Arbejder...

Dato :: Irl
Årstid :: Vinter
Dag :: Fredag
Vejr :: Snevejr
Sted :: Petronia Night Club
Tid :: Omkring midnat
Omgivelser :: Både mennesker og væsner

Kala stod i baren og serverede drinks til dem der var derinde. Selvom det var en speciel natclub, var der alligevel en del mennesker og hun vidste at hun ikke risikerede at blive dræbt, mens hun arbejde. Det ville vampyrene eller dæmonerne ikke turde mens der var mennesker. De kunne risikere at blive dræbt at E-vampyrene eller sådan noget.
Selvom hun var ny, nød hun at arbejde der. Godt nok skulle hun servere blod til vampyrene, der gloede meget på hende og rødvin der smagte at blod til menneskerne, men lønnen var da god.

Reena, der have gået lidt rundt på stedet i et stykke tid, havde nu fundet sin vej op til baren. Hvad hun lavede der anede hun ikke, men nu var hun der.. Hun havde, som altid, gemt det lange lyse hår op under en mørk hat, og var klædt i noget løst tøj, hvilket gjorde at hun til forveksling lignede en dreng. Hendes hals var dækket af trøjens høje krave, der derved også skjulte de små ar der var på halsen. Hun satte sig på en barstol, et stykke fra de omkringsiddende, og lod blikket glide rundt.

Kala pillede kort ved sit lyse hår, der var sat op i en stram hestehale. Så kort ned af sig selv og skar en grimasse. Tanktoppen, Allstarsne eller de stramme bukser var ikke problemet. Hun kunne meget godt lide det, men farven havde hun et lille problem med. Sort. Den fik hende til at se kridhvid ud.
Sukkede og ignorerede et par blikke fra nogen vampyre, der sikkert havde spottet de to ar på hendes hals, som Demetri havde været så venlig at give hende. Hun spottede den nye kunde og gik hen til personen. "Hvad skulle det være?" Spurgte hun venligt, men med en lidt irriteret tone.

Reena så på pigen der havde talt hende, og så næsten forskrækket ud over at nogen havde taget kontakt til hende. "Ik-ikke noget." sagde hun, og holdt hovedet, så hendes ansigt var svært at se på grund af hatten. Reena var på mange måder ikke som andre unge mennesker. Blandt andet fordi hun havde levet isoleret fra omverdenen, siden hun var lille, og ikke engang kunne bruge en mobil telefon.

Kala løftede overrasket øjnebrynene og bed sig forsigtigt i underlæben. Sukkede. "Du får bare vand, du ligner ikke en der vil have 'blod'" Mumlede hun og tog et glas og fyldte det med koldt vand. 'Blod' var det vin hun serverede for menneskene og man kunne tydeligt høre på den måde hun sagde det, at hun ikke mente rigtig blod.
Lagde sine arme på bordet og lænede sig en smule fremad mod personen. Hun kiggede grundigt på personen og det slog hende med det samme at pigen ikke var væsen, som hun først lige havde troet. Stillede vandet foran personen.

"Jeg kan ikke betale" forklarede hun, og så på vandet. Hendes mørke øjne hvilede på pigen, men sagde absolut intet om hende. Man sagde at øjnene var sindets vinduer.. I Reena's tilfælde var dette helt forkert. Hendes øjne sagde aldrig noget om hende. Røbede aldrig hendes humør. De var nu ikke kolde, bare.. Ulæselige.. Fuldstændig komplet ulæselige.

Kala trak bare på skulderne. "Jeg betaler for det" Sagde hun insiterende og skubbede det længere hen mod personen, som hun kunne høre var en pige. Smilede en smule opmuntrende til hende. Hun forstod ikke helt hvad en pige, som hende lavede på Petronia. Næsten alle menneskene vidste at det var et sted, hvor folk der troede de var vampyre gik hen og alle væsnerne vidste at det var her vampyrene og dæmonerne gik hen. Pigen virkede yderst normal, i forhold til alle de andre.

