Peace and quiet

Dato : 22 Februar
Årstid : vinter
Dag : Mandag
Vejr : Det sner ret meget
Sted : Dreins Mountain
Tid : In real life
Omgivelser : Ingen ud over Miuwe

Miuwe sad og kiggede op på det store bjerg mens hun tænkte lidt, hun havde haft brug for at virkelig komme væk fra det hele og havde valgt at gøre det her, hun ville se om hun måske kunne lærer at styre sine nyefundende kræfter, eller evner hvad man nu skulle sige bedre end det havde været sidste gang, hun havde tænkt over hun måske kunne bruge det til at kæmpe hvilket kunne være en god ting ellers kunne hun ikke se det helt nyttige i at kunne styre vejret. Hun mumlede noget for sig selv og kiggede op i himmelen mens sneen langsomt dalede ned på hendes ansigt og rundt omkring lavede en dyne af hvidt, det var egentlig ret smuk men stadig lidt for meget af det gode, hun var ved at vær utrolig træt af det hele og kunne godt bruge noget mere solskin og varme i stedet for den konstante kulde. Egentlig frøs hun aldrig lige meget hvor lidt tøj hun havde på, kun når hun var igennem kold frøs hun ellers ikke. Hun var iført nogle lyseblå slim jeans og en hvid strik trøje og nogle sorte allstars. Hun fugtede langsomt sine læber og lukkede øjnene mens hun begyndte at tænke på nogle glade tanker for at se om hun virkelig kunne styre det sådan, og om hun så senere hen kunne styre det uden at hun havde følelser ind i det, men bare ved at tænke på det?

Lucinia's lette skridt kunne ikke høres i sneen, idet hun kom gående mod englen. Hun var som sædvanligt iført en hvid sommerkjole og et sort bind for øjnene. Bindet var egentlig ikke nødvændigt, da var bare en vane. Lucy var meget drævet af sine vane, og havde svært ved at lægge dem fra sig. Desuden mente hun ikke at der var nogen grund til at lægge dem fra sig, da de tiltider faktisk var ret så brugbare. Bindet for eksempel forhindrede andre i at se hendes uhyggeligt blege øjne. EN anden vane var det barnlige smil der altid hvilede på Lucy's ansigt, stortset uanset hendes humør.

Miuwe hørte ikke Lucinia da hun var dybt koncentreret på at skulle finde sin evne frem, dog var det måske ikke så smart bare sådan at sætte sig ned og lade alt andet omkring sig gå forbi næsen, det var nok ikke så smart, når man tænkte på hvilke folk der kunne komme forbi og prøve på at dræbe hende, hun kunne komme på nogle stykker. Da hun måtte opgive lod hun langsomt sin hånd glide ned af den nye skorpe der var kommet på hendes venstre side af ansigtet efter hun faldt og skrabede hele sit ansigt mod asfalten, hun havde været heldig da der ikke havde været nogle vampyrer i nærheden havde nok gjort det svært for dem at stoppe, mens det for hende ville være svært at forsvare sig selv, da hun jo ikke var en af de stærkeste. Hun mumlede noget for sig selv og sukkede.

"Goddag miss." lød Lucy's lyse barnestemme et sted tæt på englen. Lucy selv om frem nogle meter bag englen, og smilede sit altid barnlige smil. "Hvem er De?" spurgte hun så, og rettede svagt på bindet. Lucy's humør var altid svært at tyde, da det næsten ikke var til at se forskel med mindre hun virkelig var rasende. Og der skulle meget til at gøre denne lille pige bare den mindste smule vred. Hun var ikke synderligt aggresiv, men havde en underlig form for humor. Det var vel egentlig noget de fleste gamle væsner havde, og Lucy var bestemt gammel. Meget gammel endda, selvom hun ikke så ud til at være en dag over syv.

Hun vente sig lettere forskrækket rundt da hun hørte en barnestemme der talte til hende "God.. Godag Miss Lucinia" sagde hun og et lille smil bredte sig på læben, hun havde godt mødt den ældre vampyr i barnskikkelse for, nede ved legepladsen. Hun lagde hoved lidt på skrå, det var også rigtigt hun var jo blind "Jeg er Miuwe" sagde hun og smilede glad, hun var egentlig ikke bange for Lucinia, selvom hun nok burde være det, hvis hun havde haft lyst til hun sikkert med lethed overmande Miuwe og bide hende. Hvad ville der egentlig ske hvis en engel blev bidt af en vampyr? Ville den så blive en halv vampyr halv engel? Halv godhed, halv ondskab? Eller hvordan man nu skulle sige det, hun fugtede langsotm sine læber "Må man spørger hvordan det kan være de befinder dem her ude?"

"Først miss Miuwe; De har ingen grund til at tiltale mig på den måde. Jeg har blot for vane at tiltale alt og alle på den måde.." Smilet voksede en smule på Lucys ansigt. "Hvorfor jeg befinder mig her?.. Jeg håbede faktisk at finde svaret et sted her ude." svarede hun så på spørgsmålet, med en let latter i den lyse stemme.