af de mange våben han havde siddende i bælte, og greb i stedet fat i Aubreys arme og forsøgte at løfte ham op og fik benene trukket på, så han stødte skoene mod Aubreys mave.

Aubrey tog fat i hans ben og spredte dem i stedet så hans fødder lå på hver sin side af Aubrey, han kravlede ind over ham,så han havde en hånd på hver side af Willhelm, han så ned på ham med et legesygt blik og tog hænderne ved hans bælte, han tog nogle våben op og smed dem væk henne på gulvet, hvorefter han smed trapælene væk, hvorefter han spændte Willhelms bælte op med den ene hånd, han fjernede ikke blikket fra Wilhelms ansigt.

Wilhelm så op på ham med et rasende blik og fnøs og pustede mens han kæmpede for at skubbe ham væk fra sig. Han slap hans ene arm da det alligevel ikke hjalp og greb fat i Aubreys hestehale ogtrak hans ansigt bagud i en hård bevægelse. "Stop med at lege rundt med mig!" Hvæste han "Og slip mig så!".

Aubrey lo lidt og veg hovedet lidt tilbage da han hev i hestehalen "Jeg leger ikke, det her er alvor" lo han og så ind i hans øjne med alvorlige øjne, han smilte heller ikke, også selvom han lige havde grint, han knappede Willhelms bukser op og lynede langsomt lynlåsen ned med en hånd, han stak hånden ned i hans bukser og lod den glide ned på hans lår, han nussede ham på låret mens han stadig så helt alvorlig og intenst ind i hans øjne.

Han så på ham i chok over at han pludselig viste ham en sådan alvorlig side af sig selv. "Rør mig ikke" Sagde han stift, slap hans hestehale og dækkede hurtigt for hans private sted, der var gemt under underbukserne, da han syntes at Aubreys hånd var for tæt på "For Guds skyld jeg er jo en mand!".

Aubreys alvorlige ansigt forsvandt med et og et smil røg hen over hans læber, han så kort på hans hænder før han så op på ham igen "Hvis gud fandtes, ville han nok være lige glad med to mordere som os" sagde han i et grin og tog hånden ud fra hans bukser, han tog fat i hans bukser og trak dem af i et hurtigt ryk så Wilhelm lå i underbukser, han lagde armende om ham og løftede ham lidt op i sine arme, han pressede sine læber mod hans og pressede ham op imod sig så han ikke kunne vige sig tilbage, han åbnede sin mund og skilte hans læber med sin tunge og lod den glide ind i hans mund.

Wilhelm fik et chok da han nævnte det med at han var morder og trak hans bukser af på samme tid. Han gispede og skulle til at protestere da Abreys læber pludselig stoppede ham i at råbe op, og fik Wilhelm til at spjætte løs med kroppen for at komme fri, og forsøgte at rykke tungen væk fra hans. *Stop det!* Skreg hans tanker, men kunne kun få en masse protesterende lyde ud af munden.

Aubrey slap kysset og så på ham med et smil "Det tænder mig altså det der" lo han og lagde ham helt ned i sengen igen, med sig selv over ham, han lagde munden ved hans hals og kyssede ham ned af halsen hvor tungen fik lov at lege lidt med, han gled hænderne ned af hans krop og elskede at han havde så meget magt, Aubreys styrke og hurtighed gjore at han kunne gøre næsten hvad han ville.

Wilhelm følte at det var ret svært at holde på værdigheden, når Aubrey legede sådan med ham. De første gange hvor Aubrey havde kysset ham, havde han bare troet at Aubrey gjorde sjov med ham for at irritere ham, og først nu fandt han ud af, at han mente det.
Wilhelm knugede hænderne og begyndte at slå hårdt ud efter ham, da det var det eneste han kunne gøre. Af et menneske der ikke så ud af så meget, var Wilhelm ret stærk når han var vred.