Reena løftede hovedet en smule, og smilede svagt og kort. "Tak" sagde hun så, og tog glasset. Hun drak dog intet af det lige med det samme. Hun så nu på pigen med et mere undersøgende blik, og kunne ud fra hendes udseende sige at pigen ikke var vampyr. Ergo måtte hun være menneske, mente Reena der ikke kendte til andre racer end vampyrerne. Hun havde ingen anelse om at der også fandtes engle og dæmoner og så videre.

Kala smilede til hende og drejede hovedet en smule, da en kunde spurgte efter mere 'blod'. Hun nikkede tog hurtigt en flaske med 'blodet' og hældte det op i kundens glas. Hendes hovede var vent sådan at pigen, sagtens kunne se de to ar fra Demetri, men hun tænkte overhovedet ikke over det.
Tog i mod pengene og lagde dem i kassen. Hun tog selv hurtigt en tår vand, af et glas der stod under disken.

"Du.." begyndte Reena, men tøvede så. Turde hun nævne det? HUn var ikke sikker, men hvis pigen også var 'mærket' måtte det jo betyde at hun også vidste det. Reena tøvede stadig, og bed sig svagt i læben. Hun var ikke sikker på om hun skulle færdiggøre sin sætning, eller håbe på at pigen ikke havde hørt hende.

Kala drejede straks sit hovede mod pigen, i det hun sagde noget. "Jeg hvad?" Spurgte hun nysgerrigt og smilede lidt til hende. Måske havde hun ville hun prøve at smage det den anden kunde lige havde bedt om? Alene tanken fik Kala til at få en smule brækfornemmelser. Hun havde prøvet at smage det en gang og det var bestemt ikke noget hun kunne anbefale andre.

"..Er mærket." afsluttede hun sætning, med en lav stemme. Det var hvad hun kaldte det.. At være mærket. Folk havde større tendens til at tro hun løj når hun sagde bidt. Tilgengæld troede de vel så at hun var skør når hun sagde mærket.. Men det var jo det man var. Når de først havde bidt, var man mærket for livet. På både krop og sjæl..

Kala lagde forsigtigt en hånd på sine ar. "Du mener bidt ikk?" Spurgte hun en smule hårdt, selvom det ikke var hendes mening at lyde vred eller noget. Det var bare ikke noget hun var særlig stolt af. Det fik hende til at føle sig svag.
"Hvor ved du noget om det fra?" Spurgte hun en smule mistænksomt, da hun kunne mærke på pigen at hun vidste det var fra en vampyr. Måske var pigen dusørjæger!

Reena lagde den ene hånd på halsen, på det sted hun selv var blevet bidt, og slog blikket ned. "Lang tid siden." mumlede hun som svar på pigens mistænksomme spørgsmål. "Før lægerne." tilføjede hun så som om hun regnede med at Kala vidste alt om hvad hun mente med det. Som om det var noget alle vidste. Reena hadede lægerne. De troede ikke på hende.. Vidste ikke at hun talte sandt..

Kala nikkede langsomt og gik helt hen til pigen. Lagde sine underarme på disken og så alvorligt på hende. "Fortæl mig hvad du ved" Sagde hun med en alvorlig stemme. Den vampyr der havde været ude efter pigen, havde bestemt ikke været særlig grundig. Så ville hun sikkert have været død. Derfor måtte Kala have at vide, hvor meget pigen vidste om den verden hun selv levede i.

Reena løftede blikket, og så direkte på pigen. "De findes. Ikke kun i historierne men virkeligt." mumlede hun lavmælt, og hendes blik flakkede kort rundt for at se om nogen holdt øje med dem. Det var der ikke så vidt hun kunne se. "De er over alt når det bliver mørkt." tilføjede hun så, og så igen på pigen overfor sig. Reena snakkede sort, som sædvanligt. Hvis man ikke lige kendte til racerne, var det intet under hvis man troede hun var skør, for hun lød skør. Lød som om hun ikke var rigtig oven i hovedet..

