hvor er jeg?

dato: irl
tid: 14:00
vejr: lidt blæst og overskyet
sted: markedspladsen
omgivelser: mennesker og små boder

Megumi kom gående ned ad markedspladsens 'hovedgade' vinden tog fat i hendes hår og hun blev nød til at skubbe det væk fra ansigtet. ¨Hun havde hørt det var et godt sted at shoppe så længe hun holdt sig til hovedgaden, det var hun kommet i tvivl om. hovedgaden vrimlede ikke lige frem med mennesker men der var nogle, megumi kiggede rundt for at finde nogen at spørge om vej men der var ingen der så videre gæstfri ud, så hun fortsatte bare hen ad gaden mens hun spejdede efter et skilt eller noget hun kunne finde vej med.

Mercedes kom gående ned af en af de små veje gennem alle de små butikker, hun havde været inde i en butik for at købe lidt ind. Hun var ikke så kendt i byen da hun hele for det meste rejste fra sted til sted, men nu synes hun at hun havde fundet et sted hun kunne tilpasse sig i. Hun havde nogle venner der havde fortalt at dette sted var et godt sted for væsner som hende, men at man dog skulle passe meget på da det ikke kun var enge der holde til her. Der var mange fjender der kunne gå på samme gade, men Mercedes havde dog lært at kontrollere sine vinger, selvom det tog hende tid. Hun havde været engel i lang tid inden hun kom til jorden ved et uheld, og havde det meget svært i starten. Hun havde købt lidt tøj som var diskret, hun kunne godt lide at bruge penge, kunne godt lide at forkæle sig selv med dyre ting, så det krævede også hun havde et godt job. Hendes uskyldige hjerne vidste endnu ikke så meget om hvad der var rigtig og forkert, så hun skammede sig ikke over at være model, og endda nøgenmodel, hun elskede jo sin perfekte englekrop, og det gjorde menneskerne i denne verden åbenbart også, så længe hun ikke havde sine vinger ude, så var der intet problem.

Megumi fik endelig øje på en person hun kunne spørge om vej, hun havde ikke været i tvivl ved første blik, en engel, en meget smuk lyshåret engel med en krop som en model, jah det skulle faktisk overraske hende vis hun ikke var det, hun kom gående ud fra en sidegade og megumi synes at hun udstrålede en vis beslutsomhed der afspejlede at hun vidste præcis hvor hun var på vej hun, Mugumi satte i løb over mod den lyshårede engel, hun nåede forpustet hen til englen "u-undskyld men kender du vejen tilbage til gågaden" sagde hun så.

Mercedes så op på pigen der var løbet over til hende, hun kunne se på hendes essens at hun også var engel. Som sædvanlig smilede Mercedes venligt, uanset hvad, var hun altid sød og god ved folk, uanset hvad. Hun så sig lidt omkring og så da tilbage på pigen mens hun trak på skulderne og sagde "jeg er ikke helt sikker, har kun været her et par få gange, men jeg tro det eeeer.!" hun vendte sig mod øst og lagde hovedet på skrå og sagde "den vej!" og pegede mod en stig der gik mellem nogle bygninger. Hun så tilbage på pigen og spurgte "er du også ny her i om egnen?"

Megumi Kiggede først lidt tøvende "ja, jeg er flyttet her til et par dage siden" sagde hun nu med et stort smil, det smil hun altid gav andre når de smilede til hende, sådan et smil der kom helt nede fra bunden af hjertet, hun rakte hånden frem mod den lyshårede engel "Jeg hedder Megumi og du er?" spurgte hun stadig med sit sædvandlige smil, hun følte sig ikke helt så dum over at være faret vild, når personen foran hende også var i tvivl.

"det samme her!" sagde hun med et skævt smil "eller tja, har ikke fundet noget at bo i endnu, så bor på et hotel her i nærheden!" forklarede hun. Hun tog hendes hånd og klemte den blidt og venskabeligt og sagde "jeg hedder Mercedes!" Hun så sig lidt omkring kort igen og spurgte da "hvor bor du hen ad? bor du tæt på markeds pladsen eller ?" hun smilede tilbage til hende da hun se hendes hjertelige smil. De var dejligt at se en der var lige så glad og smilende som sig selv, men det var engle jo for det meste.

Megumi var igen i sit problemfri humør så hun havde ikke noget i mod at stå at snakke lidt hun havde stadig lidt tid til overs "Jeg bor i en lille lejlighed der grænser op til en sidegade i gågaden" sagde hun med et skævt smil "så jeg har ingen ide om hvor langt jeg er hjemme fra" fortsatte hun nu grinede, hun havde det pludsligt meget bedre og fandt det ikke så irreterende at hun var faret vild, nu hvor hun havde mødt en ny ven.