Kala nikkede bare og så bestemt ikke forskrækket eller overrasket ud. "Jeg kender alt til dem" Sagde hun lavt og bed sig forsigtigt i underlæben. Smilede lidt ved tanken om Hayley, som nok var den eneste vampyr hun kendte, der var ven med en engel.
"Nogle er bare mere i fare for dem end andre" Betroede hun pigen, men fortrød straks at hun havde sagt det. Lagde hurtigt en hånd over sin mund, som om det stoppede ordene.

Reena nikkede svagt og fandt det ikke spor underligt. Folk der ikke var blevet bidt var vel egentlig i større fare for at blive det, end dem der var. Dem der var blevet bidt, vidste jo at vampyrerne fandtes, og kunne derfor gøre mere modstand end dem der ikke var bidt. Det var logisk i følge Reena.

Kala sukkede lettet op, da hun kunne se at Reena ikke havde opfattet det som om der fandtes andre en mennesker og vampyre. "Hvad laver du egentlig her? Tro mig - det er ikke et sted du har godt af at komme" Sagde hun alvorligt, selvom nogen ville opfatte det som en spøg. Gav hurtigt en vampyr, der så rimelig tørstig ud, noget friskt blod. Heldigvis lignede det rødvin.

Reena nikkede igen, og rettede svagt på sin hat. "Det ved jeg ikke." svarede hun så, og så rundt igen. Hvad lavede hun egentlig her? Hun havde stadig ikke fundet et svar på det spørgsmål, selv om hun faktisk havde været der et stykke tid. Steder med mange personer var normalt ikke hvor hun søgte hen, så hvorfor hun havde gjordt det den aften var hende en gåde.

Kala smilede lidt af hendes svar. "Her er et par stykke at dem" Mumlede hun til pigen og hentydede til vampyrene. Håbede ikke at pigen ville flippede ud eller besvime. Den situation ville de sikkert bare udnytte på en eller anden måde. Måske sige at de var læger og tage hende mod ud på toilettet, for at dræbe. Hvad vidste hun om det?

Reena nikkede atter en gang. "Det ved jeg." sagde hun med komplet ro i stemmen. "De er lette at kende." sagde hun så, og smilede kort et næsten usynligt smil. "Hvad hedder du?" spurgte hun så, og skiftede brat samtale emne. Hun lagde hovedet en smule på skrå, og så på pigen med spørgende øjne.

//Må logge -w-//

Kala tog et par glas, der var blevet efterladt af nogen gæster og satte dem sammen med en masse andre under disken. "Jeg er Kala" Sagde hun og smilede, dog uden at se på pigen. Hun havde jo et arbejde hun skulle passe, så det var ikke for at virke ligeglad eller uhøflig på nogen måde. Hun ville bare ikke blive fyret, det var det.
"Hvad hedder du?" Spurgte hun også og så nysgerrigt på pigen.

//Skrives ^^//

Igen tøvede Reena kort, men ikke så det kunne mærkes. "Reena" sagde hun så, og betragtede Kala. Lidt eftert gled hendes ulæselige blik rundt i lokalet, som om hun ledte efter nogen eller noget. Det gjorde hun dog ikke, det var bare en underlig vane hun havde fået, med konstant at se rundt på omgivelserne.

Kala nikkede kort en gang og smilede lidt. Begyndte så at tørre disken af. Desværre, skulle hun også gøre det ved et par vampyre der sad der. En havde spildt noget blod og kunne selvfølgelig ikke drikke eller slikke det op, da han så ville dø. Vampyrene så straks på hende med rimelig sultne blikke og den ene af de tre tog hurtigt, den arm hun havde på disken og duftede til den. Det løb hende koldt ned af ryggen.